Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Leif Lahn Jensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
17. april 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. marts 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
344 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif
Lahn Jensen (S).
Spørgsmål nr. 344:
J.nr. 2018-2222
”Hvad er årsagen til, at Beskæftigelsesministeriets ”Effektevaluering af jobreform
fase I” ikke indeholder en effektevaluering af
integrationsydelsen, som også indgår
i jobreform fase I?”
Svar:
Folketinget vedtog den 26. august 2015 lov nr. 1000 af 30. august 2015, som
blandt andet indebar indførelsen af integrationsydelsen med virkning fra den 1.
september 2015.
18. november 2015 indgik Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti Aftale om et kontanthjælpssystem hvor det kan betale sig
at arbejde
–
Jobreform fase I.
Hovedelementerne inkluderede indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225-
timersreglen.
Indførelsen af integrationsydelsen er således ikke et element i den seneste aftale om
kontanthjælpssystemet, Jobreform fase 1. Derfor er integrationsydelsen heller ikke
en del af evalueringen.
Beskæftigelsesministeriet har i evalueringen af Jobreform fase 1 undersøgt den iso-
lerede effekt af reformens hovedelementer, kontanthjælpsloftet og 225-
timersreglen.
Det er glædeligt, at vi på baggrund af evalueringen kan konstatere, at kontant-
hjælpsloftet og 225-timersreglen har fået flere kontanthjælpsmodtagere i beskæfti-
gelse og uddannelse, og at den positive udvikling i antallet af kontanthjælpsmodta-
gere ikke kun skyldes gode konjunkturer eller andre reformer og regelændringer.