Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Sofie Carsten Nielsen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. maj 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
424 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sofie
Carsten Nielsen (RV).
Spørgsmål nr. 424:
”Må
en kontanthjælpsmodtager flytte ind til en kæreste/ægtefælle, der er i arbejde,
men som bor i et boligområde omfattet af regeringens ghettoliste?”
Svar:
Alt for mange beboere i ghettoområderne har i dag ikke en tilknytning til det dan-
ske arbejdsmarked og lever af offentlige forsørgelse.
Med en ambition om at mindske antallet af ydelsesmodtagere i kontanthjælpssy-
stemet og øge antallet af personer i job og uddannelse i de hårdeste ghettoområder
har regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti den
11. maj 2018 indgået en delaftale om at indføre et forbud mod indflytning i de hår-
deste ghettoområder. Forbuddet gælder for modtagere af kontanthjælp, uddannel-
seshjælp og integrationsydelse og indbefatter de boligområder, som har været på
ghettolisten de seneste fire år.
Med forslaget sikrer vi, at par og enlige, som får en ydelse i kontanthjælpssystemet,
ikke kan flytte til de hårdeste ghettoområder.
Forbuddet skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer på det boligpolitiske
område, der blandt andet indbefatter, at kommunerne ikke skal kunne anvise fami-
lier på en række forsørgelsesydelser til de udsatte boligområder, og at kommunen
og boligorganisation i de udsatte boligområder forpligtes til at udleje efter kriterier,
der vedrører beskæftigelse eller uddannelse.
Forbuddet mod indflytning indebærer, at de almene boligorganisationer ikke må
udleje boliger i de hårdeste ghettoområder til de pågældende ydelsesmodtagere,
selv om den potentielle lejer står øverst på ventelisten til en ledig bolig i området.
Det betyder samtidig, at en ydelsesmodtager i kontanthjælpssystemet, herunder en
kontanthjælpsmodtager, kan flytte ind til sin ægtefælle/kæreste, der er i arbejde,
selvom ægtefællen/kæresten bor i et område, som de seneste fire år har optrådt på
ghettolisten.
6. juni 2018
J.nr.
2018 - 3384