Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1899008_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
22. maj 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. april 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
357 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 357:
”Ministeren
bedes oplyse (i en tabel), hvor mange mio. kr. årligt det forslag om 37
timers aktivering, som er beskrevet i svar på BEU alm del spørgsmål 307, vil koste,
hvis forøgelsen af aktiveringsniveauet består af henholdsvis:
–
Løntilskudsjobs, virksomhedspraktik og nyttejobs for alle berørte (både jobparate
og aktivitetsparate),
–
Løntilskudsjobs, virksomhedspraktik og nyttejob for berørte jobparate og hhv. 90
pct. løntilskudsjobs, virksomhedspraktik og nyttejob og 10 pct. vejledning og op-
kvalificering for berørte aktivitetsparate.
–
Løntilskudsjobs, virksomhedspraktik og nyttejob for berørte jobparate og hhv. 80
pct. løntilskudsjobs, virksomhedspraktik og nyttejob og 20 pct. vejledning og op-
kvalificering for berørte aktivitetsparate.
–
Løntilskudsjobs, virksomhedspraktik og nyttejob for berørte jobparate og hhv. 70
pct. løntilskudsjobs, virksomhedspraktik og nyttejob og 30 pct. vejledning og op-
kvalificering for berørte aktivitetsparate.
–
Løntilskudsjobs, virksomhedspraktik og nyttejob for berørte jobparate og hhv. 60
pct. løntilskudsjobs, virksomhedspraktik og nyttejob og 40 pct. vejledning og op-
kvalificering for berørte aktivitetsparate.
–
Løntilskudsjobs, virksomhedspraktik og nyttejob for berørte jobparate og hhv. 50
pct. løntilskudsjobs, virksomhedspraktik og nyttejob og 50 pct. vejledning og op-
kvalificering for berørte aktivitetsparate.”
Svar:
J.nr. 2018 - 2347
Det skal indledningsvist bemærkes, at der i besvarelsen af spørgsmål nr. 357 opstil-
les en række regneeksempler, der ikke er udtryk for de faktisk skønnede udgifter til
forslaget om 37 timers aktivering, som foreslået af Socialdemokratiet. Regneek-
semplerne repræsenterer efter Beskæftigelsesministeriets vurdering ikke et retvi-
sende billede af de økonomiske konsekvenser af forslaget om 37 timers aktivering.
I besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 307 er det antaget, at mer-
aktiviteten som følge af fuldtidsaktivering baserer sig på den nuværende redskabs-
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 357: Spm. om, hvor mange mio. kr. årligt det forslag om 37 timers aktivering, som er beskrevet i svar på BEU alm del spørgsmål 307, vil koste, til beskæftigelsesministeren
fordeling mellem virksomhedsrettede tilbud og vejledning og opkvalificering for
aktiveringstilbud efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Metoden flugter med
de gængse regneprincipper, som også er benyttet ved konsekvensberegninger under
tidligere regeringer.
På den baggrund er det i besvarelsen af spørgsmål 307 forudsat, at øvrig vejledning
og opkvalificering udgør 36 pct. af meraktiviteten for jobparate kontanthjælpsmod-
tagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet samt 55
pct. for aktivitetsparate. Der blev ikke antaget aktivering i form af danskundervis-
ning for denne gruppe, da det primært er borgere omfattet af integrations-
programmet, som modtager danskundervisning.
Det nuværende aktiveringsniveau for integrationsydelsesmodtagere inden for inte-
grationsprogrammet fastsættes i Integrationsloven. Besvarelsen af det oprindelige
spørgsmål 307 tager afsæt i de gældende regler, som indebærer, at den samlede
indsats for jobparate modtagere, inkl. forberedelse til og deltagelse i danskunder-
visning, skal svare til en almindelig arbejdsuge. Herudover må der maksimalt være
seks uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud. For jobparate er det derfor anta-
get, at de med forslaget vil modtage jobsøgningskurser mv. i pauserne mellem
virksomhedsrettede tilbud består af jobsøgningskurser mv. For aktivitetsparate, er
det forudsat, at aktiveringsomfanget øges til niveauet for de jobparate, og at de eks-
tra tilbud alene vil bestå at vejledning og opkvalificeringstilbud, da målgruppen er
langt fra arbejdsmarkedet.
Redskabsfordelingen har stor betydning for de potentielle udgifter til aktivering, da
der som udgangspunkt ikke regnes med udgifter til aktivering i nyttejob og virk-
somhedspraktik, mens der til gengæld regnes med udgifter til aktivering i vejled-
ning og opkvalificering, herunder udgifter til jobsøgningskurser.
Endvidere medfører forløb i løntilskud en udgift til løntilskud. Den ledige vil dog
ikke modtage offentlig forsørgelse i løntilskudsperioden. For kontanthjælpsmodta-
gere er der en mindre besparelse forbundet med at aktivere ledige i løntilskud. For
integrationsydelsesmodtagere er der imidlertid en merudgift forbundet ved at akti-
vere i løntilskud.
Merudgiften til løntilskud for personer på integrationsydelse
–
både inden for og
uden for integrationsprogrammet - skyldes, at disse primært ansættes i private løn-
tilskudsstillinger, hvormed det er muligt for den ledige, at have et højere timetal
end i offentlige løntilskud, som medfører en løntilskudsudgift, der er højere end
den sparede forsørgelsesudgift.
Spørgsmål nr. 357 er besvaret ved, at det beregningsteknisk er antaget, at alle be-
rørte jobparate, der er omfattet af forslaget, aktiveres i virksomhedsrettede tilbud.
Fordelingen baserer sig på den nuværende redskabsfordeling inden for de virksom-
hedsrettede tilbud.
Det er endvidere beregningsteknisk forudsat, at berørte aktivitetsparate aktiveres i
hhv. virksomhedsrettede tilbud og vejledning og opkvalificering i forhold til de fo-
reslåede fordelinger i de enkelte delspørgsmål. Eksempelvis viser tabel 1 et scena-
rie, hvor alle er aktiveret i virksomhedsrettede tilbud, mens tabel 2 viser et scena-
rie, hvor alle berørte jobparate og 90 pct. af de berørte aktivitetsparate er aktiveret i
2
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 357: Spm. om, hvor mange mio. kr. årligt det forslag om 37 timers aktivering, som er beskrevet i svar på BEU alm del spørgsmål 307, vil koste, til beskæftigelsesministeren
1899008_0003.png
virksomhedsrettede tilbud, mens 10 pct. af de berørte aktivitetsparate er aktiveret i
vejledning og opkvalificering osv.
Redskabsfordelingen har endvidere betydning for de administrative merudgifter.
De administrative udgifter til etablering af virksomhedspraktikker, nyttejobs og
løntilskudsstillinger stiger med andelen af de virksomhedsrettede tilbud. Det er
forudsat, at de administrative udgifter til aktivitetsskemaet er uændrede og er derfor
indregnet i spændet af de samlede administrative udgifter.
Delspørgsmål 1: Løntilskudsjobs, virksomhedspraktik og nyttejobs for alle berørte
De offentlige merudgifter i et regneeksempel hvor der beregningsteknisk er forud-
sat fuldtidsaktivering i virksomhedsrettede tilbud for alle berørte skønnes til 100-
150 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Regneeksemplet repræsenterer efter Beskæftigelsesmini-
steriets vurdering ikke et retvisende billede af de økonomiske konsekvenser af S-
forslaget om 37 timers aktivering.
Merudgifterne består primært af administrative udgifter til etablering af virksom-
hedsrettede aktiveringstilbud. De øvrige merudgifter skyldes merudgifter som følge
af aktivering i løntilskud, som beskrevet ovenfor.
Tabel 1
Fuldtidsaktivering af indvandrere på kontanthjælp og integrationsydelse (delspørgsmål 1)
Mio. kr. 2018-niveau
Merudgifter i alt
Heraf modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse
uden for integrationsprogrammet
Heraf modtagere af integrationsydelse i integrations-
programmet
Heraf administrative merudgifter
2019
100-150
10
20
80-120
2020
100-150
10
20
80-120
2021
100-150
10
20
80-120
Anm:
Udgifter til forsørgelse og aktivering er afrundet til nærmeste ti mio. kr.
Kilde: Beregninger foretaget af BM (kontanthjælp og integrattionsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet) og UIM (integratoinsydelsesmodtagere i integrationsprogrammet
Delspørgsmål 2: Løntilskudsjobs, virksomhedspraktik og nyttejob for berørte
jobparate og hhv. 90 pct. løntilskudsjobs, virksomhedspraktik og nyttejob og 10
pct. vejledning og opkvalificering for berørte aktivitetsparate
I et regneeksempel hvor der beregningsteknisk er forudsat fuldtidsaktivering defi-
neret som i delspørgsmål 2 skønnes de offentlige merudgifter til 280-330 mio. kr. i
2019,
jf. tabel 2.
Regneeksemplet repræsenterer efter Beskæftigelsesministeriets
vurdering ikke et retvisende billede af de økonomiske konsekvenser af S-forslaget
om 37 timers aktivering.
De administrative udgifter skønnes at udgøre mellem en tredjedel og en fjerdedel af
de samlede merudgifter.
Tabel 2
Fuldtidsaktivering af indvandrere på kontanthjælp og integrationsydelse (delspørgsmål 2)
3
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 357: Spm. om, hvor mange mio. kr. årligt det forslag om 37 timers aktivering, som er beskrevet i svar på BEU alm del spørgsmål 307, vil koste, til beskæftigelsesministeren
1899008_0004.png
Mio. kr. 2018-niveau
Merudgifter i alt
Heraf modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse
uden for integrationsprogrammet
Heraf modtagere af integrationsydelse i integrations-
programmet
Heraf administrative merudgifter
2019
280-330
190-200
20
70-120
2020
290-330
190-200
20
70-120
2021
290-330
190-200
20
70-120
Anm:
Udgifter til forsørgelse og aktivering er afrundet til nærmeste ti mio. kr.
Kilde: Beregninger foretaget af BM (kontanthjælp og integrattionsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet) og UIM (integratoinsydelsesmodtagere i integrationsprogrammet
Delspørgsmål 3: Løntilskudsjobs, virksomhedspraktik og nyttejob for berørte
jobparate og hhv. 80 pct. løntilskudsjobs, virksomhedspraktik og nyttejob og 20
pct. vejledning og opkvalificering for berørte aktivitetsparate
I et regneeksempel hvor der beregningsteknisk er forudsat fuldtidsaktivering defi-
neret som i delspørgsmål 3 skønnes de offentlige merudgifter til 480-510 mio. kr. i
2019,
jf. tabel 3.
Regneeksemplet repræsenterer efter Beskæftigelsesministeriets
vurdering ikke et retvisende billede af de økonomiske konsekvenser af S-forslaget
om 37 timers aktivering.
De administrative udgifter skønnes at udgøre mellem 15-20 pct. af de samlede
merudgifter.
Tabel 3
Fuldtidsaktivering af indvandrere på kontanthjælp og integrationsydelse (delspørgsmål 3)
Mio. kr. 2018-niveau
Merudgifter i alt
Heraf modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse
uden for integrationsprogrammet
Heraf modtagere af integrationsydelse i integrations-
programmet
Heraf administrative merudgifter
2019
480-510
370-380
30
70-110
2020
470-500
370-380
20
70-110
2021
470-500
370-380
20
70-110
Anm:
Udgifter til forsørgelse og aktivering er afrundet til nærmeste ti mio. kr.
Kilde: Beregninger foretaget af BM (kontanthjælp og integrattionsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet) og UIM (integratoinsydelsesmodtagere i integrationsprogrammet
Delspørgsmål 4: Løntilskudsjobs, virksomhedspraktik og nyttejob for berørte
jobparate og hhv. 70 pct. løntilskudsjobs, virksomhedspraktik og nyttejob og 30
pct. vejledning og opkvalificering for berørte aktivitetsparate
I et regneeksempel hvor der beregningsteknisk er forudsat fuldtidsaktivering defi-
neret som i delspørgsmål 4 skønnes de offentlige merudgifter til 660-690 mio. kr. i
2019,
jf. tabel 4.
Regneeksemplet repræsenterer efter Beskæftigelsesministeriets
vurdering ikke et retvisende billede af de økonomiske konsekvenser af S-forslaget
om 37 timers aktivering.
De administrative udgifter skønnes at udgøre mellem 10-15 pct. af de samlede
merudgifter.
Tabel 4
4
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 357: Spm. om, hvor mange mio. kr. årligt det forslag om 37 timers aktivering, som er beskrevet i svar på BEU alm del spørgsmål 307, vil koste, til beskæftigelsesministeren
1899008_0005.png
Fuldtidsaktivering af indvandrere på kontanthjælp og integrationsydelse (delspørgsmål 4)
Mio. kr. 2018-niveau
Merudgifter i alt
Heraf modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse
uden for integrationsprogrammet
Heraf modtagere af integrationsydelse i integrations-
programmet
Heraf administrative merudgifter
2019
660-690
560-570
30
60-100
2020
660-690
560-570
30
60-100
2021
660-690
560-570
30
60-100
Anm:
Udgifter til forsørgelse og aktivering er afrundet til nærmeste ti mio. kr.
Kilde: Beregninger foretaget af BM (kontanthjælp og integrattionsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet) og UIM (integratoinsydelsesmodtagere i integrationsprogrammet
Delspørgsmål 5: Løntilskudsjobs, virksomhedspraktik og nyttejob for berørte
jobparate og hhv. 60 pct. løntilskudsjobs, virksomhedspraktik og nyttejob og 40
pct. vejledning og opkvalificering for berørte aktivitetsparate
I et regneeksempel hvor der beregningsteknisk er forudsat fuldtidsaktivering defi-
neret som i delspørgsmål 5 skønnes de offentlige merudgifter til 850-860 mio. kr. i
2019,
jf. tabel 5.
Regneeksemplet repræsenterer efter Beskæftigelsesministeriets
vurdering ikke et retvisende billede af de økonomiske konsekvenser af S-forslaget
om 37 timers aktivering.
De administrative udgifter skønnes at udgøre mellem 7-10 pct. af de samlede mer-
udgifter.
Tabel 5
Fuldtidsaktivering af indvandrere på kontanthjælp og integrationsydelse (delspørgsmål 5)
Mio. kr. 2018-niveau
Merudgifter i alt
Heraf modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse
uden for integrationsprogrammet
Heraf modtagere af integrationsydelse i integrations-
programmet
Heraf administrative merudgifter
2019
850-860
740-760
30
60-90
2020
850-860
740-760
30
60-90
2021
850-860
740-750
30
60-90
Anm:
Udgifter til forsørgelse og aktivering er afrundet til nærmeste ti mio. kr.
Kilde: Beregninger foretaget af BM (kontanthjælp og integrattionsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet) og UIM (integratoinsydelsesmodtagere i integrationsprogrammet
Delspørgsmål 6: Løntilskudsjobs, virksomhedspraktik og nyttejob for berørte
jobparate og hhv. 50 pct. løntilskudsjobs, virksomhedspraktik og nyttejob og 50
pct. vejledning og opkvalificering for berørte aktivitetsparate
I et regneeksempel hvor der beregningsteknisk er forudsat fuldtidsaktivering defi-
neret som i delspørgsmål 6 skønnes de offentlige merudgifter til 1.040-1.050 mio.
kr. i 2019,
jf. tabel 6.
Regneeksemplet repræsenterer efter Beskæftigelsesministeri-
ets vurdering ikke et retvisende billede af de økonomiske konsekvenser af S-
forslaget om 37 timers aktivering.
De administrative udgifter skønnes at udgøre mellem 5-7 pct. af de samlede mer-
udgifter.
Tabel 6
Fuldtidsaktivering af indvandrere på kontanthjælp og integrationsydelse (delspørgsmål 6)
5
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 357: Spm. om, hvor mange mio. kr. årligt det forslag om 37 timers aktivering, som er beskrevet i svar på BEU alm del spørgsmål 307, vil koste, til beskæftigelsesministeren
1899008_0006.png
Mio. kr. 2018-niveau
Merudgifter i alt
Heraf modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse
uden for integrationsprogrammet
Heraf modtagere af integrationsydelse i integrations-
programmet
Heraf administrative merudgifter
2019
1040-.1.050
930-950
40
50-80
2020
1030-.1.040
930-950
30
50-80
2021
1030-.1.040
930-950
30
50-80
Anm:
Udgifter til forsørgelse og aktivering er afrundet til nærmeste ti mio. kr.
Kilde: Beregninger foretaget af BM (kontanthjælp og integrattionsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet) og UIM (integratoinsydelsesmodtagere i integrationsprogrammet
Som nævnt ovenfor, er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de seks scena-
rierne ikke giver et retvisende billede af skønnet for de økonomiske konsekvenser
af forslaget, jf. besvarelsen af BEU 307.
Der henvises i øvrigt til mine besvarelser af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr.
357 og 360 (alm. del).
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
6