Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Sofie Carsten Nielsen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
13. april 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. marts 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
345 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sofie
Carsten Nielsen (RV).
Spørgsmål nr. 345:
J.nr. 18/04056
”Hvor mange praktikforløb afsluttes med en dokumentation for kompetencer? Med
dokumentation for kompetencer tænkes på kompetencer, som kan bruges til frem-
tidige arbejdsgivere som tillæg til CV’et.”
Svar:
Ved samtalerne under det individuelle kontaktforløb mellem borgeren og jobcente-
ret skal der følges op på tidligere indgåede aftaler og på borgerens deltagelse i akti-
ve tilbud.
Ifølge offentlighedsloven
skal
en kommune tage notater om alle væsentlige oplys-
ninger og vurderinger, der har betydning for en sags afgørelse. Opnåede kompeten-
cer fra et praktikforløb kan indskrives i
borgerens ”Min Plan”.
Desuden følger det af gældende retsprincipper, at hvis en oplysning
ikke
har direkte
betydning for en sags afgørelse, bør der gøres notat om oplysningen, hvis der er ta-
le om en væsentlig sagsoplysning, som ikke i forvejen fremgår af sagen.
Et jobcenter bør således gøre notat om et overstået praktikforløb, hvis der er tale
om et væsentligt sagsbehandlingsskridt. Det kan fx være, hvor jobcenteret vurde-
rer, at de opnåede erfaringer vil kunne ligge til grund for den fremtidige indsats.
Det kan tilføjes, at borgere, som ifølge beskæftigelseslovgivningen skal have et CV
på Jobnet, løbende skal ajourføre CV’et med beskæftigelsesrelevante oplysninger.
Det gælder for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst
uddannelsesparate uddannelseshjælpsborgere. Jobcentrene skal understøtte, at dag-
pengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere ajourfører CV’et.
Der findes ikke opgørelser, som viser, hvor mange virksomhedspraktikforløb der
afsluttes med en dokumentation fra arbejdsgiveren.