Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Mattias Tesfaye
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
18. september 2018
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. august 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
514 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mattias
Tesfaye (S).
Spørgsmål nr. 514:
”Er
det korrekt, at en kontanthjælpsmodtager efter seks måneder på kontanthjælp
skal nedbringe sin kapitalpension til 50.000 kr., hvis pågældende er enlig
og 100.000 kr. hvis pågældende er samlevende eller i et ægtepar? Ministeren
bedes endvidere oplyse, hvornår grænserne for kapitalpension på hhv.
50.000 og 100.000 kr. blev indført, og om de to grænser reguleres med pris- og
lønudviklingen hvert år, og hvad de ville have været i dag (2018), hvis de
var blevet reguleret med pris- og lønudviklingen, siden de blev indført?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at det er hovedreglen, at kommunen ikke kan yde
hjælp i form af kontanthjælp, hvis personen og/eller vedkommendes ægtefælle har
formue, der kan dække det økonomiske behov. Det er en følge af, at lov om aktiv
socialpolitik skal fungere som det nederste økonomiske sikkerhedsnet.
Efter de gældende regler ser kommunen i en sammenhængende periode på 6 måne-
der (karensperioden) bort fra formue i form af pensionsformue, anden opsparing,
der er beregnet til fratrædelse fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer mv. med til-
bagekøbsret.
Kommunen ser efter udløbet af karensperioden bort fra formue i form af pensions-
formue, som ikke overstiger 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for ægtefæller
(bagatelgrænse).
Det betyder, at kommunen kan kræve, at en person dækker sit behov for forsørgel-
se gennem forbrug af pensionsformue på over 50.000 kr./100.000 kr., når ved-
kommende har modtaget kontanthjælp i 6 måneder.
Reglerne omfatter alene opsparing med henblik på pensionering, som kontant-
hjælpsmodtageren kan råde over.
Bestemmelsen om karensperiode og bagatelgrænse blev indført af den daværende
SR-regering i 1998.
J.nr.
2018-5183