Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
7. februar 2019
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. august 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
517 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Beskæf-
tigelsesudvalget.
Spørgsmål nr. 517:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange personer, der får folkepension, som
arbejder mindst 750 timer i et kalenderår, og som har valgt at opsætte folkepensio-
nen? Ministeren bedes opgøre udviklingen måned for måned, siden ordningen om
opsat pension trådte i kraft, og ministeren bedes opgøre det i absolutte tal og rela-
tivt i forhold til det samlede antal folkepensionister.”
Svar:
Regeringen har en klar ambition om, at endnu flere danskere, som har lyst til det og
mulighed for det, bliver længere på arbejdsmarkedet.
Vi kan se, at stadig flere seniorer udskyder pensionsalderen, og det er vigtigt at
fastholde den positive udvikling. Derfor har regeringen blandt andet indført en mu-
lighed for hurtigere udbetaling af opsat pension, hvilket gør det endnu mere attrak-
tivt at blive lidt længere på arbejdsmarkedet.
Yderligere har regeringen og Dansk Folkeparti med finanslovsaftalen for 2019 af-
talt muligheden for en seniorpræmie på 30.000 kr., der gør det endnu mere attrak-
tivt at arbejde, selvom man er nået pensionsalderen.
Den gives til personer, som har nået folkepensionsalderen, og som har arbejdet i
gennemsnit mindst 30 timer om ugen i året, efter de er nået folkepensionsalderen.
Derudover har vi med finanslovsaftalen for 2019 øget fradraget for arbejdsind-
komst og lempet reglerne for modregning i pension, som følge af indkomst ved si-
den af pensionen eller som følge af en ikke pensioneret ægtefælle eller samlevers
indkomst.
Det bemærkes, at det er ikke muligt at have opsat pension og samtidig modtage
folkepension. Det forudsættes derfor, at der ønskes en opgørelse af antallet af per-
soner, der har opsat pensionen.
J.nr.
18/12377