Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. juni 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
474 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 474:
”På
baggrund af ministerens svar på Europaudvalgets møde d. 13. juni vedrørende
arbejdsvilkårsdirektivet bedes ministeren fremsende det svenske kompromisfor-
slag.
Ministeren bedes samtidig redegøre for, om dette forslag medfører, at medlemslan-
dene kan overlade til arbejdsmarkedets parter at implementere direktivet via kol-
lektive overenskomster, uden at EU-domstolen kan gribe ind, eller om det fortsat er
således, at Kommissionen kan pålægge medlemslandene at håndhæve direktivet
over for fejlagtig implementering i kollektive overenskomster og rejse sag ved EU-
domstolen, såfremt Danmark ikke retter ind?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at på selve rådsmødet for beskæftigelse og sociale anliggender den
21. juni 2018 valgte Sverige ikke at lægge et ændringsforslag på bordet, men i ste-
det selv at fremlægge en erklæring vedrørende arbejdsvilkårsdirektivet.
I erklæringen giver Sverige udtryk for de svenske bekymringer ved forslaget til ar-
bejdsvilkårsdirektiv, og for at parternes autonomi fortsat må sikres i de videre for-
handlinger med Europa-Parlamentet. På rådsmødet bakkede Danmark og en lang
række øvrige lande op om de svenske synspunkter i erklæringen.
Alle erklæringer afgivet på rådsmødet vil blive offentlige tilgængelige i forbindelse
med, at mødereferatet fra rådsmødet offentliggøres på Rådets hjemmeside.
Som jeg oplyste på samrådet i Folketingets Europaudvalg den 13. juni 2018, har
regeringen i forhandlingerne om arbejdsvilkårsdirektivet understreget vigtigheden
af at kunne bevare den danske model, og der har været tæt dialog med parterne.
Regeringen har konkret arbejdet målrettet på at styrke parternes mulighed for at
implementere direktivet samt sikre, at parterne kan fravige de foreslåede mindste-
krav til arbejdsvilkår gennem kollektive aftaler.
28. juni 2018
J.nr.
2018 - 184