Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1881772_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Leif Lahn Jensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
17. april 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. marts 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
341-344 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Leif Lahn Jensen (S).
”Ministeren
bedes oplyse, hvordan den effekt af 225-timers-reglen og kontant-
hjælpsloftet på 600 fuldtidspersoner i beskæftigelse og uddannelse, som Beskæfti-
gelsesministeriets ”Effektevaluering af jobreform fase I” er kommet frem til, forde-
ler sig på hhv.:
- 225-timers-reglen og kontanthjælpsloftet
- Beskæftigelse og uddannelse
- Jobparate og aktivitetsparate”
Svar:
Spørgsmål nr. 341:
J.nr. 2018-2222
Regeringen har en ambition om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Når folk
yder en indsats, tager et arbejde
stort som småt
så skal de også kunne mærke
det på bundlinjen. Målet er at sikre, at flere mennesker på kontanthjælp kommer
væk fra offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet.
Kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen har til formål at øge tilskyndelsen til at
finde beskæftigelse og understøtter, at personer i kontanthjælpssystemet løbende
har incitament til at få eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det er et spørgsmål om rimelighed overfor de mange, som hver dag står op og ta-
ger på arbejde, men i ligeså høj grad et spørgsmål om at give den enkelte mulighed
for at blive en del af arbejdsmarkedet. Og netop nu er mulighederne rigtig gode.
Udviklingen går i den rigtige retning. Antallet af kontanthjælpsmodtagere fortsæt-
ter med at falde.
De seneste tal viser, at der i december 2017 var 19.600 færre fuldtidspersoner i
kontanthjælpssystemet end i april 2016, hvor kontanthjælpsloftet og 225-
timersreglen trådte i kraft.
Samtidig kan vi se, at flere på kontanthjælp arbejder ved siden af deres ydelse. Det
er en glædelig nyhed. Det skyldes blandt andet, at det går den rigtige vej på ar-
bejdsmarkedet som følge af de gode konjunkturer. En analyse fra Beskæftigelses-
ministeriet bekræfter imidlertid, at regeringens reformer på området også har be-
tydning.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om, hvordan effekten af 225-timers-reglen og kontanthjælpsloftet på 600 fuldtidspersoner i beskæftigelse og uddannelse, som Beskæftigelsesministeriets Effektevaluering af jobreform fase I er kommet frem til, fordeler sig, til beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesministeriets effektanalyse finder, at kontanthjælpsforløbene i analy-
sen er blevet forkortet med 3,4 dage. Det svarer til ca. 190 fultidspersoner. Effekten
gælder for kontanthjælpsmodtagere over 30 år, der enten er enlige eller gifte, og
som opfylder opholdskravet.
Analysen er den første effektevaluering af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen,
som Beskæftigelsesministeriet har kendskab til, og tager bl.a. højde for de forbed-
rede konjunkturer, der har fundet sted på det danske arbejdsmarked.
Det betyder, at analysens resultater viser, at kontanthjælpsloftet og 225-
timersreglen isoleret set har øget sandsynligheden for, at kontanthjælpsmodtagerne
er kommet i arbejde eller gået i gang med en uddannelse.
225-timers-reglen og kontanthjælpsloftet
Hovedformålet med analysen har været at se på den samlede effekt af jobreform
fase I. Metodisk har det ikke været muligt at adskille de to regler fra hinanden i
selve effektanalysen.
Derfor vides det ikke, hvordan effektanalysens resultat på 190 fuldtidspersoner
fordeler sig på hvert af de to reformelementer. Og det er derfor heller ikke muligt at
lave en opdeling af den opregnede effekt på 600 fuldtidspersoner.
Afgang til beskæftigelse og uddannelse
Det er vurderet relevant at se på afgang til både beskæftigelse og uddannelse. Det
skyldes, at afgang til uddannelse ofte ses som et tegn på at personen har rykket sig
tættere på arbejdsmarkedet.
Analysen ser derfor på den samlede afgang til beskæftigelse og uddannelse. Analy-
sen undersøger ikke den særskilte afgang til henholdsvis beskæftigelse eller uddan-
nelse. Det vides derfor ikke på baggrund af effektanalysen, hvad forholdet er, når
man ser på reformens effekt på afgang til henholdsvis beskæftigelse eller uddan-
nelse.
En anden opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at blandt de 162.200 berør-
te personer, som modtog kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i
april 2016, var 66.700 berørte personer (41 pct.) ikke længere i kontanthjælpssy-
stemet i december 2017.
Denne opgørelse er ikke en effektanalyse og viser alene, hvor kontanthjælpsmod-
tagerne befandt sig i december 2017.
Opgørelsen siger dermed ikke i sig selv noget om reformens betydning for kon-
tanthjælpsmodtagernes afgangsstatus, men den indikerer, om kontanthjælpsmodta-
gere, der forlader systemet, går i beskæftigelse, uddannelse eller andet.
Af de 66.700 personer, der i december 2017 ikke længere var i kontanthjælpssy-
stemet, havde:
20.800 (31 pct.) fundet beskæftigelse.
12.500 (19 pct.) påbegyndt en uddannelse.
10.300 (15 pct.) afgået til selvforsørgelse.
23.100 (35 pct.) på andre offentlige ydelser.
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om, hvordan effekten af 225-timers-reglen og kontanthjælpsloftet på 600 fuldtidspersoner i beskæftigelse og uddannelse, som Beskæftigelsesministeriets Effektevaluering af jobreform fase I er kommet frem til, fordeler sig, til beskæftigelsesministeren
I opgørelsen ses der alene på personer der fuldt ud har forladt kontanthjælp, og
dermed indgår småjob ved siden af kontanthjælpen ikke.
Aktivitets- og jobparate
Hvad angår opdeling af analyseresultaterne på hhv. jobparate og aktivitetsparate, er
der ikke foretaget særskilte estimationer for hver visitationskategori.
Det skyldes, at kontanthjælpsmodtagerne ofte skifter visitationskategori i løbet af
deres ydelsesforløb, hvilket gør det metodisk vanskeligt.
I Beskæftigelsesministeriets effektanalyse er der lavet en opdeling af kontant-
hjælpsmodtagerne efter, hvor stor en andel af tiden de inden kontanthjælpsforløbet
har modtaget anden offentlig forsørgelse. Der ses bort fra SU.
Her indikerer resultaterne, at de personer, som har været på offentlig forsørgelse en
høj andel af tiden de seneste 8 år, ikke reagerer anderledes end personer, som i
mindre grad har modtaget ydelser i tidsperioden.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
3