BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om provenueffekterne, arbejdsudbudsvirkninger samt effekten på antallet af udlændige beskæftiget i Danmark, hvis topskatten fjernes de første fem år en udlænding arbejder i Danmark, til skatteministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

27. august 2018

J.nr. 2018 - 4522

Til Folketinget

–

Beskæftigelsesudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 495 af 5. juli 2018 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach Mortensen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om provenueffekterne, arbejdsudbudsvirkninger samt effekten på antallet af udlændige beskæftiget i Danmark, hvis topskatten fjernes de første fem år en udlænding arbejder i Danmark, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for provenueffekterne, arbejdsudbudsvirkninger samt effekten på

antallet af udlændige beskæftiget i Danmark, hvis topskatten fjernes de første fem år en

udlænding arbejder i Danmark som foreslået af De Økonomiske Råds formandskab?

Svar

Danmark har en række forskellige ordninger, der sigter efter at tiltrække kvalificeret uden-

landsk arbejdskraft, herunder bl.a. den såkaldte beløbsordning, der giver udlændinge fra

tredjelande lettere adgang til ophold i Danmark, hvis de kan oppebære en lønindkomst på

417.793,60 kr. årligt, samt den såkaldte bruttoskatteordning for forskere og nøglemedar-

bejdere.

Bruttoskatteordningen omfatter i udgangspunktet lønmodtagere, der ikke inden for de se-

neste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtige af lønindkomst eller af indkomst

ved selvstændig virksomhed i Danmark, og som opfylder vederlagskravet til en månedlig

lønindkomst på mindst 65.100 kr. ekskl. pensionsbidrag, svarende til 781.200 kr. årligt

Til sammenligning udgør topskattegrænsen i 2018 ca. 542.200 kr. (opgjort før arbejdsmar-

kedsbidrag). Personer omfattet af bruttoskatteordningen beskattes med en flad skat på 26

pct. af indkomsten opgjort efter arbejdsmarkedsbidrag i en periode med en samlet varig-

hed på op til 7 år.

Det er i besvarelsen lagt til grund, at en hypotetisk afskaffelse af topskatten i fem år for

udlændinge, jf. spørgsmålet, alene vil skulle gælde personer, som ikke har haft ophold i

landet 10 år forud for seneste indrejseår, svarende til de omtalte principper for bruttoskat-

teordningen for forskere og nøglemedarbejdere. Uden krav til tidligere ophold ville en af-

skaffelse af topskatten de første fem år således indebære et uønsket incitament til, at per-

soner rejser ind og ud af landet for at opnå en lavere beskatning. Under denne forudsæt-

ning skønnes forslaget at ville berøre ca. 3.800 personer og indebære et umiddelbart min-

dreprovenu på 170 mio. kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenuvirkninger af afskaffelse af topskat (2018-niveau, 2025-skatteregler)

Umiddel-

bart pro-

venu

Provenu

efter tilba-

geløb

Mio. kr.

-170

-150

-110

Provenu efter

tilbageløb og

adfærd

Berørte

Antal

personer

Model for afskaffelse af topskat i de

første fem år

3.800

Anm: Der er forudsat en selvfinansieringsgrad på 24 pct. svarende til en afskaffelse af topskattesatsen for alle topskatte-

ydere, jf.

svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 599 af 20. september 2017.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af 3,3 pct. stikprøve i 2014.

Det automatiske tilbageløb ved ændringer i personskatter forudsættes i udgangspunktet at

udgøre 24,5 pct. af fremgangen i de disponible indkomster. Det afspejler en forudsætning

Herudover skal en række øvrige betingelser være opfyldt. For personer, hvis kvalifikationer som forsker er godkendt af en

forskningsinstitution eller et forskningsråd, gælder vedlagskravet ikke

Side 2 af 4

om, at hele fremgangen i de disponible indkomst forbruges i Danmark. For udlændinge,

der arbejder i Danmark i en periode af livet, må det forventes, at en del af skattelempel-

sen anvendes uden for Danmark, og at tilbageløbet derfor er lavere end den almindelige

tilbageløbsfaktor. Hvis det beregningsteknisk lægges til grund, at tilbageløbet for den om-

fattede gruppe udgør 15 pct., svarende til ca. 2/3 af den almindelige tilbageløbsfaktor, re-

duceres mindreprovenuet til 150 mio. kr.,

jf. tabel 1.

En lavere beskatning målrettet udlændinge med høje indkomster vil påvirke arbejdsud-

buddet via to effekter:

1. Øget arbejdsudbud blandt nuværende udlændinge, der betaler topskat

–

primært i

form af en timeeffekt, dvs. en forøgelse af antallet af arbejdstimer blandt personer,

der i forvejen er i beskæftigelse.

2. Øget arbejdsudbud som følge af øget migration til Danmark af personer med poten-

tielle indkomster over topskattegrænsen.

Provenuberegningen i tabel 1 omfatter som udgangspunkt de afledte dynamiske provenu-

virkninger af den førstnævnte effekt. Det er lagt til grund, at forslaget kvalitativt har

samme dynamiske egenskaber som en generel afskaffelse af topskatten, svarende til en

selvfinansieringsgrad på 24 pct., jf.

svar på Finansudvalgets spørgsmål 599 af 20. september 2017.

Forslaget skønnes på den baggrund at indebære en stigning i arbejdsudbuddet svarende til

ca. 100 fuldtidspersoner og en afledt dynamisk provenuvirkning på ca. 40 mio. kr. Min-

dreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes dermed til ca. 110 mio. kr.

For så vidt angår effekten via øget migration kan henvises til et studie på danske data fra

2014, der undersøger virkningen af indførelsen af bruttoskatteordningen for forskere og

nøglemedarbejdere i 1992

. Studiet finder en sammenhæng mellem øget migration af per-

soner med høje indkomster og et relativt lavere beskatningsniveau.

Overføres resultaterne fra dette studie til målgruppen omfattet af det aktuelle forslag, kan

nettotilgangen af udenlandsk arbejdskraft hypotetisk stige med op mod 600 personer. Det

er dog næppe retvisende at overføre de tidligere resultater til den aktuelle kontekst, blandt

andet fordi bruttoskatteordningen er justeret flere gange siden indførelsen i 1992, ligesom

det overordnede skattesystem er justeret.

I det omfang forslaget bidrager til en øget nettotilgang af højtlønnede udlændinge, der

kommer i beskæftigelse, vil dette dog isoleret set bidrage til en positiv afledt effekt på de

offentlige finanser via øgede skatteindtægter mv. I forbindelse med provenuberegninger

vedrørende bruttoskatteordningen regner Skatteministeriet typisk med en selvfinansie-

ringsgrad på 80 pct. (med udgangspunkt i det samme studie), jf. blandt andet

svar på Skat-

teudvalgets spørgsmål nr. 195 af 27. januar 2017.

Det bemærkes, at de samlede effekter for de

Kleven, Landais, Saez og Schultz (2013):

”Migration and

wage effects of taxing top earners: Evidence from the foreigners’

tax scheme in Denmark”,

Quarterly Journal of Economics 2013.

Side 3 af 4

offentlige finanser af øget migration også kan omfatte andre afledte virkninger, fx i form

af øget træk på offentlige serviceydelser mv.

Afslutningsvis skal det understreges, at der kan være betydelige administrative omkostnin-

ger forbundet med det beskrevne forslag. Der vil således skulle udvikles særlige admini-

strative løsninger, der kan håndtere den særlige skatteordning. Det bemærkes, at der i re-

lation til bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere gælder en særlig god-

kendelsesordning, og at indkomst omfattet af ordningen ikke beskattes sammen med an-

den indkomst

Side 4 af 4