Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1919029_0001.png
TALE
20-06-2018
Samråd om effektevalueringen af Jobreform
fase I 27. juni 2018
J.nr. 2018 - 1923
CAP
Nadja Nielsen
Mette Rude
Samrådsspørgsmål AØ
Er ministeren enig med statsminister Lars Løkke Rasmussens i hans udtalelse den
9.
januar 2018 på pressemødet i Statsministeriet om at ”kontanthjælpsloftet har
betydet, at der er 16.700 færre danskere på kontanthjælp” og vurderer ministeren,
at Beskæftigelsesministeriets ”Effektevaluering af jobreform fase I” be-
eller afkræf-
ter denne udtalelse fra statsminister Lars Løkke Rasmussen?
Samrådsspørgsmål AÅ
Kan ministeren bekræfte, at økonom i Rockwool Fondens forskningsenhed Anders
Bruun Jonassens udtalelse i Jyllands-Posten
den 9 marts 2018 ”Det generelle fald,
der har været i antallet af kontanthjælpsmodtagere, kan man ikke henføre til den
reform, der er gennemført” i artiklen ”Økonomer: Løkke overdriver effekt af kon-
tanthjælpsloftet” er korrekt?
Samrådsspørgsmål BA
Er ministeren enig med økonom i Rockwool Fondens forskningsenhed Anders
Bruun Jonassen, som i DR Detektors artikel ”Faktatjek: Ministerie modsiger sig
selv for at vise større effekt af kontanthjælpsloft” fra den 8. marts 2018 udtaler føl-
gende om Beskæftigelsesministeriets effektevaluering af jobreform fase I: ”Man
(Beskæftigelsesministeriet, red.) har ganget de 190 op til et tal, der er cirka tre
gange højere. Det kan man måske, hvis man har en forventning om, at de perso-
ner, der ikke er med i undersøgelsen, bliver ramt og reagerer på samme måde.
Problemet er, at den gruppe netop ikke er med, fordi de ikke bliver ramt på samme
måde, og man ikke forventer, at de vil reagere på samme måde.”
Samrådsspørgsmål BB
Er det korrekt, at Beskæftigelsesministeriets ”Effektevaluering af jobreform fase I”
isoleret viser en effekt af kontanthjælpsloftet, sådan som ministeren udtaler i DR
Detektors artikel: ”Faktatjek: Ministerie modsiger sig selv for at vise større effekt af
kontantshjælpsloft” fra den 8. marts 2018, hvor ministeren udtaler: ”Jeg glæder mig
samtidig over, at vi med analysen fra Beskæftigelsesministeriet har dokumentation
for, at kontanthjælpsloftet har en effekt
– også helt isoleret set” eller viser Beskæf-
tigelsesministeriets ”Effektevaluering af jobreform fase I” alene en samlet effekt af
kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen?
Samrådsspørgsmål BC
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/6-18 om effektevaluering af jobreform fase 1 og kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren
Er det ikke at sammenligne pære og æbler, når ministeren i samme afsnit i sin
pressemeddelelse ”Effektanalyse: Kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen virker”
af 28. februar 2018 sammenholder den forventede effekt af jobreform fase I på 700
fuldtidspersoner med den nye opregnede effekt af jobreform fase I på 600 fuldtids-
personer ved at skrive følgende: ”Regeringen skønnede, at jobreform I ville få 700
flere i job, målt i såkaldte fuldtidspersoner. Knap 600 fuldtidspersoner er nu kom-
met i job eller uddannelse, hvis man omregner delmængden i analysen til hele
gruppen af kontanthjælpsmodtagere”, når den forventede effekt af jobreform fase I
kun omhandler beskæftigelse, imens den nye opregnede effekt af jobreform fase I
omhandler både beskæftigelse og uddannelse?
Samrådsspørgsmål BD
Er ministeren enig med økonom i Rockwool Fondens forskningsenhed Anders
Bruun Jonassen, som i DR Detektors artikel: ”Faktatjek: Ministerie modsiger sig
selv for at vise større effekt af kontanthjælpsloft”
fra den 8. marts 2018 udtaler føl-
gende om Beskæftigelsesministeriets effektevaluering af jobreform fase I: ”Det har
aldrig været en del af argumentationen (for kontanthjælpsloftet, red.), at det skulle
få flere i uddannelse. Der har altid været fokus på beskæftigelse og på, at det skul-
le kunne betale sig at arbejde. Man (beskæftigelsesministeren, red.) blander tinge-
ne sammen her, og du kan ikke aflæse, om reformens målsætning er opfyldt”?
Samrådsspørgsmål BP
Vil ministeren forklare, hvorfor han fortsat fremfører, at kontanthjælpsloft, 225 ti-
mers regel og integrationsydelse bringer flere i arbejde, i betragtning af, at han ikke
er i stand til at dokumentere det, og i betragtning af, at STAR den 28. februar 2018
har offentliggjort et notat med titlen
”Status jobreform fase 1” der snarere tyder på
det modsatte, nemlig at mennesker på de pågældende lave ydelser fastholdes i
ledighed?
Indledning
Samrådet i dag handler om virkningerne af kon-
tanthjælpsloftet og 225-timersreglen og Beskæfti-
gelsesministeriets effektanalyse af Jobreform fase
1, som blev offentliggjort tilbage i februar måned.
Som I er orienteret om, vil Beskæftigelsesministe-
riet og Finansministeriet lave en ny effektanalyse,
efter der fra flere sider er rejst tvivl om analysen.
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/6-18 om effektevaluering af jobreform fase 1 og kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren
Jeg tager det selvfølgelig alvorligt, når der rejses
tvivl om resultaterne. Vi har derfor også valgt at
trække effektanalysen tilbage.
Det betyder også, at når jeg i dag besvarer de seks
samrådsspørgsmål, der er stillet af hr. Leif Lahn
Jensen, og som alle går på indholdet af Beskæfti-
gelsesministeriets effektanalyse, så vil det ske med
udgangspunkt i, hvad den nye effektanalyse kom-
mer til at se på.
Jeg har inden dette samråd også besvaret en række
spørgsmål fra Leif Lahn Jensen om effektanalysen,
nemlig spørgsmålene BEU 467-472.
For en god ordens skyld vil jeg fremhæve min be-
svarelse af BEU 470. Det fremgår heraf, at Be-
skæftigelsesministeriet ved sin gennemgang af
analysen blev opmærksom på, at der var en kod-
ningsfejl i selve effektanalysen, der betød, at ana-
lysen
underestimerede
effekterne.
Helt konkret betød kodningsfejlen, at kontant-
hjælpsforløbene blev afkortet
mere,
end det var
kommunikeret, og at
flere
personer fra var afgået
til beskæftigelse og uddannelse som følge af jobre-
form I, end det var kommunikeret. Fejlen betød, at
afkortningen ikke var 3,4 dage, men 6,6 dage, og
at effekten ikke var 190 fuldtidspersoner, men 360
fuldtidspersoner.
3
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/6-18 om effektevaluering af jobreform fase 1 og kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren
1919029_0004.png
Det fremgik af Beskæftigelsesministeriets presse-
meddelelse i forbindelse med offentliggørelse af
analysen fra den 28. februar 2018, at Beskæftigel-
sesministeriet derudover omregnede resultatet af
analysens delmængde til hele gruppen af kontant-
hjælpsmodtagere. Det svarede til 600 fuldtidsper-
soner strukturelt.
Omregningen skete under antagelse af, at de kon-
tanthjælpsmodtagere som var omfattet af andre re-
former, ville opleve samme afkortning i deres kon-
tanthjælpsforløb på 3,4 dage. Som sagt var det ret-
teligt 6,6 dage. En tilsvarende omregning ville så-
ledes svare til 1.160 fuldtidspersoner strukturelt.
Det er den fejl, der er konstateret. Og som bekendt
er analysen nu trukket tilbage, og det giver ikke
mening at diskutere en analyse, der er trukket til-
bage.
Den nye effektanalyse
Den nye effektanalyse skal præcis som den første
belyse, om kontanthjælpsloftet og 225-
timersreglen får flere i beskæftigelse.
Der vil også i den nye analyse blive taget højde for
konjunkturernes indvirkning på effekterne.
4
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/6-18 om effektevaluering af jobreform fase 1 og kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren
Opsvinget i dansk økonomi kan i høj grad have
påvirket afgangen fra kontanthjælp. Det er der vist
ingen, der er i tvivl om.
Den nye analyse vil se på en
samlet
effekt af både
kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Det er
analytisk ikke muligt at skille de to regler fra hin-
anden på grund af den måde, reglerne er gennem-
ført på.
Den nye analyse vil, i det omfang data og metode
tillader det, også undersøge reformens effekt på,
om flere kontanthjælpsmodtagere arbejder ved si-
den af deres ydelse.
Vi kan se i tallene, at flere kontanthjælpsmodtage-
re har beskæftigelse ved siden af deres kontant-
hjælp end tidligere.
Og det har netop været intentionen med at indføre
225-timersreglen, at alle, der kan, skal stå til rå-
dighed for arbejdsmarkedet og opfylde et krav om
225 timers arbejde inden for et år. Småjobs kan
netop være en trædesten ind på arbejdsmarkedet.
Analysen vil desuden forsøge at se isoleret på af-
gangen til beskæftigelse og dermed imødekomme
kritikken af, at vi tidligere har set på den samlede
afgang til beskæftigelse og uddannelse.
5
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/6-18 om effektevaluering af jobreform fase 1 og kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren
Det vil i den nye analyse være nødvendigt at isole-
re effekten af andre reformer og regelændringer,
som også kan påvirke afgangen fra kontanthjælps-
systemet til beskæftigelse.
Det drejer sig
for det første
om kontanthjælpsre-
formen fra 2014, hvor der blandt andet blev indført
en lavere ydelse til personer under 30 år.
For det andet
er modregningsreglerne for samle-
vende løbende blevet justeret.
Og
for det tredje
er der indført integrationsydelse
til personer, der ikke har boet i Danmark de sene-
ste syv ud af otte år og dermed ikke opfylder op-
holdskravet.
Det betyder, at den nye effektanalyse også kom-
mer til at se på en afgrænset gruppe af kontant-
hjælpsmodtagere.
Analysens resultater og reformeffekt bliver således
alene en effekt for den analyserede population.
Hvis vi ønsker at få et indblik i den samlede effekt,
bliver det med en række forbehold, hvilket er helt
normalt med denne type af effektanalyser.
Den nye effektanalyse ventes at blive offentlig-
gjort i efteråret 2018.
6
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/6-18 om effektevaluering af jobreform fase 1 og kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren
Færre på kontanthjælp
I mellemtiden kan vi glæde os over, at antallet af
personer i kontanthjælpssystemet bliver ved med
at falde.
Fra 1. april 2016, hvor kontanthjælpsloftet og 225-
timersreglen trådte i kraft, og frem til marts 2018,
er der 23.600 færre fuldtidspersoner i kontant-
hjælpssystemet.
Mange mennesker har skiftet kontanthjælpen ud
med et aktivt arbejdsliv med mulighed for at for-
sørge sig selv.
Udviklingen skyldes uden tvivl, at det går godt på
arbejdsmarkedet og i dansk økonomi. Alene siden
sommeren 2015 er der skabt 133.000 private job.
Jeg vil gerne understrege, at jeg aldrig har lagt
skjul på, at netop den positive konjunkturudvikling
er med til at påvirke antallet af kontanthjælpsmod-
tagere.
Men det afholder mig ikke fra at tro på, at kon-
tanthjælpsloftet og 225-timersreglen også har en
medvirkende årsag. Og det har jeg heller aldrig
lagt skjul på.
7
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/6-18 om effektevaluering af jobreform fase 1 og kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren
Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er det
en glædelig udvikling
ikke mindst for de mange
kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i job, og
for landets virksomheder, som for tiden har hårdt
brug for arbejdskraft.
Det skal betale sig at arbejde
Effekterne af kontanthjælpsloftet og 225-
timersreglen er naturligvis også vigtige for mig.
Det er afgørende, at vi som politikere følger op på
det, vi har besluttet, og ser på, hvordan det virker.
Men for mig er kontanthjælpsloftet også et
spørgsmål om, hvad der er ret og rimeligt. Når folk
tager et arbejde, så skal de kunne mærke det på
pengepungen. Det er kun rimeligt overfor de man-
ge mennesker, der hver dag går på arbejde.
Det skal kunne betale sig at arbejde fremfor at væ-
re på kontanthjælp. Og det kan det nu. Lige så vig-
tigt er det, at vi fortsat har et rimeligt ydelsesni-
veau. Og det har vi.
Svar på spørgsmål BP stillet af SF
Det leder mig over til at besvare spørgsmål BP,
som tager udgangspunkt i et notat, der er udarbej-
det af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring.
8
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/6-18 om effektevaluering af jobreform fase 1 og kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren
Jeg har den 13. juni oversendt analysen ”Status
Jobreform fase I”, som ser på den gruppe af ydel-
sesmodtagere, der blev berørt af reformen første
gang i oktober 2016 og følger dem et år frem.
Jeg skal i den forbindelse selvfølgelig beklage, at
jeg ikke har oversendt notatet tidligere. Det er -
som I ved - meget vigtigt for mig at holde udvalget
løbende orienteret om initiativer og ny viden på
beskæftigelsesområdet.
Notatet ser på gruppen af ydelsesmodtagere, der
blev berørt af jobreformen første gang i oktober
2016 og følger dem et år frem.
Jeg vil gerne her slå tre ting fast.
For det første
er notatet en deskriptiv analyse
og
ikke en effektanalyse. Notatet giver rigtigt nok et
billede af afgangen fra kontanthjælp til fx beskæf-
tigelse, men man kan på baggrund af notatet
ikke
sige noget om effekterne af kontanthjælpsloftet.
En væsentlig forklaring på det er fx, at de menne-
sker, der er berørt af loftet og/eller 225-
timersreglen, adskiller sig fra de mennesker, der
ikke er omfattet af reglerne.
9
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/6-18 om effektevaluering af jobreform fase 1 og kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren
Der er fx flere over 30 år, som er berørt af loftet,
end dem under 30 år. Og typisk har yngre borgere
kortere ledighedsforløb end ældre.
Vi ved, at det tager længere tid at komme tilbage i
job, jo længere tid man har været på kontanthjælp.
Derfor vil alder spille ind på, hvor hurtig man
kommer i job. Og det vil naturligvis vise sig i tal-
lene for, hvor hurtigt folk kommer tilbage i be-
skæftigelse.
For det andet
- som jeg allerede har sagt i dag -
har jeg aldrig lagt skjul på, at opsvinget i dansk
økonomi har påvirket den store afgang fra kon-
tanthjælpssystemet.
Der er ikke noget i notatet fra styrelsen, der får
mig til at tro mindre på, at kontanthjælpsloftet og
225-timersreglen også er en medvirkende årsag.
I forlængelse af det vil jeg tilføje, at jeg også har
læst artiklen i Weekendavisen den 8. juni 2018,
hvor det står fremført, at kontanthjælpsmodtagere,
der er berørt af loftet, i mindre grad overgår til be-
skæftigelse end andre kontanthjælpsmodtagere.
Det fremgår helt korrekt af notatet i tabel 1 på side
4.
10
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/6-18 om effektevaluering af jobreform fase 1 og kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren
Samme tabel viser imidlertid også, at de kontant-
hjælpsmodtagere, der er berørt af loftet og samti-
dig er berørt af timereglen,
i højere grad
er afgået
til beskæftigelse, end kontanthjælpsmodtagere, der
ikke er berørt af reglerne.
12,7 pct. af de kontanthjælpsmodtagere, som er
berørt af
både
loftet og timereglen, er overgået til
beskæftigelse efter et år.
Blandt de kontanthjælpsmodtagere, som
hverken
berøres af loftet eller timeregel - og dermed ikke
påvirkes af jobreformen - er 10,5 pct. i beskæfti-
gelse efter et år.
Uanset hvilke afgangstal vi ser på, og uanset hvil-
ket billede, vi prøver at tegne, så skal vi huske, at
vi ikke kan bruge en deskriptiv analyse til at sige
noget om effekterne.
For det tredje
brugte jeg tal fra notatet i forbindel-
se med besvarelsen af samrådsspørgsmål AD og
AE om fattigdom og kontanthjælpsloftet den 23.
februar.
Det fremgik af samrådstalen, som jeg oversendte
til jer den 1. marts, at notatet fra styrelsen viser
forsørgelsesstatus et år efter for de personer, som i
oktober 2016 blev trukket i ydelsen som følge af
kontanthjælpsloftet og/eller 225-timersreglen.
11
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/6-18 om effektevaluering af jobreform fase 1 og kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren
I talen fremhævede jeg blandt andet, at 21 pct. af
de personer, som er berørt af både kontanthjælps-
loft og 225-timersregel, er kommet i beskæftigelse
eller uddannelse. For personer, som ikke er berørt
af reglerne, er godt 17 pct. afgået til beskæftigelse
eller uddannelse.
Afslutning
Til sidst vil jeg gerne understrege, at det altid er
nødvendigt at udarbejde effektanalyser, når vi skal
have kendskab til virkningerne af gennemførte re-
former.
De effektanalyser, som regeringen løbende laver,
følger selvfølgelig alle de høje standarder og krav,
som er ens for alle regeringer.
Vi udarbejder præcis samme type effektanalyser,
som den tidligere regering.
Under den tidligere regering udarbejdede Beskæf-
tigelsesministeriets Analyseenhed blandt andet ef-
fektanalyser af:
Ungeinitiativerne i kontanthjælpsreformen
Effekterne af ordinær uddannelse for lediges ar-
bejdsmarkedstilknytning
Og en analyse af effekten af nytteindsatsen for
unge i kontanthjælpssystemet
12
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/6-18 om effektevaluering af jobreform fase 1 og kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren
Det sætter jeg naturligvis stor pris på, fordi det gi-
ver os mulighed for at føre en evidensbaseret poli-
tik.
Jeg noterer mig da også, at flere ministre dengang
var tilfredse med analysearbejdet, hvor Beskæfti-
gelsesministeriets Analyseenhed kunne bidrage
med evidens efter bedste metodiske standarder.
Tak for ordet.
13