Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1900207_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. december 2017
Strafferetskontoret
Tue Vemmelund
2017-0030-0571
596386
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 217 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. november 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Thomas Tordal-Mortensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om, hvor mange der er dømt efter straffelovens § 119 og om, hvorvidt Respektpakken fra 2016 har haft den ønskede effekt, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 217 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren tage initiativ til at evaluere respektpakken, for
at se om pakken har haft effekt og straffene reelt er blevet skær-
pet?”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at strafskærpelsen i Respektpakken blev gen-
nemført ved lov nr. 1728 af 27. december 2016, der trådte i kraft den 29. de-
cember 2016, samt ved brev af 15. december 2016 fra justitsministeren til
Rigsadvokaten.
Der ses allerede domme, hvor straffene er blevet skærpet med henvisning til
Respektpakken.
Justitsministeriet er således bekendt med, at der i straffesager vedrørende
uroligheder i forbindelse med en demonstration på Nørrebro den 1. marts
2017 er udmålt skærpede straffe.
Det fremgår således af to domme afsagt af Københavns Byret henholdsvis
den 3. og 8. august 2017, at der i forbindelse med strafudmålingen er lagt
vægt på forarbejderne til straffelovens § 119, stk. 1, 2. pkt., der blev indsat
ved lov nr. 1728 af 27. december 2016. Det bemærkes, at Københavns By-
rets dom af 3. august 2017 efterfølgende blev anket af den domfældte. Østre
Landsret har den 15. december 2017 stadfæstet byrettens dom.
Det fremgår endvidere af Østre Landsrets dom af 29. november 2017, der
ligeledes vedrører urolighederne på Nørrebro den 1. marts 2017, at lands-
retten ved strafudmålingen bl.a. henviste til bemærkningerne til lov nr. 1728
af 27. december 2016.
Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at iværksætte en
evaluering af, om straffene reelt er blevet skærpet, eller om der på nuvæ-
rende tidspunkt er behov for yderligere stramninger. Justitsministeren vil
imidlertid indkalde partierne bag Respektpakken til et møde ultimo 2018 for
at gøre status over initiativerne.
Afslutningsvis bemærkes det, at der fortsat er et stort fokus på området, og
at politiet også generelt har fokus på at prioritere og efterforske sager om
vold mod personer, som efter karakteren af deres profession er særligt ud-
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om, hvor mange der er dømt efter straffelovens § 119 og om, hvorvidt Respektpakken fra 2016 har haft den ønskede effekt, til justitsministeren
satte, herunder offentlige ansatte.
Skulle det fremadrettet vise sig, at Respektpakkens tiltag ikke er tilstrække-
lige, er jeg selvfølgelig villig til at overveje yderligere tiltag for at sikre, at
personer i offentlig tjeneste eller hverv trygt kan gå på arbejde.
3