BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 433: Spm. om de årlige omkostninger efter tilbageløb og adfærd ved at hæve fradraget for arbejdsindtægt for folkepensionister, før der modregnes i pensionstillægget, til finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

21. juni 2018

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 433 alm. del af

22. maj 2018

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse de årlige omkostninger efter tilbageløb og adfærd ved at

hæve fradraget for arbejdsindtægt for folkepensionister fra 60.000 kr. til hen-

holdsvis 80.000 kr., 90.000 kr. og 100.000 kr., før der modregnes i pensionstillæg-

get.

Svar

I folkepensions pensionstillæg samt ved beregning af den personlige tillægspro-

cent, der ligger til grund for bl.a. udbetaling af den supplerende pensionsydelse,

gives et fradrag for arbejdsindkomst på 60.000 kr. udover de almindelige ind-

komstfradrag

En forhøjelse af fradraget for arbejdsindkomst til 80.000 kr., 90.000 kr. eller

100.000 kr. skønnes at medføre en offentlig merudgift omkring hhv. godt 90 mio.

kr., godt 140 mio. kr. eller knap 190 mio. kr. i 2018,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Merudgift ved forhøjelse af fradrag for arbejdsindkomst, 2018

Fradrag for arbejdsindkomst, kr.

80.000

90.000

Mio. kr.

Umiddelbar udgift (efter indkomstskat og boligydelse)

Efter tilbageløb

Efter tilbageløb og adfærd

102

150

113

144

197

148

189

100.000

Anm.: I datagrundlaget for 2015 medfører et højere fradrag for arbejdsindkomst et marginalt lavere arbejdsudbud

som følge fordelingen af pensionisterne omkring aftrapningsintervallet for pensionstillæg.

Kilde: Egne beregninger på lovmdoellen.

Forhøjelsen af fradraget for arbejdsindkomst skønnes at føre til en samlet reduk-

tion af arbejdsudbuddet blandt arbejdende folkepensionister. Det skal ses i lyset af

to modsatrettede effekter, fordi et højere fradrag indebærer en forskydning af

Arbejdsindkomst ud over bundfradraget på 60.000 kr. indgår i indkomstgrundlaget for pensionstillægget og den supple-

rende pensionsydelse. Aftrapning af pensionstillægget påbegyndes, når indkomstgrundlaget overstiger de almindelige

indkomstfradrag på 71.200 kr. og 142.800 kr. i 2018 for henholdsvis enlige og par. For den supplerende pensionsydelse

påbegyndes aftrapningen, når indkomstgrundlaget overstiger 20.500 kr. og 40.600 kr. i 2018 for henholdsvis enlige og par.

Pensionstillægget er fuldt aftrappet, når indkomstgrundlaget overstiger 332.500 kr. og 392.900 kr. for hhv. enlige og par.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 433: Spm. om de årlige omkostninger efter tilbageløb og adfærd ved at hæve fradraget for arbejdsindtægt for folkepensionister, før der modregnes i pensionstillægget, til finansministeren

Side 2 af 3

indkomstintervallet, hvor henholdsvis supplerende pensionsydelse og pensionstil-

læg aftrappes.

Et højere fradrag medfører, at nogle pensionister slipper for aftrapning af den

supplerende pensionsydelse og pensionstillæg ved nuværende beskæftigelsesom-

fang og dermed få en lavere sammensat marginalprocent (hvilket isoleret set øger

arbejdsudbuddet), men samtidigt vil andre pensionister for uændret arbejdsom-

fang blive omfattet af aftrapningen og dermed bliver berørt af højere sammensat

marginalprocent (hvilket isoleret set reducerer arbejdsudbuddet).

På det anvendte datagrundlag for 2015 betyder forhøjelserne, at der er et større

antal pensionister med arbejdsindkomst, der opnår ret til et aftrappet pensionstil-

læg og dermed bliver ramt af en højere sammensat marginalskat, end det antal

pensionister, der undgår at blive modregnet som følge af det højere indkomstfra-

drag i supplerende pensionsydelse eller pensionstillæg. Derfor forventes samlet set

en stigning i den gennemsnitlige marginalprocent og dermed til en reduktion i

arbejdsudbuddet. Samtidigt har pensionister, der bliver berørt af aftrapning, højere

indkomster i gennemsnit end dem, der undgår aftrapning.

Det stigende antal, der får højere sammensat marginalskat, skyldes primært, at

flere pensionister i forhold til tidligere år har høje supplerende indkomster, hvilket

i høj grad skyldes udbetalinger fra arbejdsmarkedspensionsopsparinger. Samtidigt

er der en større andel pensionister med arbejdsindkomst i gruppen med store ar-

bejdsmarkedspensionsopsparinger. Effekterne af at forskyde aftrapningsintervallet

er følsomt overfor udviklingen i indkomstfordelingen blandt pensionister.

At effekten på arbejdsudbuddet, af at øge bundfradraget yderligere fra de nuvæ-

rende 60.000 kr., vurderes at være negativ, adskiller sig fra tidligere vurderinger.

Det skyldes især, at antallet af pensionister med høje pensionsudbetalinger er ste-

get.

Således blev det i forbindelse med

Aftale om en jobplan (februar 2008),

hvor bundfra-

draget på 30.000 kr. blev indført med virkning fra 1. juli 2008, vurderet, at pensio-

nisters arbejdsudbud ville stige med omkring 400 fuldtidsbeskæftigede. Og med

Aftale om senere tilbagetrækning (maj 2011),

hvor bundfradraget blev løftet til 60.000

kr. blev det skønnet, at det ville øge tilskyndelsen til at arbejde for personer, som

har nået folkepensionsalderen.

Øget folkepension som følge af et højere fradrag arbejdsindkomst medfører en

mindre reduktion af udgifterne til boligydelse. I beregningerne indgår effekter på

folkepension, indkomstskat, boligydelse. Der er dog ikke indregnet afledte effekter

på boligydelse af et eventuelt ændret arbejdsudbud. Udgifter til særlige personlige

tillæg, helbredstillæg og varmetillæg indgår ikke i beregningerne.

Der regnes som standard alene på

timeeffekten

på arbejdsudbuddet for arbejdende

pensionister. Derimod indregnes hverken den negative

deltagelseseffekt

for perso-

ner i arbejde ved, at gevinsten ved at vælge opsat pension reduceres, eller den po-

Side 3 af 3

sitive deltagelseseffekt fra pensionister uden arbejdsindkomst ved at det er mere

attraktivt at arbejde ved siden af folkepensionen. Det skyldes, at Finansministeri-

ets regneprincipper på nuværende tidspunkt ikke er velegnet til at beskrive tilbage-

trækningsbeslutningen.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister