BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 22/5-18 om Arbejdstilsynets procedurer ifm. registreringer af dødsulykker, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Talepapir til samråd i Beskæftigelsesudvalget

den 22. maj 2018 om Arbejdstilsynets regi-

strering af dødsulykker

22. maj 2018

J.nr. 2018-1831

Center for Arbejdsliv (I)

SAO

Samrådsspørgsmål AV er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL) og Karsten

Hønge (SF):

Arbejdstilsynet mener ikke, at der er dokumentation for, at en 48-årig mand

døde af de kvæstelser, som han pådrog sig, da han faldt fra otte meters højde ned i

et betongulv. En førende hjerneekspert har vurderet, at der er en klar sammenhæng

mellem arbejdsulykken og mandens død. Det fremgår af en artikel i Fagbladet 9.

marts 2018.

Et lignende forløb skete for en polsk arbejder. Det fremgår af yderligere en artikel

i Fagbladet 12. marts 2018.

Ministeren bedes på denne baggrund besvare følgende spørgsmål:

1) Hvad mener ministeren om disse 2 sager?

2) Mener ministeren, at Arbejdstilsynets procedurer i denne sag er tilstrækkelige?

3) Mener ministeren, at samarbejdet mellem Arbejdstilsynet og AES fungerer

optimalt?

4) Er registreringen af dødsulykker retvisende?

5) Hvad vil ministeren gøre for at forbedre procedurer i Arbejdstilsynet og i sam-

arbejdet med andre relevante institutioner?

Spørgsmålet

Besvarelse

[Indledning]



Tak for invitationen til dette samråd. Vi skal

igen tale om et alvorligt emne

–

nemlig arbejds-

ulykker, der fører til dødsfald, og hvordan Ar-

bejdstilsynet registrerer arbejdsrelaterede døds-

fald.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 22/5-18 om Arbejdstilsynets procedurer ifm. registreringer af dødsulykker, til beskæftigelsesministeren



Vi sidder her i dag på grund af nogle ulykkelige

sager. To mænd er desværre afgået ved døden i

deres hjemland efter et forløb med en alvorlig

arbejdsulykke her i Danmark.

Det er en tragedie for de pårørende og en ulyk-

kelig situation for alle involverede.

Som beskæftigelsesminister er det helt afgøren-

de for mig, at det er trygt og sikkert at gå på ar-

bejde i Danmark.

Derfor har jeg stort fokus på at sætte ind over for

dødsulykker, og det har vi også flere gange haft

anledning til at drøfte her i udvalget.

Vi har handlet på de alt for høje ulykkestal i bå-

de byggeriet og landbruget. I byggeriet med en

ny tilsynsmetode og i landbruget med en styrket

indsats, der er lavet sammen med Landbrug &

Fødevarer.

Og vi er ved at se nærmere på samarbejdscirku-

læret mellem Arbejdstilsynet og politiet, ligesom

praksis er strammet yderligere i forhold til døds-

fald med nærtstående.

I dag skal vi tale om, hvordan Arbejdstilsynet

registrerer og offentliggør antallet af arbejds-

ulykker med dødelig udgang.



Er jeg tilfreds med Arbejdstilsynets håndtering

af de to konkrete sager fra henholdsvis 2010 og

2016, som danner baggrund for sagens samråd?

Nej, det er jeg ikke.

For mig er det vigtigt, at der er fuld tillid til Ar-

bejdstilsynets opgørelser af arbejdsulykker med

dødelig udgang.

Og jeg kan godt forstå, hvis man undrer sig over,

at de to sager ikke er blevet registreret som

dødsulykker.

Det gør jeg sådan set også selv.

Derfor vil jeg ikke sidde her i dag og forsvare

den hidtidige praksis

–

den skal simpelthen bare

laves om.



[Om praksis]



Der anmeldes ca. 42.000 arbejdsulykker om året.

Godt 8.500 heraf er alvorlige arbejdsulykker. I

2017 blev der registreret 25 dødsulykker under

arbejdsmiljølovgivningen.

For at et dødsfald kan registreres på Arbejdstil-

synets såkaldte ’ulykkesbarometer’ som en

dødsulykke, skal der være

årsagssammenhæng

mellem arbejdsulykken og dødsfaldet.





Det kan være en kompliceret vurdering

–

speci-

elt hvis dødsfaldet indtræffer et stykke tid efter

ulykken i et andet land.

Jeg har fået oplyst af Arbejdstilsynet, at der i dag

ikke er en klar praksis for at ændre registrerin-

gen, når et dødsfald først sker noget tid efter

ulykken

–

på et tidspunkt hvor sagen er færdig-

behandlet i henhold til arbejdsmiljøloven.

Der er ikke godt nok. Det kan vi og skal vi gøre

bedre.

Arbejdstilsynets opfølgning på registreringen be-

tyder ikke noget for den

straf,

virksomheden får.

Og det har heller ikke betydning for

retten til er-

statning

for den tilskadekomne eller dennes ef-

terladte.

Men det handler om respekt og vished for de ef-

terladte. Og det handler om tillid til systemet, og

de tal, der bruges.



[Om de konkrete sager fra 2010 og 2016]



I forhold til de to konkrete sager fra 2010 og

2016 har Arbejdstilsynet oplyst, at der ikke er

fulgt op på, om registreringen fortsat er retvisen-

–

altså om dødsfaldet skyldes arbejdsulykken

–

efter man blev bekendte med dødsfaldene.



Begge sager har gennem perioden været under

behandling i AES og er nu afgjort.

Det vidner for mig om, at Arbejdstilsynets regi-

streringspraksis skal strammes op. Og det vidner

om, at arbejdsskadessystemet og Arbejdstilsynet

skal spille systematisk sammen.



[Ny praksis for opfølgning og efterregistrering]



Derfor har jeg for det første bedt Arbejdstilsynet

om at undersøge de to konkrete sager og sikre, at

de registreres korrekt.

For det andet har jeg bedt Arbejdstilsynet om

fremover at følge den her type sager til dørs.

Det indebærer en ny fast praksis i Arbejdstilsy-

net for opfølgning og registrering, når tilsynet

får oplysning om et dødsfald.

Jeg har bedt om, at Arbejdstilsynet fremover sy-

stematisk skal indhente data fra AES om døds-

fald efter arbejdsulykker og

AES’

behandling af

sagerne med Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet skal på baggrund af disse oplys-

ninger foretage en konkret vurdering af, om der

er grundlag for at ændre registreringen af en

ulykke til en arbejdsrelateret dødsulykke.

Det er da også allerede sådan i dag, at Arbejds-

tilsynet oversender information om alvorlige ar-



bejdsulykker og dødsulykker til AES. Dette skal

sikre, at sagen anmeldes i AES, sådan at tilska-

dekomne eller efterladte får den erstatning, som

de har krav på.



Og nu sikrer vi så et helt systematisk samspil,

hvor AES i større omfang end tidligere deler da-

ta med Arbejdstilsynet

–

selvfølgelig inden for

rammerne af gældende lovgivning.

[Afslutning]



Jeg forventer, at der med den nye praksis i Ar-

bejdstilsynet vil komme et retvisende billede af

dødsulykker, som er arbejdsrelaterede.

Det er vigtigt, at vi lærer af de dødsulykker, der

sker.

Derfor er der også taget initiativ til at sikre

stør-

re åbenhed

om de tragiske tilfælde, hvor en per-

son mister livet på sit arbejde ved, at Arbejdstil-

synet nu udsender en kort faktuel nyhed, når der

har været en dødsulykke, der kan være arbejds-

relateret.

Formålet er at forebygge lignende ulykker. For

det er forebyggelsen, der er midlet mod de tragi-

ske sager, vi desværre stadig ser.

Tak for ordet.

