BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om ministeren vil redegøre for provenueffekterne ved ændring af sygedagpengelovens regel om arbejdsgiverperiodens længde til henholdsvis 21, 14, 7 og 0 dage for private arbejdsgivere, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Joachim B. Olsen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. juli 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 494

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B.

Olsen (LA).

Spørgsmål nr. 494:

”Vil

ministeren redegøre for provenueffekterne ved ændring af sygedagpengelo-

vens regel om arbejdsgiverperiodens længde til henholdsvis 21, 14, 7 og 0 dage for

private arbejdsgivere?”

Svar:

Efter de nuværende regler er det som udgangspunkt arbejdsgiveren, der udbetaler

sygedagpenge eller løn til en lønmodtager i de første 30 kalenderdage af et syge-

fravær (arbejdsgiverperioden).

Provenueffekterne af en forkortelse af arbejdsgiverperioden for de private arbejds-

givere vil svare til de offentlige merudgifter til sygedagpengerefusion til private ar-

bejdsgivere efter virksomhedsskat.

For at beregne de offentlige merudgifter i forbindelse med en forkortelse af ar-

bejdsgiverperioden benyttes Danmarks Statistiks fraværsregister. For private ar-

bejdsgivere er fraværsregistret baseret på en stikprøve af 2.600 arbejdspladser,

hvilket kan bidrage med usikkerhed

–

især når stikprøverne som her fordeles på

underkategorier som forløbslængder. Det skal desuden bemærkes, at borgere i fra-

værsregistret ikke nødvendigvis opfylder beskæftigelseskrævet for sygedagpenge

fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden eller det mere omfattende beskæftigel-

seskrav for at få sygedagpenge fra kommunen efter arbejdsgiverperioden. Det er

beregningsteknisk antaget, at borgere i fraværsregistret opfylder begge beskæfti-

gelseskrav.

Med forbehold for eventuelle administrationsomkostninger hos kommunen samt

anden afledt følgelovgivning mv. skønnes en forkortelse af arbejdsgiverperioden

for private arbejdsgivere at medføre offentlige merudgifter på 0,2, 0,5, 0,9 og 4

mia. kr. om året til sygedagpengerefusion til private arbejdsgivere efter virksom-

hedsskat, alt efter om den forkortes til henholdsvis 21, 14, 7 eller 0 dage.

Det er lagt til grund, at det eksisterende revurderingstidspunkt i sygedagpengelov-

givningen besvares.

30. oktober 2018

J.nr.

2018-10123-3 / 2018-

4537

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om ministeren vil redegøre for provenueffekterne ved ændring af sygedagpengelovens regel om arbejdsgiverperiodens længde til henholdsvis 21, 14, 7 og 0 dage for private arbejdsgivere, til beskæftigelsesministeren

Der er i beregningerne endvidere ikke indregnet konsekvenser af følgende forhold:



Eventuelle virkninger på lønninger, forbrugerpriser og husholdningernes dispo-

nible indkomster som følge af lavere udgifter for virksomheder i form af kortere

arbejdsgiverperiode.



Grundet det større antal forløb med kort sygefravær må sagsmængden for

kommunerne ved en meget kort arbejdsgiverperiode forventes at stige og kan

give anledning til, at kommunerne rejser krav om kompensation (DUT).



Ligeledes kan den større sagsmængde muligvis kræve en tilpasning af kommu-

nale og statslige IT-systemer.



En kortere arbejdsgiverperiode vil alt andet lige betyde behov for tilpasning af

den nuværende model for indsats og opfølgning på sygedagpengeområdet. Dels

vil flere borgere komme ind i det kommunale system, og dels vil flere borgere

komme ind med banale og kortvarige sygdomme. En kortere arbejdsgiverperio-

de vil ligeledes medføre øgede administrative byrder for arbejdsgiverne, idet

langt flere anmeldelser af lønmodtagernes sygefravær, samt anmodning om re-

fusion skal indsendes til kommunen.



Der er ligeledes ikke regnet på, hvad det vil betyde, at forsikringsordningen for

private arbejdsgivere enten vil blive overflødig eller mindre omfattende af-

hængig af model.



Endelig må forslaget forventes at medføre et reduceret incitament for arbejdsgi-

vernes egen sygedagpengeopfølgning, ligesom forslaget kan have betydning for

arbejdsgivernes villighed til at ansætte borgere med højere sygemeldingsrisiko,

hvilket derfor kan påvirke rummeligheden på arbejdsmarkedet. Disse effekter er

der heller ikke regnet på.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen