BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om regeringen vil inddrage effekten i forhold til de langsigtede konsekvenser af børnefattigdom ved udarbejdelsen af en ny effektanalyse af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Karsten Hønge

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

2. juli 2018

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. juni 2018 stillet følgende spørgsmål nr.

463 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten

Hønge (SF).

Spørgsmål nr. 463:

”I

lyset af at der skal udarbejdes en ny effektanalyse af kontanthjælpsloftet og

225-timersreglen, vil regeringen da inddrage effekten i forhold til de langsigtede

konsekvenser af børnefattigdom, når vi ved, at forskning viser, at konsekvenserne

af børnefattigdom kan være både en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, lavere

lønninger og kortere uddannelse, og vi samtidig ved, at antallet af børn under fat-

tigdomsgrænsen steg med 10.500 børn alene i 2016, især pga. kontanthjælpsloftet?

Der henvises i denne forbindelse til følgende artikler:

– Arbejderbevægelsens Erhvervsråd den 26. februar 2018: ”Kontanthjælps-

loftet øger antallet af fattige

børn i hele landet”, jf.

https://www.ae.dk/analyser/kontanthjaelpsloftet-oeger-antallet-af-fattige-

boern-i-hele-landet

– Arbejderbevægelsens Erhvervsråd den 10. marts 2018: ” Ny dansk forsk-

ning -

Fattigdom i opvæksten giver langvarige konsekvenser”, jf. https://

www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_fattigdom-i-

opvaeksten-giver-langvarige-konsekvenser.pdf

– Information, den 10. marts 2018: ” Banebrydende studie: Fattigdom i

barndommen sætter negative spor i voksenlivet”, jf.

https://www.information.dk/

indland/2018/03/banebrydende-studie-fattigdom-barndommen-saetter-

negative-spor-voksenlivet

– Beskæftigelsesministeriet den 8. juni 2018: ”Finansministeriet og Beskæf-

tigelsesministeriet laver ny effektanalyse af JobReform 1”, jf.

https://bm.dk/nyheder-presse/nyheder/2018/06/finansministeriet-og-

beskaeftigelsesministeriet-laver-ny-effektanalyse-af-jobreform-1/

”

Svar:

Regeringen anerkender ikke den relative grænse for fattigdom, som den tidligere

regering fastsatte. I regeringens optik er det for snævert og firkantet at se på, om

indkomsten ligger over eller under en bestemt teknisk defineret grænse.

J.nr.

2018 - 3966

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om regeringen vil inddrage effekten i forhold til de langsigtede konsekvenser af børnefattigdom ved udarbejdelsen af en ny effektanalyse af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, til beskæftigelsesministeren

Regeringens fokus er i stedet på, at det skal kunne betale sig at arbejde, og kon-

tanthjælpsloftet er kommet for blive. Børn skal opleve, at deres forældre går på ar-

bejde, og ikke er på offentlig forsørgelse.

Hvis den sociale arv skal brydes, og det skal understøttes, at den næste generation

får fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, så handler det om, at få

mor og far i job.

Med kontanthjælpsloftet er der fundet en god balance mellem et rimeligt forsørgel-

sesniveau på den ene side og et reelt incitament til at arbejde på den anden.

Der er fortsat et højt ydelsesniveau i Danmark. Et typisk kontanthjælpsægtepar

med to børn har efter indførelsen af kontanthjælpsloftet ca. 410.400 kr. i samlede

offentlige ydelser og tilskud før skat pr. år. Det svarer til ca. 15.100 kr. om måne-

den, når skatten, boligudgifterne og børnepasningen er betalt.

Den nye effektanalyse af Jobreform fase 1 skal belyse, om reglerne får flere i job,

og herunder forsøge at undersøge om flere arbejder ved siden af kontanthjælpen.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen