Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. april 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
366 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 366:
7. maj 2018
J.nr. 20185200158
”Med baggrund i artikel i Fagbladet 3F den 31. marts 2018: ”Firma slap for
straf: Politi beklager fejl efter dødsulykke”, bedes
ministeren redegøre for følgen-
de:
1) Hvad mener ministeren om, at Arbejdstilsynet næsten fire år efter dødsulykken
indstillede til politiet, at sagen skulle droppes, til trods for den særlig grove over-
trædelse af arbejdsmiljølovgivningen?
2) Er ministeren enig i Arbejdstilsynets vurdering om, at sagen er behandlet
korrekt?
3) Vil ministeren redegøre for, hvilken myndighed, der har ansvaret for forfølgelse
af sager om dødsulykker og særligt grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven?
4) Hvilke initiativer vil ministeren tage for fremover at sikre, at den ansvarlige
virksomhed i sager om alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven får det straffe-
retlige ansvar?
Der henvises til https://fagbladet3f.dk/node/47591.”
Svar:
Man skal ikke miste livet af at gå på arbejde. Derfor er det også helt centralt, at sa-
gen behandles hurtigt og effektivt, hvis det ulykkelige sker. Ikke mindst når der er
tale om en dødsulykke. Det handler om at få placeret et ansvar. Og det handler om
–
for de efterladte
–
at få vished.
I den omtalte sag fra 2012 gik der fire år, før der kom en afgørelse. Det, mener jeg,
ikke er acceptabelt, og det er dybt beklageligt. Jeg ved, at Arbejdstilsynet de sene-
ste år har sat fokus på tiltag, der kan reducere sagsbehandlingstiderne for straffesa-
ger. Samtidig er der fokus på at forenkle procedurerne i Arbejdstilsynet. Og jeg
forventer, at den omstilling, der er i gang i Arbejdstilsynet, vil bidrage til, at vi
fremover ikke vil se sager med så lang ventetid.
Jeg har til brug for besvarelsen af de konkrete spørgsmål indhentet en udtalelse fra
Arbejdstilsynet, der har oplyst følgende:
”I
sager om alvorlige arbejdsulykker, herunder dødulykker, foregår der et samar-
bejde mellem Arbejdstilsynet og politiet.