Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christian Juhl
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. juli 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
497 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 497:
”Fra
tid til anden overnatter bygningsarbejdere på byggepladsen i skurvogne, pavil-
loner eller campingvogne. Vil ministeren orientere udvalget om, i hvilket
omfang det måtte være lovligt, og ikke mindst, hvad ministeren mener om
overnatning på byggepladser, og herunder besvare følgende:
Er det lovligt at overnatte på byggepladser?
Skal der søges om tilladelse til overnatning og i givet fald hos hvilken myndighed?
Hvilke regler skal opfyldes for at få en mulig tilladelse?
Hvilke krav stilles til overnatningsfaciliteten?
Hvilke regler stilles til støjgener i forhold til naboer?
Hvilke brandregler er gældende?
Hvor længe kan overnatning på en byggeplads i givet fald ske?
Hvor mange kan overnatte på en byggeplads?
Hvad er sanktionen, hvis overnatning sker uden tilladelse? Er der tale om bøde,
og hvem skal i givet fald betale bøden, de overnattende eller entreprenøren?
Hvilke myndigheder kontrollerer overnatning på byggepladser?
Hvor ofte er der konstateret ulovlige overnatninger på byggepladser i perioden
2012-2018
–
fordelt på landsdele/regioner?
Hvilke sanktioner er effektueret
–
fordelt på landsdele/regioner?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Transport-
Bygnings- og Boligministeriet, hvorunder byggeloven og bygningsreglementet hø-
rer. Ministeriet har oplyst følgende:
”Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet en beskrivelse af reglerne i rela-
tion til byggeloven og bygningsreglementet 2018. Nedenfor fremgår Trafik-Bygge-
og Boligstyrelsens beskrivelse af reglerne, som transport-, bygnings- og boligmini-
steren kan henholde sig til.
Regler for byggepladsen efter byggeloven, herunder overnatning
Bygningsreglementet, som er en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i byggelo-
ven, indeholder en række krav til byggepladsen og udførelse af byggearbejder.
21. august 2018
J.nr.
2018 - 4695