Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karina Adsbøl
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. august 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
500 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina
Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 500:
”Ministeren
bedes i undersøgelsen vedr. tolkebistand til døve redegøre for, om der
tidligere har været en viden om, at der kunne være svindlet med tolkemidler og i så
tilfælde, hvilke tiltag der har været foretaget for at stoppe dette? Ministeren bedes
endvidere redegøre for, hvad undersøgelsen på området kommer til at indeholde,
og hvad ministeren vil gøre for at sikre, at tolkemidler bliver anvendt til formålet?”
Svar:
Jeg vil først og fremmest gerne slå fast, at de meldinger om svindel med tegn-
sprogstolkning, som er kommet frem, er dybt bekymrende, og noget jeg tager me-
get alvorligt.
Som jeg har orienteret Folketinget om, har jeg igangsat en redegørelse for bl.a. at
afdække historikken på området og finde ud af, om kommunernes administration er
god nok. Jeg vil inden for de kommende uger orientere Folketinget nærmere om
indholdet i redegørelsen, ligesom jeg vil invitere Folketingets partier til møde for at
få en gennemgang af sagen.
Vi er således i fuld gang med at afdække området for tegnsprogstolkning, og når
dette arbejde er afsluttet, vil jeg informere Folketinget om, hvilke tiltag jeg vil
igangsætte.
29. august 2018
J.nr.
2018-5058
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen