Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. maj 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
448 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Udval-
get.
Spørgsmål nr. 448:
”Vil
ministeren opgøre sandsynligheden for, at et barn, der vokser op i et ghetto-
område i Københavns kommune, havner på kontanthjælp senere i livet? Ministeren
bedes samtidig opgøre sandsynligheden for, at et barn, der vokser op i en bolig (ik-
ke almen) i en gennemsnitlig dansk by, havner på kontanthjælp senere i livet.”
Svar:
Det er helt afgørende, at børn
–
uanset hvor i landet, de bor
–
har forældre og andre
voksne iblandt sig, som er gode rollemodeller.
I Danmark er der desværre nogle boligområder, hvor mange af beboerne er på of-
fentlig forsørgelse, og få har fundet fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er et stort
problem, som blandt andet er et resultat af årtiers forfejlet integrationspolitik.
Derfor er jeg også rigtig glad for, at det med bred politisk opbakning er lykkedes at
indgå en række delaftaler til bekæmpelse af parallelsamfund. Aftalerne udgør et so-
lidt afsæt for at sætte målrettet ind i kampen mod parallelsamfund. Det er et langt,
sejt træk.
Beskæftigelsesministeriet har ikke adgang til adresseoplysninger længere tilbage
end 1. januar 2001. Opgørelsen kan derfor alene laves for personer, som fylder 18
år efter denne dato, hvilket ikke vil være dækkende i forhold til at opgøre sandsyn-
ligheden, der efterspørges i dette spørgsmål.
Jeg henviser til svaret på BEU alm. del. 449, hvor det fremgår, at 12 pct. af perso-
ner født i perioden 1990-2000, og hvis første registrerede adresse efter 1. januar
2001 er i et ghetto-område i Københavns Kommune, er på offentlig forsørgelse i
dag. Det samme gælder for 10 pct. af alle personer født i Danmark i perioden 1990-
2000.
25. januar 2019
J.nr.
2018-3998