Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Liselott Blixt
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
23. april 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. marts 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
350 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 350:
J.nr. 18/04788
”Mener
ministeren, at der er behov for klarere retningslinjer til kommunerne, når
det gælder afgørelser om, hvilke borgere der er egnet til arbejdsprøvning?”
Svar:
Ja det gør jeg. Derfor er jeg også rigtig glad for, at forligskredsen bag førtidspensi-
on og fleksjob som opfølgning på den delevaluering, som forligskredsen bag re-
formen af førtidspension og fleksjob fremrykkede i august 2017, har indgået en af-
tale om at ændre lovgivningen om tilkendelse af førtidspension. Lovforslaget er
fremsat og blev 1. behandlet fredag den 6. april. Lovforslaget forventes at træde i
kraft den 1. juni 2018.
Lovforslaget skal skabe klarhed om:
At dokumentationskravet ved tilkendelse af førtidspension i visse situationer
kan være opfyldt uden, at borgeren har deltaget i et ressourceforløb. Det bety-
der bl.a., at der kan ske tilkendelse af førtidspension uden forudgående res-
sourceforløb i sager, hvor det 1) på grund af særlige forhold (helbredsmæssige)
er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres, men også
i sager, hvor det 2) er dokumenteret, at det er helt åbenbart, at den pågældendes
arbejdsevne ikke kan forbedres.
At det er en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb, at der kan peges på
indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte
af indsatsen og kan udvikle sin arbejdsevne.
Ændringerne skal tydeliggøre, at kommunerne i hver enkelt sag skal vurdere om og
i givet fald hvilke indsatser, der er
relevante
at afprøve i forhold til udvikling af
borgerens arbejdsevne, og at kravet om dokumentation ikke indebærer, at kommu-
nen skal have afprøvet alle indsatser
–
herunder ressourceforløb
–
i praksis.
Kammeradvokaten har været inddraget i det lovforberedende arbejde og har i den
forbindelse fastslået, at der med lovændringen fremover ikke kan være tvivl om, at
det er en forudsætning for, at der kan iværksættes et ressourceforløb, at der kan pe-
ges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage
nytte af indsatsen. Borgeren skal på sigt kunne forbedre sin situation og derved bli-
ver i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.