BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om kommentar til henvendelse af 3/4-18 fra Susanne Wiederquist om revalidering, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Leif Lahn Jensen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. maj stillet følgende spørgsmål nr. 416 (alm.

del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif Lahn (S).

Spørgsmål nr. 416:

”Udvalget

anmoder om ministerens kommentar til henvendelse af 3. april 2018

fra Susanne Wiederquist om revalidering, ressourceforløb, fleksjob og førtidspen-

sion, jf. BEU alm. del Bilag 253. Ministeren bedes endvidere på baggrund af hen-

vendelsen redegøre for grundene til, at revalidering ikke anvendes i et større om-

fang og for, om en præcisering og gennemskrivning af lovgivningen vil gøre, at re-

validering vil blive anvendt mere end tilfældet er nu?”

Svar:

Det er vigtigt, at vi i forbindelse med forenklingen af LAB lytter til dem, der på

den ene eller anden måde er i kontakt med loven. Derfor bygger regeringsudspillet

om forenklingen af LAB også på input fra kommuner, borgere og organisationer,

herunder KL.

For at loven bliver enkel og overskuelig for jobcentre og kommuner, vil vi i for-

bindelse med gennemskrivningen af LAB se på, om opbygningen og snitfladen til

anden lovgivning kan være mere hensigtsmæssig, end den er i dag.

I den forbindelse vurderes forslaget fra Susanne Wiederquist om at samle reglerne

for de nævnte målgrupper at give god mening. Dog bør reglerne om førtidspension,

ikke være en del af reglerne om den aktive beskæftigelsesindsats, da førtidspension

altovervejende er en passiv forsørgelsesydelse.

Derudover vurderes forslaget om at beskrive overordnede definitioner af arbejds-

evnekriteriet og mindsteindgrebsprincippet i selve loven ikke at være hensigtsmæs-

sig. Arbejdsevnekriteriet hører bedst hjemme i kapitlerne vedrørende de enkelte

ordninger for, hvad der kræves for at opnå den pågældende indsats/ydelse. Hertil

kommer, at det ikke vurderes relevant at skrive mindsteindgrebsprincippet ind som

et overordnet princip i selve lovteksten, da der er tale om et generelt, ikke lovbe-

stemt grundprincip.

I forhold til forslaget om at afskaffe forrevalidering lægges der ikke op til materiel-

le ændringer af revalideringsordningen, herunder forrevalidering.

6. juni 2018

J.nr.

2018 - 3422

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om kommentar til henvendelse af 3/4-18 fra Susanne Wiederquist om revalidering, til beskæftigelsesministeren

Til spørgsmålet om hvorfor revalidering ikke anvendes i et større omfang, er det

ikke noget, der kan siges med sikkerhed, da det er op til kommunerne at vurdere,

hvilke indsatser der vil være relevante til at få borgerne tættere på arbejdsmarkedet.

Det væsentlige er, at kommunerne bruger de redskaber, der lokalt vurderes at være

mest effektive for at få udsatte ledige tilbage på arbejdsmarkedet.

En forklaring på, at vi samlet set ser et fald i revalidering, kan hænge sammen med,

at der i det øvrige beskæftigelsessystem er gode muligheder for længerevarende

uddannelse for borgere, der er berettiget til en forsørgelsesydelse. Fx kan borgere,

der er over 30 år og berettiget til kontanthjælp, efter en konkret vurdering få et til-

bud i form af en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Det stilles

der ikke særlige betingelser til, og der er heller ikke regler om maksimal længde.

Derudover er der i det ordinære uddannelses- og SU-system gode rammer for læn-

gerevarende ordinær uddannelse med de muligheder for handicaptillæg ved videre-

gående uddannelser, dobbeltklip til enlige forsørgere og øvrige støtteordninger, der

er her. Disse muligheder i SU-systemet fandtes ikke, da man oprindeligt indførte

revalidering.

Endelig spørges til, om en præcisering og gennemskrivning af lovgivningen vil gø-

re revalidering mere anvendt, end tilfældet er nu. En præcisering og gennemskriv-

ning af lovgivningen medfører i sig selv ikke materielle ændringer, så jeg vurderer

ikke, at det i sig selv vil udbrede brugen af revalidering. Kommunerne kan fortsat

bruge de redskaber, der lokalt vurderes at være mest effektive for at få udsatte ledi-

ge tilbage på arbejdsmarkedet.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen