Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1920356_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Kristian Pihl Lorentzen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. juni 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 453
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl
Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 453:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad gevinsten ville være i kroner og øre, hvis be-
skæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere i Region Midtjylland havde
været den samme som for hhv. personer med dansk oprindelse og vestlige indvan-
drere i regionen? Ministeren bedes opgøre det for hhv. mænd og kvinder, og mini-
steren bedes opgøre gevinsten for hver af kommunerne i Region Midtjylland.”
Svar:
Regeringen har en ambition om, at langt flere skal forsørge sig selv. Det er også
baggrunden for indførelsen af bl.a. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-
timers-reglen, der har øget tilskyndelsen til at finde beskæftigelse.
Dertil kommer, at regeringen, sammen med arbejdsmarkedets parter i marts 2016
lavede en aftale om arbejdsmarkedsintegration. Med aftalen blev bl.a. integrations-
grunduddannelsen (IGU) indført som en treårig forsøgsordning med opstart 1. juli
2016. Den skal sikre, at nyankommne flygtninge har de fornødne kompetencer til
at træde ind på det ordinære arbejdsmarked.
Ved at hæve beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere i Region
Midtjylland til beskæftigelsesfrekvensen for henholdsvis personer med dansk op-
rindelse og vestlige indvandrere i Region Midtjylland vil det give en merbeskæfti-
gelse på henholdsvis ca. 15.600 og 9.600. (Se BEU 454).
Ved at disse personer går fra ydelse til beskæftigelse giver det en gennemsnitlig
påvirkning af den offentlige saldo på henholdsvis ca. 4,1 og 2,5 mia. kr., jf. tabel 1.
Beløbene er ligeledes opdelt på køn og kommunalt niveau. Dette er ikke tilsvaren-
de det kommunale besparelsespotentiale, da dette vil kræve, at der tages højde for
den statslige refusion samt påvirkningerne i udligningssystemet.
2. juli 2018
J.nr.
18/08708
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 453: MFU spm. om, hvad gevinsten ville være i kroner, hvis beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere i Region Midtjylland havde været den samme som for hhv. personer med dansk oprindelse i regionen, til beskæftigelsesministeren
1920356_0002.png
Tabel 1. Beregningstekniske økonomiske gevinster i mia. kr. pr. år, hvis beskæftigelses-
frekvensen for ikke-vestlige indvandrere i alderen 16-64 år var lig beskæftigelsesfre-
kvensen for hhv. personer med dansk oprindelse og vestlige indvandrere, Region
Midtjylland
Ved en beskæftigelsesfrekvens som for
personer med dansk oprindelse
Mænd
mio. kr.
Favrskov
Hedensted
Herning
Holstebro
Horsens
Ikast-Brande
Lemvig
Norddjurs
Odder
Randers
Ringkøbing-
Skjern
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Struer
Syddjurs
Viborg
Aarhus
I alt
60
40
120
70
140
60
20
40
30
150
60
-
120
80
50
30
50
130
690
1.930
Kvinder
mio. kr.
60
40
130
80
150
70
20
30
40
140
50
-
100
70
50
30
40
130
910
2.130
I alt
mio. kr.
110
80
240
150
290
130
40
70
70
290
110
10
220
150
100
50
90
260
1.600
4.060
Ved en beskæftigelsesfrekvens som for
vestlige indvandrere
Mænd
mio. kr.
50
40
100
70
80
60
20
40
30
110
60
-
100
80
50
30
40
100
350
1.420
Kvinder
mio. kr.
50
30
50
50
80
40
10
30
20
60
30
-
90
60
40
20
30
60
360
1.120
I alt
mio. kr.
100
70
150
120
160
100
30
70
50
180
90
10
190
130
90
50
60
170
710
2.550
Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige påvirkning af den offentlige saldo baseret på gennemsnitlige aktiveringsudgifter og kommune-
skatter uden udligning pr. år (2018-niveau). Fordelingen af hvilken ydelse personerne, som antages at gå i beskæftigelse, kommer fra,
beror på et udtræk som ser på ikke-vestlige indvandrere i alderen 16-64 i Region Midtjylland ydelsesstatus i november 2016, og deres
forbrug af ydelser i hele 2016. Til beregningen af den samfundsøkonomiske gevinst, er der lagt til grund at ca. 20 pct. kommer fra ydel-
ser, hvor de står til rådighed for arbejdsmarkedet, ca. 80 pct. er midlertidig placeret uden for arbejdsmarkedet. Der er derfor tale om en
beregningsteknisk samfundsøkonomisk gevinst som ikke er realiserbar. Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr.
Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik og DREAM
Det skal tages det forbehold, at størstedelen af den beregningsteknisk økonomiske
gevinst ved en øget beskæftigelsesfrekvens beror på, at personer udenfor arbejds-
styrken, som dermed ikke på nuværende tidspunkt står til rådighed for arbejdsmar-
kedet, overgår til beskæftigelse.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2