BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 399: Spm. om, hvad der nærmere skal forstås ved ’den nedre grænse’ ift. straffelovens §§ 199 (om vold og trusler om vold mod personer i offentlig tjeneste eller hverv) og 244 (om simpel vold), til justitsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Beskæftigelsesudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. marts 2108

Strafferetskontoret

Tue Vemmelund

2018-0032/01-0015

673965

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 314 (Alm. del), som Folketin-

gets Beskæftigelsesudvalg har stillet til justitsministeren den 28. februar

2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart Damsbo-Andersen (S).

Søren Pape Poulsen

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 399: Spm. om, hvad der nærmere skal forstås ved ’den nedre grænse’ ift. straffelovens §§ 199 (om vold og trusler om vold mod personer i offentlig tjeneste eller hverv) og 244 (om simpel vold), til justitsministeren

Spørgsmål nr. 314 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg:

”Idet der henvises til artikel i Fagbladet 3F den 2. januar 2018:

”Justitsminister: I orden at politiet lader voldsmand slippe” om

et overfald på en buschauffør og til samråd den 28. februar 2018,

jf. BEU alm. del samrådsspørgsmål AP, ønskes en uddybende

redegørelse for, om der er en bagatelgrænse i forhold til lovgiv-

ningen vedrørende sådanne overfald og i givet fald hvilken?

Hvor alvorlig skal en sag være, før den er omfattet af loven og

hvem fastsætter en eventuel bagatelgrænse?”

Svar:

Justitsministeriet forstår spørgsmålet således, at der spørges til en baga-

telgrænse for, hvornår et forhold karakteriseres som vold i straffelovens for-

stand.

Efter straffelovens § 244 (om simpel vold) straffes den, som øver vold mod

eller på anden måde angriber en andens legeme med bøde eller fængsel ind-

til 3 år. I en række af straffelovens bestemmelser består en del af gernings-

indholdet i voldsudøvelse, f.eks. § 119 (om vold og trusler om vold mod

personer i offentlig tjeneste eller hverv) og § 288 (om røveri). Vurderingen

af, hvorvidt der har været tale om vold efter disse bestemmelser, vil almin-

deligvis følge vurderingen efter straffelovens § 244.

Straffelovens § 244 omfatter vold og angreb mod legemet. Det er vanske-

ligt generelt at beskrive, hvornår et forhold er omfattet af straffelovens

voldsbegreb. Det vil således altid bero på en konkret vurdering af forholdet,

om der er tale om voldsudøvelse omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen

omfatter dog ikke rent bagatelagtige forulempelser.

Justitsministeriet kan endvidere generelt oplyse, at den nedre grænse for

vold eller andre legemsangreb som udgangspunkt er lav. Til illustration kan

følgende afgørelser nævnes:

U.2017.750 V, hvor tiltalte blev fundet skyldig i vold efter straffelovens §

244, ved at have grebet hårdt fat om en 7-årig piges overarm, hvilket med-

førte mærker på armen. Landsretten tiltrådte, at forholdet efter sin karakter

er et legemsangreb omfattet af straffelovens § 244.

TfK 2016.582 V, hvor tiltalte blev fundet skyldig i vold efter straffelovens

§ 244, ved fra en afstand på 3-5 meter at have kastet et tomt plastikglas mod

den forurettedes ansigt. Plastikglasset ramte forurettede på hagen og med-

førte en rift samt et rødt mærke på halsen.

U.2006.2687 H, hvor tiltalte blev fundet skyldig i vold i gentagelsestilfælde

efter straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, ved at have spyttet en ekspedient

i ansigtet. Højesteret udtalte i den forbindelse, at det at spytte en anden per-

son i ansigtet er en handling af en sådan karakter, at den må anses for et le-

gemsangreb, der er omfattet af straffelovens § 244.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at anvendelsesområdet for straf-

bestemmelser, herunder hvilket gerningsindhold en strafbestemmelse skal

omfatte, fastsættes af lovgiver.

Det vil dog altid bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte til-

fælde af samtlige omstændigheder i sagen, om gerningsindholdet er opfyldt.

Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at det ud over opfyldelse af det objek-

tive gerningsindhold er en betingelse for at pålægge et strafansvar, at den

tiltalte har handlet med den fornødne tilregnelse (efter straffeloven som ud-

gangspunkt forsæt), samt at der ikke er rimelig tvivl om den tiltaltes skyld.