Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1898351_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
22. maj 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. april 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
360 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 360:
”Ministeren
bedes oplyse (i en tabel), hvor mange mio. kr. årligt det forslag om 37
timers aktivering, som er beskrevet i svar på BEU alm del spørgsmål 307, vil koste,
hvis det antages som et regneeksempel, at forslaget medfører en forøgelse af den
strukturelle beskæftigelse for målgruppen på hhv.:
- 100 personer
- 500 personer
- 1.000 personer
- 5.000 personer.”
Svar:
J.nr. 2018 - 2347
Det skal indledningsvist bemærkes, at regneeksemplet i besvarelsen af spørgsmål
nr. 360 ikke er et udtryk for de faktisk skønnede udgifter til forslaget om 37 timers
aktivering, som foreslået af Socialdemokratiet og repræsenterer efter Beskæftigel-
sesministeriets vurdering ikke et retvisende billede af de økonomiske konsekvenser
af forslaget.
Det fremgår af besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål 307, at der ikke
er tilstrækkelig empirisk evidens for aktivering af personer i integrationsprogram-
met til, at der kan skønnes over adfærdsvirkninger på beskæftigelsen af forslaget.
Der er desuden ikke empirisk evidens for effekterne på beskæftigelsen for de øvri-
ge modtagere uden for integrationsprogrammet af at indføre fuldtidsaktivering. Der
er på den baggrund ikke indregnet dynamiske virkninger på beskæftigelsen i besva-
relsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål 307. Vurderingen af det empiriske
grundlag med henblik på at indregne adfærdsvirkninger flugter med de gængse
principper, der også er anvendt under tidligere regeringer.
Spørgsmål 360 er besvaret ved, at det beregningsteknisk er antaget, at den offentli-
ge saldo forbedres med i omegnen af 250.000 kr. for hver person, som overgår til
beskæftigelse.
Der henvises til besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 307 med
hensyn til grundlaget for beregningen af de økonomiske konsekvenser, eksklusiv
den antagede virkning af en forøgelse af den strukturelle beskæftigelse.
Forbedringen af den offentlige saldo skønnes i 2019 at udgøre 25 mio. kr. ved en
forøgelse af den strukturelle beskæftigelse på 100 personer, 125 mio. kr. ved en
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 360: Spm. om, hvor mange mio. kr. årligt det forslag om 37 timers aktivering, som er beskrevet i svar på BEU alm del spørgsmål 307, vil koste, hvis det antages som et regneeksempel, at forslaget medfører en forøgelse af den strukturelle beskæftigelse for målgruppen på hhv. 100 personer, 500, personer, 1.000 personer, 5.000 personer, til beskæftigelsesministeren
1898351_0002.png
forøgelse på 500 personer, 250 mio. kr. ved en forøgelse på 1.000 personer og
1.250 mio. kr. ved en forøgelse på 5.000 personer.
De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget i 2019, inkl. den antagede be-
skæftigelsesvirkning fremgår af
tabel 1.
Som nævnt indledningsvist repræsenterer
regneeksemplet efter Beskæftigelsesministeriets vurdering ikke et retvisende bille-
de af de økonomiske konsekvenser af S-forslaget om 37 timers aktivering.
Tabel 1
Fuldtidsaktivering af indvandrere inkl. antaget beskæftigelseseffekt i 2019
Skønnede
offentlige
merudgifter
Antaget
beskæftigelses-
virkning
Offentlige merudgifter,
inkl. antaget beskæf-
tigelsesvirkning
Mio. kr. 2018-niveau
Antaget forøgelse af den
strukturelle beskæftigelse
100 personer
500 personer
1.000 personer
5.000 personer
1.390-1.520
1.390-1.520
1.390-1.520
1.390-1.520
25
125
250
1.250
1.365-1.495
1.265-1.395
1.140-1.270
140-270
Anm:
Det er antaget, at forbedringen af den strukturelle beskæftigelse fordeler sig på hhv. kontanthjælpsmod-
tagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og integrationsydelsesmodtagere
inden for integrationsprogrammet ift. fordelingen af personer omfattet af forslaget.
Kilde: Beregninger foretaget af BM (kontanthjælp og integrattionsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet) og UIM (integratoinsydelsesmodtagere i integrationsprogrammet
Der henvises i øvrigt til mine besvarelser af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr.
357 og 359 (alm. del).
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2