BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm., om ministeren kan bekræfte, at det ikke er muligt at opregne effekt på 190 fuldtidspersoner fra Effektevaluering af jobreform fase I til en effekt for alle kontanthjælpsmodtagere, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

19-03-2018

J.nr. 2018 - 1774

CAI

Tale til 1. behandling af B 69

Det talte ord gælder.

Tak for ordet.

Der er fremsat beslutningsforslag om, at der skal

udarbejdes en uvildig ekstern analyse af, om kon-

tanthjælpsloftet og 225-timersreglen virker.

Det skal betale sig at arbejde

Regeringen har fokus på, at det skal kunne betale

sig at arbejde.

Derfor skal der være en reel forskel på at gå på ar-

bejde hver dag frem for at være på offentlig for-

sørgelse.

Men det er klart, at vi skal have et sikkerhedsnet

for de mennesker, der i en periode ikke kan få ar-

bejde, og her udgør kontanthjælpen fortsat et rime-

ligt forsørgelsesgrundlag.

Vi har fundet en god balance mellem et rimeligt

forsørgelsesniveau på den ene side og et reelt inci-

tament til at arbejde på den anden side

–

som rege-

ringen fuldt og holdent står inde for.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm., om ministeren kan bekræfte, at det ikke er muligt at opregne effekt på 190 fuldtidspersoner fra Effektevaluering af jobreform fase I til en effekt for alle kontanthjælpsmodtagere, til beskæftigelsesministeren

Og det ser ud til, at vores politik virker. Antallet af

personer i kontanthjælpssystemet er faldet. Folk

indretter sig efter reglerne og tager de job, de kan

få

–

store som små.

Siden kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen

trådte i kraft i april 2016, har vi løbende set et fald

i antallet af personer i kontanthjælpssystemet.

I december 2017 var 19.600 færre fuldtidspersoner

i kontanthjælpssystemet end i april 2016, når der

tages højde for sæsonudsving.

Ser man på de 162.200 personer, som var i kon-

tanthjælpssystemet i april 2016, havde 66.700 af

dem forladt systemet i december 2017.

Det store fald hænger naturligvis også sammen

med fremgangen på det danske arbejdsmarked.

Foruden de mange mennesker, som er afgået fra

kontanthjælpssystemet til beskæftigelse eller ud-

dannelse, har flere kontanthjælpsmodtagere også

haft beskæftigelse ved siden af deres ydelse.

Andelen med ordinær beskæftigelse ved siden af

ydelsen er steget fra knap 5,5 pct. i juli 2016 til

godt 7,5 pct. i december 2017, hvor 10.000 perso-

ner arbejdede ved siden af deres kontanthjælp.

Det tyder altså på, at mange indretter sig efter reg-

lerne og tager småjob, som netop kan være en træ-

desten ind på arbejdsmarkedet og til at kunne for-

sørge sig selv på længere sigt.

Ministeriets effektanalyse

Det er helt afgørende for mig, at vores politik vir-

ker. At flere kommer i beskæftigelse og får glæde

af alt det, der følger med et job.

Kolleger, fællesskab, noget at stå op til, mulighed

for at kunne forsørge sig selv, og ikke mindst at

børnene oplever en hverdag, hvor deres forældre

går på arbejde.

Lad mig derfor slå fast, at jeg grundlæggende me-

ner, at viden og evidens er vigtigt, når der skal

træffes beslutninger.

Af samme årsag har Beskæftigelsesministeriet ud-

arbejdet og offentliggjort en effektanalyse af kon-

tanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Effektevalueringen viser, at kontanthjælpsloftet og

225-timersreglen samlet set har haft en positiv

virkning på afgangen fra kontanthjælp til beskæf-

tigelse eller uddannelse.

Effekten gælder for kontanthjælpsmodtagere over

30 år, der enten er enlige eller gifte, og som opfyl-

der opholdskravet.

Analysen har særskilt undersøgt disse grupper for

at se på kontanthjælpsmodtagere, som ikke blev

ramt af andre regelændringer i samme periode.

Vi ved, at konjunkturerne i samme periode har op-

levet en væsentlig forbedring.

Det tager analysen højde for. Resultaterne i analy-

sen er renset for konjunkturmæssige påvirkninger.

Med andre ord har reglerne haft betydning, selv

hvis der ikke havde været gode konjunkturer.

Det betyder, at kontanthjælpsloftet og 225-

timersreglen isoleret set har øget sandsynligheden

for, at kontanthjælpsmodtagere er kommet i arbej-

de eller gået i gang med en uddannelse.

Effektevalueringen viser altså, at kontanthjælps-

modtagere er færre dage på kontanthjælp end før

reformen.

Analysen finder, at kontanthjælpsforløbene i ana-

lysen er blevet forkortet med 3,4 dage. Det svarer

til ca. 190 fultidspersoner. Antages det, at de kon-

tanthjælpsmodtagere, som omfattes af andre re-

former, og derfor ikke indgår i analysen, oplever

samme afkortning, svarer det til 600 fuldtidsperso-

ner strukturelt.

Jeg har fra begyndelsen i al min kommunikation

om analysen understreget, at den viser en effekt på

190 fuldtidspersoner, og at tallet på 600 personer,

skal tages med en række forbehold.

Det fremgår således klart af pressemeddelelsen, at

analysen ser på en delmængde, og at de 600 fuld-

tidspersoner fremkommer ved at omregne analy-

sens konklusioner til hele gruppen af kontant-

hjælpsmodtagere. Det er der ikke lagt skjul på.

Omregningen er ikke en del af analysens konklu-

sioner, og den forudsætter, at hele gruppen af kon-

tanthjælpsmodtagere reagerer på samme måde som

delmængden.

Ministeriet har lavet omregningen, fordi det er re-

levant at vurdere, hvordan reformen har påvirket

den samlede gruppe, uagtet at det ikke er muligt i

selve effektanalysen.

Det er ikke entydigt, om den resterende gruppe af

kontanthjælpsmodtagerne vil reagere mere, mindre

eller tilsvarende til analysepopulationen. Det er

dog sikkert, at den samlede effekt vil være større,

end de 190 fuldtidspersoner.

En ekstern analyse?

Nu hvor der allerede er en stor og grundig effekt-

analyse mener jeg ikke, at der er grund til at bruge

skatteydernes penge på, at eksterne konsulenter

skal lave endnu en undersøgelse.

Effektanalysen er udarbejdet af Beskæftigelsesmi-

nisteriets Analyseenhed.

Dermed gør regeringen brug af præcis samme type

effektanalyser, som den tidligere regering.

Under den tidligere regering blev der således lavet

effektanalyser af Beskæftigelsesministeriets analy-

seenhed om eksempelvis ungeinitiativerne i kon-

tanthjælpsreformen, effekterne af ordinær uddan-

nelse for lediges arbejdsmarkedstilknytning og af

effekten af nytteindsatsen for unge i kontant-

hjælpssystemet.

Det sætter jeg naturligvis stor pris på, fordi det gi-

ver os mulighed for at føre en evidensbaseret poli-

tik.

Jeg noterer mig da også, at flere socialdemokrati-

ske ministre også dengang var tilfredse med analy-

searbejdet, hvor Beskæftigelsesministeriets Analy-

seenhed kunne bidrage med evidens, efter bedste

metodiske standarder.

Effektevalueringen er ikke en ekstern analyse, men

analysen er udarbejdet på et højt videnskabeligt

niveau, og lægger sig dermed helt op ad det arbej-

de og den metodiske tilgang, som mine socialde-

mokratiske forgængere benyttede sig af.

Der har været meget interesse for analysen og re-

formens betydning.

Det er glædeligt at vi har en debat om så vigtigt en

reform, som skal sikre at flere kommer i job og ik-

ke bliver parkeret på kontanthjælp.

Men jeg har også noteret mig, at der ikke er nogen

der har kritiseret analysens metode, resultater eller

kvalitet.

Som sagt har det i analysen været nødvendigt at

isolere effekten af loftet og timereglen fra andre

reformer og regler, som også kan have påvirket

kontanthjælpsmodtagerne i perioden.

Det betyder, at der vil være en del kontanthjælps-

modtagere, som også omfattes af Jobreformens fa-

se 1, men som ikke er med i analysen.

Således, ser analysen på knap en tredjedel af kon-

tanthjælpsmodtagerne, men til gengæld måles den

rene effekt af reglerne.

Andre mulige positive effekter

Analysen medregner ikke effekten af, at kontant-

hjælpsmodtagere i højere grad har småjobs, og

derigennem kommer tættere på arbejdsmarkedet.

Samtidig ser analysen heller ikke på, om reformen

har haft indflydelse på tilgangen ind i kontant-

hjælpssystemet.

Analysen ser på, om der er flere der afgår til be-

skæftigelse og uddannelse.

Uddannelse og beskæftigelse er tegn på at perso-

nen har rykket sig, og kommet tætter på arbejds-

markedet og længere væk fra offentlig forsørgelse.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at rege-

ringens fokus er på, at det skal kunne betale sig at

arbejde uanset hvad.

Når folk yder en indsats, tager et arbejde

–

stort

som småt

–

så skal de også kunne mærke det på

bundlinjen.

Det er sund fornuft, at der er en mærkbar økono-

misk forskel på, om man har et arbejde eller er på

kontanthjælp.

Jeg tror helt grundlæggende på, at mennesker har

det bedst, hvis de kan forsørge sig selv og bidrager

til samfundet.

Derfor kan regeringen ikke støtte det fremsatte

forslag om endnu en evaluering af jobreform I.

Tak for ordet.