Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
2015339_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Mattias Tesfaye
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. juni 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
482 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mattias
Tesfaye (S).
Spørgsmål nr. 482:
”Det
ønskes oplyst i en tabel for årene 2012-2018, hvor stor en andel (i pct.) af de
af SKATs reguleringer, som fremgår af tabel 4.1 på side 10 i BEU alm. del - bilag
352, som hhv. dags dato er blevet betalt og som SKAT forventer kan inddrives på
sigt.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udtalelser fra Skattemini-
steriet.
Skatteministeriet har til brug for sit bidrag indhentet en udtalelse fra Skattestyrel-
sen, som oplyser følgende:
”Skattestyrelsen gennemfører ikke registreringer, der systemmæssigt kæder beta-
linger og eventuelle restancebeløb sammen med konkrete kontrolaktiviteter. Skat-
testyrelsen har derfor ikke opgørelser over andelen af reguleringer, der til dato er
blevet betalt eller forventes at kunne inddrives på sigt.
Skattestyrelsens statistik over kontrolindsatsen bygger på en optælling af gennem-
førte kontroller samt af de beløbsmæssige reguleringer af skatte- og afgiftsansæt-
telserne, som er gennemført i forbindelse med kontrolindsatsen.
Det beregnede nettoprovenu, som fremgår af tabel 4.1 (BEU alm. del - bilag 352),
er opgjort ved at omregne de gennemførte reguleringer til et potentielt provenu
med udgangspunkt i gennemsnitlige skatteprocenter for hver enkelt skatte- og af-
giftsart.
Ved beregningen tages der ikke hensyn til, om en regulering, der medfører et krav
om yderligere skattebetaling, faktisk bliver betalt, og om en eventuel restance er
inddrivelig. Det beløb, som faktisk kommer i statskassen, vil derfor kunne afvige
fra det beregnede nettoprovenu.”
12. februar 2019
J.nr.
2018 - 4326
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 482: Spm. om, hvor stor en andel af SKATs reguleringer, som dags dato er blevet betalt og som SKAT forventer kan inddrives på sigt, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2