Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
2023473_0001.png
S E PT E M B E R 2 0 1 8
Et nyt og forbedret
arbejdsmiljø
Overvejelser og anbefalinger
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
Titel: Et nyt og forbedret arbejdsmiljø - Overvejelser og anbefalinger
Udgivet af: Ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen
År: 2018
Design og tryk: Kailow Graphic A/S
Fotos: Colourbox og iStock
Publikationen kan hentes på:
Beskæftigelsesministeriets hjemmeside (www.bm.dk)
ISBN nr: 87-91892-37-6
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0003.png
Indhold
Side
Indledning
Ekspertudvalgets anbefalinger
Økonomi og perspektiver på længere sigt
Ekspertudvalgets sammensætning og arbejde
5
6
8
10
Arbejdsmiljømål tættere på arbejdspladserne
Ekspertudvalget anbefaler
Baggrund for anbefalinger – analyse og overvejelser
13
13
15
En målrettet myndighedsindsats
Ekspertudvalget anbefaler
Baggrund for anbefalinger – analyse og overvejelser
21
21
24
En bedre og mere forståelig arbejdsmiljøregulering
Ekspertudvalget anbefaler
Baggrund for anbefalinger – analyse og overvejelser
29
29
31
Forskning, vidensproduktion og formidling tæt på arbejdspladserne
Ekspertudvalget anbefaler
Baggrund for anbefalinger – analyse og overvejelser
35
35
36
Noter
43
Kommissorium
45
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0004.png
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
Indledning
Ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen
har identificeret en række anbefalinger, som vil kunne for-
bedre arbejdsmiljøindsatsen på det danske arbejdsmarked.
Fælles for anbefalingerne er, at arbejdspladserne i højere grad
skal være omdrejningspunktet for arbejdsmiljøindsatsen.
Anbefalingerne falder inden for fire hovedområder.
For det første anbefaler ekspertudvalget, at regeringen og
arbejdsmarkedets parter med udgangspunkt i arbejdsplad-
serne og de konkrete problemer, der opleves, fastsætter
fælles mål for arbejdsmiljøet. Det skal fremme, at arbejds-
givere, ledere, medarbejdere og andre centrale aktører på
arbejdsmiljøområdet trækker i samme retning i arbejdet for
et godt arbejdsmiljø.
For det andet anbefaler ekspertudvalget, at Arbejdstilsynets
indsats i endnu højere grad skal målrettes de arbejdspladser,
der har den største risiko for arbejdsmiljøproblemer – færre
virksomheder, som ikke har problemer med arbejdsmiljøet,
skal have besøg, og flere virksomheder, som har problemer,
skal mødes med reaktioner. Samtidig skal Arbejdstilsynets
værktøjskasse udvides. Tilsynet skal fortsat give påbud, men
skal kunne tilbyde mere vejledning og indgå forpligtende
aftaler med de arbejdspladser, der vil arbejde for et bedre
arbejdsmiljø.
For det tredje anbefaler ekspertudvalget, at arbejdspladserne
får bedre hjælp til at anvende og efterleve arbejdsmiljøregule-
ringen. Arbejdsgiverne skal sørge for, at arbejdsforholdene er
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Det ansvar
bliver lettere at løfte, hvis reglerne er tilgængelige og forståe-
lige. Samtidig skal der skabes større økonomisk incitament til
at forebygge arbejdsmiljøproblemer.
Og for det fjerde anbefaler ekspertudvalget, at der udarbej-
des en klar strategi, der sætter retningen for den forskning og
viden, som bliver produceret på arbejdsmiljøområdet. Det
skal styrke, at der produceres viden de steder, hvor der mang-
ler viden om, hvordan arbejdsmiljøet påvirker helbredet, og
hvordan arbejdsmiljøproblemer bedst forebygges. Der skal
desuden udvikles bedre analyser og data om arbejdsmiljøet
– samtidig med at der skabes bedre sammenhæng mellem
forskningen og den indsats, der iværksættes.
Udvalgets anbefalinger skal ses i lyset af, at det har vist sig
svært at opnå fremgang på flere arbejdsmiljøområder. Fra
2012 til 2016 er der fx sket en stigning på ca. 17 pct. i andelen
af lønmodtagere, der rapporterer, at de i arbejdet er udsat
for psykiske belastninger som fx høje følelsesmæssige
krav, tidspres, mobning eller vold, og som samtidig oplever
symptomer på stress eller depression. I samme periode har
der været en stigning på ca. 15 pct. i andelen af lønmodtage-
re, der rapporterer, at de i deres arbejde er udsat for fysiske
belastninger, og som samtidig oplever smerter og træthed
efter arbejdet
i 1
.
Ligeledes udgjorde erhvervssygdomme som hudlidelser,
kræft og lungesygdomme, der ofte opstår som følge af ud-
sættelse for kemiske stoffer, næsten halvdelen af anerkendte
erhvervssygdomme i perioden fra 2012-2016
2
.
Tallene peger på, at udviklingen på centrale arbejdsmiljø-
områder går i den forkerte retning. Det er sket på trods af,
at det siden 2011 har været politisk prioriteret at nedbringe
andelen af psykisk og fysisk overbelastede.
Samtidig vil langt de fleste arbejdspladser det gode arbejds-
miljø. Det bekræftes bl.a. af en undersøgelse, som ekspertud-
valget har fået foretaget, som viser, at ledere og medarbejde-
re prioriterer arbejdsmiljøindsatsen, og at næsten halvdelen
har opprioriteret arbejdet med arbejdsmiljø de seneste år
3
.
Der er således grundlag for at gentænke og omlægge
arbejdsmiljøindsatsen.
5
| INDLEDNING
i Belastningen måles i et belastningsindeks udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og er udformet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen
”Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark”. Belastningsindekset opgør andelen af lønmodtagere, der rapporterer, at de er udsat for bestemte arbejdsmiljøpåvirkninger,
og samtidig har bestemte symptomer. Indekset kan ikke opgøre, hvor mange der er overbelastede i klinisk forstand. Det kan en spørgeskemaundersøgelse ikke
anvendes til.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0006.png
6
| INDLEDNING
EKSPERTUDVALGETS ANBEFALINGER
Ekspertudvalgets anbefalinger skal samlet bidrage til en mere
sammenhængende og virkningsfuld arbejdsmiljøindsats, der
i højere grad når ud på de enkelte arbejdspladser.
Arbejdsmiljømål tættere på arbejdspladserne
Ekspertudvalget vurderer, at arbejdspladsernes arbejdsmiljø-
problemer og indsats bør være udgangspunktet for en fælles
prioritering af målene for området.
Der blev i 2011 indgået en bred politisk aftale om at styrke
arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020. Aftalen udpeger tre pro-
blemområder, som skal prioriteres i arbejdsmiljøindsatsen. Det
drejer sig om alvorlige arbejdsulykker, der frem mod 2020
skal reduceres med 25 pct., samt psykiske og fysiske overbe-
lastninger, der i samme periode skal reduceres med 20 pct.
Målene for arbejdsmiljøindsatsen er politisk fastsat, hvilket bi-
drager til at sætte retning for myndighedsindsatsen. Men må-
lene skal i højere grad forankres blandt de andre centrale ak-
tører, der skal medvirke til at indfri dem. Samtidig er målene
meget overordnede, og det gør dem svære at navigere efter
på de enkelte arbejdspladser. Målene bidrager dermed ikke til
at sætte retning for den samlede arbejdsmiljøindsats.
Arbejdsmarkedets parter er tæt på arbejdspladserne, og vil
kunne kvalificere, at målene tager udgangspunkt i de proble-
mer og udfordringer, medarbejdere, ledere og arbejdsgivere
oplever. Derfor skal arbejdsmarkedets parter inddrages i fast-
sættelsen af og opfølgningen på målene for arbejdsmiljøet.
Det skal samtidig afspejles i de fælles mål, at der er meget
store forskelle på arbejdsmiljøproblemer på tværs af bran-
cher. I nogle brancher kan der være væsentlige problemer
med det fysiske arbejdsmiljø som fx tunge løft, mens der i
andre brancher kan være store problemer med det psykiske
arbejdsmiljø som følge af fx vold eller trusler om vold.
Målene skal derfor omsættes på brancheniveau af arbejds-
markedets parter i Arbejdsmiljørådet. Det skal gøre målene
relevante for arbejdsgivere, ledere og medarbejdere og andre
aktører i arbejdsmiljøindsatsen samt gøre aktørerne opmærk-
somme på risikoområder i brancherne.
Endelig skal de enkelte arbejdspladser, hvor indsatsen skal
drives og resultaterne skabes, have bedre værktøjer til at
arbejde med arbejdsmiljøet.
lede arbejdsmiljøindsats. Det aftales også, hvordan
der følges op på målene.
2. Arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet om-
sætter – i dialog med Branchefællesskaberne for
Arbejdsmiljø – de fælles nationale mål til branche-
niveau ved at opstille konkrete måltal, herunder
eventuelle progressionsmål eller konkrete modeller.
Arbejdsmiljørådet følger ligeledes op på indfrielsen
af måltallene.
3. Alle arbejdsmiljøaktører skal understøtte, at arbejds-
pladserne kan skabe gode resultater. Samtidig skal
arbejdspladserne have bedre rammer og forudsæt-
ninger for at arbejde med arbejdsmiljøet.
En målrettet myndighedsindsats
Ekspertudvalget vurderer, at der er behov for at indrette
Arbejdstilsynets myndighedsindsats på en bedre måde, som
i højere grad end i dag tager højde for, at såvel arbejdspladser
som arbejdsmiljøproblemer er forskellige.
I dag udtager Arbejdstilsynet de arbejdspladser, der har
størst risiko for arbejdsmiljøproblemer, til risikobaseret tilsyn.
Arbejdstilsynet finder dog kun materielle arbejdsmiljøproble-
mer hos en fjerdedel af de ca. 10 pct. af landets arbejdsplad-
ser, som udtages til risikobaseret tilsyn.
Samtidig har Arbejdstilsynet ofte svært ved at afdække og
dokumentere komplekse arbejdsmiljøproblemer. Det gælder
fx på det psykiske område, hvor det kan være vanskeligt at af-
dække arbejdsmiljøproblemer i et omfang, der i givet fald kan
føre til påbud. Der træffes i dag kun få afgørelser om psykisk
arbejdsmiljø. Dette på trods af, at knap 17 pct. af lønmodta-
gere i 2016 rapporterer, at de er udsat for psykisk belastning,
og at de oplever symptomer på stress eller depression
4
. Det
samme gælder belastninger af muskel-skelet, hvor der er
meget begrænset sammenhæng mellem de brancher, hvor
arbejdspladserne får flest afgørelser, og de brancher, der
ifølge undersøgelser har de største udfordringer med netop
belastning af muskel-skelet.
Tilsynsindsatsen skal fortsat fokusere på arbejdspladser med
høj risiko for arbejdsmiljøproblemer, men arbejdspladser-
ne skal udvælges mere præcist. Der er derfor behov for at
videreudvikle den model, der udvælger arbejdspladser til
tilsyn, og datagrundlaget herfor, så der opnås mere præ-
cise informationer om de konkrete arbejdspladsers risiko
for arbejdsmiljøproblemer og dermed et bedre udtag af
arbejdspladser. Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder over for
arbejdspladserne bør derudover udvides, så tilsynet i højere
grad kan understøtte, at også mere komplekse og sammen-
satte arbejdsmiljøproblemer håndteres på arbejdspladserne.
Ekspertudvalget anbefaler:
1. Regeringen og arbejdsmarkedets parter aftaler i
fællesskab prioriterede nationale mål for arbejds-
miljøindsatsen, der skal sætte retning for den sam-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0007.png
Det er afgørende, at arbejdspladser, som overtræder arbejds-
miljøloven, fortsat kan mødes med kontrol og påbud. Men
påbud skal kunne suppleres med tilbud om mere vejledning
og dialog, som skal hjælpe arbejdspladsen til at løse det
konstaterede problem. Det skal sikre en bedre og længere-
varende effekt af tilsynet og påbuddet.
Samtidig skal arbejdspladser have mulighed for at indgå for-
pligtende aftaler med Arbejdstilsynet om at løse et konkret
arbejdsmiljøproblem og forbedre arbejdsmiljøet. Aftalerne
skal understøtte, at arbejdspladsen indgår i et forløb, hvor ar-
bejdsmiljøproblemet håndteres i organisationen som helhed
og ikke alene, hvor problemet er identificeret, som det ofte
gør sig gældende med påbud. På den måde vil løsningen på
et arbejdsmiljøproblem kunne spredes til andre relevante
steder på arbejdspladsen, fx på tværs af afdelinger eller med-
arbejdergrupper.
Endelig skal tilsynet suppleres af en styrket forebyggende
og proaktiv kommunikationsindsats, der skal nå en bredere
gruppe arbejdspladser, herunder også de arbejdspladser, der
ikke er udtaget til tilsyn. Arbejdstilsynet kan desuden gen-
nemføre koordinerede brancherettede indsatser fx i samar-
bejde med Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø.
8. Der skal gennemføres koordinerede indsatser
rettet mod konkrete udfordringer over for udvalgte
brancher, så centrale aktører på arbejdsmiljøområdet
trækker i samme retning og sammen kan opnå en
større virkning af indsatsen.
9. Arbejdstilsynets kommunikationsindsats skal i langt
højere grad end i dag være proaktiv, målrettet og
differentieret i forhold til arbejdspladsernes forskelli-
ge behov, og der skal udvikles digitale løsninger, der
understøtter arbejdspladsernes eget arbejdsmiljøar-
bejde.
7
| INDLEDNING
Bedre regelefterlevelse og mere forståelige regler
Ekspertudvalget vurderer, at det er afgørende, at arbejds-
givere og ledere kan sætte en klar og meningsfuld retning for
arbejdspladsen. Det er også én af konklusionerne i Ledelses-
kommissionens rapport fra juni 2018
5
. Det gælder ikke mindst
for arbejdsmiljøet, hvor ledere spiller en afgørende rolle.
Det er derfor en udfordring for arbejdsmiljøet, at arbejdsgive-
re, ledere og medarbejdere kan opleve at mangle viden om
arbejdsmiljøreglerne, bl.a. fordi det er vanskeligt at finde frem
til de relevante regler på området, og fordi reglerne – og ikke
mindst hensigten med dem – kan være svære at forstå. Det
gælder fx for det psykiske arbejdsmiljø, hvor det kan være
vanskeligt at gennemskue, hvilke krav arbejdspladsen skal
opfylde.
Der skal være bedre mulighed for at anvende og efterleve
arbejdsmiljøreglerne. Derfor bør de gældende regler om
de formelle arbejdsmiljøkrav og reglerne om det psykiske
arbejdsmiljø skrives ind i selvstændige bekendtgørelser, så
det bliver tydeligere, hvilke krav der gælder.
Reglerne skal samtidig være lettilgængelige og formidles på
en måde, der kan inspirere til en forebyggende adfærd på ar-
bejdspladserne. Det kan blandt andet ske gennem en bedre
opbygning og strukturering af Arbejdstilsynets hjemmeside,
hvor man i dag kan søge i de over 100 gældende bekendt-
gørelser og flere end 200 vejledninger, men ikke gå direkte
fra et arbejdsmiljøproblem til de relevante vejledninger og
bekendtgørelser.
Derudover skal sanktioner for overtrædelse af arbejdsmiljø-
loven i højere grad understøtte, at arbejdsgiverne prioriterer
det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.
Ekspertudvalget anbefaler:
4. Der skal udvikles en forbedret risikomodel, som kan
føre til en mere præcis udvælgelse af de arbejds-
pladser, der udtages til tilsyn. Modellen skal samtidig
bidrage til at kvalificere tilsynsbesøg og kommunika-
tionsindsatser til arbejdspladserne. Arbejdstilsynet
skal fortsat følge op på alle relevante klager.
5. Arbejdstilsynets påbud for overtrædelser af arbejds-
miljøloven skal suppleres af tilbud om dialog og
vejledning.
6. Arbejdspladser, der på baggrund af et konkret
arbejdsmiljøproblem vil gøre en ekstra indsats for
arbejdsmiljøet, skal have mulighed for at indgå
aftaleforløb med Arbejdstilsynet om forbedring af
arbejdsmiljøet og løsning af arbejdsmiljøproblemet.
Ordningen skal følges tæt og evalueres. Hvis det
konstateres, at ordningen ikke har den ønskede
virkning, skal den justeres.
7. Et påbud om rådgivning ændres til et kompeten-
cepåbud, så der i højere grad kan tages højde for
arbejdspladsernes forskellige behov for løsninger.
Det betyder, at påbuddet skal handle om, at arbejds-
pladserne skal anvende den nødvendige sagkund-
skab på området enten ved opbygning og anven-
delse af egne kompetencer eller ved indhentning af
ekstern rådgivning.
Ekspertudvalget anbefaler:
10. Reglerne om de formelle arbejdsmiljøkrav, som
fremgår af ”Bekendtgørelse om samarbejde om
sikkerhed og sundhed” samt ”Bekendtgørelse om
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0008.png
8
| INDLEDNING
arbejdets udførelse”, skal samles i én bekendtgørel-
se, så der bliver mere klarhed om reglerne.
11. Reglerne for det psykiske arbejdsmiljø skal skrives
ind i en bekendtgørelse, så det bliver tydeligere, hvad
der er gældende regler for forebyggelse af risici i det
psykiske arbejdsmiljø.
12. Der skal udvikles nye og bedre muligheder for ud-
dannelse i psykisk arbejdsmiljø til ledere, så kompe-
tencer inden for psykisk arbejdsmiljø styrkes.
13. Der skal udvikles en ny form for regelformidling i
Arbejdstilsynet, der gør det lettere for arbejdsgivere,
ledere, medarbejdere og arbejdsmiljørepræsentan-
ter at finde og anvende relevante regler og vejled-
ningsmateriale ved at tage udgangspunkt i arbejds-
pladsernes forskellige behov for viden.
14. Arbejdsgivere skal betale et fast beløb, når et opføl-
gende tilsyn på grund af gentagne alvorlige overtræ-
delser af arbejdsmiljøloven inden for to år fører til
forbud eller strakspåbud ved betydelig fare inden for
samme eller lignende område.
15. Bøderne for overtrædelser af arbejdsmiljøloven med
alvorlige konsekvenser samt bøderne for gentagne
grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven skal skær-
pes yderligere.
Samtidig oplever man på nogle arbejdspladser, at det er
vanskeligt at finde relevant og handlingsorienteret viden om
arbejdsmiljø og indsatser. Udfordringen er bl.a., at de mange
aktørers vidensformidling i nogen udstrækning fremstår
ukoordineret og fragmenteret.
En mere strategisk prioritering på området skal sikre mere vi-
den om sammenhænge mellem arbejdsmiljø og helbred, de
forhold på arbejdspladsen, der får arbejdsmiljøproblemerne
til at opstå, og om, hvordan problemerne bedst kan forebyg-
ges og begrænses gennem arbejdsmiljøaktørernes indsatser.
Der skal samtidig i højere grad tænkes på tværs af sektorer og
forskningsmiljøer, når der genereres viden.
Det skal derudover være klart for den enkelte arbejdsgiver, le-
der og medarbejder, hvor man skal gå hen for at få viden om
arbejdsmiljøemner. Der er således behov for at se på opgave-
og ansvarsfordelingen i formidlingsindsatsen, så aktørerne
trækker i samme retning i opgaveløsningen, og så der sikres
mindre overlap mellem de forskellige aktørers indsatser.
Ekspertudvalget anbefaler:
16. Beskæftigelsesministeriet skal i samarbejde med
forskningsmiljøer og arbejdsmarkedets parter udar-
bejde en national strategi for forskning i arbejdsmiljø.
17. Analyser og datagrundlag på arbejdsmiljøområdet
skal udnyttes til bedre at kunne måle effekter af
indsatsen.
18. Formidlingsindsatsen skal være mere sammenhæn-
gende med en klar rollefordeling mellem aktørerne.
Ekspertudvalget har samtidig noteret sig, at regeringen har
igangsat et arbejde, der skal føre til bedre og enklere arbejds-
miljøregler, og udvalget har derfor valgt ikke at komme med
konkrete anbefalinger til regelforenklinger.
Forskning, vidensproduktion og formidling
tæt på arbejdspladserne
Ekspertudvalget vurderer, at der er behov for en prioritering
af forskningsindsatsen og vidensproduktionen for at udfylde
de områder, hvor der i dag mangler viden.
Meget af den eksisterende viden og forskning har fokus på,
hvordan forskellige arbejdsmiljøproblemer kan påvirke med-
arbejdernes helbred. Men mange arbejdsmiljøproblemer
er komplekse, og arbejdsmiljøet ændres, efterhånden som
arbejdsmarkedet og teknologien udvikler sig. Der er derfor
behov for solid forskning, som afdækker årsagssammenhæn-
ge mellem arbejdsmiljø og helbred, så indsatsen kan rettes
mod de væsentlige problemer.
Der mangler viden om, hvordan arbejdspladserne kan fore-
bygge komplekse arbejdsmiljøproblemer, og om effekten
af bl.a. Arbejdstilsynets, Branchefællesskaberne for Arbejds-
miljøs og arbejdsmiljørådgiveres indsats. Det har konsekven-
ser for indsatsen og muligheden for at sætte ind, før proble-
merne vokser sig store.
ØKONOMI OG PERSPEKTIVER
PÅ LÆNGERE SIGT
Ekspertudvalget er blevet bedt om at komme med anbefalin-
ger til en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats, der samlet set
er neutrale for de offentlige finanser og arbejdsudbuddet, og
som understøtter en stabil økonomisk ramme for arbejdsmil-
jøindsatsen fremadrettet.
Ekspertudvalget har således påtaget sig den opgave at udre-
de og vurdere den nuværende indsats med henblik på med
et sæt af anbefalinger at opnå større gennemslag for et bedre
arbejdsmiljø finansieret inden for den samme økonomiske
ramme.
Beskæftigelsesministeriet har lagt til grund for de økonomi-
ske beregninger af ekspertudvalgets anbefalinger, at Arbejds-
tilsynet med en mere målrettet myndighedsindsats i højere
grad vil kunne identificere de arbejdspladser, der har risiko
for arbejdsmiljøproblemer, og som dermed skal udtages til
tilsyn.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0009.png
I 2017 besøgte Arbejdstilsynet ca. 14.400 arbejdspladser
på de risikobaserede tilsyn. Heraf havde knap hver fjerde
arbejdsplads problemer med arbejdsmiljøet. Med den
foreslåede målretning af tilsynet gennem inddragelse af
flere og nye data i en ny udvælgelsesmodel skønnes det, at
Arbejdstilsynet fremover vil finde arbejdsmiljøproblemer på
4 ud af 10 besøgte arbejdspladser i forbindelse med det nye
risikobaserede tilsyn.
En større træfsikkerhed i tilsynet vil indebære et fald i antallet
af besøgte arbejdspladser, hvor der ikke konstateres arbejds-
miljøproblemer. Det skønnes, at Arbejdstilsynet med den
nye udvælgelsesmodel i forhold til 2017 vil besøge ca. 3.500
færre arbejdspladser, som ikke har problemer i arbejds-
miljøet. Antallet af arbejdspladser, der vil få besøg af Arbejds-
tilsynet som følge af det nye risikobaserede tilsyn, forventes
samtidig reduceret med samlet omkring 1.800 i forhold til
niveauet i 2017
ii
.
Derudover skønner Beskæftigelsesministeriet, at ekspert-
udvalgets anbefaling om en mere målrettet myndigheds-
indsats i Arbejdstilsynet vil medføre, at Arbejdstilsynet
fremover identificerer flere arbejdsmiljøproblemer end i dag,
hvilket enten vil medføre afgørelser eller aftaleforløb. Konkret
forventes tilsammen ca. 1.600 flere afgørelser og aftale-
forløb end det antal afgørelser, der blev i givet i 2017, heraf
forventes ca. 600 at være aftaleforløb, og ca. 1.000 at være
afgørelser.
Tabel 1 viser Beskæftigelsesministeriets vurdering af de
økonomiske konsekvenser for de offentlige finanser af
ekspertudvalgets anbefalinger. Det vurderes, at der vil være
udgifter forbundet med at implementere anbefalingerne,
særligt anbefalingerne om en mere målrettet myndigheds-
indsats, som bl.a. vil kræve, at der udvikles nye og mere
træfsikre it-systemer. På sigt vil merprovenuet dog overstige
merudgifterne, og økonomien vil således balancere.
9
| INDLEDNING
Tabel 1.
Oversigt over økonomien som følge af Ekspertudvalgets forslag (mio. kr.)
År 1
År 2
År 3
År 4
År 5
Merudgifter for det offentlige
Arbejdsmiljømål tættere på arbejdspladsen
En målrettet myndighedsindsats
En bedre og mere forståelig arbejdsmiljøregulering
Forskning, vidensproduktion og formidling tæt på
arbejdspladserne
Merprovenu for det offentlige
En bedre og mere forståelig arbejdsmiljøregulering
Omprioritering af analyse- og opfølgningsarbejde
Samlede konsekvenser for det offentlige
19,7
2,5
13,9
1,1
2,3
6,4
0,0
6,4
13,3
19,7
2,5
13,9
1,1
2,3
16,6
11,7
4,9
3,1
16,5
1,4
13,3
0,9
1,0
18,1
16,7
1,4
-1,6
12,1
1,4
8,9
0,9
1,0
19,5
19,1
0,4
-7,4
12,1
1,4
8,9
0,9
1,0
19,5
19,1
0,4
-7,4
ii Der er lagt tekniske beregninger til grund for antagelserne. De tekniske beregninger er baseret på antagelser om hitrate i den nye model samt bevillingsniveau,
omkostningsniveau, antal virksomhedstimer, tidsanvendelse, medarbejderfordeling mv. i Arbejdstilsynet i 2017. De tekniske beregninger er baseret på et niveau for
virksomhedstimer for den nye tilsynsmodel svarende til de anvendte virksomhedstimer til risikobaserede tilsyn i 2017.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
10
| INDLEDNING
Der kan være store omkostninger forbundet med en
arbejdsulykke eller en arbejdsrelateret sygdom. Det gælder
ikke mindst for den enkelte medarbejder, der kan miste sit
indkomstgrundlag, men også for arbejdspladsen og for sam-
fundet. En arbejdsulykke eller arbejdsrelateret sygdom kan
bl.a. medføre tab af produktivitet på arbejdspladsen, udgifter
til løn under sygdom og til oplæringen af nye medarbejdere
samt evt. udgifter til arbejdsskadeerstatning. Derudover kan
der være offentlige udgifter forbundet med sygedagpenge
og behandling i sundhedsvæsnet.
Ekspertudvalget har i sit arbejde belyst, at både arbejdsulyk-
ker samt fysiske og psykiske belastninger kan have betydning
for bl.a. sygefraværet. Finansministeriet har i rapporten ”Vækst
og velstand 2025” fra 2017 beregnet, at en reduktion af
sygefraværet i både den private og offentlige sektor med én
dag pr. fuldtidsperson vil øge arbejdsudbuddet med omkring
7.000 fuldtidspersoner
6
. Ekspertudvalget vurderer, at udval-
gets anbefalinger samlet set vil sikre en bedre forebyggelse
af arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladserne, og at anbe-
falingerne dermed alt andet lige vil være forbundet med et
samfundsøkonomisk potentiale.
Perspektiver på længere sigt
Ekspertudvalget accepterer, at det i forbindelse med udform-
ningen af udvalgets kommissorium politisk er prioriteret,
at ekspertudvalgets anbefalinger skal være neutrale for de
offentlige finanser.
Blandt udvalgets medlemmer er der dog den opfattelse, at
der vil kunne realiseres yderligere forbedringer af arbejdsmil-
jøet ved at tilføre økonomi til flere af indsatserne.
Såfremt der i forbindelse med politiske drøftelser er et ønske
om at øge den økonomiske ramme for den samlede arbejds-
miljøindsats, vil udvalgets medlemmer alle kunne anerkende,
at midler anvendes til etablering af en ordning, der støtter
små virksomheders adgang til at anvende professionel ar-
bejdsmiljørådgivning. En sådan ordning kan ikke umiddelbart
etableres inden for den nuværende økonomiske ramme.
DA og LO med tilslutning fra FTF er i øvrigt enige om følgen-
de anbefalinger:
”Støtte til arbejdsmiljørådgivning
DA og LO er enige om at anbefale, at der etableres en pulje
på 100 mio. kr. årligt, finansieret af statslige midler (Fore-
byggelsesfonden), med henblik på at understøtte mindre
virksomheders brug af arbejdsmiljørådgivning.
Midlerne kan bl.a. bruges til at etablere en refusionsordning til
arbejdsmiljørådgivning målrettet mindre private og offentlige
virksomheder med op til 50 ansatte, som har et rådgivnings-
behov.
Støtten ydes med krav om delvis egenfinansiering. Ordnin-
gen kan suppleres med, at Arbejdstilsynet og arbejdsmar-
kedets parter i regi af BFA kan få til opgave at understøtte
mindre virksomheders motivation for brug af arbejdsmil-
jørådgivning f.eks. ved at vejlede om rådgivningsbehov i
forbindelse med målrettede, koordinerede indsatser.
Initiativet evalueres efter tre år.
Tilbageførsel af 50,4 mio. kr. til partsindsatsen
Med henblik på at styrke parternes arbejdsmiljøindsats i
forhold til virksomhederne er DA og LO enige om at foreslå
§ 68, stk. 7 i arbejdsmiljøloven ophævet. Det fremgår heraf,
at 50,4 mio. kr., der årligt opkræves til parternes arbejdsmil-
jøindsats, tilfalder staten. Bestemmelsen blev indsat i loven
som en del af den politiske aftale om genopretning af dansk
økonomi fra 2010.
Udmøntning af ekspertudvalgets anbefalinger
DA og LO er enige om, at ovenstående anbefalinger sam-
men med de øvrige anbefalinger fra ekspertudvalget, som
der måtte blive enighed om, udgør en samlet pakke og en
helhed, som parterne i fællesskab vil arbejde loyalt for i det
efterfølgende tekniske og politiske arbejde. Parterne vil ikke
bringe yderligere forslag i spil i den videre politiske proces om
udmøntning af ekspertudvalgets anbefalinger.
LO forbeholder sig dog retten til fortsat at arbejde for en
permanent øget bevilling til Arbejdstilsynet.”
EKSPERTUDVALGETS SAMMENSÆTNING OG
ARBEJDE
Regeringen nedsatte i juli 2017 et ekspertudvalg til at gen-
tænke arbejdsmiljøindsatsen og komme med anbefalinger til
en ny og forbedret indsats. Ekspertudvalget fik til opgave at
komme med anbefalinger til en arbejdsmiljøindsats, der skal
understøtte
• En arbejdsmiljøindsats og -regulering, som er baseret på
viden om, hvad der virker, og understøtter effekt til gavn
for ansatte og virksomheder.
• En omkostningseffektiv arbejdsmiljøindsats, som er mål-
rettet de alvorligste arbejdsmiljøudfordringer.
• At virksomheder og ansatte har relevant viden om fore-
byggelse af arbejdsmiljøudfordringer og incitament til at
agere herpå.
Ekspertudvalgets kommissorium fremgår sidst i rapporten.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0011.png
11
| INDLEDNING
Ekspertudvalget er sammensat af en formand og otte øvrige
medlemmer, der udgøres af fire sagkyndige og fire repræsen-
tanter fra arbejdsmarkedets parter:
• Pia Gjellerup (formand), centerleder, Center for Offentlig
Innovation
• Kåre Christensen, seniorarbejdsmiljøchef, NCC
• Henrik Kolstad, professor, overlæge, Institut for Klinisk
Medicin – Arbejdsmedicin, Aarhus Universitet
• Lene Falgaard Eplov, forskningsoverlæge, Psykiatrisk
Center København, Region Hovedstadens Psykiatri
• Per Tybjerg Aldrich, markeds- og projektchef, NIRAS Joblife
• Morten Skov Christiansen, næstformand, LO
• Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør, Dansk
Arbejdsgiverforening
• Bente Sorgenfrey, formand, FTF
• Kristian Heunicke, direktør, Kommunernes Landsforening
Ekspertudvalget har afsluttet sit arbejde i september 2018.
Ekspertudvalget har i perioden september 2017 til august
2018 afholdt 15 møder. Ekspertudvalget har i sit arbejde ind-
draget den nyeste viden på området, igangsat en række ana-
lyser og inddraget viden fra andre sektorer og andre lande.
Endvidere har ekspertudvalget gjort brug af eksterne oplægs-
holdere og besøgt en række virksomheder og institutioner.
Ekspertudvalgets arbejde har således taget udgangspunkt i
den nyeste viden på området og praksisnære erfaringer med
arbejdspladsernes arbejdsmiljøindsats.
Ekspertudvalget har været bistået af et sekretariat i Beskæf-
tigelsesministeriet med deltagelse af repræsentanter for
Finansministeriet.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0012.png
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0013.png
Arbejdsmiljømål
tættere på
arbejdspladserne
Forudsætningen for at få succes med at skabe en samlet og
virkningsfuld indsats i arbejdsmiljøarbejdet er, at de nationale
arbejdsmiljømål, der i dag er politisk fastsat, i højere grad
forankres blandt de centrale aktører, der skal medvirke til at
indfri dem. Det skal understøtte en fælles forståelsesramme
og et fælles ejerskab til arbejdsmiljøindsatsen på tværs af det
politiske niveau og de centrale arbejdsmarkedsaktører.
Arbejdsmarkedets parter er tæt på arbejdspladserne, hvor
det gode arbejdsmiljø skabes, og har en stærk interesse i, at
det er sundt og sikkert at gå på arbejde. Derfor skal arbejds-
markedets parter inddrages i et forpligtende samarbejde
om fastsættelsen af og opfølgningen på målene for arbejds-
miljøet.
Samtidig skal målene være vedkommende og handlings-
orienterede. Det indebærer, at de afspejler arbejdsmiljø-
problemernes forskellige karakter og mulighederne for at
håndtere dem. Det skal gøre målene relevante for arbejds-
givere, ledere og medarbejdere og øvrige aktører i arbejds-
miljøindsatsen samt gøre aktørerne opmærksomme på
risikoområder i brancherne.
Endelig skal arbejdsgivere, ledere og medarbejdere have
bedre forudsætninger for at engagere sig i den forebyggende
arbejdsmiljøindsats. Det er i sidste ende på arbejdspladserne,
at indsatsen skal drives, og resultaterne skal skabes. Det kræ-
ver, at flere arbejdspladser integrerer og prioriterer arbejds-
miljøarbejdet som en del af den daglige drift.
13
| ARBEJDSMILJØMÅL TÆTTERE PÅ ARBEJDSPLADSERNE
EKSPERTUDVALGET ANBEFALER
1. Fælles nationale mål aftales mellem
regeringen og arbejdsmarkedets parter
Regeringen og arbejdsmarkedets parter aftaler i fælles-
skab prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsat-
sen, der skal sætte retning for den samlede arbejds-
miljøindsats. Det aftales også, hvordan der følges op på
målene.
Arbejdsmarkedets parter skal tage øget medansvar for
arbejdsmiljøindsatsen i Danmark. Anbefalingen indebærer
derfor, at regeringen og arbejdsmarkedets parter i fællesskab
aftaler nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen og fastlæg-
ger, hvad der skal prioriteres i indsatsen, herunder fx særlige
fokusområder, problemer eller brancher.
Det bør i den forbindelse også aftales, hvordan arbejds-
markedets parter hver især vil arbejde for at gøre målene til
virkelighed på arbejdspladserne, og hvordan der skal følges
op på målene, ligesom Arbejdstilsynet gennem myndigheds-
indsatsen kan bidrage til at indfri målene.
Aftalen mellem regeringen og parterne skal bidrage til at
sætte klar retning for og prioritere arbejdsmiljøindsatsen og
understøtte, at arbejdsmiljømålene prioriteres af alle parter.
2. Konkrete måltal på brancheniveau
Arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet omsætter
– i dialog med Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø –
de fælles nationale mål til brancheniveau ved at opstille
konkrete måltal, herunder eventuelle progressionsmål
eller konkrete modeller. Arbejdsmiljørådet følger ligele-
des op på indfrielsen af måltallene.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0014.png
14
| ARBEJDSMILJØMÅL TÆTTERE PÅ ARBEJDSPLADSERNE
Der skal fastsættes konkrete måltal, herunder eventuelle pro-
gressionsmål eller konkrete modeller på brancheniveau, der
tager udgangspunkt i de fælles nationale mål. Det skal under-
støtte, at målene afspejler branchernes væsentligste arbejds-
miljøproblemer og opleves vedkommende for arbejdsplad-
serne. Det skal også hjælpe de enkelte arbejdspladser til at
blive opmærksomme på risici eller udfordringer i branchen.
Samtidig vil det give arbejdsmiljøaktørerne bedre anvisninger
til, hvilke områder der skal prioriteres i indsatsen, og hvordan
de skal bidrage til at understøtte de nationale mål.
Arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet har med deres
branchekendskab den fornødne viden om de branchespeci-
fikke udfordringer og er derfor de nærmeste til at omsætte
de fælles nationale mål til brancherettede måltal. Fastsæt-
telsen skal ske efter indstilling fra Branchefællesskaberne for
Arbejdsmiljø. Arbejdsmiljørådet vil herudover skulle tage stil-
ling til, hvordan målene konkret fastsættes på brancheniveau,
samt hvordan rådet vil følge op på, om målene er indfriet.
De brancherettede måltal, herunder eventuelle progressions-
mål eller konkrete modeller, vil afspejle arbejdsmarkedets
parters ambition for og prioritering af deres indsats for
arbejdsmiljøet i brancherne. Arbejdstilsynet og Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø understøtter fastsættelsen
af målene med viden og data.
Derudover skal arbejdspladserne have gode redskaber til at
arbejde med arbejdsmiljøet. Her kan den lovpligtige arbejds-
pladsvurdering (APV’en) med fordel etableres som en digital
løsning, så det bliver lettere for den enkelte arbejdsplads at
lave sin arbejdspladsvurdering og hente den vejledning og
viden, som arbejdspladsen kan have behov for.
Endelig kan AMO-systemet potentielt spille en mere aktiv rol-
le i det lokale arbejdsmiljøarbejde. Der er med den politiske
aftale fra 2015 om en styrket arbejdsmiljøindsats planlagt
en evaluering af AMO-systemet. Der skal derfor nedsættes
et udvalg bestående af eksperter, arbejdsmarkedets parter
og Beskæftigelsesministeriet, som bl.a. med udgangspunkt i
evalueringen skal drøfte potentialet for et forbedret AMO-
system.
Figur 1 sammenfatter ekspertudvalgets oplæg til udmønt-
ning af arbejdsmiljømålene.
Figur 1.
Model for udmøntning af de fælles arbejdsmiljømål
Niveau
Funktion
Nationalt
Nationale mål
Nationale mål aftales mellem regeringen
og arbejdsmarkedets parter, som sætter
retning for og prioriterer den samlede
indsats for alle aktører
Målene baseres på solidt videns- og
analysegrundlag
3. Udmøntning af målene på
arbejdspladserne
Alle arbejdsmiljøaktører skal understøtte, at arbejdsplad-
serne kan skabe gode resultater. Samtidig skal arbejds-
pladserne have bedre rammer og forudsætninger for at
arbejde med arbejdsmiljøet.
Målene på nationalt niveau og brancheniveau bidrager til at
sætte en fælles ambition for et bedre arbejdsmiljø. Men hvis
ambitionerne skal omsættes til handling, kræver det, at alle
arbejdsmiljøaktører arbejder for at realisere dem.
Sagkundskab er en vigtig løftestang til at skabe et godt ar-
bejdsmiljø. Arbejdspladser skal derfor anvende den sagkund-
skab, som der er behov for med henblik på at løse konkrete
arbejdsmiljøproblemer eller udvikle arbejdet med arbejdsmil-
jøet, jf. arbejdsmiljølovens § 12. Det bør derfor være tydelige-
re, hvor arbejdspladser kan søge ekstern rådgivning, og der
bør være fokus på at motivere særligt de små arbejdspladser
til at opsøge den fornødne sagkundskab til at løse opgaven.
Samtidig bør Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø have
fokus på, at de brancherettede mål omsættes til handling
og resultater ude på arbejdspladserne, ligesom arbejdsmar-
kedets parter løbende kan aftale målrettede initiativer for at
understøtte arbejdspladsernes egen indsats.
Branche
Måltal
Arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljø-
rådet fastsætter specifikke måltal, herunder
eventuelle progressionsmål eller konkrete
modeller på brancheniveau
Målene baseres på solidt videns- og
analysegrundlag
Arbejdsplads
Forankring
De brancherettede mål hjælper arbejds-
pladserne til at blive opmærksomme på
risici i branchen og dermed til, at arbejds-
pladsernes forebyggende indsats kan bi-
drage til at indfri branchespecifikke måltal
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0015.png
Proces for fastsættelse og udmøntning af
nationale mål
Konkret kan processen for aftalen om nationale mål og
fastlæggelse af måltal, herunder procesmål eller konkrete
modeller på brancheniveau, forløbe som følger:
• Regeringen inviterer fx hvert tredje år arbejdsmarke-
dets parter til drøftelser om prioriterede nationale
mål for den samlede arbejdsmiljøindsats. Der vil
løbende være en opfølgning på målene samt på
udviklingen i arbejdsmiljøproblemer og -indsatsen.
• Arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet fastsæt-
ter på baggrund af de nationale mål – i dialog med
Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø – inden for fx
seks måneder konkrete måltal, herunder eventuelle
progressionsmål eller konkrete modeller på branche-
niveau, og følger regelmæssigt op på indfrielsen af
måltallene.
• Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø understøtter
de brancherettede mål ude på arbejdspladserne med
vejledning og målrettet indsats, ligesom arbejds-
markedets parter løbende kan aftale målrettede
initiativer for at understøtte arbejdspladsernes egen
indsats.
Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø stiller et videns- og datagrundlag til rådig-
hed for drøftelserne mellem regeringen og parterne og
for organisationernes formulering og opfølgning på de
nationale og brancherettede mål. Dette skal udvikles
over tid, i takt med at mere viden og evidens om arbejds-
miljøproblemer og virkemidler etableres.
Det har dog indtil nu ikke været muligt at indfri aftalens am-
bitioner. En status for alvorlige arbejdsulykker viser, at antallet
af anmeldte alvorlige arbejdsulykker er faldet med 15 pct. i
perioden 2012-2015
iii 7
.
Imidlertid viste midtvejsevalueringen af 2020-strategien, at
der i perioden 2012-2016 har været en stigning på ca. 17 pct.
i andelen af lønmodtagere, der rapporterer, at de i arbejdet er
udsat for psykiske belastninger som fx høje følelsesmæssige
krav, tidspres, mobning eller vold, og som samtidig oplever
symptomer på stress eller depression. Evalueringen viste
ligeledes en stigning på ca. 15 pct. i andelen af lønmodta-
gere, som rapporterer, at de i arbejdet er udsat for fysiske
belastninger og samtidig oplever smerter og træthed efter
arbejdet
iv 8
.
Kemisk arbejdsmiljø har ikke været et af de tre prioriterede
arbejdsmiljøområder i 2020-strategien, og der er i dag be-
grænset viden om, hvor udbredt risikofaktorerne på området
er, samt hvordan arbejdsmiljøet på området har udviklet
sig. Opgørelser over anerkendte erhvervssygdomme viser,
at næsten halvdelen af alle anerkendte erhvervssygdomme
i perioden 2012-2016 skyldes hudlidelser, kræft og lunge-
sygdomme, der ofte følger af udsættelse af kemisk påvirk-
ning. Samtidig viser sager om arbejde med kemikalier som fx
kemikaliet epoxy, at der er behov for viden om håndtering af
farlige kemikalier.
De nuværende mål er ikke velegnede til at sikre
fremskridt i indsatsen
Ekspertudvalget vurderer, at de nuværende mål er svære at
styre efter, fordi de ikke er tilstrækkeligt målrettede, vedkom-
mende og forpligtende for arbejdsmiljøaktørerne og de
enkelte arbejdspladser.
Det er i høj grad den enkelte arbejdsplads, der kan og skal
skabe det gode arbejdsmiljø, og som har mulighed for at
realisere målene. Kendskabet til de nationale mål på arbejds-
pladserne er imidlertid begrænset. I en spørgeskemaundersø-
gelse foretaget for ekspertudvalget svarer kun en ud af otte
af de adspurgte medarbejder- og ledelsesrepræsentanter,
at de kender arbejdsmiljømålene
9
. Målene er dermed ikke
forankret hos de aktører, der står først for i forhold til at skabe
resultater og forandringer i arbejdsmiljøet.
Målene er samtidig formuleret på et meget overordnet ni-
veau, og de tre prioriterede områder, arbejdsulykker, psykisk
15
| ARBEJDSMILJØMÅL TÆTTERE PÅ ARBEJDSPLADSERNE
BAGGRUND FOR ANBEFALINGER
– ANALYSE OG OVERVEJELSER
Der sker ikke tilstrækkeligt fremskridt i arbejdsmiljøet
Der blev i 2011 indgået en bred politisk aftale om at styrke
arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020. Det fremgår af aftalen, at
inden udgangen af 2020 skal:
• Antallet af alvorlige arbejdsulykker set i forhold til antallet
af beskæftigede reduceres med 25 pct.
• Andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede,
reduceres med 20 pct.
• Andelen af beskæftigede, der har muskel-skeletover-
belastninger, reduceres med 20 pct.
iii Der findes endnu ikke nyere tal, da de nødvendige data for målingen først foreligger med op til to års forsinkelse.
iv Belastningen måles i et belastningsindeks udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og er udformet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen
”Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark”. Belastningsindekset opgør andelen af lønmodtagere, der rapporterer, at de er udsat for bestemte arbejdsmiljøpåvirkninger,
og samtidig har bestemte symptomer. Indekset kan ikke opgøre, hvor mange der er overbelastede i klinisk forstand. Det kan en spørgeskemaundersøgelse ikke
anvendes til.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0016.png
16
| ARBEJDSMILJØMÅL TÆTTERE PÅ ARBEJDSPLADSERNE
arbejdsmiljø og muskel-skeletpåvirkninger, udgør samlet set
en forholdsmæssig stor del af belastningerne i arbejdsmiljø-
et. Derved bidrager målene ikke til en klar og relevant priorite-
ring på de enkelte arbejdspladser i forhold til de arbejdsmiljø-
problemer, der er de væsentligste i branchen.
Typen af arbejdsmiljøproblemer – og udbredelsen og alvor-
ligheden heraf – varierer betydeligt mellem både problem-
områder og brancher. Der er fx stor forskel på karakteren
af områder som arbejdsulykker og psykisk arbejdsmiljø,
ligesom der er stor forskel på brancherne, når man ser på de
forskellige arbejdsmiljøproblemer. Et problem som mobning
kan forekomme på alle arbejdspladser, mens fx trusler om
vold særligt forekommer i nogle brancher. Målene tager ikke
højde for denne variation, og det gør dem svære at styre og
handle efter.
Arbejdsmiljøproblemernes udbredelse, alvorlighed og
kompleksitet
Det er væsentligt, at den fremtidige arbejdsmiljøindsats –
herunder de fremtidige nationale mål – baseres på viden om
variationen i arbejdsmiljøproblemerne, når det kommer til
parametre som udbredelse, alvorlighed og kompleksitet.
Arbejdsmiljøproblemers væsentlighed kan opgøres på
forskellige måder, herunder ud fra kriterier om udbredelse og
alvorlighed, idet de har meget forskellige kendetegn. Nogle
arbejdsmiljøproblemer er meget lidt udbredte, men kan der-
imod have en meget alvorlig effekt på den enkeltes helbred.
Omvendt kan et meget udbredt arbejdsmiljøproblem med
knap så alvorlige helbredskonsekvenser have store sam-
fundsmæssige konsekvenser, fordi det fx medfører meget
sygefravær.
Arbejdsmiljøproblemer varierer også inden for brancher.
Figur 2 viser med én indikator for henholdsvis arbejdsulykker,
muskel-skeletbelastning, psykisk arbejdsmiljø og kemisk
arbejdsmiljø eksempler på den branchemæssige variation i
udbredelsen af forskellige arbejdsmiljøproblemer. Som det
fremgår af figuren, er der relativt flere anmeldte alvorlige
arbejdsulykker i branchen opførsel og nedrivning af byggeri
end i hospitals- og kontorbrancherne, og denne branche har
også den højeste andel af lønmodtagere, der rapporterer, at
de bærer eller løfter mindst en fjerdedel af tiden.
Omvendt er der i hospitalsbranchen den højeste andel af
lønmodtagere, der rapporterer om trusler om vold og om
hudkontakt med kemikalier mindst en fjerdedel af tiden.
Kontorbranchen er på ca. samme niveau som branchen
opførsel og nedrivning af byggeri i forhold til indikatoren
for problemer i det psykiske arbejdsmiljø, men ligger noget
lavere på de fremhævede indikatorer for arbejdsulykker,
muskel-skeletbelastning og kemisk arbejdsmiljø.
Der er også betydelig variation i kompleksiteten af arbejds-
miljøproblemerne, idet nogle problemer vedrører mere ob-
serverbare arbejdsmiljøproblemer med klare årsagssammen-
Figur 2.
Eksempler på forekomsten af selvrapporterede risikofaktorer blandt lønmodtagere og anmeldte alvorlige arbejdsulykker
pr. 1.000 årsværk i brancherne opførelse og nedrivning af byggeri, hospitaler og kontor
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
26
20
11
3
5
16
4
43
74
12
10
10,0
8
6
4
2
0
2,7
1,2
Bærer eller løfter
mindst ¼ af tiden
Trusler om vold
inden for 12 måneder
L
Hospitaler
L
Kontor
Hudkontakt med kemikalier
mindst ¼ af tiden
Anmeldte alvorlige arbejds-
ulykker pr. 1.000 årsværk
L
Opførelse og nedrivning af byggeri
Kilde: Undersøgelsen ”Arbejdsmiljø og helbred, 2016”, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Status til og med 2015 for mål om reduktion i alvorlige arbejds-
ulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien, Arbejdstilsynet 2018.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0017.png
hænge som fx arbejdsulykker, imens andre problemer – og
deres bagvedliggende årsager – kan være mere komplekse at
identificere.
Arbejdsmiljøproblemernes karakter stiller krav til en arbejds-
miljøindsats, der matcher problemernes forskellighed og
kompleksitet.
Arbejdspladserne mangler redskaber til at løfte indsatsen
Det er ekspertudvalgets opfattelse, at mange arbejdspladser
gør en stor indsats for et sundt og sikkert arbejdsmiljø, men
at ikke alle arbejdspladser er tilstrækkeligt klædt på til at løfte
opgaven med at forebygge og løse arbejdsmiljøproblemer.
Arbejdspladsernes forudsætninger for at forebygge og løse
arbejdsmiljøproblemer er meget forskellige. Disse forskelle
kommer bl.a. til udtryk ved arbejdspladsernes størrelse og
branchetilhørsforhold.
Som det fremgår af figur 3, er langt størstedelen af de danske
arbejdspladser små arbejdspladser med 1-9 ansatte, mens
kun 3 pct. har flere end 100 ansatte. Det har betydning for
arbejdsmiljøindsatsen, da store arbejdspladser typisk har flere
ressourcer til at varetage indsatsen. Dette underbygges af
undersøgelser, der viser, at særligt mindre arbejdspladser ofte
først prioriterer arbejdsmiljøarbejdet, når der opstår en kon-
kret hændelse
10
, ligesom undersøgelser peger på, at mindre
arbejdspladser fx har en større forekomst af arbejdsulykker
end større arbejdspladser
11
.
Figur 3.
Arbejdspladser med minimum ét ansat årsværk
fordelt på størrelse
risiko for, at tiltagene ikke formidles i organisationen og ikke
opfattes som relevante længere nede i organisationen. Det
fremgår af et nyere studie af sikkerhedskulturen på en større
arbejdsplads fra 2017, som viser, hvordan forskellige forstå-
elser af sikkerhed kan udfordre samarbejdet om sikkerhed i
praksis
12
.
Undersøgelser peger også på, at en væsentlig del af arbejds-
pladserne gerne vil have et godt arbejdsmiljø, hvilket er en
forudsætning for, at der reelt skabes et godt arbejdsmiljø på
arbejdspladsen. En spørgeskemaundersøgelse, som eks-
pertudvalget har fået foretaget, viser fx, at arbejdspladserne
i høj grad ser et godt arbejdsmiljø som en forudsætning for
at skabe gode resultater. Endvidere svarer arbejdspladserne,
at arbejdsmiljøet i nogen grad skal være bedre, end reglerne
kræver
13
.
En anden undersøgelse viser, at to tredjedele af arbejds-
pladserne giver udtryk for, at de aktivt søger efter viden om
arbejdsmiljø, jf. figur 4. Samtidig fremgår det, at 25 pct. af
de adspurgte arbejdspladser ikke opsøger information og
vejledning
14
. Det er særligt mindre arbejdspladser med 1-9
ansatte (36 pct.), der ikke selv søger information og vejled-
ning om arbejdsmiljø. Blandt arbejdspladser med 10-34
ansatte og mere end 34 ansatte er det tilsvarende tal 19 pct.
hhv. 6 pct..
15
Figur 4.
Fordelingen af svar på spørgsmålet ”Opsøger I/din
arbejdsplads information og vejledning om arbejdsmiljø?”
17
| ARBEJDSMILJØMÅL TÆTTERE PÅ ARBEJDSPLADSERNE
1%
25%
66%
8%
7%
3%
26%
64%
L
Ja, vi opsøger selv information og vejledning
L
Vi søger ikke selv, men vi får hjælp fra eksterne
arbejdsmiljøkonsulenter/arbejdsmiljørådgivere
L
1-9 ansatte
L
10-34 ansatte
L
35-99 ansatte
L
Nej, vi opsøger slet ikke information og vejledning
L
Ved ikke
Anm.: n (virksomheder) = 5.004
Kilde: ”Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og
vejledning til virksomhederne”. Oxford Research, 2016
L
100 eller flere ansatte
Antal i alt: 152.760
Anm.: Figuren baserer sig på 152.760 produktionsenheder med minimum ét
årsværk pr. 15. maj 2018.
Kilde: Det Centrale Virksomhedsregister og Danmarks Statistiks kvartalsvise data
om årsværk og ansatte i produktionsenheder.
På større arbejdspladser kan det omvendt være en ud-
fordring, at strategiske tiltag for at fremme arbejdsmiljøet
primært defineres på et overordnet niveau. Det indebærer en
Arbejdspladsernes forudsætninger for arbejdsmiljøindsatsen
spiller en vigtig rolle for, hvor krævende det er for arbejds-
pladserne at skabe det gode arbejdsmiljø, og hvor opsøgen-
de arbejdspladserne er i forhold til at finde information.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0018.png
18
| ARBEJDSMILJØMÅL TÆTTERE PÅ ARBEJDSPLADSERNE
Samtidig efterspørger arbejdspladserne generelt mere
konkret og handlingsorienteret vejledning og værktøjer til at
løfte arbejdsmiljøarbejdet og efterleve reglerne
16
. I spørge-
skemaundersøgelsen ”Virksomhedernes Arbejdsmiljøindsats
2017” har knap 3.800 arbejdspladser vurderet, hvilke udfor-
dringer de oplever i arbejdsmiljøarbejdet. Undersøgelsen
viser, at tid og viden er de primære udfordringer for arbejds-
miljøindsatsen
17
. Ligeledes er hver femte arbejdsplads ifølge
en spørgeskemaundersøgelse fra 2016 uenige eller meget
uenige i, at det er nemt at finde eksempler på, hvordan man
kan løse et konkret arbejdsmiljøproblem
18
.
Ekspertudvalget vurderer samtidig, at især små arbejdsplad-
ser mangler rådgivning om, hvordan de konkret kan sætte
ind for at løse et problem, og hvordan de bør prioritere mel-
lem de forskellige mulige løsninger. Undersøgelsen ”Viden
om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats” viser således, at to
ud af tre arbejdspladser vurderer, at vejledning og rådgivning
er nogle af de værktøjer, der bedst fremmer et godt arbejds-
miljø, jf. også figur 10
19
. Samtidig konkluderer en litteratur-
analyse i ”Hvidbog om arbejdsmiljørådgivning”, at små
arbejdspladser har større risici, begrænset viden om arbejds-
miljø og begrænsede ressourcer til at købe rådgivning på et
frit marked. Hvidbogen peger således på, at små arbejdsplad-
ser har et særligt behov for arbejdsmiljørådgivning
20
.
Ekspertudvalget vurderer derudover, at der mangler bredt
tilgængelige værktøjer, som arbejdspladserne kan anvende til
at placere sig på centrale arbejdsmiljøparametre i forhold til fx
best practice i branchen eller lignende arbejdspladser. Derfor
har arbejdspladserne begrænset viden om, i hvilket omfang
der igennem en styrket forebyggende indsats er potentiale
for at opnå bedre resultater ved et bedre arbejdsmiljø fx
gennem en reduktion af sygefravær, nedbringelse af produk-
tionstab og lavere medarbejderudskiftning.
Der er i dag formelle krav til arbejdspladsernes arbejdsmiljø-
indsats, der særligt udgøres af krav til arbejdspladsernes
arbejdsmiljøorganisation og udarbejdelse af en skriftlig
arbejdspladsvurdering (APV). Kravene skal understøtte, at ar-
bejdspladserne i det daglige arbejde har fokus på at beskytte
de ansatte og forebygge risici, men lever ikke i alle tilfælde op
til dette formål. En undersøgelse, som ekspertudvalget har
fået udarbejdet, viser, at arbejdspladserne generelt vurderer
APV-processen som et værdifuldt redskab for deres arbejds-
miljøindsats, jf. figur 5
21
.
Arbejdspladsernes APV-arbejde understøttes kun i begrænset
omfang digitalt. Der findes en række såkaldte APV-tjeklister
på Arbejdstilsynets hjemmeside, men mange af disse er
alene lister over mulige problemer i en branche. APV-tjek-
listerne rummer sjældent en digital kobling til relevante regler,
vejledninger eller værktøjer, som arbejdspladserne kan bruge
til at håndtere de problemer, de finder. Arbejdspladserne er
derfor i høj grad overladt til selv at opsøge viden og værk-
tøjer i forlængelse af deres APV
22
.
Den seneste evaluering af arbejdsmiljøorganisationen (AMO)
fra 2013 viste, at en række af elementerne i AMO fungerer
efter hensigten
v 23
. Implementeringen af den lovpligtige
Figur 5.
Gennemsnitscore på spørgsmålet:
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: APV-procesen på vores arbejdsplads er
værdifuld for arbejdspladsens arbejdsmiljø
– opdelt på virksomhedernes størrelse
Meget enig
4
Enig
3
Uenig
2
2,8
3,0
3,1
3,3
Meget uenig
1
3-9
L
Gennemsnit
10-34
- - - -
Samlet gennemsnit
35-99
100+
Anm: n (arbejdspladser)= 1.985. Svarkategorierne går fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”meget uenig”, og 4 repræsenterer ”meget enig”
Kilde: ”Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats”, Rambøll, 2018
v Reglerne giver mulighed for aftaler om organiseringen af samarbejdet om sikkerhed og sundhed inden for bestemte rammer, hvilket bl.a. er udnyttet inden for
kommuner og regioner i kraft af MED-aftalen 2017.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0019.png
årlige arbejdsmiljødrøftelse på mindre arbejdspladser er
imidlertid ikke sket fuldt ud, idet ca. en tredjedel af de mindre
arbejdspladser ikke har afholdt drøftelsen
24
. En analyse fra
2016 viser endvidere, at mens de fleste arbejdspladser har
indført den årlige arbejdsmiljødrøftelse, mangler der viden
om, hvorvidt arbejdspladserne efterlever intentionerne
med drøftelsen
25
. Der er planlagt en ny evaluering af AMO-
systemet inden udgangen af 2020, jf. den politiske aftale
2015 om en styrket arbejdsmiljøindsats, som med fordel kan
fremrykkes.
19
| ARBEJDSMILJØMÅL TÆTTERE PÅ ARBEJDSPLADSERNE
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0020.png
20 /
INDLEDNING
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0021.png
En målrettet
myndighedsindsats
Der har gennem en årrække været et bredt ønske om at ram-
me mere rigtigt, når arbejdspladser udvælges til et tilsyn, og
om, at Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder over for arbejds-
pladserne i højere grad tilpasses den enkelte arbejdsplads og
de konkrete arbejdsmiljøproblemer.
Ekspertudvalget vurderer, at myndighedsindsatsen fremover
bør tilrettelægges med udgangspunkt i en konkret risikostra-
tegi og bred forebyggelsesstrategi.
Tilsynsindsatsen skal således fortsat fokusere på de arbejds-
pladser, der har høj sandsynlighed for arbejdsmiljøproble-
mer, men arbejdspladserne skal udvælges mere præcist
og mødes med en tilpasset reaktion. Samtidig skal tilsynet
suppleres af en styrket forebyggende indsats med henblik
på at nå en bredere gruppe arbejdspladser, herunder også de
arbejdspladser, der ikke er udtaget til tilsyn.
Der er derfor behov for at videreudvikle modellen, der
udvælger arbejdspladser til tilsyn, og datagrundlaget herfor,
så der opnås mere præcise informationer om de konkrete
arbejdspladsers risiko for arbejdsmiljøproblemer. Det skal
forbedre udtagningen af arbejdspladser til tilsyn og kvalificere
indholdet i de forskellige myndighedsindsatser.
Samtidig er der behov for, at de tilsynsførende får bedre
redskaber til at understøtte forskellige arbejdspladser.
Arbejdspladser, der overtræder arbejdsmiljøreglerne, kan
fortsat mødes med kontrol og sanktioner, men arbejdsplad-
ser med arbejdsmiljøproblemer, der gerne vil arbejde for et
godt arbejdsmiljø, skal i højere grad have mulighed for at
løse problemerne. Det kræver flere og mere differentierede
reaktionstyper, end der er i dag.
Endelig skal arbejdspladserne opleve et Arbejdstilsyn, der
tilbyder målrettet og handlingsorienteret vejledning. Det
skal bl.a. udarbejdes på baggrund af bedre information om
arbejdspladserne og de konkrete arbejdsmiljøproblemer.
En differentieret og proaktiv kommunikation til alle landets
arbejdspladser skal være med til at sikre en bredere funderet
forebyggelsesindsats.
21
| EN MÅLRETTET MYNDIGHEDSINDSATS
EKSPERTUDVALGET ANBEFALER
4. Målrettet udvælgelse af arbejdspladser
til tilsyn
Der skal udvikles en forbedret risikomodel, som kan føre
til en mere præcis udvælgelse af de arbejdspladser, der
udtages til tilsyn. Modellen skal samtidig bidrage til at
kvalificere tilsynsbesøg og kommunikationsindsatser til
arbejdspladserne. Arbejdstilsynet skal fortsat følge op på
alle relevante klager.
For at sikre en mere målrettet udtagning af arbejdspladser til
tilsyn ud fra deres risiko for arbejdsmiljøproblemer og mulig-
gøre en differentieret myndighedsindsats, er der behov for at
udvikle en ny risikomodel, så udvælgelsen af arbejdspladser
til tilsyn sker på baggrund af flere relevante parametre end i
dag.
Den nye model skal skabe grundlag for, at tilsynet kan målret-
tes arbejdspladser med størst sandsynlighed for arbejdsmiljø-
problemer. Samtidig kan modellen bidrage til at kvalificere
tilsynet ved at give den tilsynsførende bedre indikationer på,
hvilke arbejdsmiljøproblemer det vil være særligt relevant at
have fokus på i tilsynet, og hvilke kompetencer det kræver.
Hvilken reaktion, en arbejdsplads eventuelt skal have, vil altid
være en konkret faglig beslutning, der træffes i forbindelse
med tilsynsbesøget.
Det er samtidig afgørende, at medarbejdere kan have tillid til,
at Arbejdstilsynet derudover reagerer på baggrund af konkre-
te hændelser. Arbejdstilsynet skal derfor til enhver tid følge
op på alle relevante klager.
Arbejdstilsynet skal også fortsat gennemføre tilsyn på bag-
grund af særlige anledninger, som fx en undersøgelse af en
arbejdsulykke, ligesom arbejdspladser fortsat vil skulle kunne
udtages til tilsyn via en stikprøve.
Den nye risikomodel nødvendiggør en kombination af øget
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0022.png
22
| EN MÅLRETTET MYNDIGHEDSINDSATS
brug af data og informationer fra de tilsynsførende. Modellen
vil derved forudsætte inddragelse og udvikling af nye relevan-
te parametre, der kan indgå i modellen.
tæt og evalueres. Hvis det konstateres, at ordningen ikke
har den ønskede virkning, skal den justeres.
Arbejdspladser med et konkret arbejdsmiljøproblem skal
have mulighed for at indgå forpligtende aftaler med Arbejds-
tilsynet om inden for en afgrænset tidsperiode at løse
problemet og forbedre arbejdsmiljøet. Det skal understøtte,
at arbejdspladser, som er motiverede for at løse problemet
af egen drift, gør det, og at læring om arbejdsmiljøproblemer
og løsninger spreder sig til andre relevante steder i organisa-
tionen.
Et aftaleforløb kan være relevant, når en arbejdsplads på
baggrund af et konkret arbejdsmiljøproblem også ønsker at
løse problemet andre steder end der, hvor det er påpeget.
Det kunne fx være en kommune, der inden for en aftalt pe-
riode forpligter sig til at gennemgå og udskifte ventilations-
systemet på flere af kommunens ældre skoler efter, at det er
konstateret, at der er et konkret problem med ventilationen
på én af kommunens ældre skoler.
Aftaleforløb kan også være relevante, når en arbejdsplads
med et arbejdsmiljøproblem ønsker at arbejde med løs-
ningen af problemet af egen drift, inden Arbejdstilsynet har
afdækket, om der er tale om en overtrædelse. Aftaleforløb
vil derfor være et særligt egnet redskab, når der er tale om
arbejdsmiljøproblemer, hvor Arbejdstilsynet kan have van-
skeligt ved at afdække og dokumentere, om de konstaterede
problemer har et omfang, der i givet fald kan føre til påbud,
men hvor arbejdspladsen uanset dette gerne vil arbejde med
løsningen.
Der vil ikke kunne indgås et aftaleforløb, hvis Arbejdstilsynet
vurderer, at der er tale om en farlig situation, og Arbejdstilsy-
net vil fortsat udstede et forbud eller et strakspåbud, hvis der
er anledning hertil. Et aftaleforløb vil således ikke kunne træ-
de i stedet for et
forbud,
som gives, når der er overhængende
og betydelig fare for den ansattes eller andres sikkerhed og
sundhed, eller et
strakspåbud,
som gives, når der er betydelig
fare, eller hvis problemet kan løses inden for kort tid.
Derfor vil aftaleforløb i praksis ikke kunne anvendes på
byggepladser, hvor 99 pct. af de materielle afgørelser, der i
dag gives, er forbud eller strakspåbud.
Et aftaleforløb vil altid være en skriftlig aftale med tidsfrister
på fx tre eller seks måneder og med orientering af AMO, der
inddrages i det opfølgende arbejde. Der vil blive fulgt op
med kontrolbesøg. Der vil derfor blive fulgt mere konsekvent
op på et aftaleforløb end på et påbud, hvor opfyldelsen af
påbuddet ofte alene vurderes ud fra en tilbagemelding uden
et fysisk besøg, og hvor et nyt tilsynsbesøg typisk først sker
inden for et til to år. Hvis kontrolbesøget viser, at arbejds-
miljøproblemet ikke er løst, vil Arbejdstilsynet forfølge sagen
5. Påbud kan understøttes af tilbud om
dialog og vejledning
Arbejdstilsynets påbud for overtrædelser af arbejdsmiljø-
loven skal suppleres af tilbud om dialog og vejledning.
Arbejdspladser med arbejdsmiljøproblemer, som ikke af sig
selv kan eller vil forbedre arbejdsmiljøet, skal mødes med
kontrol og påbud. Men påbud om materielle arbejdsmiljø-
problemer skal kunne suppleres med et tilbud om dialog
og vejledning, som skal hjælpe arbejdspladsen til at løse det
konstaterede problem.
Konkret vil dialogen tage udgangspunkt i et eller flere påbud,
der gives på et tilsyn, og dermed fokusere på udvalgte
konstaterede problemer i arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.
Inspiration kan hentes fra bygge- og anlægsbranchen og det
igangværende forsøg med det helhedsorienterede bygge-
pladstilsyn, hvor arbejdsmiljøproblemer følges op med dia-
log og drøftelser af de konstaterede arbejdsmiljøproblemer
og drøftelser af forebyggelse.
På den måde udnyttes påbuddet som en anledning til at få
arbejdspladsen til ikke blot at løse det konstaterede arbejds-
miljøproblem, men også at påvirke og motivere arbejdsplad-
sen til løbende at arbejde med arbejdsmiljøet og dermed
løfte arbejdspladsens egen arbejdsmiljøindsats.
Arbejdstilsynet skal fortsat kun vejlede og ikke rådgive
arbejdspladserne om konkrete løsninger på arbejdsmiljø-
problemer, dvs. at Arbejdstilsynet vejleder om indsigt i for-
skellige løsninger på givne arbejdsmiljøproblemer, herunder
om muligheden for at indhente arbejdsmiljøfaglig rådgivning.
Vejledningen vil være et konkret supplement til den vej-
ledning, der tilbydes af Branchefællesskaberne for Arbejds-
miljø.
Såvel påbud uden som påbud med dialog og vejledning kan
følges op af et nyt tilsyn fx et til to år efter det oprindelige
tilsyn.
6. Mulighed for aftaler om forbedring af
arbejdsmiljøet
Arbejdspladser, der på baggrund af et konkret arbejds-
miljøproblem vil gøre en ekstra indsats for arbejds-
miljøet, skal have mulighed for at indgå aftaleforløb
med Arbejdstilsynet om forbedring af arbejdsmiljøet og
løsning af arbejdsmiljøproblemet. Ordningen skal følges
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0023.png
med henblik på et påbud, og arbejdspladsen vil ikke efterføl-
gende have mulighed for at indgå et nyt aftaleforløb.
Arbejdstilsynet vil altid kunne gå videre i afdækningen af
eventuelle mistanker om arbejdsmiljøproblemer med
henblik på at give påbud, hvis Arbejdstilsynet vurderer, at et
påbud er mest egnet i situationen, eller hvis arbejdspladsen
ikke er interesseret i at indgå en aftale med Arbejdstilsynet.
Det vil være afgørende, at ordningen følges tæt sammen
med arbejdsmarkedets parter, og de første resultater af ord-
ningen evalueres efter to år. Hvis det konstateres, at ordnin-
gen ikke har den ønskede virkning, skal den justeres.
Ordningen vil skulle følges tæt sammen med arbejdsmar-
kedets parter, og de første resultater af ordningen evalueres
efter to år. Hvis det konstateres, at ordningen ikke har den
ønskede virkning, skal den justeres.
23
| EN MÅLRETTET MYNDIGHEDSINDSATS
8. Koordinerede brancherettede indsatser
Der skal gennemføres koordinerede indsatser rettet
mod konkrete udfordringer over for udvalgte brancher,
så centrale aktører på arbejdsmiljøområdet trækker i
samme retning og sammen kan opnå en større virkning
af indsatsen
7. Rådgivningspåbud justeres, så det tager
højde for arbejdspladsernes forskellige
behov
Et påbud om rådgivning ændres til et kompetence-
påbud, så der i højere grad kan tages højde for arbejds-
pladsernes forskellige behov for løsninger. Det betyder,
at påbuddet skal handle om, at arbejdspladsen skal an-
vende den nødvendige sagkundskab på området enten
ved opbygning og anvendelse af egne kompetencer eller
ved indhentning af ekstern rådgivning.
Arbejdspladsernes forebyggende arbejde skal understøttes
gennem fælles brancherettede indsatser, hvor de enkelte
aktørers virkemidler som vejledning, informationskampan-
ger og tilsyn spiller sammen i en orkestreret indsats over for
udvalgte brancher og arbejdsmiljøproblemer.
Et samarbejde mellem Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets
parter om de konkrete arbejdsmiljøproblemer i kombination
med tilsyn forventes at medføre, at de pågældende arbejds-
pladser og brancher vil arbejde mere systematisk med netop
disse problemstillinger, og at dette fokus vil række ud over
selve tilsynsindsatsen. Det forventes at have en positiv effekt
på arbejdspladsernes egen indsats for arbejdsmiljøet.
Anbefalingen indebærer derfor, at Arbejdstilsynet jævnligt
udvælger brancher, virksomhedsgrupper og arbejdsmiljø-
problemer til koordinerede indsatser og melder disse ud
offentligt. Fx kan Arbejdstilsynet inden for bestemte brancher
eller virksomhedsgrupper udvælge et eller flere arbejds-
miljøproblemer, som Arbejdstilsynet aktivt vil føre tilsyn
med i en given periode. Arbejdsmiljøproblemerne udvælges
på baggrund af fx alvorlighed, udbredelse eller de aftalte
arbejdsmiljømål.
Arbejdstilsynet inddrager Branchefællesskaberne for Arbejds-
miljø, brancherepræsentanter, parter og andre relevante
aktører i et samarbejde om fokusområderne. Dette vil give
mulighed for, at myndighedsindsatsen spiller sammen med
andre arbejdsmiljøaktørers indsatser.
De brancherettede indsatser kan med fordel kombineres
med målrettede kommunikationsindsatser.
Når Arbejdstilsynet konstaterer en overtrædelse af arbejds-
miljøloven, skal Arbejdstilsynet fortsat kunne give påbud
om at bruge autoriserede rådgivere. Det indebærer fx, at
arbejdspladser kan få påbud om at inddrage en ekstern
arbejdsmiljørådgiver til at løse et alvorligt eller komplekst
arbejdsmiljøproblem. Tilsvarende kan arbejdspladser med
mange overtrædelser have brug for ekstern hjælp og bistand.
Ligesom de kan have behov for ekstern rådgivning i for-
bindelse med undersøgelsespåbud om psykisk og kemisk
arbejdsmiljø.
Men den nuværende ordning skal være mere fleksibel,
således at arbejdspladserne fremover får mulighed for at
opbygge den fornødne sagkundskab på den måde, der giver
den bedste udvikling af arbejdsmiljøet. Det kan fx være, at
en arbejdsplads vurderer, at det bedre vil løse den konkrete
udfordring at sende medarbejdere eller ledere på kompeten-
cegivende kurser. Eller det kan være, at der er mulighed for at
benytte intern sagkundskab.
Det vil være Arbejdstilsynet, som tager stilling til, hvilken
form for kompetencetilførsel der kan accepteres. Det er i
den forbindelse en forudsætning, at arbejdspladsen over for
Arbejdstilsynet kan redegøre for, at påbuddet imødekommes.
Autorisationsordningen for rådgivere fastholdes. Det vil dog
være relevant at se på behovet for at modernisere ordningen.
9. Kommunikation og digital understøttelse
Arbejdstilsynets kommunikationsindsats skal i langt
højere grad end i dag være proaktiv, målrettet og diffe-
rentieret i forhold til arbejdspladsernes forskellige behov,
og der skal udvikles digitale løsninger, der understøtter
arbejdspladsernes arbejdsmiljøarbejde.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
24
| EN MÅLRETTET MYNDIGHEDSINDSATS
En mere proaktiv kommunikation kan styrke arbejdsplad-
sernes arbejdsmiljøarbejde. Kommunikationsindsatsen kan,
hvis den anvendes tilstrækkeligt strategisk, nå ud til og skabe
forandringer hos langt flere arbejdspladser end tilsynsindsat-
sen alene, der er rettet mod den enkelte arbejdsplads.
Anbefalingen indebærer bl.a. mere differentieret brug af kom-
munikation, som i større omfang gør brug af data og viden
og afspejler, at arbejdspladser og de arbejdsmiljøproblemer,
de står over for, er forskellige. Det gælder både den del af
kommunikationen, der direkte sigter mod at understøtte ar-
bejdspladserne i at forebygge og løse arbejdsmiljøproblemer,
og den proaktive kommunikation, der skaber bred opmærk-
somhed om arbejdsmiljø og særligt alvorlige problemer.
En forudsætning for en målrettet kommunikation er, at der
sker en øget brug af data og digitalisering. De målrettede
kommunikationsindsatser kan evt. lade sig inspirere af
adfærdsøkonomiske indsigter (også kaldet nudging) samt af
allerede eksisterende værktøjer og metoder, fx applikationer
(apps) som ”Safety Observer”, der kan understøtte arbejdet
med arbejdsmiljøforhold og -adfærd på arbejdspladsen.
Der kan også ske en brugercentreret udvikling af Arbejdstil-
synets vejledningsmaterialer, så det bliver lettere for arbejds-
givere, ledere og medarbejdere at forstå reglerne og få hjælp
til handling. Det kan bl.a. ske ved, at vejledningerne i højere
grad kommer til at indeholde handlingsorienterede anvisnin-
ger og eksempler. Materialerne skal ydermere så vidt muligt
differentieres og udnytte digitale platforme. Der bør lægges
vægt på, at der udvikles bedre vejledningsmateriale til de
væsentligste arbejdsmiljøproblemer.
Indsatserne og vejledningerne bør spille sammen med det
vejledningsmateriale, der i dag produceres af Branchefæl-
lesskaberne for Arbejdsmiljø, så unødig dobbeltproduktion
undgås.
Derudover kan den proaktive kommunikation styrkes, så
arbejdsmiljø, forebyggelse og særlige problemer bliver sat på
dagsordenen for også derigennem at påvirke arbejdspladser-
nes vilje og evne til at skabe et bedre arbejdsmiljø. Der kan
i den forbindelse iværksættes større kampagner, der rettes
mod særlige målgrupper eller særlige arbejdsmiljøproblemer.
Kampagnerne kan evt. drage nytte af erfaringer med nud-
ging bl.a. ved synlige temakampagner, der varsler fokus fra
Arbejdstilsynet.
Kampagnerne bør tænkes på tværs af aktører og i tæt sam-
spil med andre indsatser og anledninger og fx spille sammen
med de målrettede og koordinerede indsatser, der bl.a.
kan igangsættes sammen med Branchefællesskaberne for
Arbejdsmiljø.
Endelig bør der ses nærmere på den nuværende smiley-ord-
ning, som ikke fungerer efter hensigten. Arbejdspladser får
således kun en grøn smiley i forbindelse med et risikobaseret
tilsyn. Men da tilsynet hovedsageligt besøger arbejdsplad-
ser, der har høj risiko for arbejdsmiljøproblemer, omfatter
ordningen ikke alle de mange arbejdspladser med lav risiko
for arbejdsmiljøproblemer. Man skal fortsat kunne se, hvilke
afgørelser en virksomhed har fået, på Arbejdstilsynets hjem-
meside.
BAGGRUND FOR ANBEFALINGER
– ANALYSE OG OVERVEJELSER
Indretning af myndighedsindsatsen i dag
Arbejdstilsynets bevilling fordeles på tre kerneopgaver tilsyn,
kommunikation samt regulering og arbejdsmiljøudvikling
vi
.
Figur 6 viser fordelingen af Arbejdstilsynets bevilling 2017
samt fordelingen af virksomhedstimer inden for kategorien
tilsyn.
Som det fremgår af figuren, anvender Arbejdstilsynet ca. tre
fjerdedele af sine midler på tilsyn, heraf størstedelen (180
årsværk
vii
) på det risikobaserede tilsyn, hvor arbejdspladserne
udvælges til tilsyn ud fra en risikovurdering. Af de resteren-
de tilsynsressourcer anvendes 11 pct. (33 årsværk) på det
udvidede risikobaserede tilsyn
viii
, mens 27 pct. (77 årsværk)
anvendes på øvrige tilsynsaktiviteter som fx ulykkesundersø-
gelser og byggepladsaktioner.
Potentiale for et mere målrettet udtag af arbejdspladser
til tilsyn
Arbejdstilsynets redskab til at udpege arbejdspladser til det
risikobaserede tilsyn er den såkaldte indeksmodel, der på
baggrund af en række parametre har til formål at udpege
de arbejdspladser, der har den største forventede risiko for
arbejdsmiljøproblemer.
I 2017 blev ca. 14.400 arbejdspladser med medarbejdere
udtaget til risikobaseret tilsyn. Dette antal svarer til ca. hver
10. arbejdsplads med mindst et ansat årsværk i det givne år.
Blandt dette udtag af arbejdspladser fandt Arbejdstilsynet
De faglige kerneopgaver udgør samlet set 340,7 mio. kr. Derudover anvendte Arbejdstilsynet 110,5 mio. kr. til hjælpefunktioner og generel ledelse og
administration
viI Årsværkene på de enkelte tilsynsaktiviteter er beregnet på baggrund af gennemsnit for produktiviteten i det samlede tilsyn i 2017. Årsværksberegningen dækker
alle typer af medarbejdere (tilsynsførende, administrative, jurister og chefer), der medgår i tilsynet i forbindelse med de valgte tilsynsaktiviteter.
viII Det udvidede risikobaserede tilsyn gennemføres inden for udvalgte brancher med en særlig høj risiko for enten langtidssygefravær, overbelastning i forhold til
ergonomi eller overbelastning i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Ved udvidet risikobaseret tilsyn udvides det almindelige risikobaserede tilsyn med en særlig
grundig og målrettet gennemgang af arbejdspladsens ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø.
vi
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0025.png
Figur 6.
Arbejdstilsynets ressourceanvendelse fordelt på faglige kerneopgaver og tilsynsaktiviteter, 2017
25
| EN MÅLRETTET MYNDIGHEDSINDSATS
46%
8%
20%
6%
19%
Risikobaseret tilsyn
Udvidet
risiko-
baseret
tilsyn
Øvrige tilsyn
Kom-
muni-
kation
Regulering og
arbejdsmiljø-
udvikling
Kilde: Regnskabstal for 2017, Arbejdstilsynets årsrapport for 2017.
Kilde: Arbejdstilsynets data.
Note: Timer vedrørende social dumping-indsatsen indgår ikke i opgørelsen. Øvrige tilsynsaktiviteter omfatter øvrige tilsyn, ulykkesundersøgelser,
byggepladsaktioner og møder med virksomheder.
konkrete arbejdsmiljørisici, der førte til afgørelser, på ca. 25
pct. af arbejdspladserne.
Udvælgelsen af arbejdspladser med arbejdsmiljøproblemer
til det risikobaserede tilsyn er blevet bedre end i den tidligere
screening og tilpasset tilsyn med arbejdspladserne (hvor
andelen fx lå på 10-15 pct. i 2010-2011). At Arbejdstilsynet
alene finder arbejdsmiljøproblemer hos en fjerdedel af
arbejdspladserne indikerer, at der stadig er potentiale for
at gøre udvælgelsen af arbejdspladser endnu mere præcis.
Indeksmodellen tager bl.a. ikke i tilstrækkeligt omfang højde
for, at arbejdspladser og arbejdspladsernes arbejdsmiljø –
også inden for samme branche – er meget forskellige.
Samtidig videregiver indeksmodellen i dag ikke information
til den tilsynsførende om, hvilke arbejdsmiljøproblemer der
er udslagsgivende for, at en arbejdsplads udtages til tilsyn, og
som det derfor er særligt relevant at have fokus på under be-
søget. Det indebærer fx, at den tilsynsførende ikke altid kan
forberede sig på, om arbejdspladsen er udtaget på grund af
fx risiko for arbejdsulykker eller belastninger af muskel-skelet
– eller begge dele.
Således er der potentiale for, at udtagningen af arbejds-
pladser til tilsyn og forberedelse af det enkelte tilsyn kan
forbedres.
Svært at afdække komplekse arbejdsmiljøproblemer
Den tilgængelige viden om udbredelse af risikofaktorer i
arbejdsmiljøet indikerer, at Arbejdstilsynets afgørelser ikke
i tilstrækkeligt omfang afspejler udfordringerne i arbejds-
miljøet. Tilsynet har vanskeligt ved at afdække arbejdsmiljø-
problemer som muskel-skeletbelastning og problemer i det
psykiske arbejdsmiljø, der ofte er komplekse og derfor svære
at dokumentere. Som det fremgår af figur 7 vedrører 5 pct.
af de materielle afgørelser psykisk arbejdsmiljø, mens 17 pct.
vedrører muskel-skeletbelastning.
Figur 7.
Fordeling af 37.661 materielle afgørelser i det
risikobaserede tilsyn på arbejdsmiljøemner, 2012-2016
4%3%
5%
6%
17%
44%
21%
L
Ulykkesrisici
L
Indeklima
L
Kemi, støv, biologi
L
Psykisk arbejdsmiljø
L
Muskel-skeletbelastning
L
Støj
L
Andre
Kilde: Udtræk fra Arbejdstilsynets produktionsdata, september 2017
Arbejdstilsynet giver således relativt få afgørelser om
muskel-skeletbelastning og om problemer i det psykiske
arbejdsmiljø. Dette på trods af, at knap 17 pct. af lønmodta-
gere i midtvejsevalueringen af 2020-strategien rapporterer, at
de i arbejdet er udsat for psykisk belastning, og at de oplever
symptomer på stress eller depression. Det samme gælder
muskel-skeletbesvær, hvor ca. 11 pct. af lønmodtagerne
rapporterer, at de i arbejdet er udsat for fysisk belastning og
samtidig oplever smerter og træthed efter arbejdet
26
.
For belastning af muskel-skelet er de brancher, hvor arbejds-
miljøproblemet ifølge dokumentationen er størst, ikke de
brancher, hvor relativt flest arbejdspladser får afgørelser om
problemet. Ifølge belastningsindekset baseret på spørge-
skemaundersøgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred 2016”, der
lå til grund for midtvejsevalueringen af 2020-strategien, er fx
rengøring en af de brancher, hvor flest lønmodtagere rappor-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0026.png
26
| EN MÅLRETTET MYNDIGHEDSINDSATS
terer om belastning af muskel-skelet og oplevede sympto-
mer herpå, men det er ikke en af de brancher, hvor Arbejds-
tilsynet giver flest afgørelser om belastning af muskel-skelet.
Som det fremgår af tabel 2, er det kun slagteribranchen, der
både er en af de brancher, hvor flest rapporterer om belast-
ning af muskel-skelet og oplevede symptomer herpå, og en
af de brancher, hvor Arbejdstilsynet giver flest afgørelser.
Tabel 2.
Brancher med den højeste andel lønmodtagere, som rapporterer om belastninger af muskel-skelet og om oplevede
symptomer herpå (venstre), og brancher med den højeste andel arbejdspladser med mindst én afgørelse om muskel-skelet-
belastning (højre)
Brancher med højeste andel lønmodtagere, som rapporterer om
muskel-skeletbelastning og om oplevede symptomer herpå
Frisører og anden personlig pleje
Rengøring
Opførelse og nedrivning af byggeri
Slagterier
Anlægsarbejde
Brancher med den højeste andel arbejdspladser med mindst én
afgørelse om muskel-skeletbelastning
Slagterier
Hospital
Kemi og medicin
Nærings- og nydelsesmidler
Plast, glas og beton
Kilde: Særkørsel baseret på Arbejdstilsynets produktionsdata (2012-2016), og Notat ”Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær 2016”,
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2017, samt Arbejdstilsynets 36 branchegrupper.
Der er større overensstemmelse mellem de brancher, hvor
flest rapporterer om psykiske belastninger, og de brancher,
hvor Arbejdstilsynet giver flest afgørelser, jf. tabel 3. I branche-
gruppen for døgninstitutioner og hjemmepleje, der har den
højeste andel af lønmodtagere, der rapporterer om psykiske
belastninger, gives der afgørelser om psykisk arbejdsmiljø til
5 pct. af de besøgte arbejdspladser
27
. Der er dermed tale om
relativt få afgørelser selv i de brancher, hvor flest lønmodtage-
re rapporterer om psykiske belastninger.
Tabel 3.
Brancher med den højeste andel lønmodtagere, som rapporterer om psykiske belastninger og om oplevede symptomer
herpå (venstre), og brancher med den højeste andel arbejdspladser med mindst én afgørelse om psykisk arbejdsmiljø (højre)
Brancher med højeste andel lønmodtagere, som rapporterer om
psykiske belastninger og om oplevede symptomer herpå
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Restauranter og barer
Undervisning
Daginstitutioner
Hospitaler
Brancher med den højeste andel arbejdspladser med mindst én
afgørelse om psykisk arbejdsmiljø
Hospital
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Undervisning
Politi, beredskab og fængsler
Daginstitutioner
Kilde: Særkørsel baseret på Arbejdstilsynets produktionsdata (2012-2016) og Notat ”Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær 2016”, Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2017, samt Arbejdstilsynets 36 branchegrupper.
Med den nuværende tilsynspraksis er det vanskeligt at
afdække komplekse og sammensatte arbejdsmiljøproble-
mer, som ofte er tilfældet med muskel-skeletbelastning og
psykisk belastning, i et omfang, der i givet fald kan føre til
påbud. Påbud gives, når det kan dokumenteres, at et brud på
arbejdsmiljøreglerne er årsag til et givet arbejdsmiljøproblem.
Men desto mere komplekst og sammensat et arbejdsmiljø-
problem er, desto vanskeligere er det at dokumentere en
direkte årsagssammenhæng. Der er derfor risiko for, at der er
væsentlige arbejdsmiljøproblemer, som tilsynet aktuelt ikke
bidrager til at håndtere.
Svært at dokumentere den langsigtede effekt
af tilsynet
En undersøgelse fra 2016 af effekten af det risikobaserede
tilsyn på mellemlang sigt peger på, at arbejdspladserne
generelt på kort sigt efterkommer Arbejdstilsynets påbud og
fastholder en løsning to år efter et tilsynsbesøg. Mere end
halvdelen af arbejdspladserne i undersøgelsen, som har fået
en afgørelse om muskel-skeletbelastning eller ulykkesrisici,
udbreder dog ikke løsningen til lignende arbejdsmiljøproble-
mer andre steder på arbejdspladsen
28
. Et påbud fører således
kun i begrænset omfang til, at arbejdspladserne lærer af
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
påbuddet og implementerer løsningen bredere på arbejds-
pladsen.
Arbejdsgiver- og medarbejderrepræsentanter på arbejdsplad-
serne angiver i en analyse, ekspertudvalget har fået foretaget
af virksomhedernes arbejdsmiljøindsats, at Arbejdstilsynet
er den kilde, hvor arbejdspladserne oftest finder inspiration
til at forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladsen
29
. Arbejds-
pladserne efterspørger dog, at Arbejdstilsynet i højere grad
går i dialog med arbejdspladsen og understøtter dem med
konkret vejledning
30
. Der er således et uudnyttet potentiale i
forhold til at hjælpe arbejdspladserne til at få succes med en
større del af deres arbejdsmiljøindsats.
Det skal ses i sammenhæng med, at hidtidige effektanalyser
af tilsynet alene har påvist effekter af tilsynsformen
ulykke-
sundersøgelser
på ulykkesforekomsten på arbejdspladsen de
efterfølgende tre år
31
. Ulykkesundersøgelser gennemføres i
forbindelse med en nyligt foregående alvorlig arbejdsulykke
anmeldt til Arbejdstilsynet.
Effektanalyserne har imidlertid ikke hidtil kunnet påvise
langsigtede effekter af det risikobaserede tilsyn på forekom-
sten af arbejdsulykker
32
. Der har heller ikke kunnet påvises en
langsigtet effekt af Arbejdstilsynets reaktioner
ix
vedrørende
muskel-skeletbelastning og psykisk arbejdsmiljø på lang-
varigt sygefravær. Således kan der ikke påvises en reduktion i
arbejdspladsernes langtidssygefravær tre år efter, at arbejds-
pladserne har fået et påbud om hhv. muskel-skeletbelastning
og psykisk arbejdsmiljø
33
.
27
| EN MÅLRETTET MYNDIGHEDSINDSATS
ix De afgivne reaktioner vedrører påbud eller skriftlige vejledninger om fx løft, arbejdsstillinger og bevægelser samt påbud vedrørende vold og traumatiske hændelser
eller stor arbejdsmængde og tidspres.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0028.png
28
| INDLEDNING
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0029.png
En bedre og
mere forståelig
arbejdsmiljø-
regulering
Reglerne på arbejdsmiljøområdet skal sætte rammen for
et sikkert og sundt arbejdsmiljø på arbejdspladserne, hvor
medarbejdere beskyttes mod sygdom og ulykker som følge
af arbejdet.
Det har gennem tiden blandt interessenter på området været
drøftet, om arbejdsmiljøreglerne kan forenkles, og hvorvidt
der er regler, som ikke tjener et tilstrækkeligt formål, og som
dermed alene opleves bureaukratiske. Ekspertudvalget
vurderer dog, at en omfattende og systematisk gennemgang
og reformulering af reglerne ikke vil bidrage til en så afgøren-
de forbedring af arbejdet med arbejdsmiljøet, at det giver
mening inden for udvalgets rammer at reservere de mange
ressourcer, dette arbejde vil kræve.
Ekspertudvalget har derfor fokuseret på, hvordan man kan
understøtte bedre regelefterlevelse. Ekspertudvalget noterer
samtidig, at regeringen har igangsat et arbejde, der skal føre
til bedre og enklere arbejdsmiljøregler.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene er sikker-
heds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Dette ansvar
kan mest effektivt løftes, hvis reglerne er klare, forståelige
og let tilgængelige. Reglernes hensigt og indhold skal kunne
forstås af ledere og medarbejdere, herunder arbejdsmiljø-
repræsentanter. Og de skal kunne se, hvordan reglerne
overholdes i praksis.
Samtidig bør sanktioner for regelovertrædelser understøtte,
at arbejdsgiverne prioriterer det forebyggende arbejdsmiljø-
arbejde.
29
| EN BEDRE OG MERE FORSTÅELIG ARBEJDSMILJØREGULERING
EKSPERTUDVALGET ANBEFALER
10. Samlet bekendtgørelse om systematisk
arbejdsmiljøarbejde
Reglerne om de formelle arbejdsmiljøkrav, som fremgår
af ”Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og
sundhed” samt ”Bekendtgørelse om arbejdets udførel-
se”, skal samles i én bekendtgørelse, så der bliver mere
klarhed om reglerne.
Kvaliteten i arbejdspladsernes arbejdsmiljøindsats kan øges
ved at skabe klare og mere sammenhængende regler, som
gør det lettere for ledere og medarbejdere at forstå, hvordan
de kan arbejde systematisk og forebyggende med arbejds-
miljø.
Anbefalingen indebærer, at de formelle arbejdsmiljøkrav i
”Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed”
og ”Bekendtgørelse om arbejdets udførelse” samles i en be-
kendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde. Det drejer
sig bl.a. om kravene om samarbejde om sikkerhed og sund-
hed, herunder arbejdsmiljøorganisationen (AMO), der skal
evalueres, jf. aftalen fra 2015, samt arbejdspladsvurderingen
(APV), oplæring og instruktion af de ansatte, arbejdsgiverens
pligt til at føre tilsyn med, at arbejdet udføres forsvarligt, mv.
Bekendtgørelsen vil skulle afspejle gældende regulering ved-
rørende de formelle arbejdsmiljøkrav.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0030.png
30
11. Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø
Reglerne for det psykiske arbejdsmiljø skal skrives ind i
en bekendtgørelse, så det bliver tydeligere, hvad der er
gældende regler for forebyggelse af risici i det psykiske
arbejdsmiljø.
arbejdsmarkedet. Medarbejdere med central rolle for arbej-
det med arbejdsmiljø vil også kunne have gavn af uddannel-
se i psykisk arbejdsmiljø.
| EN BEDRE OG MERE FORSTÅELIG ARBEJDSMILJØREGULERING
13. Lettere adgang til arbejdsmiljøreglerne
Der skal udvikles en ny form for regelformidling i Arbejds-
tilsynet, der gør det lettere for arbejdsgivere, ledere,
medarbejdere og arbejdsmiljørepræsentanter at finde og
anvende relevante regler og vejledningsmateriale ved at
tage udgangspunkt i arbejdspladsernes forskellige behov
for viden.
Anbefalingen indebærer, at der udarbejdes en bekendtgørel-
se, der tydeliggør kravene til det psykiske arbejdsmiljø.
Bekendtgørelsen vil tydeliggøre de til enhver tid gældende
regler om det psykiske arbejdsmiljø, som følger af lov om ar-
bejdsmiljø, og som er bekendtgjort i fx ”Bekendtgørelse om
arbejdets udførelse”. Bekendtgørelsen vil dertil kodificere den
påbudspraksis, der er afgrænset i Metodeudvalgets anbefa-
linger med efterfølgende justeringer.
På den måde vil den nuværende retstilstand blive mere
synlig, og det vil blive klarere for arbejdsgivere, ledere og
medarbejdere, at Arbejdstilsynet efter gældende praksis
reagerer over for problemer om fx stor arbejdsmængde og
tidspres, uklare krav i arbejdet, høje følelsesmæssige krav og
arbejdsrelateret vold.
Bekendtgørelsen vil fortsat skulle respektere den opdeling af
tilsynet med de psykosociale risikofaktorer, der har eksisteret
siden 1995 på baggrund af Metodeudvalget med efterføl-
gende justeringer. Ligeledes skal arbejdsgiveren fortsat være
ansvarlig for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø for de
ansatte, også i forhold til de dele af det psykiske arbejdsmiljø,
som Arbejdstilsynet ikke træffer afgørelse om.
Regelformidlingen bør ikke tage udgangspunkt i myndighe-
dens systematik og logik, men i stedet tage udgangspunkt i
arbejdspladsernes forskellige behov for viden. Det skal gøre
det lettere at anvende og efterleve reglerne på arbejdsplad-
serne.
I udviklingen af en ny form for regelformidling bl.a. på
Arbejdstilsynets hjemmeside kan der fx ses på, om regler
og vejledningsmateriale kan bygges op efter de største
arbejdsmiljøområder, arbejdsmiljøproblemer eller produk-
tionskæder inden for hver branche i stedet for – som i dag
– at oplistes i alfabetisk orden. Der kan også ses på, om der
kan udvikles tjeklister, der guider fra et arbejdsmiljøproblem
til relevant regel og vejledning. På den måde vil det blive
nemmere for arbejdsgivere, ledere og medarbejdere at finde
relevante regler og vejledningsmateriale i forhold til de kon-
krete problemer, som den enkelte arbejdsplads står med.
Samtidig bør Arbejdstilsynet løbende være opmærksomt på,
om tilsynets vejledninger kan blive mere handlingsorientere-
de og give konkrete eksempler på håndtering.
12. Lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø
Der skal udvikles nye og bedre muligheder for uddannel-
se i psykisk arbejdsmiljø til ledere, så lederes kompeten-
cer inden for psykisk arbejdsmiljø styrkes.
Uddannelse i psykisk arbejdsmiljø til ledere med personale-
ansvar vil understøtte, at ledere bliver klædt bedre på at til
håndtere og forebygge eventuelle problemer med det psyki-
ske arbejdsmiljø. Uddannelser i psykisk arbejdsmiljø vil kunne
fokusere på forebyggelse, fastholdelse og kendskab til såvel
risikofaktorer som positive faktorer, der kan indgå i arbejdet
med at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø.
Ekspertudvalget har konstateret, at det som led i overens-
komstforhandlingerne på det statslige område er aftalt, at der
skal udvikles en frivillig lederuddannelse i forebyggelse og
håndtering af psykisk arbejdsmiljø målrettet statslige ledere.
Ekspertudvalget anbefaler, at erfaringerne hermed følges
med henblik på, at gode erfaringer kan udbredes til resten af
14. Betaling for tilsyn ved gentagne
overtrædelser med betydelig fare
for medarbejderne
Arbejdsgivere skal betale et fast beløb, når et opfølgende
tilsyn på grund af gentagne alvorlige overtrædelser af
arbejdsmiljøloven inden for to år fører til forbud eller
strakspåbud ved betydelig fare inden for samme eller
lignende område.
Arbejdsgiverne skal have et incitament til ikke alene at løse
en konkret overtrædelse med betydelig fare, men også til at
prioritere en forebyggende arbejdsmiljøindsats, så der ikke
fremover inden for samme eller lignende område opstår
situationer, der indebærer betydelig fare for de ansattes liv og
helbred.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0031.png
Derfor skal arbejdspladser, som på et tilsynsbesøg har fået et
forbud eller et strakspåbud på grund af betydelig fare, betale
et fast beløb, hvis der på det opfølgende tilsynsbesøg igen
konstateres overtrædelser, som fører til forbud eller straks-
påbud på grund af betydelig fare inden for samme eller lig-
nende område. Det kan være gentagne overtrædelser inden
for ulykkesrisici. Beløbene vil tilfalde statskassen.
Et forbud eller strakspåbud med betydelig fare gives, når der
er risiko for, at medarbejderne på grund af overtrædelserne
kan dø eller få en alvorlig skade. Det kan fx være, hvis der ikke
er sikret mod, at medarbejderne kan falde ned, når de arbej-
der i over to meters højde, eller hvis medarbejderne arbejder
med maskiner som fx en bordrundsav uden afskærmning.
Arbejdsgivere vil alene skulle betale et fast beløb ved et op-
følgende tilsyn i situationer, hvor der optræder betydelig fare
gentagne gange på samme konkrete arbejdsplads (produk-
tionsenhed) inden for to år. Virksomheder med flere afde-
linger (produktionsenheder) skal således ikke betale, hvis
overtrædelserne er konstateret på forskellige arbejdspladser.
Der vil kun skulle betales, hvis de gentagne overtrædelser
konstateres på samme arbejdsplads, fx samme dagligvare-
butik eller døgninstitution.
Virksomheder med midlertidige, skiftende arbejdssteder,
som fx et stilladsfirma, skal ligesom andre virksomheder
betale det faste beløb, hvis der optræder betydelig fare på
samme arbejdsplads (produktionsenhed), også når de gen-
tagne overtrædelser sker på forskellige steder.
Initiativet skal evalueres et og to år efter, at virkningen er trådt
fuldt i kraft, med henblik på at vurdere behovet for justerin-
ger.
bødesag, hvis der er tale om overtrædelser af klare og for
branchen velkendte regler eller praksis.
Anbefalingen indebærer, at bødeniveauet forhøjes for over-
trædelser, der medfører ulykker med alvorlige personskader
eller ulykker med døden til følge. Alvorlige personskader er fx
amputation, knoglebrud, ætsninger på store dele af kroppen
eller forgiftningstilfælde. Bødeniveauet for overtrædelser, der
har medført sådanne alvorlige konsekvenser for den ansatte
eller ligefrem medført dødsfald, vil herved blive mærkbart
højere end bødeniveauet for overtrædelser, der har medført
mindre personskader, fx forstuvning og mindre brud på
fingre eller tæer.
Samtidig vil bødeniveauet ved gentagne grove overtrædelser
af arbejdsmiljøloven blive yderligere forhøjet. Det vil betyde,
at bøden stiger progressivt, når arbejdsgiveren inden for en
fireårig periode tidligere er straffet flere gange for en grov
overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Det vil ligesom i dag være
antal afgjorte straffesager til den samlede juridiske enhed –
uanset om denne fx er en virksomhed i selskabsform eller en
enkeltmandsejet virksomhed – som vil være afgørende for,
hvorvidt bøden forhøjes for gentagne grove overtrædelser.
Ændringerne skal evalueres efter fire år, når initiativet er fuldt
ud indfaset.
31
| EN BEDRE OG MERE FORSTÅELIG ARBEJDSMILJØREGULERING
BAGGRUND FOR ANBEFALINGER
– ANALYSE OG OVERVEJELSER
Et omfattende og komplekst regelværk om arbejdsmiljø
Regelgrundlaget på arbejdsmiljøområdet består af arbejds-
miljøloven og flere end 100 bekendtgørelser. Det kan gøre
det svært for ledere og medarbejdere at få overblik over
de arbejdsmiljømæssige krav, der er relevante for dem, og
dermed vanskeligt for dem at anvende og efterleve reglerne.
Det gælder fx reglerne for det psykiske arbejdsmiljø, hvor det
kan være vanskeligt for arbejdsgivere, ledere og medarbejde-
re at gennemskue, hvilke krav de skal opfylde.
På nogle arbejdspladser opleves reguleringens kompleksitet
og uoverskuelighed som en selvstændig udfordring. En ana-
lyse, som ekspertudvalget har fået foretaget, viser, at ledere
og medarbejdere særligt fremhæver kompleksitet i regler
som en barriere for en bedre arbejdsmiljøindsats
34
, jf. figur
8. Denne barriere bliver især fremhævet på mindre arbejds-
pladser. Tilsvarende viser en undersøgelse fra Det Europæiske
Arbejdsmiljøagentur, at 19 pct. af de danske virksomheder
mener, at kompleks lovgivning vanskeliggør arbejdsmiljø-
indsatsen, hvilket dog er en lavere andel end i fx Frankrig (54
pct.), Tyskland (39 pct.) og UK (27 pct.)
35
.
15. Skærpede bøder ved alvorlige
overtrædelser af arbejdsmiljøloven
Bøderne for overtrædelser af arbejdsmiljøloven med
alvorlige konsekvenser samt bøderne for gentagne
grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven skal skærpes
yderligere.
Arbejdsgivere, der begår materielle overtrædelser, som
medfører alvorlige konsekvenser for de ansatte, skal i endnu
højere grad sanktioneres med højere bøder. Det samme skal
gælde for arbejdsgivere, der gentagne gange groft over-
træder arbejdsmiljøloven. Skærpelserne vil sende et endnu
tydeligere signal om, at overtrædelser med alvorlige konse-
kvenser og gentagne grove overtrædelser ikke er acceptabelt.
Der lægges ikke op til at ændre på, hvornår Arbejdstilsynet
indleder en bødesag. I dag indleder Arbejdstilsynet alene en
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0032.png
32
| EN BEDRE OG MERE FORSTÅELIG ARBEJDSMILJØREGULERING
Figur 8.
Hvilke barrierer står i vejen for et bedre arbejde med arbejdsmiljøindsatsen
Kompleksitet i regler (n=2027)
Manglende tid/medarbejdere (n=2090)
Papirarbejdet (n=2064)
Manglende penge/økonomi (n=2080)
Manglende bevidsthed hos medarbejderne (n=2088)
Udfordringer i at omsætte beslutninger til handlinger (n=2085)
Manglende viden om, hvad der kan gøres (n=2084)
Manglende bevidsthed hos ledelsen (n=2089)
2,0
2,0
2,0
1,9
1,8
2,5
2,4
2,3
1
Slet ikke
2
I ringe grad
3
I nogen grad
4
I høj grad
Kilde: ”Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats”, Rambøll 2018
Anm.: Svarkategorierne går fra 1 til 4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4 repræsenterer ”i høj grad”. n repræsenterer arbejdspladser
Arbejdsmiljøreglerne formidles bl.a. igennem Arbejdstilsynets
tilsyns- og kommunikationsindsats og af øvrige aktører som
Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø. Formidlingen på
Arbejdstilsynets hjemmeside er imidlertid ikke struktureret
efter arbejdspladsernes behov.
På Arbejdstilsynets hjemmeside kan man søge i de over 100
gældende bekendtgørelser og i de ca. 200 vejledninger om
arbejdsmiljølovens regler, men formidlingen giver ikke mulig-
hed for at gå direkte fra arbejdsmiljøproblemet til en oversigt
over relevante vejledninger og bekendtgørelser. Desuden er
der ingen oversigt over, hvilke bekendtgørelser der henven-
der sig direkte til en konkret type arbejdsplads, og hvilke der
handler om myndigheder og andre aktørers arbejde. Derfor
kan det være svært at finde de regler, som er relevante på en
konkret arbejdsplads, og det kan være svært for arbejdsgi-
verne eller medarbejderne at vide, om de har fundet alle de
relevante regler.
Arbejdsmiljøreglerne er samtidig i nogle tilfælde formidlet i
et langt og kompliceret sprog, som kan gøre dem svære at
forstå. Ifølge resultaterne af Rambølls brugerundersøgelse af
Arbejdstilsynets kommunikation oplever ledere og medar-
bejdere, at reglerne i nogle tilfælde ikke stemmer overens
med det praktiske sprog, som benyttes på arbejdspladsen
36
.
Hvis arbejdsgiverne ikke forstår de regler, der skal sikre et
sundt og sikkert arbejdsmiljø, kan det være vanskeligt for
dem at leve op til deres ansvar for arbejdsmiljøet og at få
engageret medarbejderne i arbejdet.
Sanktionering anvendes ikke tilstrækkelig målrettet
Arbejdstilsynet kan for visse overtrædelser af arbejdsmiljø-
loven – ud over at reagere med et påbud – også indstille en
arbejdsgiver til straf for overtrædelsen. Straffen for over-
trædelse af arbejdsmiljølovgivningen er blevet skærpet tre
gange siden 2008. Senest blev bødeniveauet i 2016 forhøjet,
når der foreligger en skærpende eller særligt skærpende
omstændighed. Der forventes at foreligge en evaluering af
den seneste lovændring om bødeskærpelser i efteråret
2018.
Arbejdstilsynets påbuds- og sanktioneringsmuligheder giver
dermed allerede arbejdsgivere et vist økonomisk incitament
til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Der er dog ikke i
alle tilfælde tilstrækkelig sammenhæng mellem alvorlighe-
den af en overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne og konse-
kvenserne af overtrædelsen.
Det gælder eksempelvis sanktionen for overtrædelser af
arbejdsmiljøloven, der har medført en arbejdsulykke med
alvorlig personskade eller døden til følge. Her er sanktionen
kun lidt større end ved overtrædelser, hvor konsekvensen af
ulykken har været mindre alvorlig.
Det har heller ikke særlige økonomiske konsekvenser for
en arbejdsgiver, når Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsyn
gentagne gange konstaterer overtrædelser af arbejdsmiljø-
loven, hvor der er tale om betydelige arbejdsmiljørisici. Ifølge
en undersøgelse, udvalget har fået foretaget, er der i andre
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0033.png
sektorer derimod eksempler på, at arbejdspladser rammes
økonomisk, hvis de gentagne gange overtræder reglerne.
På fødevareområdet rammes virksomheder fx hårdt økono-
misk, hvis de ikke efterlever fødevarereglerne, idet de skal
betale for alle opfølgende tilsyn
37
.
Der er derudover begrænset progression i bødeniveauet, når
en virksomhed flere gange er straffet for grove overtrædelser.
Tidligere straffe for grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgiv-
ningen inden for fire år betragtes som en særligt skærpende
omstændighed, men bødeskærpelsen er 20.000 kr., uanset
om virksomheden tidligere er straffet en, to eller flere gange.
33
| EN BEDRE OG MERE FORSTÅELIG
ARBEJDSMILJØREGULERING
STÅELIG
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0034.png
34
| INDLEDNING
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0035.png
Forskning,
vidensproduktion
og formidling
tæt på arbejdspladserne
Der er behov for en samlet strategisk prioritering i forsknings-
indsatsen og vidensproduktion, således at der sættes retning
for forskningsaktiviteten på området og for den almindelige
produktion af viden og analyser i bl.a. Beskæftigelsesmini-
steriet. Den anvendelsesorienterede forskning og viden bør
opprioriteres sideløbende med et fortsat fokus på forskning,
som afdækker nye og komplekse arbejdsmiljøproblemer.
Der er behov for forskning, som lever op til høje viden-
skabelige standarder, og der bør i højere grad inddrages
andre forskningsfelter end arbejdsmiljøorienteret forskning.
Arbejdsmiljøaktørerne bør samtidig kunne omsætte viden til
handling. Det kræver en bedre sammenhæng mellem forsk-
ning og indsats samt bedre hjælp til arbejdspladserne.
Der bør fokuseres på frembringelse af forskningsbaseret
viden, som arbejdspladserne, Arbejdstilsynet, Branchefælles-
skaberne for Arbejdsmiljø og andre aktører kan anvende
direkte til at styrke forebyggelsen af arbejdsmiljøproblemer.
Det forudsætter solid forskning af høj kvalitet, der hvor der i
dag mangler viden om sammenhænge mellem arbejdsmiljø
og helbred samt om virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen. En
styrket strategisk prioritering skal desuden medvirke til at
understøtte et fokus og en retning på tværs af forsknings-
miljøer, så forskellige fokusområder og specialiseringer
bringes i anvendelse, der hvor der i dag mangler viden.
Samtidig skal analyser og vidensproduktion på arbejdsmiljø-
området i større udstrækning understøtte, at der kan måles
effekter både på de enkelte arbejdspladser og på samfunds-
niveau. Det kan kræve nye måder at inddrage data, herunder
fx objektive målinger af arbejdsmiljøet og eksisterende data.
Der kan bl.a. drages fordele af at integrere analyseaktiviteten
på arbejdsmiljøområdet i Beskæftigelsesministeriet med
henblik på at afdække effekter af indsatserne.
Det bør være klart for den enkelte arbejdsplads, hvor den skal
gå hen for at få viden om arbejdsmiljøemner. Der er derfor
behov for at se på opgave- og ansvarsfordelingen i formid-
lingsindsatsen, så der sikres bedre sammenhæng og mindre
overlap mellem de forskellige aktørers indsatser.
35
| FORSKNING, VIDENSPRODUKTION OG FORMIDLING TÆT PÅ ARBEJDSPLADSERNE
EKSPERTUDVALGET ANBEFALER
16. National arbejdsmiljøforskningsstrategi
Beskæftigelsesministeriet skal i samarbejde med forsk-
ningsmiljøer og arbejdsmarkedets parter udarbejde en
national strategi for forskning i arbejdsmiljø.
En national strategi for forskning på arbejdsmiljøområdet
skal sætte retning for forskningen og vidensproduktionen på
tværs af de relevante aktører. Der skal i højere grad forskes i
de områder, hvor der mangler viden, og hvor der er brug for
viden om, hvilke forhold på arbejdspladserne der forårsager
arbejdsmiljøproblemer, hvordan arbejdsmiljøet påvirker
medarbejdernes helbred, og hvordan forebyggende ind-
satser virker bedst muligt. Strategien bør derfor bygge på en
systematisk indsamling af eksisterende viden om arbejds-
miljø.
Strategien skal dække udbredte og alvorlige arbejdsmiljø-
problemer og understøtte arbejdsmiljøindsatsen på et højt
fagligt niveau.
En national forskningsstrategi skal samtidig sikre, at speciali-
seringer og kompetencer fra store såvel som små forsknings-
miljøer bidrager til at frembringe forskning af høj kvalitet. Og
den skal bidrage til, at arbejdsmiljøforskningen i højere grad
trækker på tværs af relevante forskningsmiljøer i Danmark.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0036.png
36
| FORSKNING, VIDENSPRODUKTION OG FORMIDLING TÆT PÅ ARBEJDSPLADSERNE
Der vil derfor være tale om en overordnet strategi, som alle
forskningsmiljøer opfordres til at arbejde efter.
Strategien vil være styrende for Arbejdsmiljøforskningsfon-
dens arbejde, og Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsud-
valg vil derfor skulle sikre, at de forskningsprojekter, som ud-
valget indstiller til beskæftigelsesministeren, ligger inden for
strategiens rammer. Arbejdsmiljøforskningsfonden bør dog
også have et vist fokus på særligt nyskabende og innovativ
forskning, der evt. falder uden for strategien.
Det kan endvidere overvejes, hvordan de videnskabelige vur-
deringer fra det videnskabelige udvalg styrkes i Arbejdsmiljø-
forskningsfondens beslutningsgrundlag, så de mest relevante
projekter af højeste kvalitet bliver udført.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vil inden for
sektorforskningslovens rammer forpligtes til at prioritere en
del af sin forskning efter den nationale strategi. Forsknings-
centeret vil som sektorforskningsinstitution fortsat have
mulighed for at udarbejde sin egen forskningsstrategi.
Strategien skal udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet i
samarbejde med en række forskningsmiljøer, Det Strategiske
Arbejdsmiljøforskningsudvalg og arbejdsmarkedets parter.
Strategien godkendes af beskæftigelsesministeren.
18. Klar rollefordeling i formidlingsindsatsen
Formidlingsindsatsen skal være mere sammenhængen-
de med en klar rollefordeling mellem aktørerne.
En klarere opgave- og ansvarsfordeling i formidlingen af
viden om arbejdsmiljøemner skal sikre, at kommunikationen
til arbejdspladserne bliver mere sammenhængende, og at
arbejdspladserne ved, hvor de skal gå hen for at få viden om
arbejdsmiljø.
Der er allerede taget skridt i retning af en mere sammen-
hængende formidling ved etablering af den fælles portal for
viden om arbejdsmiljø mellem Videncenter for Arbejdsmiljø
og Arbejdstilsynet, idet vfa.dk lukkes ned.
Med henblik på at sikre, at formidlingen af viden om arbejds-
miljø ikke alene forenkles i form af brugerflade, men at der
reelt sker en sammenhængende kommunikation til arbejds-
pladserne, kan formidlingen til den fælles portal med fordel
samles i regi af Arbejdstilsynet. Det kan ske ved at overføre
Videncenter for Arbejdsmiljøs rolle og opgaver til Arbejds-
tilsynet, så formidling såvel som produktion og organisering
ligger samme sted.
Derudover bør der skabes en mere klar ansvars- og rolle-
fordeling for formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet
mellem Arbejdstilsynet og Branchefællesskaberne for
Arbejdsmiljø.
17. Bedre viden om udvikling i arbejdsmiljøet
og om effekten af indsatsen
Analyser og datagrundlag på arbejdsmiljøområdet skal
udnyttes til bedre at kunne måle effekter af indsatsen.
Analyser og datagrundlag på arbejdsmiljøområdet skal i
større udstrækning udnyttes og udvikles, så de kan følge
udviklingen i arbejdsmiljøet og effekter af indsatsen. Det
omfatter bl.a. en bedre og mere koordineret anvendelse af
eksisterende data.
Det anbefales derfor, at Beskæftigelsesministeriets arbejds-
miljøovervågning, der i dag varetages af Det Nationale Forsk-
ningscenter for Arbejdsmiljø, gentænkes og lægges sam-
men med Arbejdstilsynets øvrige analyseaktivitet. Det skal
understøtte, at overvågningen ikke alene følger udviklingen
i arbejdsmiljøet over tid og gøres til genstand for analyser af
sammenhænge mellem arbejdsmiljøproblemer og helbred,
men også udnyttes til at belyse effekter af indsatsen. Det bør
afklares, hvordan objektive målinger af arbejdsmiljøet kan
udvikles og inddrages.
Arbejdsmiljøovervågningen skal som i dag være en del af
opfølgningen på målene på arbejdsmiljøområdet.
BAGGRUND FOR ANBEFALINGER
– ANALYSE OG OVERVEJELSER
Viden om arbejdsmiljø er ikke dækkende
I dag gennemføres der god og relevant forskning i arbejds-
miljø på en række institutioner i Danmark, herunder Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, de arbejdsmedi-
cinske klinikker og i forskningsmiljøer på universiteterne.
En vidensbaseret og effektiv arbejdsmiljøindsats afhænger
af, at der etableres viden om alle årsagssammenhænge på
arbejdsmiljøområdet: viden om, hvilke forhold på arbejds-
pladserne der forårsager arbejdsmiljøproblemer, hvordan
arbejdsmiljøet påvirker medarbejdernes helbred, og hvordan
arbejdspladsernes og andre aktørers forebyggende indsatser
virker bedst muligt, som illustreret i figur 9.
Forskningen er ofte svær at omsætte til konkrete indsatser
for arbejdsgivere, ledere og medarbejdere på arbejdspladser-
ne, Arbejdstilsynet, Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø,
rådgivere og andre aktører. Aktørerne efterspørger generelt
mere viden om, hvordan og i hvilket omfang konkrete
indsatser kan løse arbejdspladsernes arbejdsmiljøudford-
ringer
38
.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0037.png
Figur 9.
Sammenhæng mellem forhold på arbejdspladsen, arbejdsmiljøproblemer og medarbejdernes helbred samt
arbejdsmiljøaktørernes forebyggende indsatser:
37
| FORSKNING, VIDENSPRODUKTION OG FORMIDLING TÆT PÅ ARBEJDSPLADSERNE
1
Forhold på arbejdspladsen
2
Arbejdsmiljøproblemer
3
Medarbejdernes helbred
Arbejdspladsernes indsats
Andre aktørers indsats
Meget af den eksisterende viden og forskning har fokus på,
hvordan forskellige arbejdsmiljøproblemer kan påvirke med-
arbejdernes helbred
39
. Denne viden er som udgangspunkt
baseret på epidemiologiske studier, der beskriver sammen-
hænge mellem en arbejdsmiljøpåvirkning og en sygdoms
udbredelse. Det er fx veldokumenteret, at mobning øger
risikoen for udvikling af depression, og at tungt løftearbejde
øger risikoen for udvikling af lænderygbesvær
40
.
Forskningen i arbejdsmiljø i Danmark har tilpasset sig de tre
prioriterede områder, psykisk arbejdsmiljø, muskel-skelet-
påvirkninger og arbejdsulykker, og det er ekspertudvalgets
vurdering, at der således er sket en uhensigtsmæssig nedpri-
oritering af forskning på andre områder, hvilket bl.a. gælder
elementer af det kemiske arbejdsmiljø i og med, at Arbejds-
miljøforskningsfonden prioriteres ud fra de nationale mål.
Viden om sammenhænge mellem arbejdsmiljøpåvirkninger
og medarbejdernes fysiske og psykiske helbred er under sta-
dig udvikling, efterhånden som arbejdsmarkedet og tekno-
logierne udvikler sig. Denne forskning udgør en relativt stor
andel af den samlede arbejdsmiljøforskning og er afgørende
for afdækningen af nye og komplekse risikofaktorer i arbejds-
miljøet og er dermed forudsætningen for at kunne foretage
forskning i virkemidler
41
.
Denne viden kan imidlertid ikke stå alene. Hvis arbejdsmil-
jøproblemer skal forebygges effektivt gennem indsatser på
arbejdspladserne og understøttes af de øvrige aktører, er det
nødvendigt med viden om årsagerne til arbejdsmiljøproble-
mer – hvorfor problemer som tunge løft og mobning opstår,
samt hvordan de forebygges. Viden om det er en vigtig for-
udsætning for, at virksomheder og andre aktører kan sætte
tidligt ind og før, problemerne vokser sig store.
En kortlægning af viden om arbejdspladsernes indsats, som
ekspertudvalget har fået foretaget, viser, at der i nogen grad
findes forskningsbaseret viden om, hvordan arbejdspladser
kan forebygge arbejdsmiljøproblemer, men at der på flere
områder mangler viden
42
. Det gælder især om arbejdsmil-
jøproblemer, som er komplekse, eksempelvis på det psyko-
sociale område. Samtidig viser kortlægningen, at der mangler
viden om, hvorfor nogle indsatser på arbejdspladserne
forbedrer arbejdsmiljøet, og under hvilke forudsætninger de
virker bedst. Der mangler ofte viden om de forebyggelses-
tiltag, der skal opspore og begrænse arbejdsmiljøproblemer-
ne.
Der er også begrænset evidensbaseret viden om Arbejds-
tilsynets indsatser og effekten heraf. Størstedelen er frem-
bragt af Arbejdstilsynet og eksterne konsulenthuse, der på
vegne af Arbejdstilsynet har gennemført undersøgelser af
dele af myndighedsindsatsen
43
. Der er gennemført enkelte
analyser af effekten af Arbejdstilsynets indsats fx på lang-
varigt sygefravær og ulykker
44
samt eksterne evalueringer
af bl.a. dialog i det risikobaserede tilsyn
45
og effekten af det
risikobaserede tilsyn på mellemlangt sigt
46
.
For den øvrige del af arbejdsmiljøsystemet, fx Branchefæl-
lesskaberne for Arbejdsmiljø, rådgivning mv., mangler der
ligeledes viden om, hvilke indsatser der har en effekt. Der er
således ikke gennemført effektstudier, men alene en række
kendskabs- og tilfredshedsmålinger blandt arbejdspladser-
ne
47
.
Det er således et generelt billede, at kun en lille del af forsk-
ningen beskæftiger sig med de indsatser, der gennemføres
af Arbejdstilsynet, Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø
og andre eksterne aktører. Aktørerne efterspørger yderligere
viden om arbejdspladsernes indsats og særligt de eksterne
aktørers indsatser
48
. En rapport om virkemidler i arbejds-
miljøindsatsen konkluderer ligeledes, at viden om eksterne
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0038.png
38
| FORSKNING, VIDENSPRODUKTION OG FORMIDLING TÆT PÅ ARBEJDSPLADSERNE
virkemidler er meget begrænset, særligt når man sammen-
ligner med viden om helbredsmæssige effekter af risiko-
faktorer
49
.
Tilrettelæggelsen af indsatser på arbejdsmiljøområdet bærer
derved præg af, at der mangler viden på centrale områder, jf.
tabel 4.
Tabel 4.
Viden om arbejdsmiljøproblemer, interne- og eksterne virkemidler
Arbejdsmiljøproblemer
Arbejdspladsernes indsats
Andre aktørers indsats
Højt vidensniveau om veldokumenterede
risikofaktorers effekt på helbred.
Mangelfuld viden om
• Komplekse og nye arbejdsmiljøproble-
mers effekt på helbred.
• Det konkrete arbejdsmiljø på virksom-
hederne.
• Hvad der får risikofaktorer til at opstå.
Der eksisterer en del viden, men huller fx på
det komplekse psykosociale område.
Mangel på viden om, hvordan evidens-
baseret viden om forebyggelse mest effek-
tivt overføres til og implementeres i praksis.
Begrænset viden om effekter af eksterne
virkemidler.
Det gælder myndighedsindsatsen (dog
nogen viden) og den øvrige arbejdsmiljø-
indsats.
Den manglende viden kan bl.a. skyldes, at der i dag ikke er
et tilstrækkelig systematisk og sammenhængende data-
grundlag for at kunne gennemføre analyser af arbejdsmiljø-
problemer og interne og eksterne indsatser. Således viser en
analyse foretaget af Rambøll, at der mangler data og viden
om det konkrete arbejdsmiljø på virksomhedsniveau, og
at datagrundlaget på arbejdsmiljøområdet bør styrkes. Det
kræver ifølge rapporten en mere systematisk prioritering
Figur 10.
Ledelses- og medarbejderrepræsentanters vurdering af, hvilke værktøjer der bedst fremmer et godt arbejdsmiljø på
deres arbejdsplads
Vejledning og rådgivning
Viden om arbejdsmiljø
Frivillige aftaler
Oplysningskampagner
AMO og arbejdsmiljøledelse
Love og regler
Inspektion, tilsyn og kontrol
Arbejdsmiljøcertificering
Påbud og bøder
Andet
18,5
16,7
11,2
4,8
3,6
36,8
33,5
31,7
65,5
64,7
0
20
40
60
80
100
Pct.
Kilde: ”Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats”, Rambøll 2018
Anm.: n = 3.168. Antallet af besvarelser fra både ledelses- og medarbejderrepræsentanter. Det har været muligt at angive flere svar, og procenterne summerer derfor
ikke til 100 pct.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0039.png
og bedre brug af nye og eksisterende data, hvilket vil kunne
styrke mulighederne for effektanalyser af høj kvalitet
50
.
Langt størstedelen af den begrænsede viden om, hvad der
virker i myndighedsindsatsen, er frembragt som led i en
prioritering i Beskæftigelsesministeriets evidensstrategi bl.a. i
form af evalueringsprojekter af dele af myndighedsindsatsen.
Hertil er arbejdsmiljøovervågningen, der er forankret på Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, ikke designet til
at kunne måle effekter af fx myndighedsindsatsen.
En analyse, som udvalget har fået foretaget, vurderer
desuden, at der er behov for en stærkere koordination af
forskningen på arbejdsmiljøområdet
51
.
Mere viden på centrale områder og en bedre koordination
vil sikre, at aktørerne i større udstrækning end i dag arbejder i
samme retning og gør det, der virker.
Virksomhederne har svært ved at finde og anvende
relevant viden i indsatsen
Viden om arbejdsmiljø skal formidles, så arbejdspladserne
i sidste ende kan forstå og anvende den. Undersøgelser
peger på, at arbejdspladserne generelt søger viden om en
bred vifte af emner
52
, og at det ofte er en konkret anled-
ning, der skaber et behov for information og vejledning
53
.
Ifølge en spørgeskemabaseret analyse af virksomhedernes
arbejdsmiljøindsats, som ekspertudvalget har fået foretaget,
angiver repræsentanterne for virksomhederne, at viden om
arbejdsmiljø er et af de værktøjer, der bedst fremmer et godt
arbejdsmiljø
54
, som det fremgår af figur 10.
Nogle arbejdspladser oplever imidlertid, at det er vanskeligt
at finde relevant og handlingsorienteret viden om arbejds-
miljø og indsatser, og at den tilgængelige information og
vejledning kan være kompleks og svær at forstå. Ifølge en
spørgeskemaundersøgelse fra 2016 mener hver fjerde
39
| FORSKNING, VIDENSPRODUKTION OG FORMIDLING TÆT PÅ ARBEJDSPLADSERNE
Figur 11.
Ledelses- og medarbejderrepræsentanters svar på, hvor de typisk søger efter information og vejledning
Arbejdstilsynet
Virksomheder i vores branche
Arbejdsmiljørådgivere
Fagforeninger
Videncenter for Arbejdsmiljø
Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø (BFA)
Arbejdsgiverorganisationer
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Virksomheder i andre brancher
Virksomheder i vores lokalområde
Andre
Forsikringsselskaber
Revisorer
Lønadministratorer
Advokater
18,4
17,4
13,3
12,9
12,6
11,8
3,9
3,2
2,5
1,7
38,7
33,4
27,7
27,3
47,1
0
20
40
60
80
100
Pct.
Kilde: ”Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats”, Rambøll, 2018.
Anm.: n = 3.168. Antallet af besvarelser fra både ledelses- og medarbejderrepræsentanter. Det har været muligt at angive flere svar, og procenterne summerer derfor
ikke til 100 pct.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0040.png
40
| FORSKNING, VIDENSPRODUKTION OG FORMIDLING TÆT PÅ ARBEJDSPLADSERNE
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0041.png
arbejdsplads, at det tager for lang tid at finde de rette infor-
mationer. Ligeledes er hver femte arbejdsplads uenig i, at
det er nemt at finde eksempler på, hvordan man kan løse et
konkret arbejdsmiljøproblem
55
.
Der er i dag mange aktører, som formidler viden om arbejds-
miljø til virksomhederne. Nogle aktører producerer generel
formidling af arbejdsmiljøviden, emner eller regler, mens an-
dre har en mere brancherettet formidling. Ligeledes fokuserer
nogle aktører på en bestemt type af konkrete arbejdsmiljø-
problemer, hvor andre har fokus på at hjælpe eller rådgive en
virksomhed i en konkret situation.
Ifølge en analyse, udvalget har fået foretaget, er Arbejds-
tilsynet den aktør, flest arbejdspladser (47 pct.) anvender
som indgang til viden om arbejdsmiljø, jf. figur 11. Dette
bekræftes af en tidligere undersøgelse, der også viser, at
Arbejdstilsynet er den mest brugte kilde til information og
vejledning om arbejdsmiljø
56
. Mange arbejdspladser angiver
desuden, at de søger information og vejledning hos aktører
som arbejdsmiljørådgivere, fagforeninger og hos Videncenter
for Arbejdsmiljø.
Undersøgelser viser derudover, at der er overlap i formidlings-
aktiviteter og emner mellem aktørerne, og at aktørerne ikke
koordinerer væsentligt i forhold til at anvende hinandens
formidlingsmæssige styrker
57
. Dertil er samarbejdet mellem
aktørerne til en vis grad præget af manglende forståelse for
hinandens vilkår, roller og funktion, og der arbejdes i nogle
tilfælde parallelt med materiale, der vedrører de samme
problemstillinger
58
.
Udfordringen er derfor, at vidensformidlingen i nogen
udstrækning fremstår ukoordineret og fragmenteret, og at
virksomhederne og arbejdsmiljøaktørerne derfor har svært
ved at omsætte viden til konkret handling. Tilrettelæggelsen
af den samlede formidlingsindsats kan således forbedres, så
arbejdspladserne bedre kan orientere sig i og anvende viden
om arbejdsmiljø.
41
| FORSKNING, VIDENSPRODUKTION OG FORMIDLING TÆT PÅ ARBEJDSPLADSERNE
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0042.png
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
Noter
1
2
3
43
| NOTER
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strate-
gien. Arbejdstilsynet, 2017.
Data fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).
Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.
Rambøll, 2018.
2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strate-
gien. Arbejdstilsynet, 2017.
Sæt borgerne først: Ledelse i den offentlige sektor med
fokus på udvikling af driften. Anbefalinger fra Ledelses-
kommissionen, 2018.
Vækst og velstand 2025. Finansministeriet, 2017,
Status til og med 2015 for mål om reduktion i alvorlige
arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien. Arbejdstil-
synet, 2018.
2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategi-
en. Arbejdstilsynet, 2017.
Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.
Rambøll, 2018.
Brugerundersøgelse af Arbejdstilsynets kommunikation.
Rambøll, 2016; En realistisk evaluering af forebyggelses-
pakkerne: En arbejdsmiljøindsats målrettet små virk-
somheder i auto- og bygge- og anlægsbrancherne.
Ph.d.-afhandling. Kvorning LKV, 2015.
A Review of the Literature on Preventive Occupational
Health and Safety Activities in Small Enterprises. Hasle P.
m.fl., Industrial Health 44, 6-12, 2006.
Sikkerhedskulturelle forhåbninger. Et antropologisk per-
spektiv på sikkerhedskultur i en vindmølleproduktion.
Ph.d.-afhandling. Karlsen IL, 2017.
Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Ram-
bøll, 2018.
Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om
information og vejledning til virksomhederne. Oxford
Research, 2016.
Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om
information og vejledning til virksomhederne. Oxford
Research, 2016.
Brugerundersøgelse af Arbejdstilsynets Kommunika-
tionsindsats. Rambøll, 2016.
Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017
(VAI2017). En spørgeskemaundersøgelse på arbejds-
pladser i Danmark. Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø, 2018.
Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om
information og vejledning til virksomhederne. Oxford
Research, 2016.
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.
Rambøll, 2018.
Hvidbog om arbejdsmiljørådgivning. Hasle P. m.fl.,
2016.
Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.
Rambøll, 2018.
Virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen. Afslutningsrapport
fra Center for forskning i virkemidler og arbejdsmiljø
(CAVI). Hasle P m.fl., 2016.
Evaluering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomhe-
derne (AMO). Oxford Research m.fl., 2013.
Evaluering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksom-
hederne (AMO). Oxford Research m.fl., 2013; Viden om
virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Rambøll, 2018.
Virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen. Afslutningsrapport
fra Center for forskning i virkemidler og arbejdsmiljø-
indsatser (CAVI). Hasle P. m.fl., 2016.
2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strate-
gien. Arbejdstilsynet 2017.
Arbejdstilsynets tilsynsdata.
Evaluering af effekten af det risikobaserede tilsyn på
mellemlangt sigt. COWI og Team-Arbejdsliv, 2016.
Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.
Rambøll, 2018.
Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.
Rambøll, 2018.
Effekt af tilsynsformer og reaktioner på forekomsten af
arbejdsulykker. Arbejdstilsynet, 2016.
Effektanalyse af det risikobaserede tilsyn på forekom-
sten af arbejdsulykker i perioden 2012-15. Arbejdstilsy-
net, 2018.
Effektanalyse på langvarigt sygefravær af Arbejdstilsy-
nets reaktioner på muskelskelet og psykiske arbejds-
miljørisici 2008-11. Arbejdstilsynet 2018.
Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.
Rambøll, 2018.
Enterprise Survey on New and Emerging Risks, ESENER-2:
https://osha.europa.eu/da/surveys-and-statistics-osh/
esener/2014da
Brugerundersøgelse af Arbejdstilsynets kommunika-
tionsindsats. Rambøll, 2016.
Analyse – Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejds-
tilsynet. Rambøll, 2018.
Analyse af organiseringen af forsknings- og formidlings-
indsatsen på arbejdsmiljøområdet. PwC, 2018.
Virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen. Afslutningsrapport
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
44
| NOTER
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
fra Center for forskning i virkemidler og arbejdsmiljø-
indsatser (CAVI). Hasle P. m.fl., 2016.
Kortlægning af arbejdsmiljøproblemer (Bilag 4 i eks-
pertudvalgets materialesamling).
Analyse af organiseringen af forsknings- og formidlings-
indsatsen på arbejdsmiljøområdet. PwC, 2018.
Virkemidler til arbejdspladsernes forebyggelse af
arbejdsmiljøudfordringer (Bilag 28 i ekspertudvalgets
materialesamling).
Virkning og effekten af Arbejdstilsynets indsatser (Bilag
33 i ekspertudvalgets materialesamling).
Effektanalyse af det risikobaserede tilsyn på forekom-
sten af arbejdsulykker i perioden 2012-15. Arbejdstil-
synet, 2018.; Effektanalyse på langvarigt sygefravær af
Arbejdstilsynets reaktioner på muskelskelet og psykiske
arbejdsmiljørisici i perioden 2008-11. Arbejdstilsynet,
2018.; Effekt af tilsynsformer og reaktioner på forekom-
sten af arbejdsulykker. Arbejdstilsynet, 2016; Evaluering
af effekten af det risikobaserede tilsyn på mellemlangt
sigt. COWI og TeamArbejdsliv, 2016.
Evaluering af dialog i det risikobaserede tilsyn. Deloitte
og TeamArbejdsliv, 2014.
Evaluering af effekten af det risikobaserede tilsyn på
mellemlangt sigt. COWI og Team-Arbejdsliv, 2016.
Evaluering af branchearbejdsmiljørådenes formidlings-
aktiviteter 2007-2012. Oxford Research, m.fl. 2014.
Analyse af organiseringen af forsknings- og formidlings-
indsatsen på arbejdsmiljøområdet. PwC, 2018.
Virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen – Afslutningsrapport
fra Center for forskning i virkemidler og arbejdsmiljø-
indsatser (CAVI). Hasle P. mfl., 2017.
50
51
52
53
54
55
56
57
58
Styrket vidensgrundlag for arbejdet med et godt ar-
bejdsmiljø. Rambøll, 2018.
Analyse af organiseringen af forsknings- og formidlings-
indsatsen på arbejdsmiljøområdet. PwC, 2018.
Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om
information og vejledning til virksomhederne. Oxford
Research, 2016.
En realistisk evaluering af forebyggelsespakkerne: En
arbejdsmiljøindsats målrettet små-virksomheder i
auto- og bygge- og anlægsbrancherne. Ph.d.-afhandling.
Kvorning LKV, 2015.
Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.
Rambøll, 2018.
Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om
information og vejledning til virksomhederne. Oxford
Research, 2016.
Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om
information og vejledning til virksomhederne. Oxford
Research, 2016.
Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om
information og vejledning til virksomhederne. Oxford
Research, 2016; Analyse af organiseringen af forsknings-
og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet. PwC,
2018.
Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om
information og vejledning til virksomhederne. Oxford
Research, 2016.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0045.png
45
| KOMMISSORIUM FOR EKSPERTUDVALG OM UDREDNING AF ARBEJDSMILJØINDSATSEN
Kommissorium for ekspertudvalg om udredning af
arbejdsmiljøindsatsen
Juli 2017
Det skal være trygt og sundt at gå på arbejde i Danmark. Et godt fysisk og psykisk
arbejdsmiljø er samtidig en gevinst for alle. Det øger medarbejdernes trivsel og
tryghed, styrker virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne og sikrer, at
flest muligt er i stand til at blive på arbejdsmarkedet gennem hele den erhvervsak-
tive alder.
Internationale undersøgelser peger på, at de årlige samfundsøkonomiske omkost-
ninger afledt af dårligt arbejdsmiljø kan udgøre op imod 4 pct. af BNP, hvilket i
dansk sammenhæng svarer til i størrelsesordenen 80 mia. kr. Det drejser sig bl.a.
om udgifter til sygedagpenge, merudgifter til sundhedsvæsenet, produktionstab
for virksomhederne og manglende skatteindtægter. Der er således et betydeligt
samfundsøkonomisk potentiale forbundet med at sikre et sundt arbejdsmiljø og
en effektiv arbejdsmiljøindsats.
Arbejdsmiljøindsatsen har i et historisk perspektiv bidraget til et sundere arbejds-
miljø via øget fokus på forebyggelse og reduktion af en række alvorlige arbejdsmil-
jøproblemer. Sideløbende er der dog kommet nye udfordringer til som følge af ny
teknologi, nye arbejdsprocesser og nye indsigter i sammenhænge mellem syg-
domme og arbejdsmiljøpåvirkninger.
Skiftende regeringer har over en længere årrække opstillet målsætninger og gen-
nemført handlingsplaner med henblik på at fremme et sundere arbejdsmiljø. Be-
stræbelserne har dog ikke i tilstrækkeligt omfang bidraget til at reducere de alvor-
ligste arbejdsmiljøudfordringer. Der er således fortsat for mange mennesker, der
bliver psykisk eller fysisk overlastede eller udsættes for arbejdsulykker og er-
hvervssygdomme, når de går på arbejde.
Der er derfor behov for en grundlæggende gentænkning af arbejdsmiljøindsatsen.
Der nedsættes på den baggrund et ekspertudvalg, som får til opgave at komme
med anbefalinger til en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats.
Udvalget skal belyse og analysere følgende emner:
1) Arbejdsmiljøudfordringer.
Arbejdsmiljøindsatsen skal i højere grad end i dag mål-
rettes de alvorligste arbejdsmiljøudfordringer med de største samfundsøko-
nomiske og helbredsmæssige konsekvenser. Udvalget skal kortlægge arbejds-
miljøudfordringerne på det danske arbejdsmarked og afdække de væsentligste
udfordringer, herunder, hvilke barrierer offentlige og private virksomheder og
medarbejdere står over for i forhold til at skabe et godt arbejdsmiljø. Udvalget
skal i den sammenhæng vurdere de eksisterende mål på området.
2)
Virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen.
Arbejdsmiljøindsatsen består af en række vir-
kemidler i form af bl.a. tilsyn, reaktioner, arbejdspladsregulering, rådgivning,
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0046.png
Side 2 af 3
46
| KOMMISSORIUM FOR EKSPERTUDVALG OM UDREDNING AF ARBEJDSMILJØINDSATSEN
informations- og vejledningsaktiviteter. Med henblik på at sikre et stærkere
grundlag for prioritering af virkemidlerne i indsatsen er der behov for at tilve-
jebringe større viden om effekterne heraf. Ekspertudvalget skal på den bag-
grund undersøge effekterne af de virkemidler, som i dag anvendes i indsatsen,
således at både myndighedernes og virksomhedernes arbejdsmiljøindsats un-
derstøttes bedst muligt, herunder pege på hvordan der kan sikres en øget evi-
densbasering af indsatsen fremadrettet. I relation hertil skal viden om de er-
hvervsøkonomiske konsekvenser af de respektive virkemidler indgå. Udval-
gets arbejde skal understøtte og sikre viden om sammenhængen mellem risi-
kofaktorer, virkemidler og effekter. Udvalget skal endvidere belyse mulighe-
derne for at inddrage nye typer af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen i form af
fx initiativer, der understøtter, at arbejdsmiljø vælges til blandt virksomheder
og medarbejdere i det daglige arbejde (nudging) og spredning af best practice.
3)
Arbejdsmiljøsystemets organisering.
Arbejdsmiljøsystemet udgøres af en lang række
aktører på forskellige niveauer. Ekspertudvalget skal belyse og vurdere den
nuværende opgave- og ressourcefordeling i arbejdsmiljøsystemet og koordine-
ringen mellem systemets aktører med henblik på at sikre en entydig og effektiv
opgave- og ansvarsfordeling i arbejdsmiljøindsatsen. Ekspertudvalget skal
herunder belyse organiseringen af den samlede forsknings- og formidlingsind-
sats i arbejdsmiljøsystemet, som i dag varetages af en række aktører. Udvalget
skal endvidere belyse samspil med øvrige arbejdsmiljøaktører og -indsatser, så-
ledes at den traditionelle arbejdsmiljøindsats kan sammentænkes med andre
aktører og indsatser.
4) Regelforenkling- og efterlevelse.
Ekspertudvalget skal belyse de væsentligste udfor-
dringer forbundet med efterlevelse af den gældende lovgivning og baggrunden
herfor. Ekspertudvalget skal i den forbindelse bl.a. identificere områder, hvor
de nuværende arbejdsmiljøregler udgør en væsentlig administrativ belastning
for arbejdsgivere og ansatte, og hvor det bør overvejes at forenkle reglerne
med henblik på at gøre det mere enkelt for virksomheder og ansatte at få
overblik over pligter og rettigheder.
5)
Incitamenterne i arbejdsmiljøsystemet.
Ekspertudvalget skal belyse den nuværende
finansiering af arbejdsmiljøsystemet med henblik på at sikre, at finansieringen
af indsatsen understøtter gevinster ved forebyggelse af arbejdsmiljøet og inci-
tamenter til målrettede indsatser for at sikre et sundt arbejdsmiljø for virk-
somheder og ansatte.
Anbefalingerne fra ekspertudvalget skal baseres på en samlet analyse af den nuvæ-
rende arbejdsmiljøindsats. I arbejdet skal udvalget systematisk inddrage erfaringer
fra andre sektorer, andre lande og international viden på området.
Udvalgets anbefalinger skal understøtte:
En arbejdsmiljøindsats og -regulering, som er baseret på viden om, hvad der
virker og understøtter effekt til gavn for borgere og virksomheder.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0047.png
Side 3 af 3
47
| KOMMISSORIUM FOR EKSPERTUDVALG OM UDREDNING AF ARBEJDSMILJØINDSATSEN
En omkostningseffektiv arbejdsmiljøindsats, som er målrettet de alvorligste
arbejdsmiljøudfordringer.
At virksomheder og ansatte har relevant viden om forebyggelse af arbejdsmil-
jøudfordringer og incitament til at agere herpå.
Udvalget skal belyse de samfundsøkonomiske konsekvenser af anbefalingerne,
herunder positive og negative økonomiske konsekvenser og administrative konse-
kvenser for staten og arbejdsgiverne. Anbefalingerne skal samlet set være neutrale
for de offentlige finanser og arbejdsudbuddet, og de skal udformes, således at de
understøtter en stabil økonomisk ramme for arbejdsmiljøindsatsen fremadrettet.
Ekspertudvalget sammensættes af en formand og otte medlemmer. Udvalget ud-
gøres af fem sagkyndige og fire repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.
Udvalget kan pege på mulige forsøg, som det kan være relevant at gennemføre i
forhold til ovenstående. Udvalget kan rekvirere eksterne analyser i det omfang, at
udvalget finder behov herfor. Øvrige eksperter kan inddrages i udvalgets arbejde
efter behov.
Udvalget bistås af et sekretariat i Beskæftigelsesministeriet med deltagelse af re-
præsentanter fra Finansministeriet. Øvrige ministerier kan inddrages efter behov.
Udvalgets arbejde skal afslutte sit arbejde medio 2018. Udvalget afrapporterer til
regeringen.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvordan det nyoprettede stresspanel hænger sammen med den allerede nedsatte ekspertgruppe om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
2023473_0048.png