Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
2015308_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Mattias Tesfaye
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. juni 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
481 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mattias
Tesfaye (S).
Spørgsmål nr. 481:
”Det
ønskes oplyst, hvor mange af de 47 personer som Arbejdstilsynet har anmeldt
til politiet for mistanke om illegalt arbejde fra maj til udgangen af 2017, jf. side 8 i
BEU alm. del - bilag 352, som hhv. har et lovligt opholdsgrundlag og/eller er afvi-
ste asylansøgere.”
Svar:
Indledningsvist bemærkes det, at det ikke har været muligt at identificere alle 47
personer. Dette kan der være flere årsager til. Det kan blandet andet være, hvis po-
litiet er kommet umiddelbart efter, at Arbejdstilsynet har kontaktet dem, hvorefter
politiet har dialogen med pågældende person, eller hvis personen ikke har eller vil
vise sit Id-kort. Til brug for besvarelsen har det været muligt at identificere 16 per-
soner.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Udlændin-
ge- og Integrationsministeriet.
”Udlændinge-
og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en
udtalelse fra Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen har oplyst følgende:
”De vedhæftede oplysninger vedrører i alt 16 forskellige udlændinge. Udlændin-
gestyrelsen har identificeret 12 af de 16 udlændinge, mens de resterende 4 udlæn-
dinge ikke ses at være registreret i udlændingemyndighedernes elektroniske sags-
behandlingssystemer.
Af de 12 registrerede udlændinge er 11 udlændinge i perioden fra den 15. maj 2017
til den 4. december 2017 blevet administrativt udvist af Udlændingestyrelsen for
ulovligt arbejde i medfør af udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, med indrejse-
forbud i 2 år.
De 11 udviste udlændinge er alle tredjelandsstatsborgere, og ingen af dem er regi-
streret med et lovligt opholdsgrundlag i Danmark på tidspunktet for afgørelsen om
administrativ udvisning eller efterfølgende. Én af de 11 udviste udlændinge har
12. februar 2019
J.nr.
2018 - 4326
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om, hvor mange af de personer som Arbejdstilsynet har anmeldt til politiet for mistanke om illegalt arbejde, som har et lovligt opholdsgrundlag, til beskæftigelsesministeren
haft opholdstilladelse i Danmark som praktikant fra 2005 til 2007, jf. den dagæl-
dende udlændingelovs § 9 c, stk. 1 (nu § 9 k, stk. 1, 1. pkt.).
Derudover er der for én anden af de 11 udviste udlændinge registreret oplysninger
om, at den pågældende havde gyldig opholdstilladelse i et EU-medlemsland på
tidspunktet for afgørelsen om administrativ udvisning.
Af de 12 registrerede udlændinge er én udlænding ikke blevet administrativt udvist
af Udlændingestyrelsen. Den pågældende er statsborger i et af de nordiske lande og
kan dermed uden tilladelse indrejse, arbejde og opholde sig her i landet, jf. udlæn-
dingelovens § 1 og § 14.
Ingen af de 12 registrerede udlændinge er registreret som afviste asylansøgere,
hverken før eller efter afgørelsen om administrativ udvisning.
Én af de 12 registrerede udlændinge indgav ansøgning om asyl i Danmark i 2013.
Udlændingestyrelsen traf samme år afgørelse om overførsel til et andet EU-land i
medfør af Dublinforordningen med henblik på behandling af asylansøgningen dér.
Den pågældende er således ikke afvist asylansøger, da asylansøgningen ikke er
blevet
behandlet i Danmark.”
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2