Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
449 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Udval-
get.
Spørgsmål nr. 449:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange af de børn, der blev født i et af ghettoom-
råderne i Københavns kommune i perioden 1990-2000, der i dag er hhv. i arbejde,
uddannelse eller på offentlig forsørgelse? Ministeren bedes sammenholde andelen
med andelen generelt i Danmark.”
Svar:
Det er helt afgørende, at børn
–
uanset hvor i landet, de bor
–
har forældre og andre
voksne iblandt sig, der kan være gode rollemodeller.
I Danmark er der desværre nogle boligområder, hvor mange af beboerne er på of-
fentlig forsørgelse, og få har fundet fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er et stort
problem, som blandt andet er et resultat af årtiers forfejlet integrationspolitik.
Derfor er jeg også rigtig glad for, at det med bred politisk opbakning er lykkedes at
indgå en række delaftaler til bekæmpelse af parallelsamfund. Aftalerne udgør et so-
lidt afsæt for at sætte målrettet ind i kampen mod parallelsamfund. Det er et langt,
sejt træk.
Beskæftigelsesministeriet har ikke adgang til adresseoplysninger længere tilbage
end 1. januar 2001. Opgørelsen baserer sig derfor på personer, som er født i perio-
den 1990-2000, og hvis første registrerede adresse efter denne dato er i et ghetto-
område i Københavns Kommune.
Ghettoområder er opgjort som et af de 4 udsatte boligområder i Københavns
Kommune, som pr. 1. december 2018 fremgår af Transport-, Bygnings- og Bolig-
ministeriets liste over ghettoområder.
Opgørelsen viser, at 36 pct. af de personer, hvis første registrerede adresse efter 1.
januar 2001 er i et af ghetto-områderne i Københavns Kommune, er i uddannelse i
september 2018. 26 pct. er i beskæftigelse, mens 20 pct. er selvforsørgede, og 12
pct. er på offentlig forsørgelse.
25. januar 2019
J.nr.
2018-3998