BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 429: Spm. om regeringens forslag om at indføre et optjeningsprincip (opholdskrav) i dagpengesystemet, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Sofie Carsten Nielsen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

18. juni 2018

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. maj 2018 stillet følgende spørgsmål nr.

429 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sofie

Carsten Nielsen (RV).

Spørgsmål nr. 429:

”På baggrund af regeringens forslag om at indføre et optjeningsprincip (opholds-

krav) i dagpengesystemet bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:

a)Vil ministeren bekræfte, at de foreslåede ændringer vil få virkning med tilbage-

virkende kraft, dvs. at en borger, der har haft et længere udlandsophold før loven

trådte i kraft, kan blive afskåret fra at modtage dagpenge på den baggrund?

b) Vil ministeren bekræfte, at det for en borger, der sidste år vendte tilbage fra

et 4-årig udlandsophold ikke vil være muligt at opnå dagpengeret indtil 2025 og at

borgeren derfor ikke har haft nogen mulighed for at undgå at blive ramt af det nye

opholdskrav?

c) Vil ministeren bekræfte, at der i forbindelse med ændringerne kan forventes

et fald i antallet af a-kassemedlemmer idet utrygheden vil afholde nogle fra at

melde sig ind i en a-kasse, mens eksisterende medlemmer, der rammes af

det nye opholdskrav, forventeligt melder sig ud, idet det ikke længere vil give me-

ning for dem at forsikre sig?

d) Vil ministeren bekræfte, at der for en borger, der vender tilbage til Danmark

efter et 18 måneders udlandsophold i USA ikke vil være nogen tilskyndelse til

at melde sig ind i en a-kasse de første syv år efter vedkommende er vendt

tilbage til Danmark, idet vedkommende vil være afholdt fra at modtage dagpenge?

e) Vil ministeren bekræfte, at man som barn af et dansk forældrepar, der har

arbejdet i fx Australien også vil blive ramt af de nye opholdskrav, selvom man ikke

selv havde valget om at rejse med sine forældre til udlandet?

f) Vil borgere, der er medlemmer af en a-kasse ved de nye reglers ikrafttræden

kunne miste deres dagpengeret, hvis vedkommende genindplaceres?

J.nr.

18/07578

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 429: Spm. om regeringens forslag om at indføre et optjeningsprincip (opholdskrav) i dagpengesystemet, til beskæftigelsesministeren

g) Vil ministeren bekræfte, at borgere, der mister dagpengeretten pga. opholdskra-

vet også vil miste retten til andre ydelser, man kun kan modtage hvis man er dag-

pengeberettiget (fx efterløn)?

h) Vil ministeren bekræfte, at der som følge af de foreslåede ændringer vil

være virksomheder, der mister retten til sygedagpengerefusion i tilfælde, hvor de-

res medarbejdere ikke lever op til de nye opholdskrav?

i) Vil ministeren bekræfte, at man ikke vil kunne få feriedagpenge i tilfælde, hvor

man ikke kan leve op til opholdskravet?

j) Er det ministerens vurdering, at den konsekvens de foreslåede ændringer

vil få for tusindvis af danskere, står mål med ønsket om at ramme det meget

begrænsede antal tredjelandsborgere, der i dag modtager arbejdsløshedsdagpenge?

k) Danske A-kasser er bekymret for, at de foreslåede ændringer vil ramme langt

flere danskere end tredjelandsborgere. Er det en situation, ministeren

ville være villig til at acceptere, hvis det viste sig, at Danske A-kasser fik ret i deres

bekymringer?”

Svar:

Regeringen ønsker, at man skal have en tættere tilknytning til det danske arbejds-

marked, før man kan drage nytte af vores favorable dagpengesystem.

Derfor har regeringen har indgået

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og

større fradrag for pensionsindbetalinger

med Dansk Folkeparti den 6. februar

2018. Det fremgår aftalen, at der indføres optjeningsprincipper på ydelsesområdet,

herunder et opholdskrav for ret til dagpenge.

Indførelsen af opholdskravet for ret til dagpenge betyder netop, at man skal have

bidraget til det danske samfund i en længere årrække. Opholdskravet for ret til

dagpenge retter sig mod alle, der er medlemmer af en a-kasse og ønsker at søge om

dagpenge

–

uanset statsborgerskab. Opholdskravet indebærer, at medlemmer af en

a-kasse skal have opholdt sig lovligt her i riget og/eller i et andet EU/EØS land i

sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, for at kunne få ret til dagpenge.

Der er en række undtagelser til opholdskravet, hvor ophold i udlandet sidestilles

med ophold her i riget - uanset om det er inden for eller uden for EU/EØS. Således

vil udstationering for en dansk offentlig myndighed eller en dansk virksomhed, be-

skæftigede i danske interesser i øvrigt, ophold i udlandet med henblik på uddannel-

se eller hyre på et dansk skib kunne sidestilles med ophold her i riget. Undtagelser-

ne til opholdskravet svarer til undtagelserne på folke- og førtidspensionsområdet.

Desuden undtages personer, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse

(IGU), fra opholdskravet. De vil fortsat kunne få dagpenge på dimittendsats efter

at have afsluttet en IGU.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 429: Spm. om regeringens forslag om at indføre et optjeningsprincip (opholdskrav) i dagpengesystemet, til beskæftigelsesministeren

Lovforslaget, der udmønter opholdskravet, forventes at træde i kraft den 1. januar

2019, og vil gælde for medlemmer af en a-kasse, der melder sig ledige den 1. janu-

ar 2019 eller senere. Opholdskravet skal være opfyldt, når man søger om dagpenge,

og det betyder, at ophold uden for riget forud for den 1. januar 2019 kan få betyd-

ning for retten til dagpenge.

Personer, der allerede har påbegyndt et dagpengeforløb før ikrafttrædelsestidspunk-

tet, omfattes først, når personen genindplaceres i dagpengesystemet, dvs. når en

person på ny melder sig ledig.

Opholdskravet indfases gradvist i årene 2019-2021, så opholdskravet er på 5 ud af

8 år for personer, der indplaceres i dagpengesystemet i 2019 og 6 ud af 8 år i 2020.

Fra 2021 og frem er opholdskravet 7 ud af 8 år.

Det er rigtigt, at retten til visse ydelser er betinget af, at man har ret til dagpenge.

Det gælder f.eks. efterløn og feriedagpenge. Det betyder, at retten til disse ydelser

også vil være betinget af, at opholdskravet er opfyldt - medmindre der fastsættes

særlige regler herom. Dette spørgsmål

–

og en række andre konkrete spørgsmål

–

skal der tages nærmere stilling til i forbindelse med udmøntningen af aftalen.

Lovforslaget er under udarbejdelse, og jeg forventer at fremsætte lovforslaget i

Folketinget i oktober 2018.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen