Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Claus Kvist Hansen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
17. november 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. oktober 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 43 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Claus
Kvist Hansen (DF).
”Vil
ministeren oplyse i forlængelse af det nye Udstationeringsdirektiv, der er aftalt
mellem Rådet og EU-Kommissionen, hvilke forskelle der er på udstationerede
medarbejdere fra andre EU-lande i Danmark og ansatte i Danmark, der ikke er ud-
stationerede? Der tænkes i den forbindelse på samtlige løn- og arbejdsmæssige for-
hold.”
Svar:
Spørgsmål nr. 43:
J.nr. 2017 - 7609
Jeg er rigtig tilfreds med, at det lykkedes at få de to danske hovedprioriteter om na-
tional kompetence til lønfastsættelse og vilkår for vikarer med i den aftale om en
revision af udstationeringsdirektivet, der blev indgået på EPSCO-rådsmødet den
23. oktober 2017.
Med aftalen er der nu politisk enighed om, at udstationerede lønmodtagere frem-
over skal sikres en aflønning, således at udstationerede får samme løn som værts-
landets lønmodtagere, når de udfører samme arbejde.
Der er nu en proces, hvor der skal forhandles med Europa-Parlamentet. Når der fo-
religger en endeligt vedtaget revision af udstationeringsdirektivet, vil den danske
implementeringsproces gå i gang, hvilket vil ske i samråd med arbejdsmarkedets
parter.
I en dansk sammenhæng vurderes ændringen umiddelbart at have begrænset betyd-
ning for de krav, som den danske fagbevægelse allerede i dag stiller til en uden-
landsk virksomhed, der udstationerer medarbejdere i Danmark.
Ændringen vil derimod være en hjælp for de lande, der har andre systemer for løn-
fastsættelse og ligesom Danmark ønsker at sikre fair konkurrence og ordnede for-
hold på det nationale arbejdsmarked.
Endvidere vil udstationerede lønmodtagere fremover med visse undtagelser blive
omfattet af den ansættelsesretlige lovgivning i værtslandet, hvis udstationeringen
varer over 12 måneder eller op til 18 måneder.
Efter det gældende udstationeringsdirektiv er udstationerede lønmodtagere allerede
sikret en række minimumsrettigheder i værtslandet. Det gælder blandt andet ret til