BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

S E PT E M B E R 2 0 1 8

Et nyt og forbedret

arbejdsmiljø

Overvejelser og anbefalinger

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren

Titel: Et nyt og forbedret arbejdsmiljø - Overvejelser og anbefalinger

Udgivet af: Ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen

År: 2018

Design og tryk: Kailow Graphic A/S

Fotos: Colourbox og iStock

Publikationen kan hentes på:

Beskæftigelsesministeriets hjemmeside (www.bm.dk)

ISBN nr: 87-91892-37-6

Indhold

Side

Indledning

Ekspertudvalgets anbefalinger

Økonomi og perspektiver på længere sigt

Ekspertudvalgets sammensætning og arbejde

Arbejdsmiljømål tættere på arbejdspladserne

Ekspertudvalget anbefaler

Baggrund for anbefalinger – analyse og overvejelser

En målrettet myndighedsindsats

Ekspertudvalget anbefaler

Baggrund for anbefalinger – analyse og overvejelser

En bedre og mere forståelig arbejdsmiljøregulering

Ekspertudvalget anbefaler

Baggrund for anbefalinger – analyse og overvejelser

Forskning, vidensproduktion og formidling tæt på arbejdspladserne

Ekspertudvalget anbefaler

Baggrund for anbefalinger – analyse og overvejelser

Noter

Kommissorium

Indledning

Ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen

har identificeret en række anbefalinger, som vil kunne for-

bedre arbejdsmiljøindsatsen på det danske arbejdsmarked.

Fælles for anbefalingerne er, at arbejdspladserne i højere grad

skal være omdrejningspunktet for arbejdsmiljøindsatsen.

Anbefalingerne falder inden for fire hovedområder.

For det første anbefaler ekspertudvalget, at regeringen og

arbejdsmarkedets parter med udgangspunkt i arbejdsplad-

serne og de konkrete problemer, der opleves, fastsætter

fælles mål for arbejdsmiljøet. Det skal fremme, at arbejds-

givere, ledere, medarbejdere og andre centrale aktører på

arbejdsmiljøområdet trækker i samme retning i arbejdet for

et godt arbejdsmiljø.

For det andet anbefaler ekspertudvalget, at Arbejdstilsynets

indsats i endnu højere grad skal målrettes de arbejdspladser,

der har den største risiko for arbejdsmiljøproblemer – færre

virksomheder, som ikke har problemer med arbejdsmiljøet,

skal have besøg, og flere virksomheder, som har problemer,

skal mødes med reaktioner. Samtidig skal Arbejdstilsynets

værktøjskasse udvides. Tilsynet skal fortsat give påbud, men

skal kunne tilbyde mere vejledning og indgå forpligtende

aftaler med de arbejdspladser, der vil arbejde for et bedre

arbejdsmiljø.

For det tredje anbefaler ekspertudvalget, at arbejdspladserne

får bedre hjælp til at anvende og efterleve arbejdsmiljøregule-

ringen. Arbejdsgiverne skal sørge for, at arbejdsforholdene er

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Det ansvar

bliver lettere at løfte, hvis reglerne er tilgængelige og forståe-

lige. Samtidig skal der skabes større økonomisk incitament til

at forebygge arbejdsmiljøproblemer.

Og for det fjerde anbefaler ekspertudvalget, at der udarbej-

des en klar strategi, der sætter retningen for den forskning og

viden, som bliver produceret på arbejdsmiljøområdet. Det

skal styrke, at der produceres viden de steder, hvor der mang-

ler viden om, hvordan arbejdsmiljøet påvirker helbredet, og

hvordan arbejdsmiljøproblemer bedst forebygges. Der skal

desuden udvikles bedre analyser og data om arbejdsmiljøet

– samtidig med at der skabes bedre sammenhæng mellem

forskningen og den indsats, der iværksættes.

Udvalgets anbefalinger skal ses i lyset af, at det har vist sig

svært at opnå fremgang på flere arbejdsmiljøområder. Fra

2012 til 2016 er der fx sket en stigning på ca. 17 pct. i andelen

af lønmodtagere, der rapporterer, at de i arbejdet er udsat

for psykiske belastninger som fx høje følelsesmæssige

krav, tidspres, mobning eller vold, og som samtidig oplever

symptomer på stress eller depression. I samme periode har

der været en stigning på ca. 15 pct. i andelen af lønmodtage-

re, der rapporterer, at de i deres arbejde er udsat for fysiske

belastninger, og som samtidig oplever smerter og træthed

efter arbejdet

i 1

Ligeledes udgjorde erhvervssygdomme som hudlidelser,

kræft og lungesygdomme, der ofte opstår som følge af ud-

sættelse for kemiske stoffer, næsten halvdelen af anerkendte

erhvervssygdomme i perioden fra 2012-2016

Tallene peger på, at udviklingen på centrale arbejdsmiljø-

områder går i den forkerte retning. Det er sket på trods af,

at det siden 2011 har været politisk prioriteret at nedbringe

andelen af psykisk og fysisk overbelastede.

Samtidig vil langt de fleste arbejdspladser det gode arbejds-

miljø. Det bekræftes bl.a. af en undersøgelse, som ekspertud-

valget har fået foretaget, som viser, at ledere og medarbejde-

re prioriterer arbejdsmiljøindsatsen, og at næsten halvdelen

har opprioriteret arbejdet med arbejdsmiljø de seneste år

Der er således grundlag for at gentænke og omlægge

arbejdsmiljøindsatsen.

| INDLEDNING

i Belastningen måles i et belastningsindeks udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og er udformet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen

”Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark”. Belastningsindekset opgør andelen af lønmodtagere, der rapporterer, at de er udsat for bestemte arbejdsmiljøpåvirkninger,

og samtidig har bestemte symptomer. Indekset kan ikke opgøre, hvor mange der er overbelastede i klinisk forstand. Det kan en spørgeskemaundersøgelse ikke

anvendes til.

| INDLEDNING

EKSPERTUDVALGETS ANBEFALINGER

Ekspertudvalgets anbefalinger skal samlet bidrage til en mere

sammenhængende og virkningsfuld arbejdsmiljøindsats, der

i højere grad når ud på de enkelte arbejdspladser.

Arbejdsmiljømål tættere på arbejdspladserne

Ekspertudvalget vurderer, at arbejdspladsernes arbejdsmiljø-

problemer og indsats bør være udgangspunktet for en fælles

prioritering af målene for området.

Der blev i 2011 indgået en bred politisk aftale om at styrke

arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020. Aftalen udpeger tre pro-

blemområder, som skal prioriteres i arbejdsmiljøindsatsen. Det

drejer sig om alvorlige arbejdsulykker, der frem mod 2020

skal reduceres med 25 pct., samt psykiske og fysiske overbe-

lastninger, der i samme periode skal reduceres med 20 pct.

Målene for arbejdsmiljøindsatsen er politisk fastsat, hvilket bi-

drager til at sætte retning for myndighedsindsatsen. Men må-

lene skal i højere grad forankres blandt de andre centrale ak-

tører, der skal medvirke til at indfri dem. Samtidig er målene

meget overordnede, og det gør dem svære at navigere efter

på de enkelte arbejdspladser. Målene bidrager dermed ikke til

at sætte retning for den samlede arbejdsmiljøindsats.

Arbejdsmarkedets parter er tæt på arbejdspladserne, og vil

kunne kvalificere, at målene tager udgangspunkt i de proble-

mer og udfordringer, medarbejdere, ledere og arbejdsgivere

oplever. Derfor skal arbejdsmarkedets parter inddrages i fast-

sættelsen af og opfølgningen på målene for arbejdsmiljøet.

Det skal samtidig afspejles i de fælles mål, at der er meget

store forskelle på arbejdsmiljøproblemer på tværs af bran-

cher. I nogle brancher kan der være væsentlige problemer

med det fysiske arbejdsmiljø som fx tunge løft, mens der i

andre brancher kan være store problemer med det psykiske

arbejdsmiljø som følge af fx vold eller trusler om vold.

Målene skal derfor omsættes på brancheniveau af arbejds-

markedets parter i Arbejdsmiljørådet. Det skal gøre målene

relevante for arbejdsgivere, ledere og medarbejdere og andre

aktører i arbejdsmiljøindsatsen samt gøre aktørerne opmærk-

somme på risikoområder i brancherne.

Endelig skal de enkelte arbejdspladser, hvor indsatsen skal

drives og resultaterne skabes, have bedre værktøjer til at

arbejde med arbejdsmiljøet.

lede arbejdsmiljøindsats. Det aftales også, hvordan

der følges op på målene.

2. Arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet om-

sætter – i dialog med Branchefællesskaberne for

Arbejdsmiljø – de fælles nationale mål til branche-

niveau ved at opstille konkrete måltal, herunder

eventuelle progressionsmål eller konkrete modeller.

Arbejdsmiljørådet følger ligeledes op på indfrielsen

af måltallene.

3. Alle arbejdsmiljøaktører skal understøtte, at arbejds-

pladserne kan skabe gode resultater. Samtidig skal

arbejdspladserne have bedre rammer og forudsæt-

ninger for at arbejde med arbejdsmiljøet.

En målrettet myndighedsindsats

Ekspertudvalget vurderer, at der er behov for at indrette

Arbejdstilsynets myndighedsindsats på en bedre måde, som

i højere grad end i dag tager højde for, at såvel arbejdspladser

som arbejdsmiljøproblemer er forskellige.

I dag udtager Arbejdstilsynet de arbejdspladser, der har

størst risiko for arbejdsmiljøproblemer, til risikobaseret tilsyn.

Arbejdstilsynet finder dog kun materielle arbejdsmiljøproble-

mer hos en fjerdedel af de ca. 10 pct. af landets arbejdsplad-

ser, som udtages til risikobaseret tilsyn.

Samtidig har Arbejdstilsynet ofte svært ved at afdække og

dokumentere komplekse arbejdsmiljøproblemer. Det gælder

fx på det psykiske område, hvor det kan være vanskeligt at af-

dække arbejdsmiljøproblemer i et omfang, der i givet fald kan

føre til påbud. Der træffes i dag kun få afgørelser om psykisk

arbejdsmiljø. Dette på trods af, at knap 17 pct. af lønmodta-

gere i 2016 rapporterer, at de er udsat for psykisk belastning,

og at de oplever symptomer på stress eller depression

. Det

samme gælder belastninger af muskel-skelet, hvor der er

meget begrænset sammenhæng mellem de brancher, hvor

arbejdspladserne får flest afgørelser, og de brancher, der

ifølge undersøgelser har de største udfordringer med netop

belastning af muskel-skelet.

Tilsynsindsatsen skal fortsat fokusere på arbejdspladser med

høj risiko for arbejdsmiljøproblemer, men arbejdspladser-

ne skal udvælges mere præcist. Der er derfor behov for at

videreudvikle den model, der udvælger arbejdspladser til

tilsyn, og datagrundlaget herfor, så der opnås mere præ-

cise informationer om de konkrete arbejdspladsers risiko

for arbejdsmiljøproblemer og dermed et bedre udtag af

arbejdspladser. Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder over for

arbejdspladserne bør derudover udvides, så tilsynet i højere

grad kan understøtte, at også mere komplekse og sammen-

satte arbejdsmiljøproblemer håndteres på arbejdspladserne.

Ekspertudvalget anbefaler:

1. Regeringen og arbejdsmarkedets parter aftaler i

fællesskab prioriterede nationale mål for arbejds-

miljøindsatsen, der skal sætte retning for den sam-

Det er afgørende, at arbejdspladser, som overtræder arbejds-

miljøloven, fortsat kan mødes med kontrol og påbud. Men

påbud skal kunne suppleres med tilbud om mere vejledning

og dialog, som skal hjælpe arbejdspladsen til at løse det

konstaterede problem. Det skal sikre en bedre og længere-

varende effekt af tilsynet og påbuddet.

Samtidig skal arbejdspladser have mulighed for at indgå for-

pligtende aftaler med Arbejdstilsynet om at løse et konkret

arbejdsmiljøproblem og forbedre arbejdsmiljøet. Aftalerne

skal understøtte, at arbejdspladsen indgår i et forløb, hvor ar-

bejdsmiljøproblemet håndteres i organisationen som helhed

og ikke alene, hvor problemet er identificeret, som det ofte

gør sig gældende med påbud. På den måde vil løsningen på

et arbejdsmiljøproblem kunne spredes til andre relevante

steder på arbejdspladsen, fx på tværs af afdelinger eller med-

arbejdergrupper.

Endelig skal tilsynet suppleres af en styrket forebyggende

og proaktiv kommunikationsindsats, der skal nå en bredere

gruppe arbejdspladser, herunder også de arbejdspladser, der

ikke er udtaget til tilsyn. Arbejdstilsynet kan desuden gen-

nemføre koordinerede brancherettede indsatser fx i samar-

bejde med Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø.

8. Der skal gennemføres koordinerede indsatser

rettet mod konkrete udfordringer over for udvalgte

brancher, så centrale aktører på arbejdsmiljøområdet

trækker i samme retning og sammen kan opnå en

større virkning af indsatsen.

9. Arbejdstilsynets kommunikationsindsats skal i langt

højere grad end i dag være proaktiv, målrettet og

differentieret i forhold til arbejdspladsernes forskelli-

ge behov, og der skal udvikles digitale løsninger, der

understøtter arbejdspladsernes eget arbejdsmiljøar-

bejde.

| INDLEDNING

Bedre regelefterlevelse og mere forståelige regler

Ekspertudvalget vurderer, at det er afgørende, at arbejds-

givere og ledere kan sætte en klar og meningsfuld retning for

arbejdspladsen. Det er også én af konklusionerne i Ledelses-

kommissionens rapport fra juni 2018

. Det gælder ikke mindst

for arbejdsmiljøet, hvor ledere spiller en afgørende rolle.

Det er derfor en udfordring for arbejdsmiljøet, at arbejdsgive-

re, ledere og medarbejdere kan opleve at mangle viden om

arbejdsmiljøreglerne, bl.a. fordi det er vanskeligt at finde frem

til de relevante regler på området, og fordi reglerne – og ikke

mindst hensigten med dem – kan være svære at forstå. Det

gælder fx for det psykiske arbejdsmiljø, hvor det kan være

vanskeligt at gennemskue, hvilke krav arbejdspladsen skal

opfylde.

Der skal være bedre mulighed for at anvende og efterleve

arbejdsmiljøreglerne. Derfor bør de gældende regler om

de formelle arbejdsmiljøkrav og reglerne om det psykiske

arbejdsmiljø skrives ind i selvstændige bekendtgørelser, så

det bliver tydeligere, hvilke krav der gælder.

Reglerne skal samtidig være lettilgængelige og formidles på

en måde, der kan inspirere til en forebyggende adfærd på ar-

bejdspladserne. Det kan blandt andet ske gennem en bedre

opbygning og strukturering af Arbejdstilsynets hjemmeside,

hvor man i dag kan søge i de over 100 gældende bekendt-

gørelser og flere end 200 vejledninger, men ikke gå direkte

fra et arbejdsmiljøproblem til de relevante vejledninger og

bekendtgørelser.

Derudover skal sanktioner for overtrædelse af arbejdsmiljø-

loven i højere grad understøtte, at arbejdsgiverne prioriterer

det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Ekspertudvalget anbefaler:

4. Der skal udvikles en forbedret risikomodel, som kan

føre til en mere præcis udvælgelse af de arbejds-

pladser, der udtages til tilsyn. Modellen skal samtidig

bidrage til at kvalificere tilsynsbesøg og kommunika-

tionsindsatser til arbejdspladserne. Arbejdstilsynet

skal fortsat følge op på alle relevante klager.

5. Arbejdstilsynets påbud for overtrædelser af arbejds-

miljøloven skal suppleres af tilbud om dialog og

vejledning.

6. Arbejdspladser, der på baggrund af et konkret

arbejdsmiljøproblem vil gøre en ekstra indsats for

arbejdsmiljøet, skal have mulighed for at indgå

aftaleforløb med Arbejdstilsynet om forbedring af

arbejdsmiljøet og løsning af arbejdsmiljøproblemet.

Ordningen skal følges tæt og evalueres. Hvis det

konstateres, at ordningen ikke har den ønskede

virkning, skal den justeres.

7. Et påbud om rådgivning ændres til et kompeten-

cepåbud, så der i højere grad kan tages højde for

arbejdspladsernes forskellige behov for løsninger.

Det betyder, at påbuddet skal handle om, at arbejds-

pladserne skal anvende den nødvendige sagkund-

skab på området enten ved opbygning og anven-

delse af egne kompetencer eller ved indhentning af

ekstern rådgivning.

Ekspertudvalget anbefaler:

10. Reglerne om de formelle arbejdsmiljøkrav, som

fremgår af ”Bekendtgørelse om samarbejde om

sikkerhed og sundhed” samt ”Bekendtgørelse om

| INDLEDNING

arbejdets udførelse”, skal samles i én bekendtgørel-

se, så der bliver mere klarhed om reglerne.

11. Reglerne for det psykiske arbejdsmiljø skal skrives

ind i en bekendtgørelse, så det bliver tydeligere, hvad

der er gældende regler for forebyggelse af risici i det

psykiske arbejdsmiljø.

12. Der skal udvikles nye og bedre muligheder for ud-

dannelse i psykisk arbejdsmiljø til ledere, så kompe-

tencer inden for psykisk arbejdsmiljø styrkes.

13. Der skal udvikles en ny form for regelformidling i

Arbejdstilsynet, der gør det lettere for arbejdsgivere,

ledere, medarbejdere og arbejdsmiljørepræsentan-

ter at finde og anvende relevante regler og vejled-

ningsmateriale ved at tage udgangspunkt i arbejds-

pladsernes forskellige behov for viden.

14. Arbejdsgivere skal betale et fast beløb, når et opføl-

gende tilsyn på grund af gentagne alvorlige overtræ-

delser af arbejdsmiljøloven inden for to år fører til

forbud eller strakspåbud ved betydelig fare inden for

samme eller lignende område.

15. Bøderne for overtrædelser af arbejdsmiljøloven med

alvorlige konsekvenser samt bøderne for gentagne

grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven skal skær-

pes yderligere.

Samtidig oplever man på nogle arbejdspladser, at det er

vanskeligt at finde relevant og handlingsorienteret viden om

arbejdsmiljø og indsatser. Udfordringen er bl.a., at de mange

aktørers vidensformidling i nogen udstrækning fremstår

ukoordineret og fragmenteret.

En mere strategisk prioritering på området skal sikre mere vi-

den om sammenhænge mellem arbejdsmiljø og helbred, de

forhold på arbejdspladsen, der får arbejdsmiljøproblemerne

til at opstå, og om, hvordan problemerne bedst kan forebyg-

ges og begrænses gennem arbejdsmiljøaktørernes indsatser.

Der skal samtidig i højere grad tænkes på tværs af sektorer og

forskningsmiljøer, når der genereres viden.

Det skal derudover være klart for den enkelte arbejdsgiver, le-

der og medarbejder, hvor man skal gå hen for at få viden om

arbejdsmiljøemner. Der er således behov for at se på opgave-

og ansvarsfordelingen i formidlingsindsatsen, så aktørerne

trækker i samme retning i opgaveløsningen, og så der sikres

mindre overlap mellem de forskellige aktørers indsatser.

Ekspertudvalget anbefaler:

16. Beskæftigelsesministeriet skal i samarbejde med

forskningsmiljøer og arbejdsmarkedets parter udar-

bejde en national strategi for forskning i arbejdsmiljø.

17. Analyser og datagrundlag på arbejdsmiljøområdet

skal udnyttes til bedre at kunne måle effekter af

indsatsen.

18. Formidlingsindsatsen skal være mere sammenhæn-

gende med en klar rollefordeling mellem aktørerne.

Ekspertudvalget har samtidig noteret sig, at regeringen har

igangsat et arbejde, der skal føre til bedre og enklere arbejds-

miljøregler, og udvalget har derfor valgt ikke at komme med

konkrete anbefalinger til regelforenklinger.

Forskning, vidensproduktion og formidling

tæt på arbejdspladserne

Ekspertudvalget vurderer, at der er behov for en prioritering

af forskningsindsatsen og vidensproduktionen for at udfylde

de områder, hvor der i dag mangler viden.

Meget af den eksisterende viden og forskning har fokus på,

hvordan forskellige arbejdsmiljøproblemer kan påvirke med-

arbejdernes helbred. Men mange arbejdsmiljøproblemer

er komplekse, og arbejdsmiljøet ændres, efterhånden som

arbejdsmarkedet og teknologien udvikler sig. Der er derfor

behov for solid forskning, som afdækker årsagssammenhæn-

ge mellem arbejdsmiljø og helbred, så indsatsen kan rettes

mod de væsentlige problemer.

Der mangler viden om, hvordan arbejdspladserne kan fore-

bygge komplekse arbejdsmiljøproblemer, og om effekten

af bl.a. Arbejdstilsynets, Branchefællesskaberne for Arbejds-

miljøs og arbejdsmiljørådgiveres indsats. Det har konsekven-

ser for indsatsen og muligheden for at sætte ind, før proble-

merne vokser sig store.

ØKONOMI OG PERSPEKTIVER

PÅ LÆNGERE SIGT

Ekspertudvalget er blevet bedt om at komme med anbefalin-

ger til en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats, der samlet set

er neutrale for de offentlige finanser og arbejdsudbuddet, og

som understøtter en stabil økonomisk ramme for arbejdsmil-

jøindsatsen fremadrettet.

Ekspertudvalget har således påtaget sig den opgave at udre-

de og vurdere den nuværende indsats med henblik på med

et sæt af anbefalinger at opnå større gennemslag for et bedre

arbejdsmiljø finansieret inden for den samme økonomiske

ramme.

Beskæftigelsesministeriet har lagt til grund for de økonomi-

ske beregninger af ekspertudvalgets anbefalinger, at Arbejds-

tilsynet med en mere målrettet myndighedsindsats i højere

grad vil kunne identificere de arbejdspladser, der har risiko

for arbejdsmiljøproblemer, og som dermed skal udtages til

tilsyn.

I 2017 besøgte Arbejdstilsynet ca. 14.400 arbejdspladser

på de risikobaserede tilsyn. Heraf havde knap hver fjerde

arbejdsplads problemer med arbejdsmiljøet. Med den

foreslåede målretning af tilsynet gennem inddragelse af

flere og nye data i en ny udvælgelsesmodel skønnes det, at

Arbejdstilsynet fremover vil finde arbejdsmiljøproblemer på

4 ud af 10 besøgte arbejdspladser i forbindelse med det nye

risikobaserede tilsyn.

En større træfsikkerhed i tilsynet vil indebære et fald i antallet

af besøgte arbejdspladser, hvor der ikke konstateres arbejds-

miljøproblemer. Det skønnes, at Arbejdstilsynet med den

nye udvælgelsesmodel i forhold til 2017 vil besøge ca. 3.500

færre arbejdspladser, som ikke har problemer i arbejds-

miljøet. Antallet af arbejdspladser, der vil få besøg af Arbejds-

tilsynet som følge af det nye risikobaserede tilsyn, forventes

samtidig reduceret med samlet omkring 1.800 i forhold til

niveauet i 2017

Derudover skønner Beskæftigelsesministeriet, at ekspert-

udvalgets anbefaling om en mere målrettet myndigheds-

indsats i Arbejdstilsynet vil medføre, at Arbejdstilsynet

fremover identificerer flere arbejdsmiljøproblemer end i dag,

hvilket enten vil medføre afgørelser eller aftaleforløb. Konkret

forventes tilsammen ca. 1.600 flere afgørelser og aftale-

forløb end det antal afgørelser, der blev i givet i 2017, heraf

forventes ca. 600 at være aftaleforløb, og ca. 1.000 at være

afgørelser.

Tabel 1 viser Beskæftigelsesministeriets vurdering af de

økonomiske konsekvenser for de offentlige finanser af

ekspertudvalgets anbefalinger. Det vurderes, at der vil være

udgifter forbundet med at implementere anbefalingerne,

særligt anbefalingerne om en mere målrettet myndigheds-

indsats, som bl.a. vil kræve, at der udvikles nye og mere

træfsikre it-systemer. På sigt vil merprovenuet dog overstige

merudgifterne, og økonomien vil således balancere.

| INDLEDNING

Tabel 1.

Oversigt over økonomien som følge af Ekspertudvalgets forslag (mio. kr.)

År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

Merudgifter for det offentlige

Arbejdsmiljømål tættere på arbejdspladsen

En målrettet myndighedsindsats

En bedre og mere forståelig arbejdsmiljøregulering

Forskning, vidensproduktion og formidling tæt på

arbejdspladserne

Merprovenu for det offentlige

En bedre og mere forståelig arbejdsmiljøregulering

Omprioritering af analyse- og opfølgningsarbejde

Samlede konsekvenser for det offentlige

19,7

2,5

13,9

1,1

2,3

6,4

0,0

6,4

13,3

19,7

2,5

13,9

1,1

2,3

16,6

11,7

4,9

3,1

16,5

1,4

13,3

0,9

1,0

18,1

16,7

1,4

-1,6

12,1

1,4

8,9

0,9

1,0

19,5

19,1

0,4

-7,4

12,1

1,4

8,9

0,9

1,0

19,5

19,1

0,4

-7,4

ii Der er lagt tekniske beregninger til grund for antagelserne. De tekniske beregninger er baseret på antagelser om hitrate i den nye model samt bevillingsniveau,

omkostningsniveau, antal virksomhedstimer, tidsanvendelse, medarbejderfordeling mv. i Arbejdstilsynet i 2017. De tekniske beregninger er baseret på et niveau for

virksomhedstimer for den nye tilsynsmodel svarende til de anvendte virksomhedstimer til risikobaserede tilsyn i 2017.

| INDLEDNING

Der kan være store omkostninger forbundet med en

arbejdsulykke eller en arbejdsrelateret sygdom. Det gælder

ikke mindst for den enkelte medarbejder, der kan miste sit

indkomstgrundlag, men også for arbejdspladsen og for sam-

fundet. En arbejdsulykke eller arbejdsrelateret sygdom kan

bl.a. medføre tab af produktivitet på arbejdspladsen, udgifter

til løn under sygdom og til oplæringen af nye medarbejdere

samt evt. udgifter til arbejdsskadeerstatning. Derudover kan

der være offentlige udgifter forbundet med sygedagpenge

og behandling i sundhedsvæsnet.

Ekspertudvalget har i sit arbejde belyst, at både arbejdsulyk-

ker samt fysiske og psykiske belastninger kan have betydning

for bl.a. sygefraværet. Finansministeriet har i rapporten ”Vækst

og velstand 2025” fra 2017 beregnet, at en reduktion af

sygefraværet i både den private og offentlige sektor med én

dag pr. fuldtidsperson vil øge arbejdsudbuddet med omkring

7.000 fuldtidspersoner

. Ekspertudvalget vurderer, at udval-

gets anbefalinger samlet set vil sikre en bedre forebyggelse

af arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladserne, og at anbe-

falingerne dermed alt andet lige vil være forbundet med et

samfundsøkonomisk potentiale.

Perspektiver på længere sigt

Ekspertudvalget accepterer, at det i forbindelse med udform-

ningen af udvalgets kommissorium politisk er prioriteret,

at ekspertudvalgets anbefalinger skal være neutrale for de

offentlige finanser.

Blandt udvalgets medlemmer er der dog den opfattelse, at

der vil kunne realiseres yderligere forbedringer af arbejdsmil-

jøet ved at tilføre økonomi til flere af indsatserne.

Såfremt der i forbindelse med politiske drøftelser er et ønske

om at øge den økonomiske ramme for den samlede arbejds-

miljøindsats, vil udvalgets medlemmer alle kunne anerkende,

at midler anvendes til etablering af en ordning, der støtter

små virksomheders adgang til at anvende professionel ar-

bejdsmiljørådgivning. En sådan ordning kan ikke umiddelbart

etableres inden for den nuværende økonomiske ramme.

DA og LO med tilslutning fra FTF er i øvrigt enige om følgen-

de anbefalinger:

”Støtte til arbejdsmiljørådgivning

DA og LO er enige om at anbefale, at der etableres en pulje

på 100 mio. kr. årligt, finansieret af statslige midler (Fore-

byggelsesfonden), med henblik på at understøtte mindre

virksomheders brug af arbejdsmiljørådgivning.

Midlerne kan bl.a. bruges til at etablere en refusionsordning til

arbejdsmiljørådgivning målrettet mindre private og offentlige

virksomheder med op til 50 ansatte, som har et rådgivnings-

behov.

Støtten ydes med krav om delvis egenfinansiering. Ordnin-

gen kan suppleres med, at Arbejdstilsynet og arbejdsmar-

kedets parter i regi af BFA kan få til opgave at understøtte

mindre virksomheders motivation for brug af arbejdsmil-

jørådgivning f.eks. ved at vejlede om rådgivningsbehov i

forbindelse med målrettede, koordinerede indsatser.

Initiativet evalueres efter tre år.

Tilbageførsel af 50,4 mio. kr. til partsindsatsen

Med henblik på at styrke parternes arbejdsmiljøindsats i

forhold til virksomhederne er DA og LO enige om at foreslå

§ 68, stk. 7 i arbejdsmiljøloven ophævet. Det fremgår heraf,

at 50,4 mio. kr., der årligt opkræves til parternes arbejdsmil-

jøindsats, tilfalder staten. Bestemmelsen blev indsat i loven

som en del af den politiske aftale om genopretning af dansk

økonomi fra 2010.

Udmøntning af ekspertudvalgets anbefalinger

DA og LO er enige om, at ovenstående anbefalinger sam-

men med de øvrige anbefalinger fra ekspertudvalget, som

der måtte blive enighed om, udgør en samlet pakke og en

helhed, som parterne i fællesskab vil arbejde loyalt for i det

efterfølgende tekniske og politiske arbejde. Parterne vil ikke

bringe yderligere forslag i spil i den videre politiske proces om

udmøntning af ekspertudvalgets anbefalinger.

LO forbeholder sig dog retten til fortsat at arbejde for en

permanent øget bevilling til Arbejdstilsynet.”

EKSPERTUDVALGETS SAMMENSÆTNING OG

ARBEJDE

Regeringen nedsatte i juli 2017 et ekspertudvalg til at gen-

tænke arbejdsmiljøindsatsen og komme med anbefalinger til

en ny og forbedret indsats. Ekspertudvalget fik til opgave at

komme med anbefalinger til en arbejdsmiljøindsats, der skal

understøtte

• En arbejdsmiljøindsats og -regulering, som er baseret på

viden om, hvad der virker, og understøtter effekt til gavn

for ansatte og virksomheder.

• En omkostningseffektiv arbejdsmiljøindsats, som er mål-

rettet de alvorligste arbejdsmiljøudfordringer.

• At virksomheder og ansatte har relevant viden om fore-

byggelse af arbejdsmiljøudfordringer og incitament til at

agere herpå.

Ekspertudvalgets kommissorium fremgår sidst i rapporten.

| INDLEDNING

Ekspertudvalget er sammensat af en formand og otte øvrige

medlemmer, der udgøres af fire sagkyndige og fire repræsen-

tanter fra arbejdsmarkedets parter:

• Pia Gjellerup (formand), centerleder, Center for Offentlig

Innovation

• Kåre Christensen, seniorarbejdsmiljøchef, NCC

• Henrik Kolstad, professor, overlæge, Institut for Klinisk

Medicin – Arbejdsmedicin, Aarhus Universitet

• Lene Falgaard Eplov, forskningsoverlæge, Psykiatrisk

Center København, Region Hovedstadens Psykiatri

• Per Tybjerg Aldrich, markeds- og projektchef, NIRAS Joblife

• Morten Skov Christiansen, næstformand, LO

• Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør, Dansk

Arbejdsgiverforening

• Bente Sorgenfrey, formand, FTF

• Kristian Heunicke, direktør, Kommunernes Landsforening

Ekspertudvalget har afsluttet sit arbejde i september 2018.

Ekspertudvalget har i perioden september 2017 til august

2018 afholdt 15 møder. Ekspertudvalget har i sit arbejde ind-

draget den nyeste viden på området, igangsat en række ana-

lyser og inddraget viden fra andre sektorer og andre lande.

Endvidere har ekspertudvalget gjort brug af eksterne oplægs-

holdere og besøgt en række virksomheder og institutioner.

Ekspertudvalgets arbejde har således taget udgangspunkt i

den nyeste viden på området og praksisnære erfaringer med

arbejdspladsernes arbejdsmiljøindsats.

Ekspertudvalget har været bistået af et sekretariat i Beskæf-

tigelsesministeriet med deltagelse af repræsentanter for

Finansministeriet.

Arbejdsmiljømål

tættere på

arbejdspladserne

Forudsætningen for at få succes med at skabe en samlet og

virkningsfuld indsats i arbejdsmiljøarbejdet er, at de nationale

arbejdsmiljømål, der i dag er politisk fastsat, i højere grad

forankres blandt de centrale aktører, der skal medvirke til at

indfri dem. Det skal understøtte en fælles forståelsesramme

og et fælles ejerskab til arbejdsmiljøindsatsen på tværs af det

politiske niveau og de centrale arbejdsmarkedsaktører.

Arbejdsmarkedets parter er tæt på arbejdspladserne, hvor

det gode arbejdsmiljø skabes, og har en stærk interesse i, at

det er sundt og sikkert at gå på arbejde. Derfor skal arbejds-

markedets parter inddrages i et forpligtende samarbejde

om fastsættelsen af og opfølgningen på målene for arbejds-

miljøet.

Samtidig skal målene være vedkommende og handlings-

orienterede. Det indebærer, at de afspejler arbejdsmiljø-

problemernes forskellige karakter og mulighederne for at

håndtere dem. Det skal gøre målene relevante for arbejds-

givere, ledere og medarbejdere og øvrige aktører i arbejds-

miljøindsatsen samt gøre aktørerne opmærksomme på

risikoområder i brancherne.

Endelig skal arbejdsgivere, ledere og medarbejdere have

bedre forudsætninger for at engagere sig i den forebyggende

arbejdsmiljøindsats. Det er i sidste ende på arbejdspladserne,

at indsatsen skal drives, og resultaterne skal skabes. Det kræ-

ver, at flere arbejdspladser integrerer og prioriterer arbejds-

miljøarbejdet som en del af den daglige drift.

| ARBEJDSMILJØMÅL TÆTTERE PÅ ARBEJDSPLADSERNE

EKSPERTUDVALGET ANBEFALER

1. Fælles nationale mål aftales mellem

regeringen og arbejdsmarkedets parter

Regeringen og arbejdsmarkedets parter aftaler i fælles-

skab prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsat-

sen, der skal sætte retning for den samlede arbejds-

miljøindsats. Det aftales også, hvordan der følges op på

målene.

Arbejdsmarkedets parter skal tage øget medansvar for

arbejdsmiljøindsatsen i Danmark. Anbefalingen indebærer

derfor, at regeringen og arbejdsmarkedets parter i fællesskab

aftaler nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen og fastlæg-

ger, hvad der skal prioriteres i indsatsen, herunder fx særlige

fokusområder, problemer eller brancher.

Det bør i den forbindelse også aftales, hvordan arbejds-

markedets parter hver især vil arbejde for at gøre målene til

virkelighed på arbejdspladserne, og hvordan der skal følges

op på målene, ligesom Arbejdstilsynet gennem myndigheds-

indsatsen kan bidrage til at indfri målene.

Aftalen mellem regeringen og parterne skal bidrage til at

sætte klar retning for og prioritere arbejdsmiljøindsatsen og

understøtte, at arbejdsmiljømålene prioriteres af alle parter.

2. Konkrete måltal på brancheniveau

Arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet omsætter

– i dialog med Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø –

de fælles nationale mål til brancheniveau ved at opstille

konkrete måltal, herunder eventuelle progressionsmål

eller konkrete modeller. Arbejdsmiljørådet følger ligele-

des op på indfrielsen af måltallene.

| ARBEJDSMILJØMÅL TÆTTERE PÅ ARBEJDSPLADSERNE

Der skal fastsættes konkrete måltal, herunder eventuelle pro-

gressionsmål eller konkrete modeller på brancheniveau, der

tager udgangspunkt i de fælles nationale mål. Det skal under-

støtte, at målene afspejler branchernes væsentligste arbejds-

miljøproblemer og opleves vedkommende for arbejdsplad-

serne. Det skal også hjælpe de enkelte arbejdspladser til at

blive opmærksomme på risici eller udfordringer i branchen.

Samtidig vil det give arbejdsmiljøaktørerne bedre anvisninger

til, hvilke områder der skal prioriteres i indsatsen, og hvordan

de skal bidrage til at understøtte de nationale mål.

Arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet har med deres

branchekendskab den fornødne viden om de branchespeci-

fikke udfordringer og er derfor de nærmeste til at omsætte

de fælles nationale mål til brancherettede måltal. Fastsæt-

telsen skal ske efter indstilling fra Branchefællesskaberne for

Arbejdsmiljø. Arbejdsmiljørådet vil herudover skulle tage stil-

ling til, hvordan målene konkret fastsættes på brancheniveau,

samt hvordan rådet vil følge op på, om målene er indfriet.

De brancherettede måltal, herunder eventuelle progressions-

mål eller konkrete modeller, vil afspejle arbejdsmarkedets

parters ambition for og prioritering af deres indsats for

arbejdsmiljøet i brancherne. Arbejdstilsynet og Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø understøtter fastsættelsen

af målene med viden og data.

Derudover skal arbejdspladserne have gode redskaber til at

arbejde med arbejdsmiljøet. Her kan den lovpligtige arbejds-

pladsvurdering (APV’en) med fordel etableres som en digital

løsning, så det bliver lettere for den enkelte arbejdsplads at

lave sin arbejdspladsvurdering og hente den vejledning og

viden, som arbejdspladsen kan have behov for.

Endelig kan AMO-systemet potentielt spille en mere aktiv rol-

le i det lokale arbejdsmiljøarbejde. Der er med den politiske

aftale fra 2015 om en styrket arbejdsmiljøindsats planlagt

en evaluering af AMO-systemet. Der skal derfor nedsættes

et udvalg bestående af eksperter, arbejdsmarkedets parter

og Beskæftigelsesministeriet, som bl.a. med udgangspunkt i

evalueringen skal drøfte potentialet for et forbedret AMO-

system.

Figur 1 sammenfatter ekspertudvalgets oplæg til udmønt-

ning af arbejdsmiljømålene.

Figur 1.

Model for udmøntning af de fælles arbejdsmiljømål

Niveau

Funktion

Nationalt

Nationale mål

Nationale mål aftales mellem regeringen

og arbejdsmarkedets parter, som sætter

retning for og prioriterer den samlede

indsats for alle aktører

Målene baseres på solidt videns- og

analysegrundlag

3. Udmøntning af målene på

arbejdspladserne

Alle arbejdsmiljøaktører skal understøtte, at arbejdsplad-

serne kan skabe gode resultater. Samtidig skal arbejds-

pladserne have bedre rammer og forudsætninger for at

arbejde med arbejdsmiljøet.

Målene på nationalt niveau og brancheniveau bidrager til at

sætte en fælles ambition for et bedre arbejdsmiljø. Men hvis

ambitionerne skal omsættes til handling, kræver det, at alle

arbejdsmiljøaktører arbejder for at realisere dem.

Sagkundskab er en vigtig løftestang til at skabe et godt ar-

bejdsmiljø. Arbejdspladser skal derfor anvende den sagkund-

skab, som der er behov for med henblik på at løse konkrete

arbejdsmiljøproblemer eller udvikle arbejdet med arbejdsmil-

jøet, jf. arbejdsmiljølovens § 12. Det bør derfor være tydelige-

re, hvor arbejdspladser kan søge ekstern rådgivning, og der

bør være fokus på at motivere særligt de små arbejdspladser

til at opsøge den fornødne sagkundskab til at løse opgaven.

Samtidig bør Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø have

fokus på, at de brancherettede mål omsættes til handling

og resultater ude på arbejdspladserne, ligesom arbejdsmar-

kedets parter løbende kan aftale målrettede initiativer for at

understøtte arbejdspladsernes egen indsats.

Branche

Måltal

Arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljø-

rådet fastsætter specifikke måltal, herunder

eventuelle progressionsmål eller konkrete

modeller på brancheniveau

Målene baseres på solidt videns- og

analysegrundlag

Arbejdsplads

Forankring

De brancherettede mål hjælper arbejds-

pladserne til at blive opmærksomme på

risici i branchen og dermed til, at arbejds-

pladsernes forebyggende indsats kan bi-

drage til at indfri branchespecifikke måltal

Proces for fastsættelse og udmøntning af

nationale mål

Konkret kan processen for aftalen om nationale mål og

fastlæggelse af måltal, herunder procesmål eller konkrete

modeller på brancheniveau, forløbe som følger:

• Regeringen inviterer fx hvert tredje år arbejdsmarke-

dets parter til drøftelser om prioriterede nationale

mål for den samlede arbejdsmiljøindsats. Der vil

løbende være en opfølgning på målene samt på

udviklingen i arbejdsmiljøproblemer og -indsatsen.

• Arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet fastsæt-

ter på baggrund af de nationale mål – i dialog med

Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø – inden for fx

seks måneder konkrete måltal, herunder eventuelle

progressionsmål eller konkrete modeller på branche-

niveau, og følger regelmæssigt op på indfrielsen af

måltallene.

• Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø understøtter

de brancherettede mål ude på arbejdspladserne med

vejledning og målrettet indsats, ligesom arbejds-

markedets parter løbende kan aftale målrettede

initiativer for at understøtte arbejdspladsernes egen

indsats.

Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø stiller et videns- og datagrundlag til rådig-

hed for drøftelserne mellem regeringen og parterne og

for organisationernes formulering og opfølgning på de

nationale og brancherettede mål. Dette skal udvikles

over tid, i takt med at mere viden og evidens om arbejds-

miljøproblemer og virkemidler etableres.

Det har dog indtil nu ikke været muligt at indfri aftalens am-

bitioner. En status for alvorlige arbejdsulykker viser, at antallet

af anmeldte alvorlige arbejdsulykker er faldet med 15 pct. i

perioden 2012-2015

iii 7

Imidlertid viste midtvejsevalueringen af 2020-strategien, at

der i perioden 2012-2016 har været en stigning på ca. 17 pct.

i andelen af lønmodtagere, der rapporterer, at de i arbejdet er

udsat for psykiske belastninger som fx høje følelsesmæssige

krav, tidspres, mobning eller vold, og som samtidig oplever

symptomer på stress eller depression. Evalueringen viste

ligeledes en stigning på ca. 15 pct. i andelen af lønmodta-

gere, som rapporterer, at de i arbejdet er udsat for fysiske

belastninger og samtidig oplever smerter og træthed efter

arbejdet

iv 8

Kemisk arbejdsmiljø har ikke været et af de tre prioriterede

arbejdsmiljøområder i 2020-strategien, og der er i dag be-

grænset viden om, hvor udbredt risikofaktorerne på området

er, samt hvordan arbejdsmiljøet på området har udviklet

sig. Opgørelser over anerkendte erhvervssygdomme viser,

at næsten halvdelen af alle anerkendte erhvervssygdomme

i perioden 2012-2016 skyldes hudlidelser, kræft og lunge-

sygdomme, der ofte følger af udsættelse af kemisk påvirk-

ning. Samtidig viser sager om arbejde med kemikalier som fx

kemikaliet epoxy, at der er behov for viden om håndtering af

farlige kemikalier.

De nuværende mål er ikke velegnede til at sikre

fremskridt i indsatsen

Ekspertudvalget vurderer, at de nuværende mål er svære at

styre efter, fordi de ikke er tilstrækkeligt målrettede, vedkom-

mende og forpligtende for arbejdsmiljøaktørerne og de

enkelte arbejdspladser.

Det er i høj grad den enkelte arbejdsplads, der kan og skal

skabe det gode arbejdsmiljø, og som har mulighed for at

realisere målene. Kendskabet til de nationale mål på arbejds-

pladserne er imidlertid begrænset. I en spørgeskemaundersø-

gelse foretaget for ekspertudvalget svarer kun en ud af otte

af de adspurgte medarbejder- og ledelsesrepræsentanter,

at de kender arbejdsmiljømålene

. Målene er dermed ikke

forankret hos de aktører, der står først for i forhold til at skabe

resultater og forandringer i arbejdsmiljøet.

Målene er samtidig formuleret på et meget overordnet ni-

veau, og de tre prioriterede områder, arbejdsulykker, psykisk

| ARBEJDSMILJØMÅL TÆTTERE PÅ ARBEJDSPLADSERNE

BAGGRUND FOR ANBEFALINGER

– ANALYSE OG OVERVEJELSER

Der sker ikke tilstrækkeligt fremskridt i arbejdsmiljøet

Der blev i 2011 indgået en bred politisk aftale om at styrke

arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020. Det fremgår af aftalen, at

inden udgangen af 2020 skal:

• Antallet af alvorlige arbejdsulykker set i forhold til antallet

af beskæftigede reduceres med 25 pct.

• Andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede,

reduceres med 20 pct.

• Andelen af beskæftigede, der har muskel-skeletover-

belastninger, reduceres med 20 pct.

iii Der findes endnu ikke nyere tal, da de nødvendige data for målingen først foreligger med op til to års forsinkelse.

iv Belastningen måles i et belastningsindeks udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og er udformet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen

”Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark”. Belastningsindekset opgør andelen af lønmodtagere, der rapporterer, at de er udsat for bestemte arbejdsmiljøpåvirkninger,

og samtidig har bestemte symptomer. Indekset kan ikke opgøre, hvor mange der er overbelastede i klinisk forstand. Det kan en spørgeskemaundersøgelse ikke

anvendes til.

| ARBEJDSMILJØMÅL TÆTTERE PÅ ARBEJDSPLADSERNE

arbejdsmiljø og muskel-skeletpåvirkninger, udgør samlet set

en forholdsmæssig stor del af belastningerne i arbejdsmiljø-

et. Derved bidrager målene ikke til en klar og relevant priorite-

ring på de enkelte arbejdspladser i forhold til de arbejdsmiljø-

problemer, der er de væsentligste i branchen.

Typen af arbejdsmiljøproblemer – og udbredelsen og alvor-

ligheden heraf – varierer betydeligt mellem både problem-

områder og brancher. Der er fx stor forskel på karakteren

af områder som arbejdsulykker og psykisk arbejdsmiljø,

ligesom der er stor forskel på brancherne, når man ser på de

forskellige arbejdsmiljøproblemer. Et problem som mobning

kan forekomme på alle arbejdspladser, mens fx trusler om

vold særligt forekommer i nogle brancher. Målene tager ikke

højde for denne variation, og det gør dem svære at styre og

handle efter.

Arbejdsmiljøproblemernes udbredelse, alvorlighed og

kompleksitet

Det er væsentligt, at den fremtidige arbejdsmiljøindsats –

herunder de fremtidige nationale mål – baseres på viden om

variationen i arbejdsmiljøproblemerne, når det kommer til

parametre som udbredelse, alvorlighed og kompleksitet.

Arbejdsmiljøproblemers væsentlighed kan opgøres på

forskellige måder, herunder ud fra kriterier om udbredelse og

alvorlighed, idet de har meget forskellige kendetegn. Nogle

arbejdsmiljøproblemer er meget lidt udbredte, men kan der-

imod have en meget alvorlig effekt på den enkeltes helbred.

Omvendt kan et meget udbredt arbejdsmiljøproblem med

knap så alvorlige helbredskonsekvenser have store sam-

fundsmæssige konsekvenser, fordi det fx medfører meget

sygefravær.

Arbejdsmiljøproblemer varierer også inden for brancher.

Figur 2 viser med én indikator for henholdsvis arbejdsulykker,

muskel-skeletbelastning, psykisk arbejdsmiljø og kemisk

arbejdsmiljø eksempler på den branchemæssige variation i

udbredelsen af forskellige arbejdsmiljøproblemer. Som det

fremgår af figuren, er der relativt flere anmeldte alvorlige

arbejdsulykker i branchen opførsel og nedrivning af byggeri

end i hospitals- og kontorbrancherne, og denne branche har

også den højeste andel af lønmodtagere, der rapporterer, at

de bærer eller løfter mindst en fjerdedel af tiden.

Omvendt er der i hospitalsbranchen den højeste andel af

lønmodtagere, der rapporterer om trusler om vold og om

hudkontakt med kemikalier mindst en fjerdedel af tiden.

Kontorbranchen er på ca. samme niveau som branchen

opførsel og nedrivning af byggeri i forhold til indikatoren

for problemer i det psykiske arbejdsmiljø, men ligger noget

lavere på de fremhævede indikatorer for arbejdsulykker,

muskel-skeletbelastning og kemisk arbejdsmiljø.

Der er også betydelig variation i kompleksiteten af arbejds-

miljøproblemerne, idet nogle problemer vedrører mere ob-

serverbare arbejdsmiljøproblemer med klare årsagssammen-

Figur 2.

Eksempler på forekomsten af selvrapporterede risikofaktorer blandt lønmodtagere og anmeldte alvorlige arbejdsulykker

pr. 1.000 årsværk i brancherne opførelse og nedrivning af byggeri, hospitaler og kontor

Pct.

100

10,0

2,7

1,2

Bærer eller løfter

mindst ¼ af tiden

Trusler om vold

inden for 12 måneder

Hospitaler

Kontor

Hudkontakt med kemikalier

mindst ¼ af tiden

Anmeldte alvorlige arbejds-

ulykker pr. 1.000 årsværk

Opførelse og nedrivning af byggeri

Kilde: Undersøgelsen ”Arbejdsmiljø og helbred, 2016”, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Status til og med 2015 for mål om reduktion i alvorlige arbejds-

ulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien, Arbejdstilsynet 2018.

hænge som fx arbejdsulykker, imens andre problemer – og

deres bagvedliggende årsager – kan være mere komplekse at

identificere.

Arbejdsmiljøproblemernes karakter stiller krav til en arbejds-

miljøindsats, der matcher problemernes forskellighed og

kompleksitet.

Arbejdspladserne mangler redskaber til at løfte indsatsen

Det er ekspertudvalgets opfattelse, at mange arbejdspladser

gør en stor indsats for et sundt og sikkert arbejdsmiljø, men

at ikke alle arbejdspladser er tilstrækkeligt klædt på til at løfte

opgaven med at forebygge og løse arbejdsmiljøproblemer.

Arbejdspladsernes forudsætninger for at forebygge og løse

arbejdsmiljøproblemer er meget forskellige. Disse forskelle

kommer bl.a. til udtryk ved arbejdspladsernes størrelse og

branchetilhørsforhold.

Som det fremgår af figur 3, er langt størstedelen af de danske

arbejdspladser små arbejdspladser med 1-9 ansatte, mens

kun 3 pct. har flere end 100 ansatte. Det har betydning for

arbejdsmiljøindsatsen, da store arbejdspladser typisk har flere

ressourcer til at varetage indsatsen. Dette underbygges af

undersøgelser, der viser, at særligt mindre arbejdspladser ofte

først prioriterer arbejdsmiljøarbejdet, når der opstår en kon-

kret hændelse

, ligesom undersøgelser peger på, at mindre

arbejdspladser fx har en større forekomst af arbejdsulykker

end større arbejdspladser

Figur 3.

Arbejdspladser med minimum ét ansat årsværk

fordelt på størrelse

risiko for, at tiltagene ikke formidles i organisationen og ikke

opfattes som relevante længere nede i organisationen. Det

fremgår af et nyere studie af sikkerhedskulturen på en større

arbejdsplads fra 2017, som viser, hvordan forskellige forstå-

elser af sikkerhed kan udfordre samarbejdet om sikkerhed i

praksis

Undersøgelser peger også på, at en væsentlig del af arbejds-

pladserne gerne vil have et godt arbejdsmiljø, hvilket er en

forudsætning for, at der reelt skabes et godt arbejdsmiljø på

arbejdspladsen. En spørgeskemaundersøgelse, som eks-

pertudvalget har fået foretaget, viser fx, at arbejdspladserne

i høj grad ser et godt arbejdsmiljø som en forudsætning for

at skabe gode resultater. Endvidere svarer arbejdspladserne,

at arbejdsmiljøet i nogen grad skal være bedre, end reglerne

kræver

En anden undersøgelse viser, at to tredjedele af arbejds-

pladserne giver udtryk for, at de aktivt søger efter viden om

arbejdsmiljø, jf. figur 4. Samtidig fremgår det, at 25 pct. af

de adspurgte arbejdspladser ikke opsøger information og

vejledning

. Det er særligt mindre arbejdspladser med 1-9

ansatte (36 pct.), der ikke selv søger information og vejled-

ning om arbejdsmiljø. Blandt arbejdspladser med 10-34

ansatte og mere end 34 ansatte er det tilsvarende tal 19 pct.

hhv. 6 pct..

Figur 4.

Fordelingen af svar på spørgsmålet ”Opsøger I/din

arbejdsplads information og vejledning om arbejdsmiljø?”

| ARBEJDSMILJØMÅL TÆTTERE PÅ ARBEJDSPLADSERNE

25%

66%

26%

64%

Ja, vi opsøger selv information og vejledning

Vi søger ikke selv, men vi får hjælp fra eksterne

arbejdsmiljøkonsulenter/arbejdsmiljørådgivere

1-9 ansatte

10-34 ansatte

35-99 ansatte

Nej, vi opsøger slet ikke information og vejledning

Ved ikke

Anm.: n (virksomheder) = 5.004

Kilde: ”Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og

vejledning til virksomhederne”. Oxford Research, 2016

100 eller flere ansatte

Antal i alt: 152.760

Anm.: Figuren baserer sig på 152.760 produktionsenheder med minimum ét

årsværk pr. 15. maj 2018.

Kilde: Det Centrale Virksomhedsregister og Danmarks Statistiks kvartalsvise data

om årsværk og ansatte i produktionsenheder.

På større arbejdspladser kan det omvendt være en ud-

fordring, at strategiske tiltag for at fremme arbejdsmiljøet

primært defineres på et overordnet niveau. Det indebærer en

Arbejdspladsernes forudsætninger for arbejdsmiljøindsatsen

spiller en vigtig rolle for, hvor krævende det er for arbejds-

pladserne at skabe det gode arbejdsmiljø, og hvor opsøgen-

de arbejdspladserne er i forhold til at finde information.

| ARBEJDSMILJØMÅL TÆTTERE PÅ ARBEJDSPLADSERNE

Samtidig efterspørger arbejdspladserne generelt mere

konkret og handlingsorienteret vejledning og værktøjer til at

løfte arbejdsmiljøarbejdet og efterleve reglerne

. I spørge-

skemaundersøgelsen ”Virksomhedernes Arbejdsmiljøindsats

2017” har knap 3.800 arbejdspladser vurderet, hvilke udfor-

dringer de oplever i arbejdsmiljøarbejdet. Undersøgelsen

viser, at tid og viden er de primære udfordringer for arbejds-

miljøindsatsen

. Ligeledes er hver femte arbejdsplads ifølge

en spørgeskemaundersøgelse fra 2016 uenige eller meget

uenige i, at det er nemt at finde eksempler på, hvordan man

kan løse et konkret arbejdsmiljøproblem

Ekspertudvalget vurderer samtidig, at især små arbejdsplad-

ser mangler rådgivning om, hvordan de konkret kan sætte

ind for at løse et problem, og hvordan de bør prioritere mel-

lem de forskellige mulige løsninger. Undersøgelsen ”Viden

om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats” viser således, at to

ud af tre arbejdspladser vurderer, at vejledning og rådgivning

er nogle af de værktøjer, der bedst fremmer et godt arbejds-

miljø, jf. også figur 10

. Samtidig konkluderer en litteratur-

analyse i ”Hvidbog om arbejdsmiljørådgivning”, at små

arbejdspladser har større risici, begrænset viden om arbejds-

miljø og begrænsede ressourcer til at købe rådgivning på et

frit marked. Hvidbogen peger således på, at små arbejdsplad-

ser har et særligt behov for arbejdsmiljørådgivning

Ekspertudvalget vurderer derudover, at der mangler bredt

tilgængelige værktøjer, som arbejdspladserne kan anvende til

at placere sig på centrale arbejdsmiljøparametre i forhold til fx

best practice i branchen eller lignende arbejdspladser. Derfor

har arbejdspladserne begrænset viden om, i hvilket omfang

der igennem en styrket forebyggende indsats er potentiale

for at opnå bedre resultater ved et bedre arbejdsmiljø fx

gennem en reduktion af sygefravær, nedbringelse af produk-

tionstab og lavere medarbejderudskiftning.

Der er i dag formelle krav til arbejdspladsernes arbejdsmiljø-

indsats, der særligt udgøres af krav til arbejdspladsernes

arbejdsmiljøorganisation og udarbejdelse af en skriftlig

arbejdspladsvurdering (APV). Kravene skal understøtte, at ar-

bejdspladserne i det daglige arbejde har fokus på at beskytte

de ansatte og forebygge risici, men lever ikke i alle tilfælde op

til dette formål. En undersøgelse, som ekspertudvalget har

fået udarbejdet, viser, at arbejdspladserne generelt vurderer

APV-processen som et værdifuldt redskab for deres arbejds-

miljøindsats, jf. figur 5

Arbejdspladsernes APV-arbejde understøttes kun i begrænset

omfang digitalt. Der findes en række såkaldte APV-tjeklister

på Arbejdstilsynets hjemmeside, men mange af disse er

alene lister over mulige problemer i en branche. APV-tjek-

listerne rummer sjældent en digital kobling til relevante regler,

vejledninger eller værktøjer, som arbejdspladserne kan bruge

til at håndtere de problemer, de finder. Arbejdspladserne er

derfor i høj grad overladt til selv at opsøge viden og værk-

tøjer i forlængelse af deres APV

Den seneste evaluering af arbejdsmiljøorganisationen (AMO)

fra 2013 viste, at en række af elementerne i AMO fungerer

efter hensigten

v 23

. Implementeringen af den lovpligtige

Figur 5.

Gennemsnitscore på spørgsmålet:

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: APV-procesen på vores arbejdsplads er

værdifuld for arbejdspladsens arbejdsmiljø

– opdelt på virksomhedernes størrelse

Meget enig

Enig

Uenig

2,8

3,0

3,1

3,3

Meget uenig

3-9

Gennemsnit

10-34

- - - -

Samlet gennemsnit

35-99

100+

Anm: n (arbejdspladser)= 1.985. Svarkategorierne går fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”meget uenig”, og 4 repræsenterer ”meget enig”

Kilde: ”Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats”, Rambøll, 2018

v Reglerne giver mulighed for aftaler om organiseringen af samarbejdet om sikkerhed og sundhed inden for bestemte rammer, hvilket bl.a. er udnyttet inden for

kommuner og regioner i kraft af MED-aftalen 2017.

årlige arbejdsmiljødrøftelse på mindre arbejdspladser er

imidlertid ikke sket fuldt ud, idet ca. en tredjedel af de mindre

arbejdspladser ikke har afholdt drøftelsen

. En analyse fra

2016 viser endvidere, at mens de fleste arbejdspladser har

indført den årlige arbejdsmiljødrøftelse, mangler der viden

om, hvorvidt arbejdspladserne efterlever intentionerne

med drøftelsen

. Der er planlagt en ny evaluering af AMO-

systemet inden udgangen af 2020, jf. den politiske aftale

2015 om en styrket arbejdsmiljøindsats, som med fordel kan

fremrykkes.

| ARBEJDSMILJØMÅL TÆTTERE PÅ ARBEJDSPLADSERNE

20 /

INDLEDNING

En målrettet

myndighedsindsats

Der har gennem en årrække været et bredt ønske om at ram-

me mere rigtigt, når arbejdspladser udvælges til et tilsyn, og

om, at Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder over for arbejds-

pladserne i højere grad tilpasses den enkelte arbejdsplads og

de konkrete arbejdsmiljøproblemer.

Ekspertudvalget vurderer, at myndighedsindsatsen fremover

bør tilrettelægges med udgangspunkt i en konkret risikostra-

tegi og bred forebyggelsesstrategi.

Tilsynsindsatsen skal således fortsat fokusere på de arbejds-

pladser, der har høj sandsynlighed for arbejdsmiljøproble-

mer, men arbejdspladserne skal udvælges mere præcist

og mødes med en tilpasset reaktion. Samtidig skal tilsynet

suppleres af en styrket forebyggende indsats med henblik

på at nå en bredere gruppe arbejdspladser, herunder også de

arbejdspladser, der ikke er udtaget til tilsyn.

Der er derfor behov for at videreudvikle modellen, der

udvælger arbejdspladser til tilsyn, og datagrundlaget herfor,

så der opnås mere præcise informationer om de konkrete

arbejdspladsers risiko for arbejdsmiljøproblemer. Det skal

forbedre udtagningen af arbejdspladser til tilsyn og kvalificere

indholdet i de forskellige myndighedsindsatser.

Samtidig er der behov for, at de tilsynsførende får bedre

redskaber til at understøtte forskellige arbejdspladser.

Arbejdspladser, der overtræder arbejdsmiljøreglerne, kan

fortsat mødes med kontrol og sanktioner, men arbejdsplad-

ser med arbejdsmiljøproblemer, der gerne vil arbejde for et

godt arbejdsmiljø, skal i højere grad have mulighed for at

løse problemerne. Det kræver flere og mere differentierede

reaktionstyper, end der er i dag.

Endelig skal arbejdspladserne opleve et Arbejdstilsyn, der

tilbyder målrettet og handlingsorienteret vejledning. Det

skal bl.a. udarbejdes på baggrund af bedre information om

arbejdspladserne og de konkrete arbejdsmiljøproblemer.

En differentieret og proaktiv kommunikation til alle landets

arbejdspladser skal være med til at sikre en bredere funderet

forebyggelsesindsats.

| EN MÅLRETTET MYNDIGHEDSINDSATS

EKSPERTUDVALGET ANBEFALER

4. Målrettet udvælgelse af arbejdspladser

til tilsyn

Der skal udvikles en forbedret risikomodel, som kan føre

til en mere præcis udvælgelse af de arbejdspladser, der

udtages til tilsyn. Modellen skal samtidig bidrage til at

kvalificere tilsynsbesøg og kommunikationsindsatser til

arbejdspladserne. Arbejdstilsynet skal fortsat følge op på

alle relevante klager.

For at sikre en mere målrettet udtagning af arbejdspladser til

tilsyn ud fra deres risiko for arbejdsmiljøproblemer og mulig-

gøre en differentieret myndighedsindsats, er der behov for at

udvikle en ny risikomodel, så udvælgelsen af arbejdspladser

til tilsyn sker på baggrund af flere relevante parametre end i

dag.

Den nye model skal skabe grundlag for, at tilsynet kan målret-

tes arbejdspladser med størst sandsynlighed for arbejdsmiljø-

problemer. Samtidig kan modellen bidrage til at kvalificere

tilsynet ved at give den tilsynsførende bedre indikationer på,

hvilke arbejdsmiljøproblemer det vil være særligt relevant at

have fokus på i tilsynet, og hvilke kompetencer det kræver.

Hvilken reaktion, en arbejdsplads eventuelt skal have, vil altid

være en konkret faglig beslutning, der træffes i forbindelse

med tilsynsbesøget.

Det er samtidig afgørende, at medarbejdere kan have tillid til,

at Arbejdstilsynet derudover reagerer på baggrund af konkre-

te hændelser. Arbejdstilsynet skal derfor til enhver tid følge

op på alle relevante klager.

Arbejdstilsynet skal også fortsat gennemføre tilsyn på bag-

grund af særlige anledninger, som fx en undersøgelse af en

arbejdsulykke, ligesom arbejdspladser fortsat vil skulle kunne

udtages til tilsyn via en stikprøve.

Den nye risikomodel nødvendiggør en kombination af øget

| EN MÅLRETTET MYNDIGHEDSINDSATS

brug af data og informationer fra de tilsynsførende. Modellen

vil derved forudsætte inddragelse og udvikling af nye relevan-

te parametre, der kan indgå i modellen.

tæt og evalueres. Hvis det konstateres, at ordningen ikke

har den ønskede virkning, skal den justeres.

Arbejdspladser med et konkret arbejdsmiljøproblem skal

have mulighed for at indgå forpligtende aftaler med Arbejds-

tilsynet om inden for en afgrænset tidsperiode at løse

problemet og forbedre arbejdsmiljøet. Det skal understøtte,

at arbejdspladser, som er motiverede for at løse problemet

af egen drift, gør det, og at læring om arbejdsmiljøproblemer

og løsninger spreder sig til andre relevante steder i organisa-

tionen.

Et aftaleforløb kan være relevant, når en arbejdsplads på

baggrund af et konkret arbejdsmiljøproblem også ønsker at

løse problemet andre steder end der, hvor det er påpeget.

Det kunne fx være en kommune, der inden for en aftalt pe-

riode forpligter sig til at gennemgå og udskifte ventilations-

systemet på flere af kommunens ældre skoler efter, at det er

konstateret, at der er et konkret problem med ventilationen

på én af kommunens ældre skoler.

Aftaleforløb kan også være relevante, når en arbejdsplads

med et arbejdsmiljøproblem ønsker at arbejde med løs-

ningen af problemet af egen drift, inden Arbejdstilsynet har

afdækket, om der er tale om en overtrædelse. Aftaleforløb

vil derfor være et særligt egnet redskab, når der er tale om

arbejdsmiljøproblemer, hvor Arbejdstilsynet kan have van-

skeligt ved at afdække og dokumentere, om de konstaterede

problemer har et omfang, der i givet fald kan føre til påbud,

men hvor arbejdspladsen uanset dette gerne vil arbejde med

løsningen.

Der vil ikke kunne indgås et aftaleforløb, hvis Arbejdstilsynet

vurderer, at der er tale om en farlig situation, og Arbejdstilsy-

net vil fortsat udstede et forbud eller et strakspåbud, hvis der

er anledning hertil. Et aftaleforløb vil således ikke kunne træ-

de i stedet for et

forbud,

som gives, når der er overhængende

og betydelig fare for den ansattes eller andres sikkerhed og

sundhed, eller et

strakspåbud,

som gives, når der er betydelig

fare, eller hvis problemet kan løses inden for kort tid.

Derfor vil aftaleforløb i praksis ikke kunne anvendes på

byggepladser, hvor 99 pct. af de materielle afgørelser, der i

dag gives, er forbud eller strakspåbud.

Et aftaleforløb vil altid være en skriftlig aftale med tidsfrister

på fx tre eller seks måneder og med orientering af AMO, der

inddrages i det opfølgende arbejde. Der vil blive fulgt op

med kontrolbesøg. Der vil derfor blive fulgt mere konsekvent

op på et aftaleforløb end på et påbud, hvor opfyldelsen af

påbuddet ofte alene vurderes ud fra en tilbagemelding uden

et fysisk besøg, og hvor et nyt tilsynsbesøg typisk først sker

inden for et til to år. Hvis kontrolbesøget viser, at arbejds-

miljøproblemet ikke er løst, vil Arbejdstilsynet forfølge sagen

5. Påbud kan understøttes af tilbud om

dialog og vejledning

Arbejdstilsynets påbud for overtrædelser af arbejdsmiljø-

loven skal suppleres af tilbud om dialog og vejledning.

Arbejdspladser med arbejdsmiljøproblemer, som ikke af sig

selv kan eller vil forbedre arbejdsmiljøet, skal mødes med

kontrol og påbud. Men påbud om materielle arbejdsmiljø-

problemer skal kunne suppleres med et tilbud om dialog

og vejledning, som skal hjælpe arbejdspladsen til at løse det

konstaterede problem.

Konkret vil dialogen tage udgangspunkt i et eller flere påbud,

der gives på et tilsyn, og dermed fokusere på udvalgte

konstaterede problemer i arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.

Inspiration kan hentes fra bygge- og anlægsbranchen og det

igangværende forsøg med det helhedsorienterede bygge-

pladstilsyn, hvor arbejdsmiljøproblemer følges op med dia-

log og drøftelser af de konstaterede arbejdsmiljøproblemer

og drøftelser af forebyggelse.

På den måde udnyttes påbuddet som en anledning til at få

arbejdspladsen til ikke blot at løse det konstaterede arbejds-

miljøproblem, men også at påvirke og motivere arbejdsplad-

sen til løbende at arbejde med arbejdsmiljøet og dermed

løfte arbejdspladsens egen arbejdsmiljøindsats.

Arbejdstilsynet skal fortsat kun vejlede og ikke rådgive

arbejdspladserne om konkrete løsninger på arbejdsmiljø-

problemer, dvs. at Arbejdstilsynet vejleder om indsigt i for-

skellige løsninger på givne arbejdsmiljøproblemer, herunder

om muligheden for at indhente arbejdsmiljøfaglig rådgivning.

Vejledningen vil være et konkret supplement til den vej-

ledning, der tilbydes af Branchefællesskaberne for Arbejds-

miljø.

Såvel påbud uden som påbud med dialog og vejledning kan

følges op af et nyt tilsyn fx et til to år efter det oprindelige

tilsyn.

6. Mulighed for aftaler om forbedring af

arbejdsmiljøet

Arbejdspladser, der på baggrund af et konkret arbejds-

miljøproblem vil gøre en ekstra indsats for arbejds-

miljøet, skal have mulighed for at indgå aftaleforløb

med Arbejdstilsynet om forbedring af arbejdsmiljøet og

løsning af arbejdsmiljøproblemet. Ordningen skal følges

med henblik på et påbud, og arbejdspladsen vil ikke efterføl-

gende have mulighed for at indgå et nyt aftaleforløb.

Arbejdstilsynet vil altid kunne gå videre i afdækningen af

eventuelle mistanker om arbejdsmiljøproblemer med

henblik på at give påbud, hvis Arbejdstilsynet vurderer, at et

påbud er mest egnet i situationen, eller hvis arbejdspladsen

ikke er interesseret i at indgå en aftale med Arbejdstilsynet.

Det vil være afgørende, at ordningen følges tæt sammen

med arbejdsmarkedets parter, og de første resultater af ord-

ningen evalueres efter to år. Hvis det konstateres, at ordnin-

gen ikke har den ønskede virkning, skal den justeres.

Ordningen vil skulle følges tæt sammen med arbejdsmar-

kedets parter, og de første resultater af ordningen evalueres

efter to år. Hvis det konstateres, at ordningen ikke har den

ønskede virkning, skal den justeres.

| EN MÅLRETTET MYNDIGHEDSINDSATS

8. Koordinerede brancherettede indsatser

Der skal gennemføres koordinerede indsatser rettet

mod konkrete udfordringer over for udvalgte brancher,

så centrale aktører på arbejdsmiljøområdet trækker i

samme retning og sammen kan opnå en større virkning

af indsatsen

7. Rådgivningspåbud justeres, så det tager

højde for arbejdspladsernes forskellige

behov

Et påbud om rådgivning ændres til et kompetence-

påbud, så der i højere grad kan tages højde for arbejds-

pladsernes forskellige behov for løsninger. Det betyder,

at påbuddet skal handle om, at arbejdspladsen skal an-

vende den nødvendige sagkundskab på området enten

ved opbygning og anvendelse af egne kompetencer eller

ved indhentning af ekstern rådgivning.

Arbejdspladsernes forebyggende arbejde skal understøttes

gennem fælles brancherettede indsatser, hvor de enkelte

aktørers virkemidler som vejledning, informationskampan-

ger og tilsyn spiller sammen i en orkestreret indsats over for

udvalgte brancher og arbejdsmiljøproblemer.

Et samarbejde mellem Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets

parter om de konkrete arbejdsmiljøproblemer i kombination

med tilsyn forventes at medføre, at de pågældende arbejds-

pladser og brancher vil arbejde mere systematisk med netop

disse problemstillinger, og at dette fokus vil række ud over

selve tilsynsindsatsen. Det forventes at have en positiv effekt

på arbejdspladsernes egen indsats for arbejdsmiljøet.

Anbefalingen indebærer derfor, at Arbejdstilsynet jævnligt

udvælger brancher, virksomhedsgrupper og arbejdsmiljø-

problemer til koordinerede indsatser og melder disse ud

offentligt. Fx kan Arbejdstilsynet inden for bestemte brancher

eller virksomhedsgrupper udvælge et eller flere arbejds-

miljøproblemer, som Arbejdstilsynet aktivt vil føre tilsyn

med i en given periode. Arbejdsmiljøproblemerne udvælges

på baggrund af fx alvorlighed, udbredelse eller de aftalte

arbejdsmiljømål.

Arbejdstilsynet inddrager Branchefællesskaberne for Arbejds-

miljø, brancherepræsentanter, parter og andre relevante

aktører i et samarbejde om fokusområderne. Dette vil give

mulighed for, at myndighedsindsatsen spiller sammen med

andre arbejdsmiljøaktørers indsatser.

De brancherettede indsatser kan med fordel kombineres

med målrettede kommunikationsindsatser.

