Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
22. maj 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. april 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
359 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 359:
”Ministeren
bedes oplyse (i en tabel), hvor mange mio. kr. årligt det forslag om 37
timers aktivering, som er beskrevet i svar på BEU alm del spørgsmål 307, vil koste,
hvis kravet om 37 timers aktivering først er gældende efter hhv. 3, 6 eller 12 måne-
ders ledighed?”
Svar:
J.nr. 2018 - 2347
Det skal indledningsvist bemærkes, at de tre efterspurgte regneeksempler specifice-
rer kriterier, der går ud over indholdet i forslaget fra besvarelsen af Beskæftigel-
sesudvalgets spørgsmål nr. 307, hvor gældende lovfastsatte regler om aktiverings-
tidspunkt er lagt til grund. Regneeksemplerne forudsætter således en yderligere
ændring af de bagvedliggende regelsæt.
Gruppen af kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for in-
tegrationsprogrammet skal aktiveres jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Det
betyder, at der i besvarelsen af spørgsmål nr. 307 blev taget udgangspunkt i at kra-
vet om 37 timers aktivering af kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmod-
tagere uden for integrationsprogrammet gælder efter 3 måneder for jobparate og ef-
ter 6 måneder for aktivitetsparate.
Gruppen af integrationsydelsesmodtagere i integrationsprogrammet skal efter de
gældende regler i Integrationsloven mødes som jobparate og have en indsats sva-
rende hertil. Det betyder, at kommunerne skal sigte efter at igangsætte en beskæfti-
gelsesrettet indsats inden 2 uger efter ankomsten til kommunen, og at den er for-
pligtet til at give en beskæftigelsesrettet indsats senest efter 1 måned. For aktivi-
tetsparate tilrettelægges den beskæftigelsesrettede indsats efter en konkret vurde-
ring af udlændingens forudsætninger og behov. Der er i besvarelsen af spørgsmål
307 taget udgangspunkt i at kravet om 37 timers aktivering gælder efter 1 måned
for integrationsydelsesmodtagere inden for integrationsprogrammet.
Der henvises til besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 307 med
hensyn til det øvrige grundlag for besvarelsen.
Af tabel 1-3 nedenfor fremgår en opgørelse af de økonomiske konsekvenser af
fuldtidsaktivering, hvor det beregningsteknisk er forudsat, at starttidspunktet for
fuldtidsaktivering varierer fra 3-12 måneder.