Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
2026717_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. august 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
509 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 509:
”Ministeren
bedes redegøre for, om det er muligt at tilbyde, at staten giver foræl-
drene ret til dagpengesats i op til ti dage om året for hvert barns sygedage udover
barnets 1. og 2. sygedag, hvis arbejdsmarkedsparter via overenskomstforhandlin-
gerne aftaler, at de giver ret til 1. og 2. sygedag. Vil det være muligt at differentiere
mellem overenskomster, hvor der er ret til barnets 1. og 2. sygedag, og overens-
komster, hvor der ikke er ret til barnets 1. og 2. sygedag, så det kun er førstnævnte
gruppe, som får ret til dagpengesats i op til ti dage om året for hvert barns sygedage
udover barnets 1. og 2. sygedag? Vil det i øvrigt være muligt at undtage folk, der
ikke er overenskomstdækket, og derfor ikke har ret til barnets 1. og 2. sygedag?”
Svar:
Ved at indføre en lovreguleret ret til barselsdagpenge (og fravær) i op til ti dage om
året for hvert barns sygdom, så bevæger vi os ind på et område, som indtil nu har
overladt til arbejdsmarkedets parter at regulere.
Ret til fravær i forbindelse med et barns sygdom er et område, som alene er regule-
ret i kollektive overenskomster og individuelle aftaler.
Undtagelsen hertil er den ret til fravær, som alle lønmodtagere har i medfør af lov
om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager.
Efter denne lov har en lønmodtager ret til fravær fra arbejdet, når tvingende famili-
emæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, som gør løn-
modtagerens umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig (force majeure).
Den foreslåede model rejser et principielt spørgsmål om balancen mellem overens-
komstfastsatte og lovregulerede vilkår.
Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på en respekt for denne balance og på en
anerkendelse af vigtigheden af stærke parter med en høj organisationsgrad.
7. marts 2019
J.nr.
2018 - 5597
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 509: Spm. om, hvorvidt det vil være muligt at differentiere mellem overenskomster, hvor der er ret til barnets 1. og 2. sygedag, og overenskomster, hvor der ikke er ret til barnets 1. og 2. sygedag, til beskæftigelsesministeren
Den danske model er kun så stærk, som de rettigheder, den bygger på. Så allerede
derfor er der god grund til at overveje, om en lovreguleret ret til fravær ved barns
sygdom, er en vej man ønsker at gå.
Derudover finder jeg det problematisk, at der lægges op til at differentiere mellem
grupper af lønmodtagere og arbejdsgivere ud fra, om der er en overenskomstmæs-
sig ret til fravær ved barns 1. og 2. sygedag.
For det første giver man fra lovgivningsmagtens side kun rettigheder til de over-
enskomstdækkede lønmodtagere, som i mange tilfælde er bedre stillet end de ikke-
overenskomst-dækkede lønmodtagere.
For det andet stilles de overenskomstdækkede arbejdsgivere ringere end de ikke-
overenskomstdækkede arbejdsgivere, fordi de overenskomstdækkede arbejdsgivere
vil skulle acceptere en ny fraværsret, som de ikke-overenskomstdækkede arbejds-
givere ikke skal acceptere. På denne måde
”straffer”
man altså de arbejdsgivere,
som tilbyder de bedste overenskomstmæssige vilkår.
Det mener jeg strider imod den danske arbejdsmarkedsmodel.
Udover at være urimeligt over for de overenskomstdækkede arbejdsgivere er det i
mine øjne også en forskelsbehandling af lønmodtagere.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af BEU alm del spørgsmål 506.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2