Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1916415_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. juni stillet følgende spørgsmål nr. 446 (alm.
del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 446:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange flere ikkevestlige indvandrere, der ville
være i beskæftigelse i Københavns Kommune, hvis beskæftigelsesfrekvensen blev
hævet til niveauet i den kommune, hvor beskæftigelsen for ikke-vestlige indvan-
drere er højest? Ministeren bedes samtidig opgøre den samfundsøkonomiske ge-
vinst ved at hæve beskæftigelsesfrekvensen.”
Svar:
Regeringen har en ambition om, at langt flere skal forsørge sig selv. Det er også
baggrunden for indførelsen af bl.a. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-
timers-reglen, der har øget tilskyndelsen til at finde beskæftigelse.
Dertil kommer, at regeringen, sammen med arbejdsmarkedets parter, i marts 2016
lavede en aftale om arbejdsmarkedsintegration. Med aftalen blev bl.a. integrations-
grunduddannelsen (IGU) indført som en treårig forsøgsordning med opstart 1. juli
2016. Den skal sikre, at nyankommne flygtninge har de fornødne kompetencer til
at træde ind på det ordinære arbejdsmarked.
I 2016 havde Vallensbæk Kommune landets højeste beskæftigelsesfrekvens, for
indvandrere med ikke-vestlig baggrund, svarende til 69,8 pct., mens den for Kø-
benhavns Kommune var 53,4 pct.
Af tabel 1 fremgår det, at Københavns Kommune ville have 8.800 flere i beskæfti-
gelse, hvis de havde haft samme beskæftigelsesfrekvens, for ikke-vestlige indvan-
drere, som Vallensbæk Kommune.
Havde de 8.800 personer været i fuldtidsbeskæftigelse i stedet for offentlig forsør-
gelse, var der opnået en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 2 mia. kr. i 2016.
26. juni 2018
J.nr.
2018 - 3998
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 446: Spm. om, hvor mange flere ikkevestlige indvandrere, der ville være i beskæftigelse i Københavns Kommune, hvis beskæftigelsesfrekvensen blev hævet til niveauet i den kommune, hvor den er højest, til beskæftigelsesministeren
1916415_0002.png
Tabel 1. Antal beskæftigede ikke-vestlige indvandrere i alderen 16-64 i Københavns Kommune
ultimo november 2016, hvis beskæftigelsesfrekvensen var lig beskæftigelsesfrekvensen i Val-
lensbæk Kommune samt samfundsøkonomisk gevinst heraf
Antal ikke-vestlige
indvandrere i be-
skæftigelse
København
28.600
Antal ikke vestlige indvandrere
i beskæftigelse ved samme ni-
veau som bedste kommune
37.400
Forskel
8.800
Samfundsøkonomisk ge-
vinst mia. kr. (2018-niveau)
2
Anm: Fordelingen af hvilken ydelse de 8.800 personer kommer fra, beror på et udtræk som ser på ikke-vestlige ind-
vandrere i alderen 16-64 i Københavns Kommune ydelsesstatus i november 2016, og deres forbrug af ydelser i hele
2016. Til beregningen af den samfundsøkonomiske gevinst, er der lagt til grund at ca. 40 pct. kommer fra ydelser,
hvor de står til rådighed for arbejdsmarkedet, mens ca. 60 pct. er midlertidig placeret uden for arbejdsmarkedet. Der
er derfor tale om en beregningsteknisk samfundsøkonomisk gevinst, som ikke er realiserbar. Antal personer opgjort i
tabellen er afrundet til nærmeste 100.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM-registeret samt egne beregninger.
Antallet af personer er fremkommet ved at øge beskæftigelsesfrekvensen for per-
soner i den erhvervsaktive alder.
Der er således ikke taget højde for forskellige karakteristika som f.eks. alder og
uddannelsesniveau. Personerne i beregningerne står ikke nødvendigvis til rådighed
for arbejdsmarkedet og beregningerne er således af teoretisk karakter.
I forhold til de samfundsøkonomiske gevinster er der beregnet med udgangspunkt i
virkningen på den strukturelle saldo, som betyder, at der er taget højde for forsør-
gelsesudgifter, aktivering, øgede skatter og afgifter ved beskæftigelse mv.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2