BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om provenueffekterne, arbejdsudbudsvirkninger samt effekten på antallet af udlændige beskæftiget i Danmark, hvis topskatten fjernes de første fem år en udlænding arbejder i Danmark, til skatteministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2016-17

FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 599

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

13. oktober 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 599 (Alm. del) af 20.

september 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse de skønnede selvfinansieringsgrader ved følgende tiltag:

- En sænkelse af topskatten på 5, 10 og 15 pct.

- En forøgelse af topskattegrænsen til hhv. 750.000 og 1.000.00 kr.

- Den model for topskattesænkninger som den daværende regering foreslog i

sin 2025-plan?

Svar

Grundlaget for topskatten består overordnet set af personlig indkomst og den del

af den positive nettokapitalindkomst der er over et grundbeløb på 42.800 kr.

(2017-niveau) for enlige og 85.600 kr. for sambeskattede. Når forhøjelsen af tops-

kattegrænsen er fuldt indfaset, betales der topskat på 15 pct. af den del af grundla-

get for topskat, som overstiger topskattegrænsen på 499.700 kr. (2022-regler i

2017-niveau).

Selvfinansieringsgraden, af personskatteændringer, fx en ændring i topskattesat-

sen,

beregnes

ud fra saldovirkningen af den afledte virkning på arbejdsudbuddet (det

dynamiske provenu) sat i forhold saldovirkningen efter tilbageløb, men før ad-

færd.

Det dynamiske provenu består af skat og tilbageløb fra den skønnede ændring i

lønsummen. Denne lønsumsændring er baseret på en skønnet arbejdsudbudsvirk-

ning i timer og en beregnet timeløn.

Skønnet for det ændrede timetal beregnes på

baggrund af arbejdsudbudsligninger for hhv. mænd og kvinder, der skalleres, så

den lønvægtede substitutionselasticitet er 0,1

jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgs-

mål nr. 471 af 1. september 2016.

Der gives nedslag i topskatten, hvis personens indkomstskatteprocenter (ekskl. kirkeskat) tilsammen overstiger de skrå

skattelofter for hhv. personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst.

For ændringer, der også påvirker det økonomiske incitament til at være beskæftiget frem for at modtage overførselsind-

komst, indeholder adfærdsvirkningen endvidere en virkning fra øget deltagelse. Ved ændringer i topskatten vurderes delta-

gelseseffekten dog at være begrænset.

Den lønvægtede indkomstelasticitet udgør -0,02.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om provenueffekterne, arbejdsudbudsvirkninger samt effekten på antallet af udlændige beskæftiget i Danmark, hvis topskatten fjernes de første fem år en udlænding arbejder i Danmark, til skatteministeren

Side 2 af 3

Der er således ikke tale om, at den afledte adfærdsvirkning beregnes ud fra en

skønnet selvfinansieringsgrad ved topskattejusteringer. Derimod er selvfinansie-

ringsgraden et resultat af en beregnet adfærdsvirkning.

Der kan derfor være flere

grunde til, at selvfinansieringsgraden varierer på tværs af eksperimenter. Men

grundlæggende skyldes forskellen på selvfinansieringsgraderne, at eksperimenterne

ikke er ens.

Fx kan de afledte arbejdsudbudsvirkninger af de enkelte skatteeksperimenter ikke

generelt antages at vokse proportionalt med størrelsen af skattenedsættelsen. Der-

imod vil den marginale arbejdsudbudseffekt som hovedregel være aftagende med

størrelsen af skattenedsættelsen.

Hertil kommer en virkning fra, at skatteindtægterne fra det øgede arbejdsudbud er

lavere, jo mere skatten sættes ned. Således er selvfinansieringsgraden ved en ned-

sættelse af topskattesatsen også aftagende med størrelsen af nedsættelsen. Ved en

nedsættelse fra 15 til 10 pct. er selvfinansieringsgraden 30 pct., mens den ved en

nedsættelse fra 15 til 5 pct. er 27 pct.,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Selvfinansieringsgrader ved forskellige lempelser af topskatten, 2025-regler i 2017-niveau

Mindreprovenu

efter tilbageløb

og adfærd,

mia. kr.

-4,1

-8,3

-12,3

-6,2

-8,3

Provenu som

følge af øget

arbejdsudbud,

mia. kr.

1,3

2,2

2,9

1,8

2,4

Mindreprovenu

efter tilbageløb

og adfærd,

mia. kr.

-2,9

-6,1

-9,4

-4,4

-5,9

Umiddelbart

Mindreprovenu,

mia. kr.

En sænkelse af topskatte-

satsen til 10 pct.

En sænkelse af topskatte-

satsen til 5 pct.

En afskaffelse af topskat-

ten

En forhøjelse af topskat-

tegrænsen til 750.000 kr.

En forhøjelse af topskat-

tegrænsen til 1.000.000

kr.

En sænkelse af topskatte-

satsen til 10 pct. op til 1

mio. kr. (før AM-bidrag)

-5,5

-11,0

-16,3

-8,2

-10,9

Selvfinansie-

ringsgrad,

pct.

-3,5

-2,6

1,0

-1,6

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.

En anden forskel er, at substitutionselasticiteten vurderes at aftage, i takt med at

indkomsten stiger.

I visse tilfælde, hvor det ikke er muligt direkte at beregne en afledt arbejdsudbudsvirkning, kan det forekomme, at der

skønnes på baggrund af beregnede selvfinansieringsgrader for ændringer der ligner.

Det kan illustreres med følgende eksempel: Antag at marginalskatten hypotetisk er 50 pct., og at denne nedsættes med

først 1 pct. point. Og herefter med ydereligere 1 pct.-point) Her vil den første lempelse indebære en procentvis større

fremgang i marginallønnen efter skat end den anden marginalskattenedsættelse (fra 49 til 48 pct.). Den første nedsættelse vil

derfor medføre en større afledt arbejdsudbudsvirkning end den anden nedsættelse.

Det at substitutionselasticiteten er aftagende med indkomsten skyldes fortrinsvis, at der regnes med en lavere substituti-

onselasticitet for mænd end kvinder, og at andelen af mænd stiger med indkomsten.

Side 3 af 3

Derudover er persontætheden indkomstmæssigt mere koncentreret i intervallet

mellem den nuværende topskattegrænse og 1 mio. kr. end i det åbne interval over

1 mio. kr. Det indebærer, at den gennemsnitlige umiddelbare lempelse, som skal

til for at opnå en marginalskattelempelse, er mindre hvis topskattesatsen sænkes

med 5 pct.-point op til 1 mio. kr., end hvis topskattesatsen efterfølgende også

sænkes med 5 pct.-point for indkomster over 1 mio. kr. Det dæmper, alt andet

lige, selvfinansieringsgraden ved lempelsen over 1 mio. kr. Dels fordi saldovirk-

ningen efter tilbageløb (nævneren) bliver relativt stor i forhold til det dynamiske

provenu (tælleren). Dels fordi den større umiddelbare lempelse indebærer en kraf-

tigere indkomsteffekt, hvilket dæmper det dynamiske provenu.

Endelig skal det bemærkes, at idet selvfinansieringsgraden er en beregnet størrelse

(baseret på befolkningens faktiske indkomster, arbejdstid og skattebetaling m.v.),

vil den kunne ændre sig i mindre grad, når nyere data bliver tilgængeligt eller frem-

skrivningsforudsætningerne opdateres, selvom den betragtede skatteændring er

den samme.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister