BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om provenueffekterne, arbejdsudbudsvirkninger samt effekten på antallet af udlændige beskæftiget i Danmark, hvis topskatten fjernes de første fem år en udlænding arbejder i Danmark, til skatteministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2016-17

SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195

Offentligt

24. f ebruar 2017

J.nr. 2017 - 599

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 27. januar 2017 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om provenueffekterne, arbejdsudbudsvirkninger samt effekten på antallet af udlændige beskæftiget i Danmark, hvis topskatten fjernes de første fem år en udlænding arbejder i Danmark, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes opgøre, hvor meget forskerskatteordningen årligt koster den danske

stat. Tallet bedes opgjort for de sidste 10 år i faste priser.

Svar

Den særlige bruttoskatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere (også

kendt som forskerskatteordningen) indebærer, at udenlandske forskere og nøglemedarbej-

dere har mulighed for at opnå særligt gunstige skattemæssige vilkår ved at arbejde i Dan-

mark. Formålet med ordningen er at styrke dansk erhvervslivs og danske forskningsinsti-

tutioners mulighed for at tiltrække og fastholde højtkvalificerede forsknings- og udvik-

lingsmedarbejdere fra udlandet.

Antal personer på bruttoskatteordningen er i perioden fra 2001 til 2015 steget fra ca.

2.200 til ca. 5.800 personer. En udtømmende beregning af samfundsøkonomiske konse-

kvenser af ordningen vil blandt andet kræve indsigt i, hvor mange der ville være kommet

til Danmark uden de gunstige skattemæssige vilkår. Der findes ikke statistiske oplysnin-

ger, der umiddelbart kan give en sådan indsigt.

Et stort udbud af højt kvalificeret arbejdskraft i Danmark medvirker til, at danske og

udenlandske virksomheder kan udvide deres aktiviteter i landet. Da bruttoskatteordnin-

gen alt andet lige gør det nemmere at tiltrække og fastholde højtkvalificeret arbejdskraft,

bidrager ordningen til at styrke konkurrencepositionen for virksomheder og forskningsin-

stitutioner i Danmark. Denne samfundsøkonomiske gevinst ved ordningen er også umid-

delbart vanskelig at kvantificere.

Den særlige bruttoskatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere indebæ-

rer en skatteudgift. Skatteudgiften for bruttoskatteordningen svarer til de umiddelbare

provenuvirkninger ved at afskaffe ordningen, dvs. indtægterne staten umiddelbart går glip

af ved, at personerne på ordningen betaler en lavere bruttoskat i stedet for almindelig per-

sonskat. Skatteudgiften for 2016 er med en vis usikkerhed beregnet til ca. 760 mio. kr.,

jf.

tabel 1.

Det er væsentligt at understrege, at skatteudgiften ikke er et udtryk for de endelige prove-

nuvirkninger ved en afskaffelse af ordningen, da den blandt andet ikke tager højde for ad-

færdseffekter og afledte virkninger på andre skatte- og/eller afgiftskonti.

Provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd ved en afskaffelse af ordningen vurderes

således at være væsentlig lavere end størrelsen af skatteudgiften. Dette skyldes, at en af-

skaffelse af ordningen vil reducere beskæftigelsen, da danske forskningsinstitutioner og

virksomheder vil have væsentlig sværere ved at fastholde og tiltrække højtkvalificeret ar-

bejdskraft fra udlandet.

Der er betydelige usikkerheder om de afledte effekter ved ændringer i ordningen. I for-

bindelse med nedsættelsen af vederlagskravet for nøglemedarbejdere, vurderede man, at

forslaget ville tiltrække flere personer til Danmark svarende til, at ændringen havde en

Side 2 af 3

selvfinansieringsgrad på ca. 80 pct. (jf. L 63, 2014-15). Den anvendte selvfinansierings-

grad var baseret på en undersøgelse på dansk data, der således tyder på, at skatteændrin-

ger har relativt store virkninger på medarbejdermobiliteten blandt højtkvalificeret arbejds-

kraft.

Under forudsætning af at tilsvarende selvfinansieringsgrad kan anvendes ved beregning af

de afledte provenuvirkninger ved en afskaffelse af ordningen, ville en afskaffelse af ord-

ningen have medført et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 120 mio. kr. i 2016.

Tabel 1. Provenuvirkning ved afskaffelse af bruttoskatteordningen for udenlandske forskere og nøg-

lemedarbejdere

Mio. kr. 2017-niveau

Skatteudgift

(Umiddelbart merpro-

venu)

Merprovenu efter til-

bageløb

Merprovenu efter til-

bageløb og adfærd

2008

460

390

2009

530

450

2010

520

440

2011

540

460

2012

610

510

2013

660

560

100

2014

700

590

110

2015

750

640

110

2016

760

650

120

Anm.: Det er ikke umiddelbart muligt, at beregne skatteudgif ten f ra f ør 2008, hv ilket primært sky ldes tilgængeligheden af

datagrundlaget. Skønnene f or skatteudgif terne er f orbundet med en v is usikkerhed. Det er beregningsteknisk f orudsat en

tilbageløbsprocent på 15 pct., hv ilket er noget lav ere end normalt, idet en del af personkredsens f orbrug f orudsættes at f o-

regå i udlandet.

Kilde: Egne beregninger.

Side 3 af 3