Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1959700_0001.png
Bilag 1
Beskrivelse af indsatsmodel: Job-bro til uddannelse
Juni 2017
Intro
Dette notat indeholder en foreløbig skitse af indsatsen og organiseringen i Job-bro til
Uddannelse samt en beskrivelse af, hvilke redskaber, der understøtter indsatsens
gennemførsel. Notatet er bygget op om følgende afsnit:
1.
2.
3.
4.
Ti kerneelementer i indsatserne der tilbydes de unge
Tilrettelæggelse af indsatsen
Redskaber
Organisering og roller
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren
1959700_0002.png
1. Ti kerneelementer i indsatserne der tilbydes de unge
I ’Job-bro
Til Uddannelse’ bygger den unges indsats på en række forskellige
kerneelementer, der tilsammen skal bygge Job-broen til ordinær uddannelse. I
nedenstående skema fremgår det hvilke kerneelementer, den unges forløb er bygget op
omkring og det begrundes samtidig, hvorfor netop disse kerneelementer indgår.
KERNEELEMENTER
1. Job-bro forankres fysisk på en erhvervsskole
I Job-bro til uddannelse forankres indsatsen fysisk i et
ordinært uddannelsesmiljø på en erhvervsskole. De unge får
en daglig
”Base”
på en erhvervsskole.
HVORFOR?
Fysisk placering på erhvervsskolen forankrer den
unge i det ordinære uddannelsesmiljø sammen med
andre unge og undervisere. På erhvervsskolen får den
unge mulighed for at vænne sig til de sociale normer
på en uddannelsesinstitution samt en skole-hverdag
med fast struktur og forventning om fremmøde.
Den unge styres uden om systemet og ind i et
ordinært uddannelsesmiljø, hvilket minimerer
risikoen for, at den unge klientgøres og
’låses fast’ i
systemet.
Når den unge har sin dagligdag på erhvervsskolen
med andre unge og undervisere styrkes den unges
netværk.
Den unge oplever en styrket motivation mod
uddannelse, fordi de praksiserfaringer, den unge
tilegner sig ved at gå på erhvervsskolen, kan kobles
direkte til det fremadrettede mål om uddannelse.
2. Job-bro giver de unge én indgang til de
fagprofessionelle
I Job-bro har den unge én indgang til et professionelt,
tværfagligt bagland med en klar rollefordeling mellem de
fagprofessionelle støttepersoner. Dette sker i
”Basen”
på
erhvervsskolen.
Et professionelt, tværfaglig bagland der er placeret på
erhvervsskolen medfører, at den unge under hele
indsatsen så vidt muligt styres uden om systemet ved
at have sin indgang til hjælp og støtte i det ordinære
miljø på erhvervsskolen.
Team-organiseringen
i ”Basen”
skaber et robust
fagligt miljø og understøtter, at de fagprofessionelle
omkring den unge arbejder i samme retning og
opbygger en fælles tro på, at ordinær uddannelse er
muligt for de unge.
Oplevelsen af at have en tillidsfuld relation til
hjælpsomme og kompetente
voksne i ”Basen”
bygger
voksenrelationer og tilhørsforhold hos den unge samt
giver den unge en oplevelse af at blive taget seriøst
og lyttet til, hvilket styrker motivationen mod
uddannelse
3. Job-bro har uddannelsesmentor som den røde tråd
I Job-bro får den unge tildelt en uddannelsesmentor, der skal
sikre fokus på uddannelsesafklaring og støtte i overgangen til
Den unge får styrket sit netværk og opbygget en tæt,
tillidsfuld voksenrelation, hvilket styrker vejen mod
2
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren
1959700_0003.png
uddannelse. Uddannelsesmentor er en gennemgående person,
der besidder viden om uddannelsesretninger og redskaber til
at håndtere de udfordringer unge oplever i forbindelse med
uddannelsesafklaring.
Sekundært hjælper mentoren den unge med konkrete
personlige problemer, der udgør en barriere for at komme i
uddannelse.
4. Job-bro indeholder virksomhedsforløb på ordinære
arbejdspladser
I Job-bro finder en væsentlig del af de unges indsats mod
ordinær uddannelse sted ude på arbejdspladserne med reelle
arbejdsopgaver og kollegaer. Forud for virksomhedsforløbet
arbejdes der systematisk og målrettet med at skabe et
individuelt match mellem den unge og virksomheden.
uddannelse
Den unge oplever, at uddannelsesmentor kan vejlede
og rådgive den unge i forhold til uddannelsesvalg og
-krav mv., hvilket bidrager til mening og retning for
den unge
Den unges konkrete erfaringer med at være på en
ordinær arbejdsplads, hvor det er muligt at udvikle
sig i kraft af nye arbejdsopgaver og ansvarsområder
understøtter den unges motivation og identitet i
forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsesvalget.
Det individuelle match mellem den unge og
virksomheden skaber mening og retning på den
unges vej mod uddannelse
Erfaringen med at kunne lære nye ting, løse reelle
arbejdsopgaver og få ansvarsområder på en ordinær
arbejdsplads fremmer, at den unge tror på egne evner.
Troen på egne evner styrker både den unges
oplevelse af at kunne mestre og den unges
selvvurderede helbred.
De unge får en oplevelse af at have fået et styrket
fagligt og socialt netværk gennem relationer til både
kollegaer og chefer, hvilket styrker motivationen mod
uddannelse.
Når den unges succesoplevelser og udvikling i kraft
af virksomhedsforløbet bliver synlig for de
fagprofessionelle omkring den unge, øger de troen
på, at den unge godt kan komme videre i uddannelse.
Dén unge oplever på arbejdspladsen at løse
arbejdsopgaver med afsæt i virkelige behov og rigtige
deadlines hvilket gør, at den unge føler sig vigtig og
nødvendig i den pågældende arbejdssammenhæng.
Dette øger den unges motivation i
virksomhedsforløbet på vej mod uddannelse.
5. Job-bro indeholder opkvalificering i dansk og
matematik
Job-bro sætter rammen om et systematisk arbejde med at
løfte den unges kompetencer i dansk og matematik. Dette
sker i ”Basen” på erhvervsskolen.
Undervisningen løfter den unges faglige kompetencer
svarende til adgangskrav og overgangskrav på
erhvervsuddannelserne. Dette øger den unges tro på,
at uddannelse er inden for rækkevidde.
Gennem den fælles undervisning styrkes den unges
netværk og relationer med de andre unge.
Den unge øger sin motivation for at tage en
uddannelse som følge af oplevelsen af at kunne
mestre fagligt.
6. Job-bro indeholder Job-netværk for alle unge
I Job-bro får den unge en Job-netværksgruppe med andre
unge. I Job-netværket mødes de unge om aktiviteter, der
skaber et fællesskab samt understøtter de unges
Oplevelsen af et netværk og styrkede relationer med
andre unge øger den unges motivation mod
uddannelse.
Deltagelsen i de fælles aktiviteter, der har til sigte at
3
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren
1959700_0004.png
virksomhedsrettede indsats og forløbet mod uddannelse. De
unge har selv en central stemme i at beslutte, hvilke
aktiviteter, der er relevante at sætte i gang.. Dette sker i
”Basen”.
7. Job-bro indeholder træning i sociale og personlige
kompetencer
I Job-bro træner den unge sine sociale og personlige
kompetencer gennem de fælles aktiviteter i form af Job-
netværket samt opkvalificering i dansk og matematik:
o
Sociale kompetencer: a) Samarbejdsevne,
tolerance, b) respekt for andre og c)
konfliktløsning
Personlige kompetencer: a) Ansvarsbevidsthed, b)
udholdenhed samt c) at være i stand til at modtage
instrukser.
understøtte den virksomhedsrettede vej mod
uddannelse, styrker den unges oplevelse af at kunne
mestre.
Den unge øger sin motivation mod og tro på
uddannelse gennem oplevelsen af at kunne navigere
og fungere i sociale og personlige sammenhænge
(mestring).
Den unge får et styrket netværk samt opbygget
relationer til andre unge
o
Den pædagogiske tilgang til de unge i fællesaktiviteterne
skal understøtte, at ovenstående kompetencer udvikles hos
de unge.
8. Job-bro er en indsats hvor den unge viser vej: Egne
mål og egne oplevede barrierer sætter retningen
Job-bro er en indsats, der tager afsæt i den unges egne mål
mod uddannelse og følger systematisk op på dem. Den unges
egne mål fungerer som pejlemærkerne for vejen mod
uddannelse og samtidig peger den unge selv på, hvilke
barrierer, der er i forhold til at nå målene. Vejen til at opnå
målene vil variere afhængigt af den enkelte unge, hvilket
skal afspejles i den unges konkrete indsats hvad angår
indhold, tempo og belastningsgrad i det daglige.
Redskaber:
Sprintplan, uge-skema, kompetenceprofil [og
udvalgte opfølgningsspørgsmål til den unges progression]
9. Job-bro tilbyder hurtig og systematisk
helbredsafklaring og helbredsmestring
I Job-bro får den unge mulighed for at få klarlagt
betydningen af eventuelle helbredsmæssige forhold, der skal
tages højde for i tilrettelæggelsen af den unges indsats mod
uddannelse. Der er fokus på at hjælpe den unge til
helbredsmestring. Samtidig tilbydes der vejledning i forhold
til yderligere afklaring, fx hos praktiserende læge mv. Dette
sker i ”Basen”.
10. Job-bro giver den unge fastholdelsesstøtte
Den unge fastholder de opbyggede relationer og
netværk til både de voksne og til de andre unge/nye
En individuel plan, som er skræddersyet til den
enkelte unges egne mål, modvirker klientgørelse og
fastholdelse i ’systemet’
Når den unge selv peger på, hvilke barrierer, der skal
arbejdes med for at nå sine mål, skabes der mening i
indsatsen og chancen for progression mod
uddannelse øges.
Den unges progression og fremgang tydeliggøres
både for den unge og de fagprofessionelle gennem
systematisk opfølgning på mål og kompetencer. Det
giver både de unge og de fagprofessionelle en
oplevelse af, at indsatsen rykker den unge videre,
hvilket styrker troen på, at uddannelse er muligt.
Den unge oplever at kunne mestre eventuelle
helbredsmæssige barrierer i den virksomhedsrettede
indsats på vejen mod uddannelse, hvilket øger troen
på og motivationen mod uddannelse
4
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren
1959700_0005.png
I Job-bro får den unge tæt fastholdelsesstøtte efter påbegyndt
uddannelse. Fastholdelsesstøtten indebærer, at
uddannelsesmentor bliver til den unges fastholdelsesmentor
samt at den unge fortsat har adgang til sin base og
netværksgruppe.
Samtidig kobles den unge op på uddannelsesinstitutionens
eksisterende fraværsindsatser.
venner, hvilket vedligeholder den del af den unges
motivation, der er knyttet til relationer og netværk.
Når uddannelsesmentor følger de unge efter
uddannelsesstart og oplever, at de unge godt kan
fastholdes i ordinær uddannelse, styrkes den
fagprofessionelles tro på, at uddannelse er muligt selv
for de mest udsatte unge.
Den unges adgang til problemløsning og hjælp i
”Basen”
efter uddannelsesstart styrker den unges
mulighed for at få hurtig hjælp ift. at kunne håndtere
de små bump på vejen, som kan være afgørende for,
om den unge dropper ud af uddannelsen (mestring).
2. Tilrettelæggelse af indsatsen
I nedenstående fremgår det, hvordan kerneelementerne tilrettelægges i fire trin. I hele
forløbet på alle trin har den unge en sprintplan, et skema og en kompetenceprofil, som
udgør den røde tråd i opfølgningen under hele forløbet, jf. afsnit
4 om ’Fælles
redskaber’.
5
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren
1959700_0006.png
1. Trin.
”Klar
til start på virksomhed”
Trin-mål:
Den unge har fundet et individuelt match
Tjekliste
Kompetenceprofil:
Den unge udarbejder
en kompetenceprofil og definerer egne
job- og uddannelsesmål. Den unge peger
selv på eventuelle barrierer i forhold til
uddannelse, som kortlægges.
Kompetenceprofilen opdateres ved faglig
progression (fx bestået eksamen i dansk
og matematik) og ved endt
virksomhedsforløb /
Basen.
Etablering af det gode match:
Den unge
arbejder målrettet med at finde et
individuelt match med en virksomhed, fx
besøg på virksomheder sammen med
uddannelsesmentor, små snusepraktikker
mv. /
Basen
Uddannelsesmentor:
Den unge får
tilknyttet en gennemgående
uddannelsesmentor, der sørger for
vejledning og rådgivning ift. uddannelse
og hjælp til håndtering af eventuelle
barrierer /
Basen.
Faglig opkvalificering:
Den unge deltager
efter behov i faglig opkvalificering i dansk
og matematik på erhvervsskolen /
Basen.
Job-netværk:
Den unge indsluses i en Job-
netværksgruppe med andre unge.
Deltagelse i Job-netværk sker ugentligt og
er obligatorisk på 1. trin /
Basen.
Ungerådgivning:
Den unge deltager efter
behov og eget ønske i ungerådgivning, fx
hjælp til økonomi, boligsituation mv.
Ungerådgivning fortsætter under alle trin
/
Basen
med en virksomhed og er klar til at starte i et
virksomhedsforløb.
Trin 1 slutter, når den unge har fundet et godt
match med en virksomhed og er klar til at starte i
et virksomhedsforløb. Trin 1 bør som hovedregel
ikke vare længere end tre måneder.
Hvordan?
Den unge skal under 1. trin opleve:
a) At egne job- og uddannelsesmål,
erfaringer og evner fra start synliggøres,
så der kan arbejdes målrettet med at finde
et individuelt match med en virksomhed,
som passer til den unges drømme og
ønsker i forhold til job og uddannelse.
b) En stabil og tillidsfuld relation til en
primær og gennemgående voksen, der
kan hjælpe og rådgive på vejen mod
uddannelse.
c) Et fagligt løft i dansk og matematik.
d) At få etableret og opbygget netværk og
relationer med andre unge, hvor der i
fællesskab arbejdes mod målet om job og
uddannelse.
e)
Hjælp og støtte der er ”tæt på”
ved eventuelle barrierer på vejen
mod uddannelse.
6
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren
1959700_0007.png
2. Trin. Tjek ind på
uddannelsesretningen: ”Hvor skal jeg hen?”
Trin-mål:
Den unge har gennem sit
virksomhedsforløb tjekket ind på sin
uddannelsesretning. Den unge har afprøvet
pågældende uddannelsesretning i praksis på en
virksomhed.
Trin 2 slutter, når den unge har valgt sin
uddannelsesretning, afprøvet den i praksis på en
virksomhed. Den unge skal have opnået et
ugentligt timetal på virksomheden, der i
nogenlunde omfang svarer til, hvad der kan
forventes på den kommende uddannelse.
Hvordan?
Tjekliste
Virksomhedsforløb:
Den unge
gennemfører ét eller flere
virksomhedsforløb mhp. at tjekke ind på
og afprøve sin uddannelsesretning /
Virksomhed
Kontaktperson på virksomhed:
Den unge
får tilknyttet en fast kontaktperson på
arbejdspladsen, som i dagligdagen følger
op på, hvordan det går den unge på
arbejdspladsen, sikrer relevante
arbejdsopgaver mv. og hjælper med evt.
skånebehov /
Virksomhed.
Snusepraktikker på relevante
uddannelser:
Den unge deltager efter
behov i snusepraktikker på relevante
uddannelser inden for udvalgte brancher
mhp. nærmere afklaring af, hvilken
specifik uddannelse, de unge ønsker.
Uddannelsesmentor:
Den unge har fortsat
sin uddannelsesmentor, som på dette trin
også sikrer, at der er kontakt med den
unges kontaktperson på virksomheden. /
Basen.
Faglig opkvalificering:
Den unge deltager
fortsat efter behov i faglig opkvalificering
i dansk og matematik på erhvervsskolen /
Basen.
Job-netværk:
Den unge forsætter efter
eget ønske i sit Job-netværk. Deltagelse i
Job-netværk sker ugentligt /
Basen.
Den unge skal under 2. trin opleve:
a) At uddannelsesvalget bliver truffet ved at
”prøve sig frem” ude på arbejdspladserne
via relevante arbejdsområder- og opgaver
samt ved at få mulighed for at snuse til
uddannelsesmuligheder.
b) Reelt ansvar for arbejdsopgaver og
arbejdsområder, hvor den unge oplever at
være vigtig og nødvendig i
opgaveløsningen samt hvor den unges
kompetencer kan udvikles.
c) At der etableres relationer og netværk til
kollegaer og chefer på arbejdspladsen.
d) En tillidsfuld relation til en primær voksen
på arbejdspladsen, som den unge føler sig
tryg ved at gå til efter behov
e) At være sikker på, at den valgte
uddannelsesretning, er den rigtige.
7
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren
1959700_0008.png
3. Trin. Klar plan for vejen til uddannelse:
”Vælg din vej”
Tjekliste
Trinmål:
Den unges individuelle vej ind i den ønskede uddannelse
er fastlagt.
Trin 3 slutter, når 1) vejen er fuldført og den unge er
optaget på den ønskede erhvervskompetencegivende
uddannelse eller når 2) den unge er i fuld
selvforsørgelse (ordinært job) som springbræt til
uddannelse på lidt længere sigt.
Hvordan?
Individuel plan for uddannelse:
Den unge fastlægger sin egen vej
ind i uddannelse. Den indsats, der
skal til for at fuldføre vejen,
igangsættes /
Basen.
Uddannelsesmentor:
Den unge
har fortsat sin uddannelsesmentor,
som sørger for vejledning og
rådgivning ift. uddannelse og
hjælp til håndtering af eventuelle
barrierer /
Basen.
Faglig opkvalificering:
Den unge
deltager fortsat efter behov i
faglig opkvalificering i dansk og
matematik på erhvervsskolen /
Basen.
Job-netværk:
Den unge forsætter
efter eget ønske i sit Job-netværk
/
Basen.
Den unge skal under trin 3 opleve:
a) At den unge selv peger på sin vej ind i den
valgte uddannelse. Der er mange
forskellige veje til uddannelse, som både
kan indfris på kort og lidt længere sigt
afhængigt af, hvilken vej den unge vælger.
b) At vejen mod start på uddannelse ikke
afbrydes af nogle ”huller”, herunder at
virksomhedsforløbet fortsætter helt op til
næste skridt på vejen mod uddannelse.
Hovedveje mod ordinær uddannelse
a) Almindeligt optag på en erhvervskompetencegivende
uddannelse
b) Uddannelsesaftale med en virksomhed
c) HF-uddannelse på SU som springbræt til
erhvervskompetencegivende uddannelse
d) Folkeskoleeksamen på SU (AUV) som
springbræt til erhvervskompetencegivende
uddannelse
e) Den unge får et ordinært job, hvilket kan skabe
fodfæste på arbejdsmarkedet, som senere i livet kan
omsættes til uddannelse.
8
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren
1959700_0009.png
4.
Trin. ”Påbegynd og gennemfør din uddannelse”
Trinmål:
Den unge påbegynder og gennemfører sin uddannelse.
Tjekliste
Fastholdelsesmentor:
Den unges
uddannelsesmentor overgår til at
være fastholdelsesmentor og
fortsætter minimum et år efter
uddannelsesstart efter den unges
ønske. Hvis den unge fortryder at
have sagt nej til fastholdelsesmentor,
er der altid ”retur-ret” på at blive
tilknyttet mentor igen.
Basen er fortsat åben for alle:
Efter
uddannelsesstart kan den unge
fortsat besøge ”Basen”
og få hjælp
til de eventuelle problemer, der
opstår efter start på uddannelsen /
Basen.
Job-netværk:
Den unge har mulighed
for at forsætte i sit Job-netværk/
Basen.
Opkobling på de nuværende
frafaldsindsatser:
Den unge skal så
vidt muligt kobles op på de
nuværende frafaldsindsatser på
erhvervsskolerne
Trin 4 fortsætter som minimum indtil den unge har
opnået en læreplads og slutter derefter, når den
unge vurderer, at det er relevant.
Hvordan?
Den unge skal under trin 4 opleve:
a) At den tillidsfulde voksenrelation, der
er etableret under Job-bro, kan
fortsætte efter start på uddannelse, hvis
den unge har brug for det.
b) At et stabilt bagland fortsat yder støtte
og hjælp under uddannelsen, når den
unge har behov for det.
9
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren
1959700_0010.png
Illustration af indsatsen i de fire trin
3. Fælles redskaber
”Job-bro til Uddannelse” er en indsats, hvor den unge selv definerer, hvad der skal til for
at gennemføre de 4 trin mod uddannelse. Den unge skal opleve, at indsatsen er
skræddersyet til ham/hende og at intet sættes i gang uden en klar årsag, der er koblet til
den unges eget mål. Det betyder, at den unge sætter sine egne mål for, hvordan trinnet nås
og selv peger på, hvilke eventuelle barrierer, der skal arbejde med. Dette sker konkret
ved, at indsatsen understøttes af følgende tre redskaber:
a) Kompetenceprofil
b) Sprintplan med den unges mål
c) Individuelt skema
STAR stiller fælles skabeloner for redskaberne til rådighed for de deltagende kommuner.
o
Kompetenceprofil
Den unge udarbejder fra dag 1 sin kompetenceprofil, hvor arbejdserfaringer, tidligere
uddannelser og andre ressourcer synliggøres og dokumenteres. Samtidig definerer den
10
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren
1959700_0011.png
unge sine foreløbige job- og uddannelsesmål. Kompetenceprofilen anvendes som
grundlag for at skabe et individuelt match med en virksomhed på 1. trin.
Når den unge tilegner sig nye kompetencer under Job-bro forløbet skal
kompetenceprofilen synliggøre dem. Kompetenceprofilen skal opdateres ved a) faglig
progression (herunder beståede eksaminer) og b) når den unge har gennemført et
virksomhedsforløb og dermed opnået nye kompetencer.
o
Sprintplan
Den unge har under hvert af de 4 trin sin egen
”sprintplan”
med tidsafgrænsede mål.
Sprintplanen definerer, hvad der skal til for, at den unge gennemfører pågældende trin:
Hvilke sprint skal jeg tage for at kunne gennemføre dette trin? Sprint kan have forskellig
varighed, men har en maksimal tidshorisont på en måned ad gangen. De korte,
månedsbaserede sprint skal sikre, at den unge sætter mål, der kan indfris inden for en
overskuelig tidshorisont, så den unge hurtigt kan se sine successer. Udarbejdelse af den
unges sprintplan for den kommende måned og opfølgning herpå sker på de månedlige
opfølgningsmøder sammen med uddannelsesmentor.
Eksempel på en sprintplan:
Sprintplan under 1. trin: Februar 2017
MÅL 1:
At finde tre forskellige arbejdsområder, jeg gerne vil
prøve at arbejde inden for
MÅL 2:
At få et overblik over min økonomi, lagt et budget og
etableret en afdragsordning for privat gæld.
MÅL 3:
At sige noget i dansk-undervisning mindst en gang ved
hver time
DEADLINE
1. marts
1. marts
1. marts
o
Individuelt skema
Den unge har under hele sit forløb et individuelt uge-skema, der udmønter de aktiviteter i
”Basen” eller på virksomheden, der er blevet
besluttet sammen med den unge for at nå
målene i sprintplanen.
Skemaet er samtidig den unges ”kalender” og skal tilbyde den
unge et klart overblik over, hvornår den unge skal deltage i hvad. Den unges uge-skema
udmønter alle aktiviteter på hvert af de 4 trin i den unges forløb, hvor aktiviteterne
sammensættes efter:
o
o
o
Hvilket trin i forløbet den unge er nået
Den unges mål i sprintplanen
Den unges belastningsgrad (tid og tempo)
Eksempel på et skema under 1. trin:
Uge 8
9.00-
10.00
10.00-
11.00
11.00-
12.00
MANDAG
TIRSDAG
ONSDAG
TORSDAG
Fridag
FREDAG
Ungerådgivning
–
møde om
min boligsituation/Basen
Dansk/Basen
Matematik/Basen
Virksomhedsbesøg Samle op på
sammen med
virksomhedsbesøg
uddannelsesmentor med
uddannelsesmentor
Job-
netværk/Basen
11
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren
4. Organisering og roller
Rollefordeling mellem kommunen og erhvervsskolen
Kommunen
Kommunen har det overordnede ansvar for projektet
Projektet styres via en fælles styregruppe, der består af ledelsesniveau fra både
erhvervsskolen og kommunen.
Der udpeges én ansvarlig projektleder i kommunen
Kommunen etablerer
og driver ”Basen”, som er fysisk placeret på
erhvervsskolen og hvor den unges indsats forankres.
Kommunen nedsætter et tværfagligt team, der fysisk flyttes ud af kommunen og
ind
i ”Basen”
på erhvervsskolen i en fremskudt indsats tæt på de unge. Teamet
skal sikre, at der løbende tages hånd om den unges behov og udfordringer. Hvert
team har en leder, der koordinerer teamets daglige drift og har ansvar for den
samlede medarbejdergruppe. Følgende faglige funktioner skal kunne varetages i
teamet og være dagligt tilstede i ”Basen”:
a)
Ansvarlig for forløbets retning og gennemførsel:
Sikrer at den unge
udarbejder kompetenceprofil med job- og uddannelsesmål, at der
udarbejdes sprintplaner samt at den unge har et individuelt uge-skema
under hele Job-bro forløbet. Sørger dertil for, at der som minimum
afholdes månedlige opfølgningsmøder mellem den unge,
uddannelsesmentor og ansvarlig for den virksomhedsrettede indsats.
b)
Uddannelsesmentor:
Vejleder den unge ift. viden om og muligheder
for uddannelse, hjælper den unge med at lave kompetenceprofil med
job- og uddannelsesmål, udarbejder sprintplan og individuelt uge-skema
med den unge samt støtter den unge i gennemførslen af aktiviteterne
under hele forløbet, såfremt den unge har barrierer, der skal tages hånd
om, i vejen mod uddannelse. Er en gennemgående person i den unges
forløb og sørger dertil for, at den unges eget netværk i form af familie,
venner mv. inddrages i forløbet, hvis det er relevant.
c)
Ansvarlig for den virksomhedsrettede indsats:
Sikrer at der etableres
virksomhedspladser, hvor de unge kan komme i virksomhedsforløb samt
at den unges erfaringer, evner og job- og uddannelsesmål omsættes til en
konkret jobfunktion på en arbejdsplads (det individuelle match).
d)
Ansvarlig for Job-netværk:
Leder og faciliterer de unges ugentlige
Job-netværk. Planlægger og gennemfører aktiviteter i Job-netværket, der
understøtter de unges virksomhedsrettede indsats og forløb med
udgangspunkt i de unges egne input til relevante aktiviteter. Samler
derudover op på og inddrager uddannelsesmentorernes input til relevante
aktiviteter i Job-netværket.
Kommunen sikrer, at følgende øvrige faglige funktioner er til rådighed for den
unge efter behov:
o
Myndighedsperson (koordinerende sagsbehandler):
Ansvarlig
myndighedsperson i forhold til den unges sag. Den koordinerende
12
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren
sagsbehandler har ansvar for at visitere den unge til forløbet (gennem
lodtrækningsprocedure) og til opgave at sikre, at den unge ikke har
udækkede behov, som står i vejen for den unges deltagelse i indsatsen.
o
Social- og familieforvaltningen:
Ansvarlige for igangsættelse af de
relevante sociale og familierettede indsatser under den unges forløb
Sundhedskoordinator (klinisk funktion eller anden sundhedsfaglig
person):
Ansvarlig for i samarbejde med den unge at klarlægge
betydningen af de helbredsmæssige forhold mhp. den unges muligheder
for uddannelse eller arbejde ift. at understøtte den unges
helbredsmestring. Vejledning og støtte efter behov til yderligere afklaring
hos praktiserende læge mv.
o
Erhvervsskolen
Projektet styres via en fælles styregruppe, der består af ledelsesniveau fra både
erhvervsskolen og kommunen.
Der udpeges én ansvarlig projektleder på erhvervsskolen
Erhvervsskolen har ansvar for at stille de nødvendige lokaler til rådighed, så det
tværfaglige team og alle ”Basens” aktiviteter for den unge kan placeres på
skolen.
Erhvervsskolen stiller relevante medarbejdere (fx undervisere) til rådighed, der
kan fungere som de unges uddannelsesmentorer (fx deltid)
Erhvervsskolen tilrettelægger og gennemfører praksisbaseret undervisning i
dansk og matematik for de unge. Dette sker i ”Basen”.
Fælles projektledelsesmodel
I Job-bro til Uddannelse gennemfører kommunen og erhvervsskolen projektet i
fællesskab med en klar rollefordeling. Samarbejdet skal bero på en klar fælles
projektledelsesmodel, hvor der er tilrettelagt både en styringsmodel og en
implementeringsmodel for gennemførslen af projektet.
Aktiviteter i
”Basen”
I Job-bro til uddannelse forankres den unges indsats mod uddannelse i
”Basen”
- en
organisatorisk enhed, der er fysisk placeret på erhvervsskolen.
”Basen”
er afsæt for den
unges aktiviteter gennem hele forløbet.
”Basen”
rummer samtidig et team med de
fagpersoner, der er nødvendige for at understøtte den unges vej til uddannelse og
foretager opfølgning på den unges forløb.
Der skal være mulighed for, at de unge dagligt møder op til en aktivitet
i ”Basen” på
erhvervsskolen.
13
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren
1959700_0014.png
Aktiviteter i ”Basen”:
Undervisning i dansk/matematik:
Der er månedligt optag på hold med
praksisbaseret undervisning i dansk og matematik. Formålet er, at den unge opnår
2/2 i dansk og matematik eller får et ”brush-up” på de
faglige kvalifikationer for de
unge, der ønsker det.
Mentorstøtte:
Den unge tilknyttes fra dag 1 sin uddannelsesmentor i ”Basen”.
Formålet er, at den unge fra start etablerer en tillidsfuld relation til en
gennemgående voksen, der følger den unge gennem hele forløbet.
Job-netværk:
Der er månedligt optag til Job-netværksgruppe med 10-12 unge.
Formålet er, at de unge mødes om aktiviteter, der understøtter fællesskab samt den
virksomhedsrettede indsats og forløbet mod uddannelse. De unge har selv en central
stemme i at beslutte aktiviteterne og uddannelsesmentor kan samtidig give input til,
hvad der er vigtigt at arbejde med.
Ungerådgivning:
Via Ungerådgivningen får den unge let adgang til hjælp til
boligsituation, økonomi mv. fra dag 1.
Det gode match:
Der igangsættes aktiviteter som understøtter etablering af det gode
match mellem den unge og virksomheden, fx besøg og små snusepraktikker på
virksomheder.
Uddannelsesvejledning:
Den unge har adgang til uddannelsesvejledning med
udgangspunkt i den enkelte unge.
14