BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 350: MFU spm. om ministeren mener, at der er behov for klarere retningslinjer til kommunerne, når det gælder afgørelser om, hvilke borgere der er egnet til arbejdsprøvning, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Liselott Blixt

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

23. april 2018

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. marts 2018 stillet følgende spørgsmål nr.

350 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott

Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 350:

J.nr. 18/04788

”Mener

ministeren, at der er behov for klarere retningslinjer til kommunerne, når

det gælder afgørelser om, hvilke borgere der er egnet til arbejdsprøvning?”

Svar:

Ja det gør jeg. Derfor er jeg også rigtig glad for, at forligskredsen bag førtidspensi-

on og fleksjob som opfølgning på den delevaluering, som forligskredsen bag re-

formen af førtidspension og fleksjob fremrykkede i august 2017, har indgået en af-

tale om at ændre lovgivningen om tilkendelse af førtidspension. Lovforslaget er

fremsat og blev 1. behandlet fredag den 6. april. Lovforslaget forventes at træde i

kraft den 1. juni 2018.

Lovforslaget skal skabe klarhed om:



At dokumentationskravet ved tilkendelse af førtidspension i visse situationer

kan være opfyldt uden, at borgeren har deltaget i et ressourceforløb. Det bety-

der bl.a., at der kan ske tilkendelse af førtidspension uden forudgående res-

sourceforløb i sager, hvor det 1) på grund af særlige forhold (helbredsmæssige)

er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres, men også

i sager, hvor det 2) er dokumenteret, at det er helt åbenbart, at den pågældendes

arbejdsevne ikke kan forbedres.

At det er en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb, at der kan peges på

indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte

af indsatsen og kan udvikle sin arbejdsevne.



Ændringerne skal tydeliggøre, at kommunerne i hver enkelt sag skal vurdere om og

i givet fald hvilke indsatser, der er

relevante

at afprøve i forhold til udvikling af

borgerens arbejdsevne, og at kravet om dokumentation ikke indebærer, at kommu-

nen skal have afprøvet alle indsatser

–

herunder ressourceforløb

–

i praksis.

Kammeradvokaten har været inddraget i det lovforberedende arbejde og har i den

forbindelse fastslået, at der med lovændringen fremover ikke kan være tvivl om, at

det er en forudsætning for, at der kan iværksættes et ressourceforløb, at der kan pe-

ges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage

nytte af indsatsen. Borgeren skal på sigt kunne forbedre sin situation og derved bli-

ver i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 350: MFU spm. om ministeren mener, at der er behov for klarere retningslinjer til kommunerne, når det gælder afgørelser om, hvilke borgere der er egnet til arbejdsprøvning, til beskæftigelsesministeren

Derudover er det helt centralt, at Ankestyrelsen i sit høringssvar oplyser, at Anke-

styrelsen vil ophæve to principafgørelser, som følge af lovforslaget. Ankestyrelsen

oplyser, at de hidtil har fortolket loven på en sådan måde, at en person er i mål-

gruppen for et ressourceforløb, hvis det ikke kan udelukkes, at borgerens arbejds-

evne kan udvikles. Netop denne fortolkning var en del af begrundelsen for udfaldet

i de to principafgørelser, som bortfalder som følge af lovforslaget.

Dermed oplyser Ankestyrelsen, at dens hidtidige praksis for, hvornår en person er i

målgruppen for ressourceforløb, ændres, fordi det nu kræves, at der er et udvik-

lingsperspektiv i forhold til borgerens arbejdsevne.

Men allerede i dag skal kommunerne, når de iværksætter en beskæftigelsesrettet

indsats, naturligvis sørge for, at indsatsen giver mening set i forhold til borgerens

samlede situation, herunder at indsatsen kan bidrage til at udvikle borgerens ar-

bejdsevne.

Kommunerne er selvfølgelig underlagt reglerne på området, og der må ikke iværk-

sættes tiltag, som forværrer borgerens helbred. Hvis en borger er usikker på, om

vedkommende helbredsmæssigt kan klare en konkret indsats, har borgeren ret til at

få en vurdering fra en sundhedskoordinator. Denne mulighed er et forsøg, der er

iværksat for, at borgere kan føle sig trygge ved de indsatser, som kommunen tilby-

der.

Men jeg vil gerne slå fast, at borgere med en varigt og væsentligt nedsat arbejdsev-

ne, hvor det er åbenbart formålsløst at iværksætte tiltag med henblik på at opnå til-

knytning til arbejdsmarkedet, har ret til førtidspension.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen