BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 411: Spm. om bekræftelse på, at det siden den nuværende regering tiltrådte i 2015 er aftalt at spare 1,4 mia. kr. årligt på aktiv indsats til arbejdsløse, udsatte og syge, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Leif Lahn Jensen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 411

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif Lahn

Jensen (S).

Spørgsmål nr. 411:

”Kan

ministeren bekræfte, at det siden den nuværende regering tiltrådte i somme-

ren 2015 er aftalt at spare samlet set 1,4 mia. kr. årligt på aktiv indsats til arbejdslø-

se, udsatte og syge, jf. svar på BEU alm. del

–

spørgsmål 12 og på BEU alm. del -

spørgsmål 88?”

Svar:

Danmark er det OECD-land, som bruger flest penge på den aktive indsats opgjort i

forhold til BNP. Det er regeringens ansvar løbende at se på, om ressourcerne prio-

riteres fornuftigt, og ikke mindst, bruges rigtigt. Det ansvar har regeringen levet op

til gennem omlægningen af mentorordningen med Dansk Folkeparti som aftalepart

og forenklingen af den økonomiske styring af den aktive beskæftigelsesindsats med

Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre som aftaleparter. Jeg kan bekræfte, at de

to aftaler tilsammen forventes at tilvejebringe et samlet provenu på 1,4 mia. kr. år-

ligt.

4. juni 2018

J.nr.

2018 - 3557

om led i Finansloven for 2016 blev der indgået en aftale om en budgetregulering

vedrørende målretning af indsatsen på kontanthjælpsområdet. Med budgetforbed-

ringen på mentorordningen og indsatsen for kontanthjælpsmodtagere blev der tilve-

jebragt et samlet provenu på 400 mio. kr. årligt.

Budgetforbedringen skal ses i lyset af, at vi i 2015 brugte ca. 13 mia. kr. på den ak-

tive beskæftigelsesindsats. Af dette beløb blev ca. 6,4 mia. kr.. brugt på aktivering

til blandt andet dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, herunder til mentorstøtte.

Finanslovsaftalen er samtidig med til at sikre, at både aktive tilbud og mentorord-

ningen bruges målrettet og effektivt. Med aftalen blev proceskravet i mentorindsat-

sen for kontanthjælpsmodtagere lempet. Samtidig blev der foretaget ændringer i re-

fusionsreglerne for mentor og aktivindsats med henblik på at mindske kommuner-

nes incitament til at anvende udgiftstunge aktiveringsforløb. I stedet tilskyndes

kommunerne til at bruge virksomhedsrettede tilbud, som vi ved, har den bedste ef-

fekt

–

også for udsatte borgere.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 411: Spm. om bekræftelse på, at det siden den nuværende regering tiltrådte i 2015 er aftalt at spare 1,4 mia. kr. årligt på aktiv indsats til arbejdsløse, udsatte og syge, til beskæftigelsesministeren

Kommunerne har således fået mulighed for at tilrettelægge tilbud mere fleksibelt

og prioritere mentorstøtten, der hvor effekten er størst.

Med erhvervs- og iværksætteraftalen fra efteråret 2017 aftalte regeringen samt

Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en forenkling af den økonomiske styring af

beskæftigelsesindsatsen.

Hensigten med forenklingen er at tilskynde kommunerne til en målrettet og effek-

tiv aktiv indsats, som kan hjælpe den enkelte ledige i beskæftigelse eller tættere på

arbejdsmarkedet.

Den nuværende detaljerede styring gennem statslig refusion og driftslofter afskaf-

fes, og finansieringsansvaret overlades fuldt ud til kommunerne. Kommunerne

kompenseres i stedet under ét gennem budgetgarantien.

Den forenklede styringsmodel vil skabe mere ensartede regler på tværs af beskæf-

tigelsesindsatsen. Det giver kommunerne incitament til at tilrettelægge beskæfti-

gelsesindsatsen efter den enkelte borgers behov frem for et kortsigtet økonomisk

hensyn om statslig medfinansiering.

Forenklingen skønnes at medføre et samlet provenu på ca. 1 mia. kr. årligt. Heraf

indgår 870 mio. kr. til finansieringen af Aftale om Erhvervs- og Iværksætterinitia-

tiver.

Det skønnede provenu på 1 mia. kr. følger af forventede adfærdsændringer i kom-

munerne. Kommunerne forventes at gøre mindre brug af udgiftstunge aktiverings-

forløb som vejledning og opkvalificering, når kommunerne i højere grad bærer de

direkte udgifter ved aktivering. Samtidig forventes det, at kommunerne vil gøre

mere brug af virksomhedsrettede tilbud, der er billigere og som generelt har bedre

effekter i forhold til at få ledige i beskæftigelse.

Forslaget vil betyde, at kommunerne ikke længere får direkte refusion af driftsud-

gifterne til aktivering, men at de i stedet vil blive kompenseret for deres udgifter

under ét gennem budgetgarantien.

Derved flugter vi med linjen i tidligere reformer under tidligere regeringer. Med

beskæftigelsesreformen og kontanthjælpsreformen afskaffede vi ligeledes driftsre-

fusion for udgiftstunge aktiveringsforløb netop med henblik på at styrke den virk-

somhedsrettede indsats.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen