Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
7. marts 2019
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. august 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
506 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 506:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan arbejdsudbuddet og BNP vil blive påvirket,
hvis man - via overenskomsterne - indfører ret til fri med løn på barnets 1. og 2.
sygedage på hele det danske arbejdsmarked?”
Svar:
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at regeringen hverken kan eller vil blande sig i,
hvad arbejdsmarkedets parter indgår aftaler om i forhold til løn- og ansættelsesvil-
kår.
Derudover er det sådan, at en del af det private arbejdsmarked, ikke er dækket af
overenskomster. Det er et vilkår i den danske arbejdsmarkedsmodel.
Mulighederne for at afholde barns 1. og 2. sygedag normalt er reguleret i overens-
komsterne, men det kan også være reguleret i individuelle ansættelseskontrakter el-
ler gennem den enkelte virksomheds personalepolitik.
Det vil endvidere være aftalt i overenskomsterne mv., om lønmodtageren modtager
løn eller anden ydelse - fx på sygedagpengeniveau - under barnets 1. og 2. sygedag,
herunder om betingelserne for at kunne modtage løn under børns sygedage. Der
kan fx stilles krav om en vis anciennitet på arbejdspladsen for at kunne modtage
løn.
Både mulighederne for at holde fri på barns 1. og 2. sygedag og mulighederne for
at modtage løn, kan være forskellig fra overenskomst til overenskomst. Det gælder
dog, at offentligt ansatte generelt har ret til både barns 1. og 2. sygedag med løn,
hvis det er foreneligt med forholdene på den enkelte arbejdsplads.
Udgifterne til løn eller anden ydelse under barns 1. og 2. sygedag afholdes af ar-
bejdsgiverne og berører generelt ikke de offentlige udgifter til sygedagpenge.
Det skyldes, at lønmodtagerfraværet typisk ligger inden for den 30 dages periode,
hvor arbejdsgiveren ikke er berettiget til sygedagpengerefusion. Retten til frihed
J.nr.
2018 - 5475