Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1959698_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Sofie Carsten Nielsen
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. juni 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
476 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sofie
Carsten Nielsen (RV).
Spørgsmål nr. 476:
29. oktober 2018
”Idet
henvises til notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet
”Job-bro
til uddannelse”,
omdelt på BEU alm. del
- bilag 389 bedes ministeren
besvare følgende spørgsmål:
a) Mener ministeren, at det er etisk forsvarligt at foretage randomiserede forsøg
med nogle af vores allermest udsatte borgere?
b) Job-bro beskrives som et `tilbud`, men deltager man ikke, kan man risikere at
blive sanktioneret og miste sit forsørgelsesgrundlag. Hvis man først er blevet
udvalgt til forsøget, er der i følge notatet fra Esbjerg Kommune ingen mulighed for
at komme ud af forsøget. Mener ministeren, at det er i orden overfor unge menne-
sker, som ikke kan holde til at være i tilbuddet, ikke har mulighed for at komme ud
af det, og derfor risikerer at gå helt ned på det?
c) Kommunen skal altid vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre for-
hold, der kan begrunde, at den pågældende ikke skal stå til rådighed, fx alvorlig
sygdom. Mener ministeren i den sammenhæng, at kommunerne blot tilfældigt kan
udtrække de pågældende unge, uden at tage en samtale med de unge for at vurdere,
om den unge kan holde til tilbuddet samt se på den unges samlede livssituation?
d) Mener ministeren, det er i orden, at unge mennesker, som allerede er i et
velfungerende tilbud, som de profiterer af, bliver revet ud af dette uden at blive
hørt, med henblik på at deltage i job-bro, og hvordan tror ministeren, det påvirker
de unges overskud og motivation?
e) Beskæftigelsesrådgiveren har ansvar for fravælgelsesprocessen. Finder ministe-
ren det i den sammenhæng acceptabelt, at man ikke tager en samtale med de unge,
inden de visiteres, for at vurdere om de kan holde til at være i tilbuddet, samt at
kommunen skriver til borgeren, at beskæftigelsesrådgiveren ikke har noget med
udvælgelsen at gøre, idet der er tale om en tilfældig udvælgelse?
f) Ifølge notatet fra Esbjerg Kommune er der tale om en skræddersyet indsats, og
de unge sikres parallel støtte til mestring af deres helbredsudfordringer.
Mener ministeren ikke, at dette kræver kendskab til den unges baggrund?
g) Det overordnede formål med forsøget er, at flere unge påbegynder og gennemfø-
rer en ordinær uddannelse. Mener ministeren, det er formålstjenligt at unge, der går
ned med flaget eller er i stor risiko for dette, skal blive i tilbuddet?
J.nr.
2018-4373
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren
h) Hvordan mener ministeren, at man kan sikre de rigtige rammer, hvis unge, kort
efter de et blevet del af projektet, ryger ud i et misbrug eller mister alt overskud og
motivation og taler om, at “de bare skal overleve”?
i) Ministeren bedes redegøre for, hvem de unge skal gå til, hvis de får det skidt og
er bange for at gå helt ned med flaget, fordi de ikke magter at være del af projekt
Job-bro, og kan det virkelig være rigtig, der ikke er nogen som helst mulighed for
at komme ud af projektet?”
Svar:
Lad mig starte med at slå fast, at det er helt centralt for mig at arbejde for at sikre,
at vi ikke efterlader en stor gruppe af udsatte unge på perronen
–
med et liv på of-
fentlig forsørgelse. Det er hverken at foretrække for den enkelte unge eller vores
samfund som helhed.
Reformen af det forberedende uddannelsesområde, som regeringen sidste år indgik
en aftale om sammen med alle Folketingets partier, har netop til formål at modvir-
ke, at vi efterlader de unge.
Konjunkturerne er med os nu, og det skal vi udnytte til at få flere udsatte unge med.
I min optik er det ved at være tid til at revurdere opfattelsen af, at uddannelse er ve-
jen ud af ledighed for alle unge. Nogle gange skal det måske være den anden vej
rundt, så man først skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet for så at tage en
uddannelse på et senere tidspunkt.
Som led i regeringens sammenhængsreform vil regeringen senere i efteråret lancere
en ungereform, hvor vi vil komme med vores bud på, hvordan vi kan få flere unge
velforankret i uddannelse og job.
Når det kommer til forsøg på beskæftigelsesområdet, så vil jeg slå fast, at jeg finder
det fornuftigt at gennemføre et projekt som Job-bro til uddannelse for udsatte unge.
De unge, der deltager i forsøget, er omfattet af de gældende regler for uddannelses-
hjælps- og ressourceforløbsmodtagere, og der er derfor ikke tale om, at de ved at
deltage i forsøget underlægges skrappere regler end andre. Indsatsen i forsøget er
tværtimod individuelt tilrettelagt, så de unges behov tilgodeses under forsøget. Det
sker blandt andet i form af personlig mentor, rådgivning mv.
På beskæftigelsesområdet arbejder man systematisk med at udvikle viden gennem
en række forskellige metoder. Det er en forudsætning for, at kommunerne i sidste
ende kan tilrettelægge den bedst mulige indsats for borgerne. Her anvendes blandt
andet kontrollerede forsøg til at opbygge viden om, hvilke indsatser der virker, da
det er den sikreste måde at måle effekten af en indsats på.
Gennemførsel af kontrollerede forsøg er således med til at sikre, at borgerne får en
evidensbaseret indsats, hvor ressourcerne i beskæftigelsessystemet anvendes så
godt og effektivt som muligt. Det er både til gavn for den enkelte borger og sam-
fundsøkonomien som helhed.
2
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren
Det kontrollerede forsøg ”Job-bro til uddannelse”
er en vigtig del af det systemati-
ske arbejde med at udvikle viden på beskæftigelsesområdet. Jeg vil nedenfor rede-
gøre for indholdet i forsøget:
”Job-bro til uddannelse”
udmønter politisk aftale om forsøg for udsatte unge
I forbindelse med satspuljeaftalen for 2016 blev det
–
på baggrund af de positive
resultater fra det første forsøg
med ”Brobygning
til uddannelse”
–
besluttet at af-
sætte en pulje på 105 mio. kr. til 1) udbredelse af de gode erfaringer med brobyg-
ning og 2) iværksættelse af et kontrolleret forsøg med brobygning for udsatte unge.
”Job-bro
til uddannelse” er udmøntningen af den politiske aftale om et kontrolleret
forsøg for udsatte unge. Den 12. juni sidste år orienterede jeg udvalget om ud-
møntningen af forsøget, idet jeg sendte en beskrivelse af projektets indsatsmodel,
som udvalget havde mulighed for at give bemærkninger til. Jeg vedlægger brevet
og beskrivelsen af projektets indsatsmodel, som jeg sendte i juni sidste år.
Udvalget blev orienteret om forsøget igen den 17. november 2017, hvor jeg sendte
forsøgsbekendtgørelsen, der hjemler beslutningen om igangsættelse af forsøget. I
den forbindelse havde udvalget også mulighed for at give bemærkninger. Jeg ved-
lægger brevet og forsøgsbekendtgørelsen, som jeg sendte i november sidste år.
Udvælgelsen
i ”Job-bro til uddannelse”
De unge i målgruppen udvælges tilfældigt, så halvdelen får
”job-bro-indsatsen”, og
den anden halvdel får den ”normale”
indsats efter lovgivningen. Den samme meto-
de har været anvendt i forbindelse med forsøget
”JobFirst”,
der gælder for udsatte
voksne (aktivitetsparate og ressourceforløbsmodtagere over 30 år).
I gennemførelsen af randomiserede kontrollerede forsøg, som
”JobFirst”
og
”Job-
bro til uddannelse”, gælder det, at borgeren:
1. Altid er underlagt de samme regler, som hvis de ikke deltager.
2. Altid modtager mere beskæftigelsesrettet indsats
–
aldrig mindre indsats, end de
har krav på i lovgivningen. Det kan fx være en mere intensiv mentorstøtte.
Når en ung visiteres til projektets deltager- eller kontrolgruppe, forbliver den unge
teknisk set registreret som værende en del af projektet. Det sker blandt andet af
hensyn til gennemførelse af evalueringen. Deltagerne kan dog sagtens udtræde af
selve indsatsen i løbet af projektet, hvis der er en lovlig fritagelsesgrund. Det kan
fx være på grund af barsel, sygdom mv. Det er de samme fritagelsesgrunde, der
gælder for borgere, som ikke deltager i projektet.
Indsatsen i ”Job-bro til uddannelse”
Indsatsen
i ”Job-bro
til uddannelse” bygger på erfaringer og resultater fra
”Bro-
bygning til uddannelse”, der primært er målrettet uddannelsesparate uddannelses-
hjælpsmodtagere. Resultaterne fra brobygningsprojektet viser, at det er muligt at
flytte udsatte unge fra offentlig forsørgelse til uddannelse og job. Den seneste ud af
to effektevalueringer,
der er udarbejdet af ”Brobygning til uddannelse”, viser fx, at
23 pct. i de unge, som har deltaget i brobygningsforløb, er kommet i gang med et
3
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren
hovedforløb på en erhvervsuddannelse, mens det gælder for 15 pct. i en sammen-
lignelig kontrolgruppe. Jeg vedlægger den seneste effektevaluering af brobygning.
Med afsæt i evalueringerne af brobygning har Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering i samarbejde med eksperter fra blandt andet Center For Ungdomsforsk-
ning (CEFU) og praktikere fra kommuner og skoler udviklet indsatsmodellen i
”Job-bro
til uddannelse”. Hvor
indsatsen i ”Brobygning til uddannelse”
var målret-
tet de lidt stærkere unge på uddannelseshjælp, er målgruppen for
”Job-bro
til ud-
dannelse” de mest udsatte unge i beskæftigelsessystemet. Derfor er den indsats, der
tilbydes de unge
i ”Job-bro
til uddannelse”, mere håndholdt og fleksibel.
Indsatsen i
”Job-bro
til uddannelse” målrettes de unges behov. Det indebærer
blandt andet, at der er fokus på træning i sociale kompetencer, mestring af hel-
bredsudfordringer, herunder misbrug mv. Den støttende indsats tilrettelægges efter
visitation til projektet og ud fra, hvad man vurderer, at den unge har behov for.
Hvis unge,
der visiteres til ”Job-bro
til uddannelse”, allerede er i gang med et godt
forløb på fx en virksomhed, kan virksomhedsforløbet fortsætte som en integreret
del af den unges forløb i
”Job-bro
til uddannelse”. Der er altså ikke tale om, at den
unge ”rives ud af” et velfungerende tilbud.
Målsætningen
med ”Job-bro til uddannelse”
er, at de unge kommer godt i gang
med en uddannelse eller får et job
–
eventuelt på få timer, som kan være en træde-
sten til en uddannelse på et senere tidspunkt.
”Job-bro
til uddannelse” er et ret og pligt-tilbud
Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp, at ansøgeren står til rådighed for
ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Den unge har
altså
–
uanset om vedkommende er udtrukket til at deltage i projektet eller ej
–
ret
og pligt til at tage imod rimelige tilbud, der gives som et led i den uddannelsesret-
tede indsats, indtil den unge kan påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår
sammen med andre unge.
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal uddannelses-
hjælpsmodtagere hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode på en
måned fra første henvendelse til kommunen om hjælp have et ret og pligt-tilbud, og
tilbuddene skal fortsætte kontinuerligt. Der må højst være fire uger mellem tilbud.
Tilsvarende gælder for modtagere af ressourceforløbsydelse, at de skal stå til rå-
dighed for tilbud om arbejde og deltage i tilbud, der fremgår af rehabiliteringspla-
nen eller en helhedsorienteret plan.
Hvis en modtager af uddannelseshjælp eller ressourceforløbsydelse uden en rimelig
grund ikke overholder pligten til at stå til rådighed, skal den unge have en økono-
misk sanktion. Her skal man bare huske på, at der gælder nogle særlige regler for
udsatte borgere, der
–
som de unge
i ”Job-bro
til uddannelse”
–
er visiteret som ak-
tivitetsparate.
4
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om notat fra Esbjerg Kommune om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, til beskæftigelsesministeren
Kommunen skal for det
første
altid foretage en konkret vurdering af, om der i det
enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de såkaldte rimelige grunde, der er
nævnt i § 13, stk. 7, i lov om en aktiv socialpolitik, der kan begrunde, at en aktivi-
tetsparat modtager af hjælp ikke har pligt til at udnytte sine arbejds- eller uddannel-
sesmuligheder.
For det
andet
skal kommunen ikke give en sanktion, hvis sanktionen ikke fremmer
rådigheden hos den aktivitetsparate.
For det
tredje
kan kommunen først træffe afgørelse om at give en borger en sankti-
on, når kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig
kontakt med vedkommende, så kommunen kan vurdere, om der har været en rime-
lig grund til udeblivelsen mv.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
5