BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 351: MFU spm. om ministeren er enig i, at kroniske og invaliderende sygdomme kan være en hindring i forhold til at fungere på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Liselott Blixt

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

23. april 2018

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. marts 2018 stillet følgende spørgsmål nr.

350 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott

Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 351:

J.nr. 18/04788

”Er

ministeren enig i, at kroniske og invaliderende sygdomme kan være en hin-

dring i forhold til at fungere på arbejdsmarkedet?”

Svar:

Ja, det er jeg naturligvis enig i, og jeg tror også, at alle er klar over, at der findes til-

fælde, hvor en person desværre er så invalideret af sygdom, at det forhindrer dem i

at deltage på arbejdsmarkedet. Derfor har man også ret til førtidspension, når ar-

bejdsevnen er varigt nedsat i en sådan grad, at man hverken er eller kan blive selv-

forsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Når det er slået fast, så er jeg selvfølgelig nødt til også at bemærke, at mange bor-

gere - på trods af kronisk sygdom - både ønsker og formår at være en del af det

danske arbejdsmarked, og at vi skal bestræbe os på at indrette arbejdsmarkedet, så

borgere med kroniske lidelser også kan få mulighed for at bruge deres arbejdsevne.

Derfor er jeg også rigtig glad for, at forligskredsen bag førtidspension og fleksjob

som opfølgning på den delevaluering, som forligskredsen bag reformen af førtids-

pension og fleksjob fremrykkede i august 2017, har indgået en aftale om at ændre

lovgivningen om tilkendelse af førtidspension. Lovforslaget er fremsat og blev 1.

behandlet fredag den 6. april. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juni

2018.

Lovforslaget skal skabe klarhed om:



At dokumentationskravet ved tilkendelse af førtidspension i visse situationer

kan være opfyldt uden, at borgeren har deltaget i et ressourceforløb. Det bety-

der bl.a., at der kan ske tilkendelse af førtidspension uden forudgående res-

sourceforløb i sager, hvor det 1) på grund af særlige forhold (helbredsmæssige)

er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres, men også

i sager, hvor det 2) er dokumenteret, at det er helt åbenbart, at den pågældendes

arbejdsevne ikke kan forbedres.

At det er en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb, at der kan peges på

indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte

af indsatsen og kan udvikle sin arbejdsevne.



BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 351: MFU spm. om ministeren er enig i, at kroniske og invaliderende sygdomme kan være en hindring i forhold til at fungere på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren

Ændringerne skal tydeliggøre, at kommunerne i hver enkelt sag skal vurdere om og

i givet fald hvilke indsatser, der er

relevante

at afprøve i forhold til udvikling af

borgerens arbejdsevne, og at kravet om dokumentation ikke indebærer, at kommu-

nen skal have afprøvet alle indsatser

–

herunder ressourceforløb

–

i praksis.

Kammeradvokaten har været inddraget i det lovforberedende arbejde og har i den

forbindelse fastslået, at der med lovændringen fremover ikke kan være tvivl om, at

det er en forudsætning for, at der kan iværksættes et ressourceforløb, at der kan pe-

ges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage

nytte af indsatsen. Borgeren skal på sigt kunne forbedre sin situation og derved bli-

ver i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.

Derudover er det helt centralt, at Ankestyrelsen i sit høringssvar oplyser, at Anke-

styrelsen vil ophæve to principafgørelser, som følge af lovforslaget. Ankestyrelsen

oplyser, at de hidtil har fortolket loven på en sådan måde, at en person er i mål-

gruppen for et ressourceforløb, hvis det ikke kan udelukkes, at borgerens arbejds-

evne kan udvikles. Netop denne fortolkning var en del af begrundelsen for udfaldet

i de to principafgørelser, som bortfalder som følge af lovforslaget.

Dermed oplyser Ankestyrelsen, at dens hidtidige praksis for, hvornår en person er i

målgruppen for ressourceforløb, ændres, fordi det nu kræves, at der er et udvik-

lingsperspektiv i forhold til borgerens arbejdsevne.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen