BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Opdaterede effekter af Brobygning til

uddannelse

Af Michael Rosholm og Mai Mikkelsen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

Opsummering af analysen. ................................................................................................................................ 3

Indledning, målsætning og baggrund ................................................................................................................ 3

Datagrundlag ..................................................................................................................................................... 4

Metode .............................................................................................................................................................. 4

Effektmåling....................................................................................................................................................... 6

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 11

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren

Opsummering af analysen.

Denne rapport indeholder opdaterede effektmålinger af Brobygning til uddannelse med henblik på at

vurdere, om de positive effekter fra Görlich, Katznelson, Hansen, Rosholm & Svarer (2015) kan fastholdes. I

den oprindelige analyse kunne de unge følges i ca. 1�½ år efter påbegyndelse af brobygningsindsatsen, mens

vi i den opdaterede analyse kan følge dem i næste 2�½ år.

Opsamlende kan følgende konstateres vedrørende de opdaterede effektmålinger af Brobygning til

uddannelse:



De positive effekter af Brobygning til uddannelse på uddannelsestilbøjeligheden, som blev dokumenteret

i Görlich, Katznelson, Hansen, Rosholm & Svarer (2015) findes også på lidt længere sigt.

Effekterne på fuldførte uddannelser er vokset siden ovennævnte analyse.



For fuldførte grundforløb på erhvervsuddannelserne er effekterne fordoblet.



For igangværende hovedforløb er effekterne næsten tredoblet.



For fuldførte hovedforløb er der endnu gået så lidt tid, at meget få har kunnet nå at fuldføre et forløb.

Derfor finder vil heller ingen effekt på fuldførte hovedforløb endnu. De positive effekter på

igangværende hovedforløb kan dog indikere, at der på sigt vil opstå positive effekter herpå.

På kort sigt er der negative fastlåsningseffekter på beskæftigelsesomfanget, som efter godt 1�½ år bliver

signifikant positive.



Indledning, målsætning og baggrund

Denne rapport indeholder opdaterede effektmålinger af Brobygning til uddannelse med henblik på at

vurdere, om de positive effekter fra Görlich, Katznelson, Hansen, Rosholm & Svarer (2015) kan fastholdes.

Målgruppen for Brobygning til uddannelse er uddannelses- og aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp,

det vil sige uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Et yderligere udvælgelseskriterium er, at de skal

have faglige eller personlige/sociale udfordringer.

Det primære mål med Brobygning til uddannelse er at flere af de unge påbegynder og gennemfører en

ordinær uddannelse. Det sekundære mål er, at flere af de unge opnår ordinær beskæftigelse.

Danmark er et af verdens rigeste lande og samtidig et af de lande, som har størst indkomstlighed, lige som

der anvendes mange ressourcer på indsatser rettet mod børn og unge på grund af velfærdsstatens stærke

præference for at sikre alle unge lige muligheder i livet. Ikke desto mindre får 13% af hver ungdomsårgang

ikke en ungdomsuddannelse (Jensen & Nielsen, 2010), mere end 20% af 15-årige har utilstrækkelige

kundskaber i dansk og matematik (Skolerådets formandskab, 2011), og udsatte børn er stærkt

overrepræsenterede i denne gruppe (Gustafsson, Rusmann, Juhler-Larsen & Rosholm, 2015). Faktisk er

effekten af socioøkonomisk status på PISA resultater større i Danmark end i noget andet nordisk land (OECD,

2010).

Ma ge af disse u ge e der op på offe tlig forsørgelse og bliver e del af gruppe af NEET s

(youth Not in

Employment, Education or Training). Denne gruppe har stor bevågenhed internationalt, og adskillige

aktiveringsstrategier har været forsøgt, både traditionelle arbejdsmarkedspolitiske redskaber og intensiv

rådgivning, men indtil nu uden store effekter hverken internationalt (Kluve, Puerto, Robalino, Romero,

Rother, Stöterau, Weidenkaff & Witte, 2016) eller i Danmark (Maibom, Rosholm & Svarer, 2014; Svarer,

Rosholm, Havn & Høeberg, 2014). Disse unge har ofte dårligt fysisk og psykisk helbred, lave faglige

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren

kundskaber, lavt selvværd, lav selvkontrol

–

manifesteret i stofmisbrug, overvægt, kriminalitet, gæld osv.

–

mestringsproblemer med mere (Finn, 1989; Rodriguez-Planas, 2012). Heckman & Mosso (2014) viser, at

tidlige indsatser virker bedst, men dokumenterer også, at interventioner rettet mod unge kan give god effekt,

hvis de er intensive og bl.a. retter sig mod de unges personlige og sociale færdigheder, og benytter sig af

ingredienser som mentorer,

surrogate pare ti g ,

vejledning og opkvalificering. Tilsvarende konkluderer

Heckman & Kauth (2014) at programmer, som støtter den unge på flere områder og adresserer flere af den

unges problematikker (scaffolding),

sa tidig ed at det foregår ude i virkelighede , ka have god effekt (se

også Bettinger & Baker, 2011; Carrell & Sacerdote, 2013; Cook, Dodge, Farkas, Fryer Jr., Guryan, Ludwig,

Mayer, Pollack & Steinberg, 2014).

Datagrundlag

Analyserne tager udgangspunkt i fire forskellige kilder til data, som allerede findes på projektområdet 703502

hos Danmarks Statistik:

1. Det fulde DREAM-datasæt opdateret til og med uge 34, 2016.

2. Uddannelsesdata med detaljerede oplysninger om igangværende og fuldførte uddannelsesforløb;

uddannelsen, start- og slutdato, fuldført/afbrudt, mv.

3. Projektdatasæt med oplysninger om deltagerne i Brobygning til udddannelse; identifikation og startuge

i projektet.

4. Registre med baggrundsvariable leveret til Danmarks Statistik. Der er benyttet registre vedrørende



Helbred (The International Classification of Diseases, 10. udgave; ICD-10)

Registreret alkohol- og narkotika misbrug

Folkeskolens afgangskarakterer

Metode

I notatet foretages en opdateret effektmåling på uddannelse og beskæftigelse for deltagerne i Brobygning ti

luddannelse. Analysen afdækker samlede effekter for gruppen på følgende succeskriterier: Det primære

succeskriterium er, at den unge påbegynder og/eller gennemfører en ordinær uddannelse. Dette måles på

flere måder; dels om den unge er indskrevet på en uddannelse med udgangspunkt i data fra

uddannelsesregistrene, og dels om den unge modtager SU. Endvidere foretages en analyse af effekten på en

række indikatorer:



Afslutning af grundskoleforløb

Afslutning af gymnasial uddannelse

Afslutning af grundforløb på en erhvervsuddannelse

Påbegyndelse af hovedforløb på en erhvervsuddannelse

Afslutning af hovedforløb på en erhvervsuddannelse

Det sekundære succeskriterium er, at den unge kommer i job, hvilket også belyses.

Effektmålingen forudsætter, at der er en sammenlignelig gruppe, som kan benyttes til at konstruere det

kontrafaktiske udfald; hvad ville der være sket med deltagerne, hvis de ikke havde deltaget i et

brobygningsforløb? Vi anvender en propensity score matching strategi, hvor den tilgængelige register-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren

information anvendes til at konstruere en gruppe af individer, som er sammenlignelige med deltagerne på

alle

målbare

karakteristika. De unge i den potentielle sammenligningsgruppe har ikke noget starttidspunkt

for indsatsen. Dette problem løses ved at simulere en startdato for hver person i den potentielle

sammenligningsgruppe

–

et tilfældigt træk af en af de mulige startuger med lige stor sandsynlighed. Herefter

slettes de unge, som ikke er på uddannelseshjælp i startugen, fra den potentielle sammenligningsgruppe, og

tilsvarende slettes de unge, som allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse på

starttidspunktet og de unge, som var i matchgruppe 3.

Som i den oprindelige analyse af Brobygning til uddannelse matches i denne analyse på variablerne for



køn

alder

civilstand

etnicitet

hvorvidt den unge har en gymnasial uddannelse

andelen af de forudgående 52 uger på SU

–

målt ved indsatsstart

antal uger på kontanthjælp siden 2008

–

målt ved indsatsstart

dansk og matematik standpunkts- og afgangsprøve-karakterer fra 9. klasse (og indikatorer for disse

variables tilstedeværelse)

sygdomsdiagnoser (baseret på ICD-10; WHO, 1993)

registreret stof- og alkoholmisbrug

match-kategorisering

jobcenter (en indikator for hvert jobcenter)

kalenderuge (en indikator for hver kalenderuge efter indsatsstart)

Alle variable er målt enten ugen eller året før start i brobygningsforløbet (i kontrolgruppen målt i ugen før

den simulerede startuge).

I data vil man observere, at der tilsyneladende er flere unge i deltagergruppen, som allerede har effekt på

tilbøjeligheden til at være indskrevet på en uddannelse i startugen for brobygningsforløbet. Dette anser vi

for usandsynligt, og vi matcher derfor, som noget nyt i denne analyse, på tilbøjeligheden til allerede at være

indskrevet på en uddannelse i startugen for brobygningsforløbet. Dette har dog ikke nogen indflydelse på

størrelsen af de estimerede effekter

–

som altså er robust overfor dette.

” earest eighbour”-matching

estimation med et antal kontrolpersoner pr. deltager anvendes for at

undgå estimationsskævheder grundet selektionsproblemer. Denne estimationsteknik tager højde for

udvælgelsen ind i Brobyg1 på de variable, som er angivet ovenfor

– kaldet ”selection

on observables”.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren

Effektmåling

Effekten af Brobygning til uddannelse estimeres ved hjælp af propensity score matching, som redegjort for i

metode afsnittet ovenfor. Balancetests viser ingen signifikante forskelle på de inkluderede baggrundsfaktorer

i deltagergruppen og den matchede kontrolgruppe i de overordnede analyser. Ud over de variable, som der

blev kontrolleret for i den oprindelige evaluering, kontrolleres som nævnt denne gang også for hvorvidt den

unge står registreret som indskrevet i et grundskoleforløb, grundforløb eller hovedforløb på en

erhvervsuddannelse, eller en videregående uddannelse, i den uge, hvor brobygningsforløbet påbegyndes.

Dette har dog ingen betydende indflydelse på de estimerede effekter.

De unge, der deltog i Brobygning til uddannelse, kan følges indtil udgangen af august 2016. De sidste

påbegyndte indsatsen i slutningen af 2014, hvilket indebærer at de alle kan følges i godt 1,5 år. Vi har valgt

at følge dem i 125 uger, idet ca. 80% af de deltagende unge kan følges så langt frem i tid. Alle unge indgår

dog i analysen så lang tid som vi kan følge dem.

Figur 1 viser effekten af at deltage i Brobygning til uddannelse på tilbøjeligheden til at modtage SU og til at

være indskrevet på en uddannelse i uddannelsesregisteret.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren

Figur 1. Effekten af Brobygning til uddannelse på andel på SU og andel indskrevet på en uddannelse

Figurerne til venstre viser andelen på SU eller indskrevet på en uddannelse blandt deltagerne og i den

matchede kontrolgruppe, mens figurerne i højre side viser den estimerede effekt (svarende til forskellen

mellem deltagerne og kontrolgruppen) og et 95% stiplet konfidens-interval. Det ses, ganske som i den

oprindelige evaluering, at Brobygning til uddannelse har en positiv effekt på uddannelsestilbøjeligheden.

Sandsynligheden for at være på SU er definitorisk nul i uge 1, hvor deltagerne er på kontanthjælp (eller senere

uddannelseshjælp). Herfra stiger andelen på en SU-berettiget uddannelse til omkring 20% efter 25 uger i den

matchede kontrolgruppe, mens den i samme periode vokser til 35% i deltagergruppen. Det giver sig udslag i

en effekt på 15%-points flere på SU, som efterfølgende aftager og efter 1 år ligger på ca. 10%-points, efter 2

år på ca. 4%-points, mens effekten efter 125 uger (knap 2�½ år) ikke længere er statistisk signifikant. Det er

bemærkelsesværdigt, at størstedelen af faldet i effekten skyldes, at andelen på SU i deltagergruppen aftager

ret hurtigt. Hvorvidt dette skyldes frafald eller færdiggørelse vil i et vist omfang blive belyst senere, men det

må formodes, at en stor del af skyldes frafald.