Når Arbejdstilsynet konstaterer en overtrædelse af arbejds-

miljøloven, skal Arbejdstilsynet fortsat kunne give påbud

om at bruge autoriserede rådgivere. Det indebærer fx, at

arbejdspladser kan få påbud om at inddrage en ekstern

arbejdsmiljørådgiver til at løse et alvorligt eller komplekst

arbejdsmiljøproblem. Tilsvarende kan arbejdspladser med

mange overtrædelser have brug for ekstern hjælp og bistand.

Ligesom de kan have behov for ekstern rådgivning i for-

bindelse med undersøgelsespåbud om psykisk og kemisk

arbejdsmiljø.

Men den nuværende ordning skal være mere fleksibel,

således at arbejdspladserne fremover får mulighed for at

opbygge den fornødne sagkundskab på den måde, der giver

den bedste udvikling af arbejdsmiljøet. Det kan fx være, at

en arbejdsplads vurderer, at det bedre vil løse den konkrete

udfordring at sende medarbejdere eller ledere på kompeten-

cegivende kurser. Eller det kan være, at der er mulighed for at

benytte intern sagkundskab.

Det vil være Arbejdstilsynet, som tager stilling til, hvilken

form for kompetencetilførsel der kan accepteres. Det er i

den forbindelse en forudsætning, at arbejdspladsen over for

Arbejdstilsynet kan redegøre for, at påbuddet imødekommes.

Autorisationsordningen for rådgivere fastholdes. Det vil dog

være relevant at se på behovet for at modernisere ordningen.

9. Kommunikation og digital understøttelse

Arbejdstilsynets kommunikationsindsats skal i langt

højere grad end i dag være proaktiv, målrettet og diffe-

rentieret i forhold til arbejdspladsernes forskellige behov,

og der skal udvikles digitale løsninger, der understøtter

arbejdspladsernes arbejdsmiljøarbejde.

| EN MÅLRETTET MYNDIGHEDSINDSATS

En mere proaktiv kommunikation kan styrke arbejdsplad-

sernes arbejdsmiljøarbejde. Kommunikationsindsatsen kan,

hvis den anvendes tilstrækkeligt strategisk, nå ud til og skabe

forandringer hos langt flere arbejdspladser end tilsynsindsat-

sen alene, der er rettet mod den enkelte arbejdsplads.

Anbefalingen indebærer bl.a. mere differentieret brug af kom-

munikation, som i større omfang gør brug af data og viden

og afspejler, at arbejdspladser og de arbejdsmiljøproblemer,

de står over for, er forskellige. Det gælder både den del af

kommunikationen, der direkte sigter mod at understøtte ar-

bejdspladserne i at forebygge og løse arbejdsmiljøproblemer,

og den proaktive kommunikation, der skaber bred opmærk-

somhed om arbejdsmiljø og særligt alvorlige problemer.

En forudsætning for en målrettet kommunikation er, at der

sker en øget brug af data og digitalisering. De målrettede

kommunikationsindsatser kan evt. lade sig inspirere af

adfærdsøkonomiske indsigter (også kaldet nudging) samt af

allerede eksisterende værktøjer og metoder, fx applikationer

(apps) som ”Safety Observer”, der kan understøtte arbejdet

med arbejdsmiljøforhold og -adfærd på arbejdspladsen.

Der kan også ske en brugercentreret udvikling af Arbejdstil-

synets vejledningsmaterialer, så det bliver lettere for arbejds-

givere, ledere og medarbejdere at forstå reglerne og få hjælp

til handling. Det kan bl.a. ske ved, at vejledningerne i højere

grad kommer til at indeholde handlingsorienterede anvisnin-

ger og eksempler. Materialerne skal ydermere så vidt muligt

differentieres og udnytte digitale platforme. Der bør lægges

vægt på, at der udvikles bedre vejledningsmateriale til de

væsentligste arbejdsmiljøproblemer.

Indsatserne og vejledningerne bør spille sammen med det

vejledningsmateriale, der i dag produceres af Branchefæl-

lesskaberne for Arbejdsmiljø, så unødig dobbeltproduktion

undgås.

Derudover kan den proaktive kommunikation styrkes, så

arbejdsmiljø, forebyggelse og særlige problemer bliver sat på

dagsordenen for også derigennem at påvirke arbejdspladser-

nes vilje og evne til at skabe et bedre arbejdsmiljø. Der kan

i den forbindelse iværksættes større kampagner, der rettes

mod særlige målgrupper eller særlige arbejdsmiljøproblemer.

Kampagnerne kan evt. drage nytte af erfaringer med nud-

ging bl.a. ved synlige temakampagner, der varsler fokus fra

Arbejdstilsynet.

Kampagnerne bør tænkes på tværs af aktører og i tæt sam-

spil med andre indsatser og anledninger og fx spille sammen

med de målrettede og koordinerede indsatser, der bl.a.

kan igangsættes sammen med Branchefællesskaberne for

Arbejdsmiljø.

Endelig bør der ses nærmere på den nuværende smiley-ord-

ning, som ikke fungerer efter hensigten. Arbejdspladser får

således kun en grøn smiley i forbindelse med et risikobaseret

tilsyn. Men da tilsynet hovedsageligt besøger arbejdsplad-

ser, der har høj risiko for arbejdsmiljøproblemer, omfatter

ordningen ikke alle de mange arbejdspladser med lav risiko

for arbejdsmiljøproblemer. Man skal fortsat kunne se, hvilke

afgørelser en virksomhed har fået, på Arbejdstilsynets hjem-

meside.

BAGGRUND FOR ANBEFALINGER

– ANALYSE OG OVERVEJELSER

Indretning af myndighedsindsatsen i dag

Arbejdstilsynets bevilling fordeles på tre kerneopgaver tilsyn,

kommunikation samt regulering og arbejdsmiljøudvikling

Figur 6 viser fordelingen af Arbejdstilsynets bevilling 2017

samt fordelingen af virksomhedstimer inden for kategorien

tilsyn.

Som det fremgår af figuren, anvender Arbejdstilsynet ca. tre

fjerdedele af sine midler på tilsyn, heraf størstedelen (180

årsværk

vii

) på det risikobaserede tilsyn, hvor arbejdspladserne

udvælges til tilsyn ud fra en risikovurdering. Af de resteren-

de tilsynsressourcer anvendes 11 pct. (33 årsværk) på det

udvidede risikobaserede tilsyn

viii

, mens 27 pct. (77 årsværk)

anvendes på øvrige tilsynsaktiviteter som fx ulykkesundersø-

gelser og byggepladsaktioner.

Potentiale for et mere målrettet udtag af arbejdspladser

til tilsyn

Arbejdstilsynets redskab til at udpege arbejdspladser til det

risikobaserede tilsyn er den såkaldte indeksmodel, der på

baggrund af en række parametre har til formål at udpege

de arbejdspladser, der har den største forventede risiko for

arbejdsmiljøproblemer.

I 2017 blev ca. 14.400 arbejdspladser med medarbejdere

udtaget til risikobaseret tilsyn. Dette antal svarer til ca. hver

10. arbejdsplads med mindst et ansat årsværk i det givne år.

Blandt dette udtag af arbejdspladser fandt Arbejdstilsynet

De faglige kerneopgaver udgør samlet set 340,7 mio. kr. Derudover anvendte Arbejdstilsynet 110,5 mio. kr. til hjælpefunktioner og generel ledelse og

administration

viI Årsværkene på de enkelte tilsynsaktiviteter er beregnet på baggrund af gennemsnit for produktiviteten i det samlede tilsyn i 2017. Årsværksberegningen dækker

alle typer af medarbejdere (tilsynsførende, administrative, jurister og chefer), der medgår i tilsynet i forbindelse med de valgte tilsynsaktiviteter.

viII Det udvidede risikobaserede tilsyn gennemføres inden for udvalgte brancher med en særlig høj risiko for enten langtidssygefravær, overbelastning i forhold til

ergonomi eller overbelastning i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Ved udvidet risikobaseret tilsyn udvides det almindelige risikobaserede tilsyn med en særlig

grundig og målrettet gennemgang af arbejdspladsens ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø.

Figur 6.

Arbejdstilsynets ressourceanvendelse fordelt på faglige kerneopgaver og tilsynsaktiviteter, 2017

| EN MÅLRETTET MYNDIGHEDSINDSATS

46%

20%

19%

Risikobaseret tilsyn

Udvidet

risiko-

baseret

tilsyn

Øvrige tilsyn

Kom-

muni-

kation

Regulering og

arbejdsmiljø-

udvikling

Kilde: Regnskabstal for 2017, Arbejdstilsynets årsrapport for 2017.

Kilde: Arbejdstilsynets data.

Note: Timer vedrørende social dumping-indsatsen indgår ikke i opgørelsen. Øvrige tilsynsaktiviteter omfatter øvrige tilsyn, ulykkesundersøgelser,

byggepladsaktioner og møder med virksomheder.

konkrete arbejdsmiljørisici, der førte til afgørelser, på ca. 25

pct. af arbejdspladserne.

Udvælgelsen af arbejdspladser med arbejdsmiljøproblemer

til det risikobaserede tilsyn er blevet bedre end i den tidligere

screening og tilpasset tilsyn med arbejdspladserne (hvor

andelen fx lå på 10-15 pct. i 2010-2011). At Arbejdstilsynet

alene finder arbejdsmiljøproblemer hos en fjerdedel af

arbejdspladserne indikerer, at der stadig er potentiale for

at gøre udvælgelsen af arbejdspladser endnu mere præcis.

Indeksmodellen tager bl.a. ikke i tilstrækkeligt omfang højde

for, at arbejdspladser og arbejdspladsernes arbejdsmiljø –

også inden for samme branche – er meget forskellige.

Samtidig videregiver indeksmodellen i dag ikke information

til den tilsynsførende om, hvilke arbejdsmiljøproblemer der

er udslagsgivende for, at en arbejdsplads udtages til tilsyn, og

som det derfor er særligt relevant at have fokus på under be-

søget. Det indebærer fx, at den tilsynsførende ikke altid kan

forberede sig på, om arbejdspladsen er udtaget på grund af

fx risiko for arbejdsulykker eller belastninger af muskel-skelet

– eller begge dele.

Således er der potentiale for, at udtagningen af arbejds-

pladser til tilsyn og forberedelse af det enkelte tilsyn kan

forbedres.

Svært at afdække komplekse arbejdsmiljøproblemer

Den tilgængelige viden om udbredelse af risikofaktorer i

arbejdsmiljøet indikerer, at Arbejdstilsynets afgørelser ikke

i tilstrækkeligt omfang afspejler udfordringerne i arbejds-

miljøet. Tilsynet har vanskeligt ved at afdække arbejdsmiljø-

problemer som muskel-skeletbelastning og problemer i det

psykiske arbejdsmiljø, der ofte er komplekse og derfor svære

at dokumentere. Som det fremgår af figur 7 vedrører 5 pct.

af de materielle afgørelser psykisk arbejdsmiljø, mens 17 pct.

vedrører muskel-skeletbelastning.

Figur 7.

Fordeling af 37.661 materielle afgørelser i det

risikobaserede tilsyn på arbejdsmiljøemner, 2012-2016

4%3%

17%

44%

21%

Ulykkesrisici

Indeklima

Kemi, støv, biologi

Psykisk arbejdsmiljø

Muskel-skeletbelastning

Støj

Andre

Kilde: Udtræk fra Arbejdstilsynets produktionsdata, september 2017

Arbejdstilsynet giver således relativt få afgørelser om

muskel-skeletbelastning og om problemer i det psykiske

arbejdsmiljø. Dette på trods af, at knap 17 pct. af lønmodta-

gere i midtvejsevalueringen af 2020-strategien rapporterer, at

de i arbejdet er udsat for psykisk belastning, og at de oplever

symptomer på stress eller depression. Det samme gælder

muskel-skeletbesvær, hvor ca. 11 pct. af lønmodtagerne

rapporterer, at de i arbejdet er udsat for fysisk belastning og

samtidig oplever smerter og træthed efter arbejdet

For belastning af muskel-skelet er de brancher, hvor arbejds-

miljøproblemet ifølge dokumentationen er størst, ikke de

brancher, hvor relativt flest arbejdspladser får afgørelser om

problemet. Ifølge belastningsindekset baseret på spørge-

skemaundersøgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred 2016”, der

lå til grund for midtvejsevalueringen af 2020-strategien, er fx

rengøring en af de brancher, hvor flest lønmodtagere rappor-

| EN MÅLRETTET MYNDIGHEDSINDSATS

terer om belastning af muskel-skelet og oplevede sympto-

mer herpå, men det er ikke en af de brancher, hvor Arbejds-

tilsynet giver flest afgørelser om belastning af muskel-skelet.

Som det fremgår af tabel 2, er det kun slagteribranchen, der

både er en af de brancher, hvor flest rapporterer om belast-

ning af muskel-skelet og oplevede symptomer herpå, og en

af de brancher, hvor Arbejdstilsynet giver flest afgørelser.

Tabel 2.

Brancher med den højeste andel lønmodtagere, som rapporterer om belastninger af muskel-skelet og om oplevede

symptomer herpå (venstre), og brancher med den højeste andel arbejdspladser med mindst én afgørelse om muskel-skelet-

belastning (højre)

Brancher med højeste andel lønmodtagere, som rapporterer om

muskel-skeletbelastning og om oplevede symptomer herpå

Frisører og anden personlig pleje

Rengøring

Opførelse og nedrivning af byggeri

Slagterier

Anlægsarbejde

Brancher med den højeste andel arbejdspladser med mindst én

afgørelse om muskel-skeletbelastning

Slagterier

Hospital

Kemi og medicin

Nærings- og nydelsesmidler

Plast, glas og beton

Kilde: Særkørsel baseret på Arbejdstilsynets produktionsdata (2012-2016), og Notat ”Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær 2016”,

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2017, samt Arbejdstilsynets 36 branchegrupper.

Der er større overensstemmelse mellem de brancher, hvor

flest rapporterer om psykiske belastninger, og de brancher,

hvor Arbejdstilsynet giver flest afgørelser, jf. tabel 3. I branche-

gruppen for døgninstitutioner og hjemmepleje, der har den

højeste andel af lønmodtagere, der rapporterer om psykiske

belastninger, gives der afgørelser om psykisk arbejdsmiljø til

5 pct. af de besøgte arbejdspladser

. Der er dermed tale om

relativt få afgørelser selv i de brancher, hvor flest lønmodtage-

re rapporterer om psykiske belastninger.

Tabel 3.

Brancher med den højeste andel lønmodtagere, som rapporterer om psykiske belastninger og om oplevede symptomer

herpå (venstre), og brancher med den højeste andel arbejdspladser med mindst én afgørelse om psykisk arbejdsmiljø (højre)

Brancher med højeste andel lønmodtagere, som rapporterer om

psykiske belastninger og om oplevede symptomer herpå

Døgninstitutioner og hjemmepleje

Restauranter og barer

Undervisning

Daginstitutioner

Hospitaler

Brancher med den højeste andel arbejdspladser med mindst én

afgørelse om psykisk arbejdsmiljø

Hospital

Døgninstitutioner og hjemmepleje

Undervisning

Politi, beredskab og fængsler

Daginstitutioner

Kilde: Særkørsel baseret på Arbejdstilsynets produktionsdata (2012-2016) og Notat ”Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær 2016”, Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2017, samt Arbejdstilsynets 36 branchegrupper.

Med den nuværende tilsynspraksis er det vanskeligt at

afdække komplekse og sammensatte arbejdsmiljøproble-

mer, som ofte er tilfældet med muskel-skeletbelastning og

psykisk belastning, i et omfang, der i givet fald kan føre til

påbud. Påbud gives, når det kan dokumenteres, at et brud på

arbejdsmiljøreglerne er årsag til et givet arbejdsmiljøproblem.

Men desto mere komplekst og sammensat et arbejdsmiljø-

problem er, desto vanskeligere er det at dokumentere en

direkte årsagssammenhæng. Der er derfor risiko for, at der er

væsentlige arbejdsmiljøproblemer, som tilsynet aktuelt ikke

bidrager til at håndtere.

Svært at dokumentere den langsigtede effekt

af tilsynet

En undersøgelse fra 2016 af effekten af det risikobaserede

tilsyn på mellemlang sigt peger på, at arbejdspladserne

generelt på kort sigt efterkommer Arbejdstilsynets påbud og

fastholder en løsning to år efter et tilsynsbesøg. Mere end

halvdelen af arbejdspladserne i undersøgelsen, som har fået

en afgørelse om muskel-skeletbelastning eller ulykkesrisici,

udbreder dog ikke løsningen til lignende arbejdsmiljøproble-

mer andre steder på arbejdspladsen

. Et påbud fører således

kun i begrænset omfang til, at arbejdspladserne lærer af

påbuddet og implementerer løsningen bredere på arbejds-

pladsen.

Arbejdsgiver- og medarbejderrepræsentanter på arbejdsplad-

serne angiver i en analyse, ekspertudvalget har fået foretaget

af virksomhedernes arbejdsmiljøindsats, at Arbejdstilsynet

er den kilde, hvor arbejdspladserne oftest finder inspiration

til at forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladsen

. Arbejds-

pladserne efterspørger dog, at Arbejdstilsynet i højere grad

går i dialog med arbejdspladsen og understøtter dem med

konkret vejledning

. Der er således et uudnyttet potentiale i

forhold til at hjælpe arbejdspladserne til at få succes med en

større del af deres arbejdsmiljøindsats.

Det skal ses i sammenhæng med, at hidtidige effektanalyser

af tilsynet alene har påvist effekter af tilsynsformen

ulykke-

sundersøgelser

på ulykkesforekomsten på arbejdspladsen de

efterfølgende tre år

. Ulykkesundersøgelser gennemføres i

forbindelse med en nyligt foregående alvorlig arbejdsulykke

anmeldt til Arbejdstilsynet.

Effektanalyserne har imidlertid ikke hidtil kunnet påvise

langsigtede effekter af det risikobaserede tilsyn på forekom-

sten af arbejdsulykker

. Der har heller ikke kunnet påvises en

langsigtet effekt af Arbejdstilsynets reaktioner

vedrørende

muskel-skeletbelastning og psykisk arbejdsmiljø på lang-

varigt sygefravær. Således kan der ikke påvises en reduktion i

arbejdspladsernes langtidssygefravær tre år efter, at arbejds-

pladserne har fået et påbud om hhv. muskel-skeletbelastning

og psykisk arbejdsmiljø

| EN MÅLRETTET MYNDIGHEDSINDSATS

ix De afgivne reaktioner vedrører påbud eller skriftlige vejledninger om fx løft, arbejdsstillinger og bevægelser samt påbud vedrørende vold og traumatiske hændelser

eller stor arbejdsmængde og tidspres.

| INDLEDNING

En bedre og

mere forståelig

arbejdsmiljø-

regulering

Reglerne på arbejdsmiljøområdet skal sætte rammen for

et sikkert og sundt arbejdsmiljø på arbejdspladserne, hvor

medarbejdere beskyttes mod sygdom og ulykker som følge

af arbejdet.

Det har gennem tiden blandt interessenter på området været

drøftet, om arbejdsmiljøreglerne kan forenkles, og hvorvidt

der er regler, som ikke tjener et tilstrækkeligt formål, og som

dermed alene opleves bureaukratiske. Ekspertudvalget

vurderer dog, at en omfattende og systematisk gennemgang

og reformulering af reglerne ikke vil bidrage til en så afgøren-

de forbedring af arbejdet med arbejdsmiljøet, at det giver

mening inden for udvalgets rammer at reservere de mange

ressourcer, dette arbejde vil kræve.

Ekspertudvalget har derfor fokuseret på, hvordan man kan

understøtte bedre regelefterlevelse. Ekspertudvalget noterer

samtidig, at regeringen har igangsat et arbejde, der skal føre

til bedre og enklere arbejdsmiljøregler.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene er sikker-

heds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Dette ansvar

kan mest effektivt løftes, hvis reglerne er klare, forståelige

og let tilgængelige. Reglernes hensigt og indhold skal kunne

forstås af ledere og medarbejdere, herunder arbejdsmiljø-

repræsentanter. Og de skal kunne se, hvordan reglerne

overholdes i praksis.

Samtidig bør sanktioner for regelovertrædelser understøtte,

at arbejdsgiverne prioriterer det forebyggende arbejdsmiljø-

arbejde.

| EN BEDRE OG MERE FORSTÅELIG ARBEJDSMILJØREGULERING

EKSPERTUDVALGET ANBEFALER

10. Samlet bekendtgørelse om systematisk

arbejdsmiljøarbejde

Reglerne om de formelle arbejdsmiljøkrav, som fremgår

af ”Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og

sundhed” samt ”Bekendtgørelse om arbejdets udførel-

se”, skal samles i én bekendtgørelse, så der bliver mere

klarhed om reglerne.

Kvaliteten i arbejdspladsernes arbejdsmiljøindsats kan øges

ved at skabe klare og mere sammenhængende regler, som

gør det lettere for ledere og medarbejdere at forstå, hvordan

de kan arbejde systematisk og forebyggende med arbejds-

miljø.

Anbefalingen indebærer, at de formelle arbejdsmiljøkrav i

”Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed”

og ”Bekendtgørelse om arbejdets udførelse” samles i en be-

kendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde. Det drejer

sig bl.a. om kravene om samarbejde om sikkerhed og sund-

hed, herunder arbejdsmiljøorganisationen (AMO), der skal

evalueres, jf. aftalen fra 2015, samt arbejdspladsvurderingen

(APV), oplæring og instruktion af de ansatte, arbejdsgiverens

pligt til at føre tilsyn med, at arbejdet udføres forsvarligt, mv.

Bekendtgørelsen vil skulle afspejle gældende regulering ved-

rørende de formelle arbejdsmiljøkrav.

11. Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

Reglerne for det psykiske arbejdsmiljø skal skrives ind i

en bekendtgørelse, så det bliver tydeligere, hvad der er

gældende regler for forebyggelse af risici i det psykiske

arbejdsmiljø.

arbejdsmarkedet. Medarbejdere med central rolle for arbej-

det med arbejdsmiljø vil også kunne have gavn af uddannel-

se i psykisk arbejdsmiljø.

| EN BEDRE OG MERE FORSTÅELIG ARBEJDSMILJØREGULERING

13. Lettere adgang til arbejdsmiljøreglerne

Der skal udvikles en ny form for regelformidling i Arbejds-

tilsynet, der gør det lettere for arbejdsgivere, ledere,

medarbejdere og arbejdsmiljørepræsentanter at finde og

anvende relevante regler og vejledningsmateriale ved at

tage udgangspunkt i arbejdspladsernes forskellige behov

for viden.

Anbefalingen indebærer, at der udarbejdes en bekendtgørel-

se, der tydeliggør kravene til det psykiske arbejdsmiljø.

Bekendtgørelsen vil tydeliggøre de til enhver tid gældende

regler om det psykiske arbejdsmiljø, som følger af lov om ar-

bejdsmiljø, og som er bekendtgjort i fx ”Bekendtgørelse om

arbejdets udførelse”. Bekendtgørelsen vil dertil kodificere den

påbudspraksis, der er afgrænset i Metodeudvalgets anbefa-

linger med efterfølgende justeringer.

På den måde vil den nuværende retstilstand blive mere

synlig, og det vil blive klarere for arbejdsgivere, ledere og

medarbejdere, at Arbejdstilsynet efter gældende praksis

reagerer over for problemer om fx stor arbejdsmængde og

tidspres, uklare krav i arbejdet, høje følelsesmæssige krav og

arbejdsrelateret vold.

Bekendtgørelsen vil fortsat skulle respektere den opdeling af

tilsynet med de psykosociale risikofaktorer, der har eksisteret

siden 1995 på baggrund af Metodeudvalget med efterføl-

gende justeringer. Ligeledes skal arbejdsgiveren fortsat være

ansvarlig for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø for de

ansatte, også i forhold til de dele af det psykiske arbejdsmiljø,

som Arbejdstilsynet ikke træffer afgørelse om.

Regelformidlingen bør ikke tage udgangspunkt i myndighe-

dens systematik og logik, men i stedet tage udgangspunkt i

arbejdspladsernes forskellige behov for viden. Det skal gøre

det lettere at anvende og efterleve reglerne på arbejdsplad-

serne.

I udviklingen af en ny form for regelformidling bl.a. på

Arbejdstilsynets hjemmeside kan der fx ses på, om regler

og vejledningsmateriale kan bygges op efter de største

arbejdsmiljøområder, arbejdsmiljøproblemer eller produk-

tionskæder inden for hver branche i stedet for – som i dag

– at oplistes i alfabetisk orden. Der kan også ses på, om der

kan udvikles tjeklister, der guider fra et arbejdsmiljøproblem

til relevant regel og vejledning. På den måde vil det blive

nemmere for arbejdsgivere, ledere og medarbejdere at finde

relevante regler og vejledningsmateriale i forhold til de kon-

krete problemer, som den enkelte arbejdsplads står med.

Samtidig bør Arbejdstilsynet løbende være opmærksomt på,

om tilsynets vejledninger kan blive mere handlingsorientere-

de og give konkrete eksempler på håndtering.

12. Lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø

Der skal udvikles nye og bedre muligheder for uddannel-

se i psykisk arbejdsmiljø til ledere, så lederes kompeten-

cer inden for psykisk arbejdsmiljø styrkes.

Uddannelse i psykisk arbejdsmiljø til ledere med personale-

ansvar vil understøtte, at ledere bliver klædt bedre på at til

håndtere og forebygge eventuelle problemer med det psyki-

ske arbejdsmiljø. Uddannelser i psykisk arbejdsmiljø vil kunne

fokusere på forebyggelse, fastholdelse og kendskab til såvel

risikofaktorer som positive faktorer, der kan indgå i arbejdet

med at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø.

Ekspertudvalget har konstateret, at det som led i overens-

komstforhandlingerne på det statslige område er aftalt, at der

skal udvikles en frivillig lederuddannelse i forebyggelse og

håndtering af psykisk arbejdsmiljø målrettet statslige ledere.

Ekspertudvalget anbefaler, at erfaringerne hermed følges

med henblik på, at gode erfaringer kan udbredes til resten af

14. Betaling for tilsyn ved gentagne

overtrædelser med betydelig fare

for medarbejderne

Arbejdsgivere skal betale et fast beløb, når et opfølgende

tilsyn på grund af gentagne alvorlige overtrædelser af

arbejdsmiljøloven inden for to år fører til forbud eller

strakspåbud ved betydelig fare inden for samme eller

lignende område.

Arbejdsgiverne skal have et incitament til ikke alene at løse

en konkret overtrædelse med betydelig fare, men også til at

prioritere en forebyggende arbejdsmiljøindsats, så der ikke

fremover inden for samme eller lignende område opstår

situationer, der indebærer betydelig fare for de ansattes liv og

helbred.

Derfor skal arbejdspladser, som på et tilsynsbesøg har fået et

forbud eller et strakspåbud på grund af betydelig fare, betale

et fast beløb, hvis der på det opfølgende tilsynsbesøg igen

konstateres overtrædelser, som fører til forbud eller straks-

påbud på grund af betydelig fare inden for samme eller lig-

nende område. Det kan være gentagne overtrædelser inden

for ulykkesrisici. Beløbene vil tilfalde statskassen.

Et forbud eller strakspåbud med betydelig fare gives, når der

er risiko for, at medarbejderne på grund af overtrædelserne

kan dø eller få en alvorlig skade. Det kan fx være, hvis der ikke

er sikret mod, at medarbejderne kan falde ned, når de arbej-

der i over to meters højde, eller hvis medarbejderne arbejder

med maskiner som fx en bordrundsav uden afskærmning.

Arbejdsgivere vil alene skulle betale et fast beløb ved et op-

følgende tilsyn i situationer, hvor der optræder betydelig fare

gentagne gange på samme konkrete arbejdsplads (produk-

tionsenhed) inden for to år. Virksomheder med flere afde-

linger (produktionsenheder) skal således ikke betale, hvis

overtrædelserne er konstateret på forskellige arbejdspladser.

Der vil kun skulle betales, hvis de gentagne overtrædelser

konstateres på samme arbejdsplads, fx samme dagligvare-

butik eller døgninstitution.

Virksomheder med midlertidige, skiftende arbejdssteder,

som fx et stilladsfirma, skal ligesom andre virksomheder

betale det faste beløb, hvis der optræder betydelig fare på

samme arbejdsplads (produktionsenhed), også når de gen-

tagne overtrædelser sker på forskellige steder.

Initiativet skal evalueres et og to år efter, at virkningen er trådt

fuldt i kraft, med henblik på at vurdere behovet for justerin-

ger.

bødesag, hvis der er tale om overtrædelser af klare og for

branchen velkendte regler eller praksis.

Anbefalingen indebærer, at bødeniveauet forhøjes for over-

trædelser, der medfører ulykker med alvorlige personskader

eller ulykker med døden til følge. Alvorlige personskader er fx

amputation, knoglebrud, ætsninger på store dele af kroppen

eller forgiftningstilfælde. Bødeniveauet for overtrædelser, der

har medført sådanne alvorlige konsekvenser for den ansatte

eller ligefrem medført dødsfald, vil herved blive mærkbart

højere end bødeniveauet for overtrædelser, der har medført

mindre personskader, fx forstuvning og mindre brud på

fingre eller tæer.

Samtidig vil bødeniveauet ved gentagne grove overtrædelser

af arbejdsmiljøloven blive yderligere forhøjet. Det vil betyde,

at bøden stiger progressivt, når arbejdsgiveren inden for en

fireårig periode tidligere er straffet flere gange for en grov

overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Det vil ligesom i dag være

antal afgjorte straffesager til den samlede juridiske enhed –

uanset om denne fx er en virksomhed i selskabsform eller en

enkeltmandsejet virksomhed – som vil være afgørende for,

hvorvidt bøden forhøjes for gentagne grove overtrædelser.

Ændringerne skal evalueres efter fire år, når initiativet er fuldt

ud indfaset.

| EN BEDRE OG MERE FORSTÅELIG ARBEJDSMILJØREGULERING

BAGGRUND FOR ANBEFALINGER

– ANALYSE OG OVERVEJELSER

Et omfattende og komplekst regelværk om arbejdsmiljø

Regelgrundlaget på arbejdsmiljøområdet består af arbejds-

miljøloven og flere end 100 bekendtgørelser. Det kan gøre

det svært for ledere og medarbejdere at få overblik over

de arbejdsmiljømæssige krav, der er relevante for dem, og

dermed vanskeligt for dem at anvende og efterleve reglerne.

Det gælder fx reglerne for det psykiske arbejdsmiljø, hvor det

kan være vanskeligt for arbejdsgivere, ledere og medarbejde-

re at gennemskue, hvilke krav de skal opfylde.

På nogle arbejdspladser opleves reguleringens kompleksitet

og uoverskuelighed som en selvstændig udfordring. En ana-

lyse, som ekspertudvalget har fået foretaget, viser, at ledere

og medarbejdere særligt fremhæver kompleksitet i regler

som en barriere for en bedre arbejdsmiljøindsats

, jf. figur

8. Denne barriere bliver især fremhævet på mindre arbejds-

pladser. Tilsvarende viser en undersøgelse fra Det Europæiske

Arbejdsmiljøagentur, at 19 pct. af de danske virksomheder

mener, at kompleks lovgivning vanskeliggør arbejdsmiljø-

indsatsen, hvilket dog er en lavere andel end i fx Frankrig (54

pct.), Tyskland (39 pct.) og UK (27 pct.)

15. Skærpede bøder ved alvorlige

overtrædelser af arbejdsmiljøloven

Bøderne for overtrædelser af arbejdsmiljøloven med

alvorlige konsekvenser samt bøderne for gentagne

grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven skal skærpes

yderligere.

Arbejdsgivere, der begår materielle overtrædelser, som

medfører alvorlige konsekvenser for de ansatte, skal i endnu

højere grad sanktioneres med højere bøder. Det samme skal

gælde for arbejdsgivere, der gentagne gange groft over-

træder arbejdsmiljøloven. Skærpelserne vil sende et endnu

tydeligere signal om, at overtrædelser med alvorlige konse-

kvenser og gentagne grove overtrædelser ikke er acceptabelt.

Der lægges ikke op til at ændre på, hvornår Arbejdstilsynet

indleder en bødesag. I dag indleder Arbejdstilsynet alene en

| EN BEDRE OG MERE FORSTÅELIG ARBEJDSMILJØREGULERING

Figur 8.

Hvilke barrierer står i vejen for et bedre arbejde med arbejdsmiljøindsatsen

Kompleksitet i regler (n=2027)

Manglende tid/medarbejdere (n=2090)

Papirarbejdet (n=2064)

Manglende penge/økonomi (n=2080)

Manglende bevidsthed hos medarbejderne (n=2088)

Udfordringer i at omsætte beslutninger til handlinger (n=2085)

Manglende viden om, hvad der kan gøres (n=2084)

Manglende bevidsthed hos ledelsen (n=2089)

2,0

1,9

1,8

2,5

2,4

2,3

Slet ikke

I ringe grad

I nogen grad

I høj grad

Kilde: ”Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats”, Rambøll 2018

Anm.: Svarkategorierne går fra 1 til 4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4 repræsenterer ”i høj grad”. n repræsenterer arbejdspladser

Arbejdsmiljøreglerne formidles bl.a. igennem Arbejdstilsynets

tilsyns- og kommunikationsindsats og af øvrige aktører som

Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø. Formidlingen på

Arbejdstilsynets hjemmeside er imidlertid ikke struktureret

efter arbejdspladsernes behov.

På Arbejdstilsynets hjemmeside kan man søge i de over 100

gældende bekendtgørelser og i de ca. 200 vejledninger om

arbejdsmiljølovens regler, men formidlingen giver ikke mulig-

hed for at gå direkte fra arbejdsmiljøproblemet til en oversigt

over relevante vejledninger og bekendtgørelser. Desuden er

der ingen oversigt over, hvilke bekendtgørelser der henven-

der sig direkte til en konkret type arbejdsplads, og hvilke der

handler om myndigheder og andre aktørers arbejde. Derfor

kan det være svært at finde de regler, som er relevante på en

konkret arbejdsplads, og det kan være svært for arbejdsgi-

verne eller medarbejderne at vide, om de har fundet alle de

relevante regler.

Arbejdsmiljøreglerne er samtidig i nogle tilfælde formidlet i

et langt og kompliceret sprog, som kan gøre dem svære at

forstå. Ifølge resultaterne af Rambølls brugerundersøgelse af

Arbejdstilsynets kommunikation oplever ledere og medar-

bejdere, at reglerne i nogle tilfælde ikke stemmer overens

med det praktiske sprog, som benyttes på arbejdspladsen

Hvis arbejdsgiverne ikke forstår de regler, der skal sikre et

sundt og sikkert arbejdsmiljø, kan det være vanskeligt for

dem at leve op til deres ansvar for arbejdsmiljøet og at få

engageret medarbejderne i arbejdet.

Sanktionering anvendes ikke tilstrækkelig målrettet

Arbejdstilsynet kan for visse overtrædelser af arbejdsmiljø-

loven – ud over at reagere med et påbud – også indstille en

arbejdsgiver til straf for overtrædelsen. Straffen for over-

trædelse af arbejdsmiljølovgivningen er blevet skærpet tre

gange siden 2008. Senest blev bødeniveauet i 2016 forhøjet,

når der foreligger en skærpende eller særligt skærpende

omstændighed. Der forventes at foreligge en evaluering af

den seneste lovændring om bødeskærpelser i efteråret

2018.

Arbejdstilsynets påbuds- og sanktioneringsmuligheder giver

dermed allerede arbejdsgivere et vist økonomisk incitament

til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Der er dog ikke i

alle tilfælde tilstrækkelig sammenhæng mellem alvorlighe-

den af en overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne og konse-

kvenserne af overtrædelsen.

Det gælder eksempelvis sanktionen for overtrædelser af

arbejdsmiljøloven, der har medført en arbejdsulykke med

alvorlig personskade eller døden til følge. Her er sanktionen

kun lidt større end ved overtrædelser, hvor konsekvensen af

ulykken har været mindre alvorlig.

Det har heller ikke særlige økonomiske konsekvenser for

en arbejdsgiver, når Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsyn

gentagne gange konstaterer overtrædelser af arbejdsmiljø-

loven, hvor der er tale om betydelige arbejdsmiljørisici. Ifølge

en undersøgelse, udvalget har fået foretaget, er der i andre

sektorer derimod eksempler på, at arbejdspladser rammes

økonomisk, hvis de gentagne gange overtræder reglerne.

På fødevareområdet rammes virksomheder fx hårdt økono-

misk, hvis de ikke efterlever fødevarereglerne, idet de skal

betale for alle opfølgende tilsyn

Der er derudover begrænset progression i bødeniveauet, når

en virksomhed flere gange er straffet for grove overtrædelser.

Tidligere straffe for grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgiv-

ningen inden for fire år betragtes som en særligt skærpende

omstændighed, men bødeskærpelsen er 20.000 kr., uanset

om virksomheden tidligere er straffet en, to eller flere gange.

| EN BEDRE OG MERE FORSTÅELIG

ARBEJDSMILJØREGULERING

STÅELIG

| INDLEDNING

Forskning,

vidensproduktion

og formidling

tæt på arbejdspladserne

Der er behov for en samlet strategisk prioritering i forsknings-

indsatsen og vidensproduktion, således at der sættes retning

for forskningsaktiviteten på området og for den almindelige

produktion af viden og analyser i bl.a. Beskæftigelsesmini-

steriet. Den anvendelsesorienterede forskning og viden bør

opprioriteres sideløbende med et fortsat fokus på forskning,

som afdækker nye og komplekse arbejdsmiljøproblemer.

Der er behov for forskning, som lever op til høje viden-

skabelige standarder, og der bør i højere grad inddrages

andre forskningsfelter end arbejdsmiljøorienteret forskning.

Arbejdsmiljøaktørerne bør samtidig kunne omsætte viden til

handling. Det kræver en bedre sammenhæng mellem forsk-

ning og indsats samt bedre hjælp til arbejdspladserne.

Der bør fokuseres på frembringelse af forskningsbaseret

viden, som arbejdspladserne, Arbejdstilsynet, Branchefælles-

skaberne for Arbejdsmiljø og andre aktører kan anvende

direkte til at styrke forebyggelsen af arbejdsmiljøproblemer.

Det forudsætter solid forskning af høj kvalitet, der hvor der i

dag mangler viden om sammenhænge mellem arbejdsmiljø

og helbred samt om virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen. En

styrket strategisk prioritering skal desuden medvirke til at

understøtte et fokus og en retning på tværs af forsknings-

miljøer, så forskellige fokusområder og specialiseringer

bringes i anvendelse, der hvor der i dag mangler viden.

Samtidig skal analyser og vidensproduktion på arbejdsmiljø-

området i større udstrækning understøtte, at der kan måles

effekter både på de enkelte arbejdspladser og på samfunds-

niveau. Det kan kræve nye måder at inddrage data, herunder

fx objektive målinger af arbejdsmiljøet og eksisterende data.

Der kan bl.a. drages fordele af at integrere analyseaktiviteten

på arbejdsmiljøområdet i Beskæftigelsesministeriet med

henblik på at afdække effekter af indsatserne.

Det bør være klart for den enkelte arbejdsplads, hvor den skal

gå hen for at få viden om arbejdsmiljøemner. Der er derfor

behov for at se på opgave- og ansvarsfordelingen i formid-

lingsindsatsen, så der sikres bedre sammenhæng og mindre

overlap mellem de forskellige aktørers indsatser.

| FORSKNING, VIDENSPRODUKTION OG FORMIDLING TÆT PÅ ARBEJDSPLADSERNE

EKSPERTUDVALGET ANBEFALER

16. National arbejdsmiljøforskningsstrategi

Beskæftigelsesministeriet skal i samarbejde med forsk-

ningsmiljøer og arbejdsmarkedets parter udarbejde en

national strategi for forskning i arbejdsmiljø.

En national strategi for forskning på arbejdsmiljøområdet

skal sætte retning for forskningen og vidensproduktionen på

tværs af de relevante aktører. Der skal i højere grad forskes i

de områder, hvor der mangler viden, og hvor der er brug for

viden om, hvilke forhold på arbejdspladserne der forårsager

arbejdsmiljøproblemer, hvordan arbejdsmiljøet påvirker

medarbejdernes helbred, og hvordan forebyggende ind-

satser virker bedst muligt. Strategien bør derfor bygge på en

systematisk indsamling af eksisterende viden om arbejds-

miljø.

Strategien skal dække udbredte og alvorlige arbejdsmiljø-

problemer og understøtte arbejdsmiljøindsatsen på et højt

fagligt niveau.

En national forskningsstrategi skal samtidig sikre, at speciali-

seringer og kompetencer fra store såvel som små forsknings-

miljøer bidrager til at frembringe forskning af høj kvalitet. Og

den skal bidrage til, at arbejdsmiljøforskningen i højere grad

trækker på tværs af relevante forskningsmiljøer i Danmark.

| FORSKNING, VIDENSPRODUKTION OG FORMIDLING TÆT PÅ ARBEJDSPLADSERNE

Der vil derfor være tale om en overordnet strategi, som alle

forskningsmiljøer opfordres til at arbejde efter.

Strategien vil være styrende for Arbejdsmiljøforskningsfon-

dens arbejde, og Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsud-

valg vil derfor skulle sikre, at de forskningsprojekter, som ud-

valget indstiller til beskæftigelsesministeren, ligger inden for

strategiens rammer. Arbejdsmiljøforskningsfonden bør dog

også have et vist fokus på særligt nyskabende og innovativ

forskning, der evt. falder uden for strategien.

Det kan endvidere overvejes, hvordan de videnskabelige vur-

deringer fra det videnskabelige udvalg styrkes i Arbejdsmiljø-

forskningsfondens beslutningsgrundlag, så de mest relevante

projekter af højeste kvalitet bliver udført.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vil inden for

sektorforskningslovens rammer forpligtes til at prioritere en

del af sin forskning efter den nationale strategi. Forsknings-

centeret vil som sektorforskningsinstitution fortsat have

mulighed for at udarbejde sin egen forskningsstrategi.

Strategien skal udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet i

samarbejde med en række forskningsmiljøer, Det Strategiske

Arbejdsmiljøforskningsudvalg og arbejdsmarkedets parter.

Strategien godkendes af beskæftigelsesministeren.

18. Klar rollefordeling i formidlingsindsatsen

Formidlingsindsatsen skal være mere sammenhængen-

de med en klar rollefordeling mellem aktørerne.

En klarere opgave- og ansvarsfordeling i formidlingen af

viden om arbejdsmiljøemner skal sikre, at kommunikationen

til arbejdspladserne bliver mere sammenhængende, og at

arbejdspladserne ved, hvor de skal gå hen for at få viden om

arbejdsmiljø.

Der er allerede taget skridt i retning af en mere sammen-

hængende formidling ved etablering af den fælles portal for

viden om arbejdsmiljø mellem Videncenter for Arbejdsmiljø

og Arbejdstilsynet, idet vfa.dk lukkes ned.

Med henblik på at sikre, at formidlingen af viden om arbejds-

miljø ikke alene forenkles i form af brugerflade, men at der

reelt sker en sammenhængende kommunikation til arbejds-

pladserne, kan formidlingen til den fælles portal med fordel

samles i regi af Arbejdstilsynet. Det kan ske ved at overføre

Videncenter for Arbejdsmiljøs rolle og opgaver til Arbejds-

tilsynet, så formidling såvel som produktion og organisering

ligger samme sted.

Derudover bør der skabes en mere klar ansvars- og rolle-

fordeling for formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

mellem Arbejdstilsynet og Branchefællesskaberne for

Arbejdsmiljø.

17. Bedre viden om udvikling i arbejdsmiljøet

og om effekten af indsatsen

Analyser og datagrundlag på arbejdsmiljøområdet skal

udnyttes til bedre at kunne måle effekter af indsatsen.

Analyser og datagrundlag på arbejdsmiljøområdet skal i

større udstrækning udnyttes og udvikles, så de kan følge

udviklingen i arbejdsmiljøet og effekter af indsatsen. Det

omfatter bl.a. en bedre og mere koordineret anvendelse af

eksisterende data.

Det anbefales derfor, at Beskæftigelsesministeriets arbejds-

miljøovervågning, der i dag varetages af Det Nationale Forsk-

ningscenter for Arbejdsmiljø, gentænkes og lægges sam-

men med Arbejdstilsynets øvrige analyseaktivitet. Det skal

understøtte, at overvågningen ikke alene følger udviklingen

i arbejdsmiljøet over tid og gøres til genstand for analyser af

sammenhænge mellem arbejdsmiljøproblemer og helbred,

men også udnyttes til at belyse effekter af indsatsen. Det bør

afklares, hvordan objektive målinger af arbejdsmiljøet kan

udvikles og inddrages.

Arbejdsmiljøovervågningen skal som i dag være en del af

opfølgningen på målene på arbejdsmiljøområdet.

BAGGRUND FOR ANBEFALINGER

– ANALYSE OG OVERVEJELSER

Viden om arbejdsmiljø er ikke dækkende

I dag gennemføres der god og relevant forskning i arbejds-

miljø på en række institutioner i Danmark, herunder Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, de arbejdsmedi-

cinske klinikker og i forskningsmiljøer på universiteterne.

En vidensbaseret og effektiv arbejdsmiljøindsats afhænger

af, at der etableres viden om alle årsagssammenhænge på

arbejdsmiljøområdet: viden om, hvilke forhold på arbejds-

pladserne der forårsager arbejdsmiljøproblemer, hvordan

arbejdsmiljøet påvirker medarbejdernes helbred, og hvordan

arbejdspladsernes og andre aktørers forebyggende indsatser

virker bedst muligt, som illustreret i figur 9.

Forskningen er ofte svær at omsætte til konkrete indsatser

for arbejdsgivere, ledere og medarbejdere på arbejdspladser-

ne, Arbejdstilsynet, Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø,

rådgivere og andre aktører. Aktørerne efterspørger generelt

mere viden om, hvordan og i hvilket omfang konkrete

indsatser kan løse arbejdspladsernes arbejdsmiljøudford-

ringer

Figur 9.

Sammenhæng mellem forhold på arbejdspladsen, arbejdsmiljøproblemer og medarbejdernes helbred samt

arbejdsmiljøaktørernes forebyggende indsatser:

| FORSKNING, VIDENSPRODUKTION OG FORMIDLING TÆT PÅ ARBEJDSPLADSERNE

Forhold på arbejdspladsen

Arbejdsmiljøproblemer

Medarbejdernes helbred

Arbejdspladsernes indsats

Andre aktørers indsats

Meget af den eksisterende viden og forskning har fokus på,

hvordan forskellige arbejdsmiljøproblemer kan påvirke med-

arbejdernes helbred

. Denne viden er som udgangspunkt

baseret på epidemiologiske studier, der beskriver sammen-

hænge mellem en arbejdsmiljøpåvirkning og en sygdoms

udbredelse. Det er fx veldokumenteret, at mobning øger

risikoen for udvikling af depression, og at tungt løftearbejde

øger risikoen for udvikling af lænderygbesvær

Forskningen i arbejdsmiljø i Danmark har tilpasset sig de tre

prioriterede områder, psykisk arbejdsmiljø, muskel-skelet-

påvirkninger og arbejdsulykker, og det er ekspertudvalgets

vurdering, at der således er sket en uhensigtsmæssig nedpri-

oritering af forskning på andre områder, hvilket bl.a. gælder

elementer af det kemiske arbejdsmiljø i og med, at Arbejds-

miljøforskningsfonden prioriteres ud fra de nationale mål.

Viden om sammenhænge mellem arbejdsmiljøpåvirkninger

og medarbejdernes fysiske og psykiske helbred er under sta-

dig udvikling, efterhånden som arbejdsmarkedet og tekno-

logierne udvikler sig. Denne forskning udgør en relativt stor

andel af den samlede arbejdsmiljøforskning og er afgørende

for afdækningen af nye og komplekse risikofaktorer i arbejds-

miljøet og er dermed forudsætningen for at kunne foretage

forskning i virkemidler

Denne viden kan imidlertid ikke stå alene. Hvis arbejdsmil-

jøproblemer skal forebygges effektivt gennem indsatser på

arbejdspladserne og understøttes af de øvrige aktører, er det

nødvendigt med viden om årsagerne til arbejdsmiljøproble-

mer – hvorfor problemer som tunge løft og mobning opstår,

samt hvordan de forebygges. Viden om det er en vigtig for-

udsætning for, at virksomheder og andre aktører kan sætte

tidligt ind og før, problemerne vokser sig store.

En kortlægning af viden om arbejdspladsernes indsats, som

ekspertudvalget har fået foretaget, viser, at der i nogen grad

findes forskningsbaseret viden om, hvordan arbejdspladser

kan forebygge arbejdsmiljøproblemer, men at der på flere

områder mangler viden

. Det gælder især om arbejdsmil-

jøproblemer, som er komplekse, eksempelvis på det psyko-

sociale område. Samtidig viser kortlægningen, at der mangler

viden om, hvorfor nogle indsatser på arbejdspladserne

forbedrer arbejdsmiljøet, og under hvilke forudsætninger de

virker bedst. Der mangler ofte viden om de forebyggelses-

tiltag, der skal opspore og begrænse arbejdsmiljøproblemer-

ne.

Der er også begrænset evidensbaseret viden om Arbejds-

tilsynets indsatser og effekten heraf. Størstedelen er frem-

bragt af Arbejdstilsynet og eksterne konsulenthuse, der på

vegne af Arbejdstilsynet har gennemført undersøgelser af

dele af myndighedsindsatsen

. Der er gennemført enkelte

analyser af effekten af Arbejdstilsynets indsats fx på lang-

varigt sygefravær og ulykker

samt eksterne evalueringer

af bl.a. dialog i det risikobaserede tilsyn

og effekten af det

risikobaserede tilsyn på mellemlangt sigt

For den øvrige del af arbejdsmiljøsystemet, fx Branchefæl-

lesskaberne for Arbejdsmiljø, rådgivning mv., mangler der

ligeledes viden om, hvilke indsatser der har en effekt. Der er

således ikke gennemført effektstudier, men alene en række

kendskabs- og tilfredshedsmålinger blandt arbejdspladser-

Det er således et generelt billede, at kun en lille del af forsk-

ningen beskæftiger sig med de indsatser, der gennemføres

af Arbejdstilsynet, Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø

og andre eksterne aktører. Aktørerne efterspørger yderligere

viden om arbejdspladsernes indsats og særligt de eksterne

aktørers indsatser

. En rapport om virkemidler i arbejds-

miljøindsatsen konkluderer ligeledes, at viden om eksterne

| FORSKNING, VIDENSPRODUKTION OG FORMIDLING TÆT PÅ ARBEJDSPLADSERNE

virkemidler er meget begrænset, særligt når man sammen-

ligner med viden om helbredsmæssige effekter af risiko-

faktorer

Tilrettelæggelsen af indsatser på arbejdsmiljøområdet bærer

derved præg af, at der mangler viden på centrale områder, jf.

tabel 4.

Tabel 4.

Viden om arbejdsmiljøproblemer, interne- og eksterne virkemidler

Arbejdsmiljøproblemer

Arbejdspladsernes indsats

Andre aktørers indsats

Højt vidensniveau om veldokumenterede

risikofaktorers effekt på helbred.

Mangelfuld viden om

• Komplekse og nye arbejdsmiljøproble-

mers effekt på helbred.

• Det konkrete arbejdsmiljø på virksom-

hederne.

• Hvad der får risikofaktorer til at opstå.

Der eksisterer en del viden, men huller fx på

det komplekse psykosociale område.

Mangel på viden om, hvordan evidens-

baseret viden om forebyggelse mest effek-

tivt overføres til og implementeres i praksis.

Begrænset viden om effekter af eksterne

virkemidler.

Det gælder myndighedsindsatsen (dog

nogen viden) og den øvrige arbejdsmiljø-

indsats.

Den manglende viden kan bl.a. skyldes, at der i dag ikke er

et tilstrækkelig systematisk og sammenhængende data-

grundlag for at kunne gennemføre analyser af arbejdsmiljø-

problemer og interne og eksterne indsatser. Således viser en

analyse foretaget af Rambøll, at der mangler data og viden

om det konkrete arbejdsmiljø på virksomhedsniveau, og

at datagrundlaget på arbejdsmiljøområdet bør styrkes. Det

kræver ifølge rapporten en mere systematisk prioritering

Figur 10.

Ledelses- og medarbejderrepræsentanters vurdering af, hvilke værktøjer der bedst fremmer et godt arbejdsmiljø på

deres arbejdsplads

Vejledning og rådgivning

Viden om arbejdsmiljø

Frivillige aftaler

Oplysningskampagner

AMO og arbejdsmiljøledelse

Love og regler

Inspektion, tilsyn og kontrol

Arbejdsmiljøcertificering

Påbud og bøder

Andet

18,5

16,7

11,2

4,8

3,6

36,8

33,5

31,7

65,5

64,7

100

Pct.

Kilde: ”Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats”, Rambøll 2018

Anm.: n = 3.168. Antallet af besvarelser fra både ledelses- og medarbejderrepræsentanter. Det har været muligt at angive flere svar, og procenterne summerer derfor

ikke til 100 pct.

og bedre brug af nye og eksisterende data, hvilket vil kunne

styrke mulighederne for effektanalyser af høj kvalitet

Langt størstedelen af den begrænsede viden om, hvad der

virker i myndighedsindsatsen, er frembragt som led i en

prioritering i Beskæftigelsesministeriets evidensstrategi bl.a. i

form af evalueringsprojekter af dele af myndighedsindsatsen.

Hertil er arbejdsmiljøovervågningen, der er forankret på Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, ikke designet til

at kunne måle effekter af fx myndighedsindsatsen.

En analyse, som udvalget har fået foretaget, vurderer

desuden, at der er behov for en stærkere koordination af

forskningen på arbejdsmiljøområdet

Mere viden på centrale områder og en bedre koordination

vil sikre, at aktørerne i større udstrækning end i dag arbejder i

samme retning og gør det, der virker.

Virksomhederne har svært ved at finde og anvende

relevant viden i indsatsen

Viden om arbejdsmiljø skal formidles, så arbejdspladserne

i sidste ende kan forstå og anvende den. Undersøgelser

peger på, at arbejdspladserne generelt søger viden om en

bred vifte af emner

, og at det ofte er en konkret anled-

ning, der skaber et behov for information og vejledning

Ifølge en spørgeskemabaseret analyse af virksomhedernes

arbejdsmiljøindsats, som ekspertudvalget har fået foretaget,

angiver repræsentanterne for virksomhederne, at viden om

arbejdsmiljø er et af de værktøjer, der bedst fremmer et godt

arbejdsmiljø

, som det fremgår af figur 10.

Nogle arbejdspladser oplever imidlertid, at det er vanskeligt

at finde relevant og handlingsorienteret viden om arbejds-

miljø og indsatser, og at den tilgængelige information og

vejledning kan være kompleks og svær at forstå. Ifølge en

spørgeskemaundersøgelse fra 2016 mener hver fjerde

| FORSKNING, VIDENSPRODUKTION OG FORMIDLING TÆT PÅ ARBEJDSPLADSERNE

Figur 11.

Ledelses- og medarbejderrepræsentanters svar på, hvor de typisk søger efter information og vejledning

Arbejdstilsynet

Virksomheder i vores branche

Arbejdsmiljørådgivere

Fagforeninger

Videncenter for Arbejdsmiljø

Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø (BFA)

Arbejdsgiverorganisationer

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Virksomheder i andre brancher

Virksomheder i vores lokalområde

Andre

Forsikringsselskaber

Revisorer

Lønadministratorer

Advokater

18,4

17,4

13,3

12,9

12,6

11,8

3,9

3,2

2,5

1,7

38,7

33,4

27,7

27,3

47,1

100

Pct.

Kilde: ”Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats”, Rambøll, 2018.

Anm.: n = 3.168. Antallet af besvarelser fra både ledelses- og medarbejderrepræsentanter. Det har været muligt at angive flere svar, og procenterne summerer derfor

ikke til 100 pct.

| FORSKNING, VIDENSPRODUKTION OG FORMIDLING TÆT PÅ ARBEJDSPLADSERNE

arbejdsplads, at det tager for lang tid at finde de rette infor-

mationer. Ligeledes er hver femte arbejdsplads uenig i, at

det er nemt at finde eksempler på, hvordan man kan løse et

konkret arbejdsmiljøproblem

Der er i dag mange aktører, som formidler viden om arbejds-

miljø til virksomhederne. Nogle aktører producerer generel

formidling af arbejdsmiljøviden, emner eller regler, mens an-

dre har en mere brancherettet formidling. Ligeledes fokuserer

nogle aktører på en bestemt type af konkrete arbejdsmiljø-

problemer, hvor andre har fokus på at hjælpe eller rådgive en

virksomhed i en konkret situation.

Ifølge en analyse, udvalget har fået foretaget, er Arbejds-

tilsynet den aktør, flest arbejdspladser (47 pct.) anvender

som indgang til viden om arbejdsmiljø, jf. figur 11. Dette

bekræftes af en tidligere undersøgelse, der også viser, at

Arbejdstilsynet er den mest brugte kilde til information og

vejledning om arbejdsmiljø

. Mange arbejdspladser angiver

desuden, at de søger information og vejledning hos aktører

som arbejdsmiljørådgivere, fagforeninger og hos Videncenter

for Arbejdsmiljø.

Undersøgelser viser derudover, at der er overlap i formidlings-

aktiviteter og emner mellem aktørerne, og at aktørerne ikke

koordinerer væsentligt i forhold til at anvende hinandens

formidlingsmæssige styrker

. Dertil er samarbejdet mellem

aktørerne til en vis grad præget af manglende forståelse for

hinandens vilkår, roller og funktion, og der arbejdes i nogle

tilfælde parallelt med materiale, der vedrører de samme

problemstillinger

Udfordringen er derfor, at vidensformidlingen i nogen

udstrækning fremstår ukoordineret og fragmenteret, og at

virksomhederne og arbejdsmiljøaktørerne derfor har svært

ved at omsætte viden til konkret handling. Tilrettelæggelsen

af den samlede formidlingsindsats kan således forbedres, så

arbejdspladserne bedre kan orientere sig i og anvende viden

om arbejdsmiljø.

| FORSKNING, VIDENSPRODUKTION OG FORMIDLING TÆT PÅ ARBEJDSPLADSERNE

Noter

| NOTER

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strate-

gien. Arbejdstilsynet, 2017.

Data fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.

Rambøll, 2018.

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strate-

gien. Arbejdstilsynet, 2017.

Sæt borgerne først: Ledelse i den offentlige sektor med

fokus på udvikling af driften. Anbefalinger fra Ledelses-

kommissionen, 2018.

Vækst og velstand 2025. Finansministeriet, 2017,

Status til og med 2015 for mål om reduktion i alvorlige

arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien. Arbejdstil-

synet, 2018.

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategi-

en. Arbejdstilsynet, 2017.

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.

Rambøll, 2018.

Brugerundersøgelse af Arbejdstilsynets kommunikation.

Rambøll, 2016; En realistisk evaluering af forebyggelses-

pakkerne: En arbejdsmiljøindsats målrettet små virk-

somheder i auto- og bygge- og anlægsbrancherne.

Ph.d.-afhandling. Kvorning LKV, 2015.

A Review of the Literature on Preventive Occupational

Health and Safety Activities in Small Enterprises. Hasle P.

m.fl., Industrial Health 44, 6-12, 2006.

Sikkerhedskulturelle forhåbninger. Et antropologisk per-

spektiv på sikkerhedskultur i en vindmølleproduktion.

Ph.d.-afhandling. Karlsen IL, 2017.

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Ram-

bøll, 2018.

Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om

information og vejledning til virksomhederne. Oxford

Research, 2016.

Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om

information og vejledning til virksomhederne. Oxford

Research, 2016.

Brugerundersøgelse af Arbejdstilsynets Kommunika-

tionsindsats. Rambøll, 2016.

Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017

(VAI2017). En spørgeskemaundersøgelse på arbejds-

pladser i Danmark. Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø, 2018.

Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om

information og vejledning til virksomhederne. Oxford

Research, 2016.

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.

Rambøll, 2018.

Hvidbog om arbejdsmiljørådgivning. Hasle P. m.fl.,

2016.

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.

Rambøll, 2018.

Virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen. Afslutningsrapport

fra Center for forskning i virkemidler og arbejdsmiljø

(CAVI). Hasle P m.fl., 2016.

Evaluering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomhe-

derne (AMO). Oxford Research m.fl., 2013.

Evaluering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksom-

hederne (AMO). Oxford Research m.fl., 2013; Viden om

virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Rambøll, 2018.

Virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen. Afslutningsrapport

fra Center for forskning i virkemidler og arbejdsmiljø-

indsatser (CAVI). Hasle P. m.fl., 2016.

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strate-

gien. Arbejdstilsynet 2017.

Arbejdstilsynets tilsynsdata.

Evaluering af effekten af det risikobaserede tilsyn på

mellemlangt sigt. COWI og Team-Arbejdsliv, 2016.

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.

Rambøll, 2018.

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.

Rambøll, 2018.

Effekt af tilsynsformer og reaktioner på forekomsten af

arbejdsulykker. Arbejdstilsynet, 2016.

Effektanalyse af det risikobaserede tilsyn på forekom-

sten af arbejdsulykker i perioden 2012-15. Arbejdstilsy-

net, 2018.

Effektanalyse på langvarigt sygefravær af Arbejdstilsy-

nets reaktioner på muskelskelet og psykiske arbejds-

miljørisici 2008-11. Arbejdstilsynet 2018.

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.

Rambøll, 2018.

Enterprise Survey on New and Emerging Risks, ESENER-2:

https://osha.europa.eu/da/surveys-and-statistics-osh/

esener/2014da

Brugerundersøgelse af Arbejdstilsynets kommunika-

tionsindsats. Rambøll, 2016.

Analyse – Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejds-

tilsynet. Rambøll, 2018.

Analyse af organiseringen af forsknings- og formidlings-

indsatsen på arbejdsmiljøområdet. PwC, 2018.

Virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen. Afslutningsrapport

| NOTER

fra Center for forskning i virkemidler og arbejdsmiljø-

indsatser (CAVI). Hasle P. m.fl., 2016.

Kortlægning af arbejdsmiljøproblemer (Bilag 4 i eks-

pertudvalgets materialesamling).

Analyse af organiseringen af forsknings- og formidlings-

indsatsen på arbejdsmiljøområdet. PwC, 2018.

Virkemidler til arbejdspladsernes forebyggelse af

arbejdsmiljøudfordringer (Bilag 28 i ekspertudvalgets

materialesamling).

Virkning og effekten af Arbejdstilsynets indsatser (Bilag

33 i ekspertudvalgets materialesamling).

Effektanalyse af det risikobaserede tilsyn på forekom-

sten af arbejdsulykker i perioden 2012-15. Arbejdstil-

synet, 2018.; Effektanalyse på langvarigt sygefravær af

Arbejdstilsynets reaktioner på muskelskelet og psykiske

arbejdsmiljørisici i perioden 2008-11. Arbejdstilsynet,

2018.; Effekt af tilsynsformer og reaktioner på forekom-

sten af arbejdsulykker. Arbejdstilsynet, 2016; Evaluering

af effekten af det risikobaserede tilsyn på mellemlangt

sigt. COWI og TeamArbejdsliv, 2016.

Evaluering af dialog i det risikobaserede tilsyn. Deloitte

og TeamArbejdsliv, 2014.

Evaluering af effekten af det risikobaserede tilsyn på

mellemlangt sigt. COWI og Team-Arbejdsliv, 2016.

Evaluering af branchearbejdsmiljørådenes formidlings-

aktiviteter 2007-2012. Oxford Research, m.fl. 2014.

Analyse af organiseringen af forsknings- og formidlings-

indsatsen på arbejdsmiljøområdet. PwC, 2018.

Virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen – Afslutningsrapport

fra Center for forskning i virkemidler og arbejdsmiljø-

indsatser (CAVI). Hasle P. mfl., 2017.

Styrket vidensgrundlag for arbejdet med et godt ar-

bejdsmiljø. Rambøll, 2018.

Analyse af organiseringen af forsknings- og formidlings-

indsatsen på arbejdsmiljøområdet. PwC, 2018.

Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om

information og vejledning til virksomhederne. Oxford

Research, 2016.

En realistisk evaluering af forebyggelsespakkerne: En

arbejdsmiljøindsats målrettet små-virksomheder i

auto- og bygge- og anlægsbrancherne. Ph.d.-afhandling.

Kvorning LKV, 2015.

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.

Rambøll, 2018.

Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om

information og vejledning til virksomhederne. Oxford

Research, 2016.

Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om

information og vejledning til virksomhederne. Oxford

Research, 2016.

Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om

information og vejledning til virksomhederne. Oxford

Research, 2016; Analyse af organiseringen af forsknings-

og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet. PwC,

2018.

Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om

information og vejledning til virksomhederne. Oxford

Research, 2016.

| KOMMISSORIUM FOR EKSPERTUDVALG OM UDREDNING AF ARBEJDSMILJØINDSATSEN

Kommissorium for ekspertudvalg om udredning af

arbejdsmiljøindsatsen

Juli 2017

Det skal være trygt og sundt at gå på arbejde i Danmark. Et godt fysisk og psykisk

arbejdsmiljø er samtidig en gevinst for alle. Det øger medarbejdernes trivsel og

tryghed, styrker virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne og sikrer, at

flest muligt er i stand til at blive på arbejdsmarkedet gennem hele den erhvervsak-

tive alder.

Internationale undersøgelser peger på, at de årlige samfundsøkonomiske omkost-

ninger afledt af dårligt arbejdsmiljø kan udgøre op imod 4 pct. af BNP, hvilket i

dansk sammenhæng svarer til i størrelsesordenen 80 mia. kr. Det drejser sig bl.a.

om udgifter til sygedagpenge, merudgifter til sundhedsvæsenet, produktionstab

for virksomhederne og manglende skatteindtægter. Der er således et betydeligt

samfundsøkonomisk potentiale forbundet med at sikre et sundt arbejdsmiljø og

en effektiv arbejdsmiljøindsats.

Arbejdsmiljøindsatsen har i et historisk perspektiv bidraget til et sundere arbejds-

miljø via øget fokus på forebyggelse og reduktion af en række alvorlige arbejdsmil-

jøproblemer. Sideløbende er der dog kommet nye udfordringer til som følge af ny

teknologi, nye arbejdsprocesser og nye indsigter i sammenhænge mellem syg-

domme og arbejdsmiljøpåvirkninger.

Skiftende regeringer har over en længere årrække opstillet målsætninger og gen-

nemført handlingsplaner med henblik på at fremme et sundere arbejdsmiljø. Be-

stræbelserne har dog ikke i tilstrækkeligt omfang bidraget til at reducere de alvor-

ligste arbejdsmiljøudfordringer. Der er således fortsat for mange mennesker, der

bliver psykisk eller fysisk overlastede eller udsættes for arbejdsulykker og er-

hvervssygdomme, når de går på arbejde.

Der er derfor behov for en grundlæggende gentænkning af arbejdsmiljøindsatsen.

Der nedsættes på den baggrund et ekspertudvalg, som får til opgave at komme

med anbefalinger til en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats.

Udvalget skal belyse og analysere følgende emner:

1) Arbejdsmiljøudfordringer.

Arbejdsmiljøindsatsen skal i højere grad end i dag mål-

rettes de alvorligste arbejdsmiljøudfordringer med de største samfundsøko-

nomiske og helbredsmæssige konsekvenser. Udvalget skal kortlægge arbejds-

miljøudfordringerne på det danske arbejdsmarked og afdække de væsentligste

udfordringer, herunder, hvilke barrierer offentlige og private virksomheder og

medarbejdere står over for i forhold til at skabe et godt arbejdsmiljø. Udvalget

skal i den sammenhæng vurdere de eksisterende mål på området.

Virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen.

Arbejdsmiljøindsatsen består af en række vir-

kemidler i form af bl.a. tilsyn, reaktioner, arbejdspladsregulering, rådgivning,

Side 2 af 3

| KOMMISSORIUM FOR EKSPERTUDVALG OM UDREDNING AF ARBEJDSMILJØINDSATSEN

informations- og vejledningsaktiviteter. Med henblik på at sikre et stærkere

grundlag for prioritering af virkemidlerne i indsatsen er der behov for at tilve-

jebringe større viden om effekterne heraf. Ekspertudvalget skal på den bag-

grund undersøge effekterne af de virkemidler, som i dag anvendes i indsatsen,

således at både myndighedernes og virksomhedernes arbejdsmiljøindsats un-

derstøttes bedst muligt, herunder pege på hvordan der kan sikres en øget evi-

densbasering af indsatsen fremadrettet. I relation hertil skal viden om de er-

hvervsøkonomiske konsekvenser af de respektive virkemidler indgå. Udval-

gets arbejde skal understøtte og sikre viden om sammenhængen mellem risi-

kofaktorer, virkemidler og effekter. Udvalget skal endvidere belyse mulighe-

derne for at inddrage nye typer af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen i form af

fx initiativer, der understøtter, at arbejdsmiljø vælges til blandt virksomheder

og medarbejdere i det daglige arbejde (nudging) og spredning af best practice.

Arbejdsmiljøsystemets organisering.

Arbejdsmiljøsystemet udgøres af en lang række

aktører på forskellige niveauer. Ekspertudvalget skal belyse og vurdere den

nuværende opgave- og ressourcefordeling i arbejdsmiljøsystemet og koordine-

ringen mellem systemets aktører med henblik på at sikre en entydig og effektiv

opgave- og ansvarsfordeling i arbejdsmiljøindsatsen. Ekspertudvalget skal

herunder belyse organiseringen af den samlede forsknings- og formidlingsind-

sats i arbejdsmiljøsystemet, som i dag varetages af en række aktører. Udvalget

skal endvidere belyse samspil med øvrige arbejdsmiljøaktører og -indsatser, så-

ledes at den traditionelle arbejdsmiljøindsats kan sammentænkes med andre

aktører og indsatser.

4) Regelforenkling- og efterlevelse.

Ekspertudvalget skal belyse de væsentligste udfor-

dringer forbundet med efterlevelse af den gældende lovgivning og baggrunden

herfor. Ekspertudvalget skal i den forbindelse bl.a. identificere områder, hvor

de nuværende arbejdsmiljøregler udgør en væsentlig administrativ belastning

for arbejdsgivere og ansatte, og hvor det bør overvejes at forenkle reglerne

med henblik på at gøre det mere enkelt for virksomheder og ansatte at få

overblik over pligter og rettigheder.

Incitamenterne i arbejdsmiljøsystemet.

Ekspertudvalget skal belyse den nuværende

finansiering af arbejdsmiljøsystemet med henblik på at sikre, at finansieringen

af indsatsen understøtter gevinster ved forebyggelse af arbejdsmiljøet og inci-

tamenter til målrettede indsatser for at sikre et sundt arbejdsmiljø for virk-

somheder og ansatte.

Anbefalingerne fra ekspertudvalget skal baseres på en samlet analyse af den nuvæ-

rende arbejdsmiljøindsats. I arbejdet skal udvalget systematisk inddrage erfaringer

fra andre sektorer, andre lande og international viden på området.

Udvalgets anbefalinger skal understøtte:



En arbejdsmiljøindsats og -regulering, som er baseret på viden om, hvad der

virker og understøtter effekt til gavn for borgere og virksomheder.

Side 3 af 3

| KOMMISSORIUM FOR EKSPERTUDVALG OM UDREDNING AF ARBEJDSMILJØINDSATSEN



En omkostningseffektiv arbejdsmiljøindsats, som er målrettet de alvorligste

arbejdsmiljøudfordringer.

At virksomheder og ansatte har relevant viden om forebyggelse af arbejdsmil-

jøudfordringer og incitament til at agere herpå.

Udvalget skal belyse de samfundsøkonomiske konsekvenser af anbefalingerne,

herunder positive og negative økonomiske konsekvenser og administrative konse-

kvenser for staten og arbejdsgiverne. Anbefalingerne skal samlet set være neutrale

for de offentlige finanser og arbejdsudbuddet, og de skal udformes, således at de

understøtter en stabil økonomisk ramme for arbejdsmiljøindsatsen fremadrettet.

Ekspertudvalget sammensættes af en formand og otte medlemmer. Udvalget ud-

gøres af fem sagkyndige og fire repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.

Udvalget kan pege på mulige forsøg, som det kan være relevant at gennemføre i

forhold til ovenstående. Udvalget kan rekvirere eksterne analyser i det omfang, at

udvalget finder behov herfor. Øvrige eksperter kan inddrages i udvalgets arbejde

efter behov.

Udvalget bistås af et sekretariat i Beskæftigelsesministeriet med deltagelse af re-

præsentanter fra Finansministeriet. Øvrige ministerier kan inddrages efter behov.

Udvalgets arbejde skal afslutte sit arbejde medio 2018. Udvalget afrapporterer til

regeringen.