BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 486: Spm. om talepapir fra samråd den 27/6-18 om, hvorvidt kontanthjælpsloft, 225-timers-regel og integrationsydelse bringer flere i arbejde, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

20-06-2018

Samråd om effektevalueringen af Jobreform

fase I 27. juni 2018

J.nr. 2018 - 1923

CAP

Nadja Nielsen

Mette Rude

Samrådsspørgsmål AØ

Er ministeren enig med statsminister Lars Løkke Rasmussens i hans udtalelse den

januar 2018 på pressemødet i Statsministeriet om at ”kontanthjælpsloftet har

betydet, at der er 16.700 færre danskere på kontanthjælp” og vurderer ministeren,

at Beskæftigelsesministeriets ”Effektevaluering af jobreform fase I” be-

eller afkræf-

ter denne udtalelse fra statsminister Lars Løkke Rasmussen?

Samrådsspørgsmål AÅ

Kan ministeren bekræfte, at økonom i Rockwool Fondens forskningsenhed Anders

Bruun Jonassens udtalelse i Jyllands-Posten

den 9 marts 2018 ”Det generelle fald,

der har været i antallet af kontanthjælpsmodtagere, kan man ikke henføre til den

reform, der er gennemført” i artiklen ”Økonomer: Løkke overdriver effekt af kon-

tanthjælpsloftet” er korrekt?

Samrådsspørgsmål BA

Er ministeren enig med økonom i Rockwool Fondens forskningsenhed Anders

Bruun Jonassen, som i DR Detektors artikel ”Faktatjek: Ministerie modsiger sig

selv for at vise større effekt af kontanthjælpsloft” fra den 8. marts 2018 udtaler føl-

gende om Beskæftigelsesministeriets effektevaluering af jobreform fase I: ”Man

(Beskæftigelsesministeriet, red.) har ganget de 190 op til et tal, der er cirka tre

gange højere. Det kan man måske, hvis man har en forventning om, at de perso-

ner, der ikke er med i undersøgelsen, bliver ramt og reagerer på samme måde.

Problemet er, at den gruppe netop ikke er med, fordi de ikke bliver ramt på samme

måde, og man ikke forventer, at de vil reagere på samme måde.”

Samrådsspørgsmål BB

Er det korrekt, at Beskæftigelsesministeriets ”Effektevaluering af jobreform fase I”

isoleret viser en effekt af kontanthjælpsloftet, sådan som ministeren udtaler i DR

Detektors artikel: ”Faktatjek: Ministerie modsiger sig selv for at vise større effekt af

kontantshjælpsloft” fra den 8. marts 2018, hvor ministeren udtaler: ”Jeg glæder mig

samtidig over, at vi med analysen fra Beskæftigelsesministeriet har dokumentation

for, at kontanthjælpsloftet har en effekt

– også helt isoleret set” eller viser Beskæf-

tigelsesministeriets ”Effektevaluering af jobreform fase I” alene en samlet effekt af

kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen?

Samrådsspørgsmål BC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 486: Spm. om talepapir fra samråd den 27/6-18 om, hvorvidt kontanthjælpsloft, 225-timers-regel og integrationsydelse bringer flere i arbejde, til beskæftigelsesministeren

Er det ikke at sammenligne pære og æbler, når ministeren i samme afsnit i sin

pressemeddelelse ”Effektanalyse: Kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen virker”

af 28. februar 2018 sammenholder den forventede effekt af jobreform fase I på 700

fuldtidspersoner med den nye opregnede effekt af jobreform fase I på 600 fuldtids-

personer ved at skrive følgende: ”Regeringen skønnede, at jobreform I ville få 700

flere i job, målt i såkaldte fuldtidspersoner. Knap 600 fuldtidspersoner er nu kom-

met i job eller uddannelse, hvis man omregner delmængden i analysen til hele

gruppen af kontanthjælpsmodtagere”, når den forventede effekt af jobreform fase I

kun omhandler beskæftigelse, imens den nye opregnede effekt af jobreform fase I

omhandler både beskæftigelse og uddannelse?

Samrådsspørgsmål BD

Er ministeren enig med økonom i Rockwool Fondens forskningsenhed Anders

Bruun Jonassen, som i DR Detektors artikel: ”Faktatjek: Ministerie modsiger sig

selv for at vise større effekt af kontanthjælpsloft”

fra den 8. marts 2018 udtaler føl-

gende om Beskæftigelsesministeriets effektevaluering af jobreform fase I: ”Det har

aldrig været en del af argumentationen (for kontanthjælpsloftet, red.), at det skulle

få flere i uddannelse. Der har altid været fokus på beskæftigelse og på, at det skul-

le kunne betale sig at arbejde. Man (beskæftigelsesministeren, red.) blander tinge-

ne sammen her, og du kan ikke aflæse, om reformens målsætning er opfyldt”?

Samrådsspørgsmål BP

Vil ministeren forklare, hvorfor han fortsat fremfører, at kontanthjælpsloft, 225 ti-

mers regel og integrationsydelse bringer flere i arbejde, i betragtning af, at han ikke

er i stand til at dokumentere det, og i betragtning af, at STAR den 28. februar 2018

har offentliggjort et notat med titlen

”Status jobreform fase 1” der snarere tyder på

det modsatte, nemlig at mennesker på de pågældende lave ydelser fastholdes i

ledighed?

Indledning

Samrådet i dag handler om virkningerne af kon-

tanthjælpsloftet og 225-timersreglen og Beskæfti-

gelsesministeriets effektanalyse af Jobreform fase

1, som blev offentliggjort tilbage i februar måned.

Som I er orienteret om, vil Beskæftigelsesministe-

riet og Finansministeriet lave en ny effektanalyse,

efter der fra flere sider er rejst tvivl om analysen.

Jeg tager det selvfølgelig alvorligt, når der rejses

tvivl om resultaterne. Vi har derfor også valgt at

trække effektanalysen tilbage.

Det betyder også, at når jeg i dag besvarer de seks

samrådsspørgsmål, der er stillet af hr. Leif Lahn

Jensen, og som alle går på indholdet af Beskæfti-

gelsesministeriets effektanalyse, så vil det ske med

udgangspunkt i, hvad den nye effektanalyse kom-

mer til at se på.

Jeg har inden dette samråd også besvaret en række

spørgsmål fra Leif Lahn Jensen om effektanalysen,

nemlig spørgsmålene BEU 467-472.

For en god ordens skyld vil jeg fremhæve min be-

svarelse af BEU 470. Det fremgår heraf, at Be-

skæftigelsesministeriet ved sin gennemgang af

analysen blev opmærksom på, at der var en kod-

ningsfejl i selve effektanalysen, der betød, at ana-

lysen

underestimerede

effekterne.

Helt konkret betød kodningsfejlen, at kontant-

hjælpsforløbene blev afkortet

mere,

end det var

kommunikeret, og at

flere

personer fra var afgået

til beskæftigelse og uddannelse som følge af jobre-

form I, end det var kommunikeret. Fejlen betød, at

afkortningen ikke var 3,4 dage, men 6,6 dage, og

at effekten ikke var 190 fuldtidspersoner, men 360

fuldtidspersoner.

Det fremgik af Beskæftigelsesministeriets presse-

meddelelse i forbindelse med offentliggørelse af

analysen fra den 28. februar 2018, at Beskæftigel-

sesministeriet derudover omregnede resultatet af

analysens delmængde til hele gruppen af kontant-

hjælpsmodtagere. Det svarede til 600 fuldtidsper-

soner strukturelt.

Omregningen skete under antagelse af, at de kon-

tanthjælpsmodtagere som var omfattet af andre re-

former, ville opleve samme afkortning i deres kon-

tanthjælpsforløb på 3,4 dage. Som sagt var det ret-

teligt 6,6 dage. En tilsvarende omregning ville så-

ledes svare til 1.160 fuldtidspersoner strukturelt.

Det er den fejl, der er konstateret. Og som bekendt

er analysen nu trukket tilbage, og det giver ikke

mening at diskutere en analyse, der er trukket til-

bage.

Den nye effektanalyse

Den nye effektanalyse skal præcis som den første

belyse, om kontanthjælpsloftet og 225-

timersreglen får flere i beskæftigelse.

Der vil også i den nye analyse blive taget højde for

konjunkturernes indvirkning på effekterne.

Opsvinget i dansk økonomi kan i høj grad have

påvirket afgangen fra kontanthjælp. Det er der vist

ingen, der er i tvivl om.

Den nye analyse vil se på en

samlet

effekt af både

kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Det er

analytisk ikke muligt at skille de to regler fra hin-

anden på grund af den måde, reglerne er gennem-

ført på.

Den nye analyse vil, i det omfang data og metode

tillader det, også undersøge reformens effekt på,

om flere kontanthjælpsmodtagere arbejder ved si-

den af deres ydelse.

Vi kan se i tallene, at flere kontanthjælpsmodtage-

re har beskæftigelse ved siden af deres kontant-

hjælp end tidligere.

Og det har netop været intentionen med at indføre

225-timersreglen, at alle, der kan, skal stå til rå-

dighed for arbejdsmarkedet og opfylde et krav om

225 timers arbejde inden for et år. Småjobs kan

netop være en trædesten ind på arbejdsmarkedet.

Analysen vil desuden forsøge at se isoleret på af-

gangen til beskæftigelse og dermed imødekomme

kritikken af, at vi tidligere har set på den samlede

afgang til beskæftigelse og uddannelse.

Det vil i den nye analyse være nødvendigt at isole-

re effekten af andre reformer og regelændringer,

som også kan påvirke afgangen fra kontanthjælps-

systemet til beskæftigelse.

Det drejer sig

for det første

om kontanthjælpsre-

formen fra 2014, hvor der blandt andet blev indført

en lavere ydelse til personer under 30 år.

For det andet

er modregningsreglerne for samle-

vende løbende blevet justeret.

for det tredje

er der indført integrationsydelse

til personer, der ikke har boet i Danmark de sene-

ste syv ud af otte år og dermed ikke opfylder op-

holdskravet.

Det betyder, at den nye effektanalyse også kom-

mer til at se på en afgrænset gruppe af kontant-

hjælpsmodtagere.

Analysens resultater og reformeffekt bliver således

alene en effekt for den analyserede population.

Hvis vi ønsker at få et indblik i den samlede effekt,

bliver det med en række forbehold, hvilket er helt

normalt med denne type af effektanalyser.

Den nye effektanalyse ventes at blive offentlig-

gjort i efteråret 2018.

Færre på kontanthjælp

I mellemtiden kan vi glæde os over, at antallet af

personer i kontanthjælpssystemet bliver ved med

at falde.

Fra 1. april 2016, hvor kontanthjælpsloftet og 225-

timersreglen trådte i kraft, og frem til marts 2018,

er der 23.600 færre fuldtidspersoner i kontant-

hjælpssystemet.

Mange mennesker har skiftet kontanthjælpen ud

med et aktivt arbejdsliv med mulighed for at for-

sørge sig selv.

Udviklingen skyldes uden tvivl, at det går godt på

arbejdsmarkedet og i dansk økonomi. Alene siden

sommeren 2015 er der skabt 133.000 private job.

Jeg vil gerne understrege, at jeg aldrig har lagt

skjul på, at netop den positive konjunkturudvikling

er med til at påvirke antallet af kontanthjælpsmod-

tagere.

Men det afholder mig ikke fra at tro på, at kon-

tanthjælpsloftet og 225-timersreglen også har en

medvirkende årsag. Og det har jeg heller aldrig

lagt skjul på.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er det

en glædelig udvikling

–

ikke mindst for de mange

kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i job, og

for landets virksomheder, som for tiden har hårdt

brug for arbejdskraft.

Det skal betale sig at arbejde

Effekterne af kontanthjælpsloftet og 225-

timersreglen er naturligvis også vigtige for mig.

Det er afgørende, at vi som politikere følger op på

det, vi har besluttet, og ser på, hvordan det virker.

Men for mig er kontanthjælpsloftet også et

spørgsmål om, hvad der er ret og rimeligt. Når folk

tager et arbejde, så skal de kunne mærke det på

pengepungen. Det er kun rimeligt overfor de man-

ge mennesker, der hver dag går på arbejde.

Det skal kunne betale sig at arbejde fremfor at væ-

re på kontanthjælp. Og det kan det nu. Lige så vig-

tigt er det, at vi fortsat har et rimeligt ydelsesni-

veau. Og det har vi.

Svar på spørgsmål BP stillet af SF

Det leder mig over til at besvare spørgsmål BP,

som tager udgangspunkt i et notat, der er udarbej-

det af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring.

Jeg har den 13. juni oversendt analysen ”Status

Jobreform fase I”, som ser på den gruppe af ydel-

sesmodtagere, der blev berørt af reformen første

gang i oktober 2016 og følger dem et år frem.

Jeg skal i den forbindelse selvfølgelig beklage, at

jeg ikke har oversendt notatet tidligere. Det er -

som I ved - meget vigtigt for mig at holde udvalget

løbende orienteret om initiativer og ny viden på

beskæftigelsesområdet.

Notatet ser på gruppen af ydelsesmodtagere, der

blev berørt af jobreformen første gang i oktober

2016 og følger dem et år frem.

Jeg vil gerne her slå tre ting fast.

For det første

er notatet en deskriptiv analyse

–

ikke en effektanalyse. Notatet giver rigtigt nok et

billede af afgangen fra kontanthjælp til fx beskæf-

tigelse, men man kan på baggrund af notatet

ikke

sige noget om effekterne af kontanthjælpsloftet.

En væsentlig forklaring på det er fx, at de menne-

sker, der er berørt af loftet og/eller 225-

timersreglen, adskiller sig fra de mennesker, der

ikke er omfattet af reglerne.

Der er fx flere over 30 år, som er berørt af loftet,

end dem under 30 år. Og typisk har yngre borgere

kortere ledighedsforløb end ældre.

Vi ved, at det tager længere tid at komme tilbage i

job, jo længere tid man har været på kontanthjælp.

Derfor vil alder spille ind på, hvor hurtig man

kommer i job. Og det vil naturligvis vise sig i tal-

lene for, hvor hurtigt folk kommer tilbage i be-

skæftigelse.

For det andet

- som jeg allerede har sagt i dag -

har jeg aldrig lagt skjul på, at opsvinget i dansk

økonomi har påvirket den store afgang fra kon-

tanthjælpssystemet.

Der er ikke noget i notatet fra styrelsen, der får

mig til at tro mindre på, at kontanthjælpsloftet og

225-timersreglen også er en medvirkende årsag.

I forlængelse af det vil jeg tilføje, at jeg også har

læst artiklen i Weekendavisen den 8. juni 2018,

hvor det står fremført, at kontanthjælpsmodtagere,

der er berørt af loftet, i mindre grad overgår til be-

skæftigelse end andre kontanthjælpsmodtagere.

Det fremgår helt korrekt af notatet i tabel 1 på side

Samme tabel viser imidlertid også, at de kontant-

hjælpsmodtagere, der er berørt af loftet og samti-

dig er berørt af timereglen,

i højere grad

er afgået

til beskæftigelse, end kontanthjælpsmodtagere, der

ikke er berørt af reglerne.

12,7 pct. af de kontanthjælpsmodtagere, som er

berørt af

både

loftet og timereglen, er overgået til

beskæftigelse efter et år.

Blandt de kontanthjælpsmodtagere, som

hverken

berøres af loftet eller timeregel - og dermed ikke

påvirkes af jobreformen - er 10,5 pct. i beskæfti-

gelse efter et år.

Uanset hvilke afgangstal vi ser på, og uanset hvil-

ket billede, vi prøver at tegne, så skal vi huske, at

vi ikke kan bruge en deskriptiv analyse til at sige

noget om effekterne.

For det tredje

brugte jeg tal fra notatet i forbindel-

se med besvarelsen af samrådsspørgsmål AD og

AE om fattigdom og kontanthjælpsloftet den 23.

februar.

Det fremgik af samrådstalen, som jeg oversendte

til jer den 1. marts, at notatet fra styrelsen viser

forsørgelsesstatus et år efter for de personer, som i

oktober 2016 blev trukket i ydelsen som følge af

kontanthjælpsloftet og/eller 225-timersreglen.

I talen fremhævede jeg blandt andet, at 21 pct. af

de personer, som er berørt af både kontanthjælps-

loft og 225-timersregel, er kommet i beskæftigelse

eller uddannelse. For personer, som ikke er berørt

af reglerne, er godt 17 pct. afgået til beskæftigelse

eller uddannelse.

Afslutning

Til sidst vil jeg gerne understrege, at det altid er

nødvendigt at udarbejde effektanalyser, når vi skal

have kendskab til virkningerne af gennemførte re-

former.

De effektanalyser, som regeringen løbende laver,

følger selvfølgelig alle de høje standarder og krav,

som er ens for alle regeringer.

Vi udarbejder præcis samme type effektanalyser,

som den tidligere regering.

Under den tidligere regering udarbejdede Beskæf-

tigelsesministeriets Analyseenhed blandt andet ef-

fektanalyser af:



Ungeinitiativerne i kontanthjælpsreformen



Effekterne af ordinær uddannelse for lediges ar-

bejdsmarkedstilknytning



Og en analyse af effekten af nytteindsatsen for

unge i kontanthjælpssystemet

Det sætter jeg naturligvis stor pris på, fordi det gi-

ver os mulighed for at føre en evidensbaseret poli-

tik.

Jeg noterer mig da også, at flere ministre dengang

var tilfredse med analysearbejdet, hvor Beskæfti-

gelsesministeriets Analyseenhed kunne bidrage

med evidens efter bedste metodiske standarder.

Tak for ordet.