Sandsynligheden for at være indskrevet på en uddannelse er ikke nul i uge 1, og derfor er den også noget

større i uge 5, nemlig 32% i kontrolgruppen og 38% i deltagergruppen. Dette giver en meget hurtigt opstået

effekt på 6%-points allerede efter 5 uger. Bemærk dog, at da vi matcher på at være indskrevet på en

uddannelse i uge 1, så er der altså tale om en opstået effekt, ikke en initialt eksisterende forskel.

Langt

størstedelen af de, som i uge 1 står registreret som indskrevne på en uddannelse, er indskrevet på et

grundskoleforløb. Effekten på sandsynligheden for at være indskrevet på en uddannelse vokser til godt 12%-

points efter 25 uger, hvorefter den falder en anelse og stabiliserer sig omkring 10%-points. Her ser vi ikke,

som med SU modtagelse, et stort fald, hvilket kan skyldes at nogen fejlagtigt ikke er blevet udskrevet fra en

Vi kan dog ikke udelukke, at deltagerne er udvalgt/selv-selekteret på baggrund af at de allerede

indskrevet på en uddannelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren

uddannelse, eller at de fortsat er studie-aktive, men blot ikke modtager SU

–

fx fordi de er i lære og får

lærlingeløn.

I figur 2 vises effekten af deltagelse i Brobygning til uddannelse på andelen i ordinær beskæftigelse. Det ses,

at effekten initialt er signifikant negativ, hvilket kan tolkes som en fastlåsningseffekt. Efter omkring 1 år bliver

effekten på beskæftigelsesomfanget nul, og efter godt 1�½ år opstår der en signifikant positiv effekt på

beskæftigelsesandelen, som ligger mellem 2 og 3%-points. Eftersom ca. 18% i kontrolgruppen kommer i

ordinær beskæftigelse svarer dette til en stigning på 17% 125 uger efter starten på brobygningsforløbet.

Figur 2. Effekten af Brobygning til uddannelse på andelen i beskæftigelse

I figur 3 vises effekterne på fuldførte uddannelsesforløb, opdelt på grundskoleforløb, gymnasiale forløb,

grundforløb på erhvervsuddannelserne og hovedforløb på erhvervsuddannelserne. De blå søjler viser

andelen som har fuldført et forløb af en given type i deltagergruppen, de orange viser den tilsvarende andel

i den matchede kontrolgruppen, mens de grå søjler viser effekten på andelen af fuldførte forløb. Den lodrette

bar øverst i den grå søjle viser et 95% konfidens-interval for effekten.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren

Figur 3. Effekten på fuldførte uddannelsesforløb

Note: Den lodrette bar foroven i de grå søjler angiver 95% konfidens-intervaller på effekten.

For grundskoleforløb har Brobygning til uddannelse en positiv effekt på andelen af fuldførte forløb. Effekten

er på 14%-points. Givet at godt 20% i den matchede kontrolgruppe gennemfører et grundskoleforløb svarer

dette til en relativ forøgelse på knap 70%.

Der er en signifikant negativ effekt på tilbøjeligheden til at fuldføre en gymnasial uddannelse på godt 2%-

points, svarende til en relativ effekt på ca. 25%.

Ser vi på fuldførte grundforløb på erhvervsuddannelserne finder vi overordnet en positiv effekt. I

deltagergruppen fuldfører 21%, svarende til 506 unge, et grundforløb, mens det i den matchede

kontrolgruppe er knap 11% (263 unge), hvilket giver en effekt på godt 10 %-points (243 unge), svarende til

knap en fordobling i forhold til den matchede kontrolgruppe. Det er også en fordobling i forhold til den effekt,

som blev fundet af Görlich, Katznelson, Hansen, Rosholm & Svarer (2015), givetvis på grund af, at vi nu kan

observere de unge i en længere periode og flere af dem dermed har haft tid til at fuldføre et forløb.

Endelig må det konstateres, at det er meget svært at nå at fuldføre et hovedforløb inden for knap 2�½ år, med

mindre man allerede er i gang på tidspunktet for starten på brobygningsforløbet. Derfor findes heller ikke

nogen effekt på andelen, som fuldfører et hovedforløb på erhvervsuddannelserne. For at vurdere

perspektiverne i forhold til at opnå effekt på fuldførte hovedforløb vises i figur 4 effekten på andelen som er

i gang med et hovedforløb på en erhvervsuddannelse.

Figuren viser, at der efter knap et år efter påbegyndelse af Brobygning til uddannelse opstår en signifikant

positiv effekt på igangværende hovedforløb på en erhvervsuddannelse, som efter knap 2�½ år er vokset til

8%-points, svarende til at 192 ekstra unge er i gang med et hovedforløb. Set i forhold til at 15% af den

matchede kontrolgruppe er i gang med et hovedforløb

–

og godt 5% af dem allerede var i gang på

starttidspunktet for deltagelse i Brobygning til uddannelse, så er den reelle relative effekt på 80% (8%-point

mod en tilvækst på 10%-points i den matchede kontrolgruppe). Det kunne indikere, at der kan forventes en

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren

positiv effekt på andelen af fuldførte hovedforløb, når gruppen har haft tilstrækkeligt med tid til at

gennemføre dette.

Figur 4. Igangværende hovedforløb på en erhvervsuddannelse

Igangværende hovedforløb, alle

0,25

0,12

0,1

Effekt igangværende hovedforløb, alle

0,2

0,08

0,15

Andel

0,06

0,1

0,04

0,02

0,05

5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 105 110 115 120 125

-0,02

-0,04

5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 105 110 115 120 125

Tid siden start på Brobygning til uddannelse

Deltagere

Matchet kontrolgruppe

Tid siden start på Brobygning til uddannelse

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren

Litteraturliste

Bettinger, E., and R. Baker (2011). "The effects of student coaching in college: An evaluation of a randomized

experiment in student mentoring," NBER Working Paper #16881.

Carrell, S. E. & B. Sacerdote (2013). "Late interventions matter too: The case of college coaching New

Hampshire," NBER Working Paper #19031.

Cook, P. J., K. Dodge, G. Farkas, R. G. Fryer Jr., J. Guryan, J. Ludwig, S. Mayer, H. Pollack & L. Steinberg (2014),

The (surprising) efficacy of academic and behavioral intervention with disadvantaged youth: Results from a

randomized experiment in Chicago. NBER Working Paper No. 19882.

Finn, J. (1989), Withdrawing From School. Review of educational research, 59, 117–142.

Görlich, A., N. Katznelson, N.-H. M. Hansen, M. Rosholm & M. Svarer (2015), Hvad virker? Ledige unges vej

til uddannelse og arbejde. Evaluering af Brobygning til uddannelse. Center for Ungdomsforskning, Aalborg

Universitet.

Gustafsson, L. R., K. Rusmann, M. Juhler-Larsen & M. Rosholm (2015), Registeranalyse og vidensopsamling:

Satspuljeprojektet, styrket faglighed blandt udsatte børn i Folkeskolen. Rapport for Ministeriet for Børn,

Undervisning og Ligestilling, Århus: Rambøll.

Heckman, J. J. & T. Kautz (2014), Fostering and Measuring Skills: Interventions that Improve Character and

Cognition. NBER Working Paper 19656.

Heckman, J. J. & S. Mosso (2014), The Economics of Human Development and Social Mobility. The Annual

Review of Economics, Vol. 6, 689–733.

Jensen, V.M. & L.P. Nielsen (2010), Veje til ungdomsuddannelse (paths to secondary education), København:

SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd.

Kluve, J., O. S. Puerto, D. A. Robalino, J. M. Romero, F. Rother, J. Stöterau, F. Weidenkaff & M. Witte (2016),

Do Youth Employment Programs Improve Labor Market Outcomes? A Systematic Review. IZA Discussion

Paper 10263, IZA Bonn.

Maibom, J., M. Rosholm & M. Svarer (2014), Can active labour market policies combat youth unemployment?

Nordic Economic Policy Review, No. 1, 2014, p. 217-256

OECD (2010), PISA 2009 Results: What Students Know and Can Do - Student Performance in Reading,

Mathematics and Science. (Volume I). OECD.

Rodriguez-Planas, R. (2012), Mentoring, educational services, and incentives to learn: What do we know

about them? Evaluation and Program Planning, 35, 4, 481-490.