BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om, hvordan effekten af 225-timers-reglen og kontanthjælpsloftet på 600 fuldtidspersoner i beskæftigelse og uddannelse, som Beskæftigelsesministeriets Effektevaluering af jobreform fase I er kommet frem til, fordeler sig, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Leif Lahn Jensen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

17. april 2018

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. marts 2018 stillet følgende spørgsmål nr.

341-344 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Leif Lahn Jensen (S).

”Ministeren

bedes oplyse, hvordan den effekt af 225-timers-reglen og kontant-

hjælpsloftet på 600 fuldtidspersoner i beskæftigelse og uddannelse, som Beskæfti-

gelsesministeriets ”Effektevaluering af jobreform fase I” er kommet frem til, forde-

ler sig på hhv.:

- 225-timers-reglen og kontanthjælpsloftet

- Beskæftigelse og uddannelse

- Jobparate og aktivitetsparate”

Svar:

Spørgsmål nr. 341:

J.nr. 2018-2222

Regeringen har en ambition om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Når folk

yder en indsats, tager et arbejde

–

stort som småt

–

så skal de også kunne mærke

det på bundlinjen. Målet er at sikre, at flere mennesker på kontanthjælp kommer

væk fra offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet.

Kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen har til formål at øge tilskyndelsen til at

finde beskæftigelse og understøtter, at personer i kontanthjælpssystemet løbende

har incitament til at få eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er et spørgsmål om rimelighed overfor de mange, som hver dag står op og ta-

ger på arbejde, men i ligeså høj grad et spørgsmål om at give den enkelte mulighed

for at blive en del af arbejdsmarkedet. Og netop nu er mulighederne rigtig gode.

Udviklingen går i den rigtige retning. Antallet af kontanthjælpsmodtagere fortsæt-

ter med at falde.

De seneste tal viser, at der i december 2017 var 19.600 færre fuldtidspersoner i

kontanthjælpssystemet end i april 2016, hvor kontanthjælpsloftet og 225-

timersreglen trådte i kraft.

Samtidig kan vi se, at flere på kontanthjælp arbejder ved siden af deres ydelse. Det

er en glædelig nyhed. Det skyldes blandt andet, at det går den rigtige vej på ar-

bejdsmarkedet som følge af de gode konjunkturer. En analyse fra Beskæftigelses-

ministeriet bekræfter imidlertid, at regeringens reformer på området også har be-

tydning.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om, hvordan effekten af 225-timers-reglen og kontanthjælpsloftet på 600 fuldtidspersoner i beskæftigelse og uddannelse, som Beskæftigelsesministeriets Effektevaluering af jobreform fase I er kommet frem til, fordeler sig, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets effektanalyse finder, at kontanthjælpsforløbene i analy-

sen er blevet forkortet med 3,4 dage. Det svarer til ca. 190 fultidspersoner. Effekten

gælder for kontanthjælpsmodtagere over 30 år, der enten er enlige eller gifte, og

som opfylder opholdskravet.

Analysen er den første effektevaluering af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen,

som Beskæftigelsesministeriet har kendskab til, og tager bl.a. højde for de forbed-

rede konjunkturer, der har fundet sted på det danske arbejdsmarked.

Det betyder, at analysens resultater viser, at kontanthjælpsloftet og 225-

timersreglen isoleret set har øget sandsynligheden for, at kontanthjælpsmodtagerne

er kommet i arbejde eller gået i gang med en uddannelse.

225-timers-reglen og kontanthjælpsloftet

Hovedformålet med analysen har været at se på den samlede effekt af jobreform

fase I. Metodisk har det ikke været muligt at adskille de to regler fra hinanden i

selve effektanalysen.

Derfor vides det ikke, hvordan effektanalysens resultat på 190 fuldtidspersoner

fordeler sig på hvert af de to reformelementer. Og det er derfor heller ikke muligt at

lave en opdeling af den opregnede effekt på 600 fuldtidspersoner.

Afgang til beskæftigelse og uddannelse

Det er vurderet relevant at se på afgang til både beskæftigelse og uddannelse. Det

skyldes, at afgang til uddannelse ofte ses som et tegn på at personen har rykket sig

tættere på arbejdsmarkedet.

Analysen ser derfor på den samlede afgang til beskæftigelse og uddannelse. Analy-

sen undersøger ikke den særskilte afgang til henholdsvis beskæftigelse eller uddan-

nelse. Det vides derfor ikke på baggrund af effektanalysen, hvad forholdet er, når

man ser på reformens effekt på afgang til henholdsvis beskæftigelse eller uddan-

nelse.

En anden opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at blandt de 162.200 berør-

te personer, som modtog kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i

april 2016, var 66.700 berørte personer (41 pct.) ikke længere i kontanthjælpssy-

stemet i december 2017.

Denne opgørelse er ikke en effektanalyse og viser alene, hvor kontanthjælpsmod-

tagerne befandt sig i december 2017.

Opgørelsen siger dermed ikke i sig selv noget om reformens betydning for kon-

tanthjælpsmodtagernes afgangsstatus, men den indikerer, om kontanthjælpsmodta-

gere, der forlader systemet, går i beskæftigelse, uddannelse eller andet.

Af de 66.700 personer, der i december 2017 ikke længere var i kontanthjælpssy-

stemet, havde:



20.800 (31 pct.) fundet beskæftigelse.



12.500 (19 pct.) påbegyndt en uddannelse.



10.300 (15 pct.) afgået til selvforsørgelse.



23.100 (35 pct.) på andre offentlige ydelser.

I opgørelsen ses der alene på personer der fuldt ud har forladt kontanthjælp, og

dermed indgår småjob ved siden af kontanthjælpen ikke.

Aktivitets- og jobparate

Hvad angår opdeling af analyseresultaterne på hhv. jobparate og aktivitetsparate, er

der ikke foretaget særskilte estimationer for hver visitationskategori.

Det skyldes, at kontanthjælpsmodtagerne ofte skifter visitationskategori i løbet af

deres ydelsesforløb, hvilket gør det metodisk vanskeligt.

I Beskæftigelsesministeriets effektanalyse er der lavet en opdeling af kontant-

hjælpsmodtagerne efter, hvor stor en andel af tiden de inden kontanthjælpsforløbet

har modtaget anden offentlig forsørgelse. Der ses bort fra SU.

Her indikerer resultaterne, at de personer, som har været på offentlig forsørgelse en

høj andel af tiden de seneste 8 år, ikke reagerer anderledes end personer, som i

mindre grad har modtaget ydelser i tidsperioden.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen