Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1878366_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Lennart Damsbo-Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
11. april 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. marts 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
334 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart
Damsbo-Andersen (S).
”Ministeren
bedes oplyse følgende:
a) Hvad har netto til- og fraflytningen været i Københavns Kommune af personer
på overførselsindkomster i 2017?
b) Hvordan stemmer det overens med de tal, som Københavns Kommune oplyser
i artiklen: ”Vækst gennem job og uddannelse” fra Beskæftigelses-
og Integrations-
forvaltningen i Københavns Kommune?
c) Hvordan har udviklingen i Københavns Kommune reelt været?”
Svar:
a):
Spørgsmål nr. 334:
J.nr. 18/03916
I 2017 var der 3.980 tilflytninger til Københavns Kommune af personer på overfør-
selsindkomst og 4.481 fraflytninger,
jf. tabel 1.
Netto fraflyttede der således 501 personer på overførselsindkomst fra Københavns
Kommune i 2017.
Opgørelsen indeholder alle flytninger til og fra Københavns Kommune i 2017,
hvor personen har modtaget en offentlig overførselsindkomst i samme måned, som
henholdsvis til- eller fraflytningen har fundet sted.
Tabel 1: Antal tilflytninger, fraflytninger samt nettoflytning i Københavns Kommune for
personer på overførselsindkomst, 2017
Antal
Tilflytninger
Fraflytninger
Nettoflytning
3.980
4.481
-501
Anm.: Opgørelsen indeholder flytninger til og fra Københavns Kommune i 2017 for personer, som modtager overfør-
selsindkomst i måneden for henholdsvis til- eller fraflytning. Offentlige overførselsindkomster er defineret som dag-
penge, kontantydelse, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, integra-
tionsydelse, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, jobafklaring, ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob, før-
tidspension og efterløn.
Ændringer i cpr-registret vedr. annulleret, ændret eller slettet personnummer samt personer registret som forsvund-
ne, døde eller med ukendt status er frasorteret. Flytninger, hvor enten fraflytnings- eller tilflytningskommune er uop-
lyst, indgår ikke.
Kilde: Egne beregninger pba. CPR-registret og STAR's ydelsesregistre.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 334: Spm. om udviklingen i antallet af personer på overførselsindkomst i Københavns Kommune, til beskæftigelsesministeren
1878366_0002.png
b):
Den omtalte artikel fra Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrations-
forvaltning omhandler udviklingen i antal personer i Københavns Kommune, der
ikke længere modtager offentlig forsørgelse.
Artiklen indeholder ikke tal for til- og fraflytninger i Københavns Kommune i 2017
af personer på overførselsindkomst.
Det fremgår af figuren i artiklen, at antallet af personer på offentlig forsørgelse i
Københavns Kommune samlet set er faldet med 767 personer fra 4. kvartal 2016 til
4. kvartal 2017.
Det fremgår ikke af artiklen, hvordan tallet er opgjort, hvordan offentlig forsørgel-
se er defineret eller hvilken datakilde, der er anvendt.
Tallene i artiklen kan derfor ikke sammenlignes med opgørelsen i tabel 1.
c):
For at besvare hvordan den reelle udvikling har været, er der taget udgangspunkt i
samme periode som anvendt i artiklen.
Der var således i 4. kvartal 2016 ca. 79.000 personer på overførselsindkomst i Kø-
benhavns Kommune, mens der i 4. kvartal 2017 var ca. 77.200 personer,
jf. tabel 2.
Antallet af personer på overførselsindkomst i Københavns Kommune er dermed
faldet med ca. 1.800 personer i perioden fra 4. kvartal 2016 til 4. kvartal 2017.
Dette kan ikke sammenlignes med tallet i den omtalte artikel, da det som sagt ikke
fremgår af artiklen, hvordan tallet i artiklen er opgjort. Forskelle i de to tal kan så-
ledes skyldes forskellige opgørelsesmetoder, eksempelvis en forskel i hvordan per-
soner på offentlig forsørgelse er defineret.
Tabel 2: Antal personer og årlig ændring af personer på overførselsindkomst i Køben-
havns Kommune, 4. kvartal 2016 og 4. kvartal 2017
Antal personer
4. kvartal 2016
4. kvartal 2017
Ændring
79.016
77.235
-1.781
Anm.: Offentlige overførselsindkomster er defineret som dagpenge, kontantydelse, arbejdsmarkedsydelse, særlig
uddannelsesydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, revalidering, forrevalidering, sygedagpen-
ge, jobafklaring, ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension og efterløn.
Kilde: Jobindsats.
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 334: Spm. om udviklingen i antallet af personer på overførselsindkomst i Københavns Kommune, til beskæftigelsesministeren
1878366_0003.png
For at vurdere, hvor stor en del af faldet i personer på overførselsindkomst i Kø-
benhavns Kommune, der kan forklares med fraflytning, er opgjort til- og fraflyt-
ningen for Københavns Kommune i perioden fra 4. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017.
Det vil sige flytninger i denne periode af personer, som modtager overførselsind-
komst i måneden for flytningen.
I perioden 4. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017 er der sket en nettofraflytning af per-
soner på overførselsindkomst på -484 personer,
jf. tabel 3.
Faldet i antal personer på overførselsindkomst i Københavns Kommune fra 4. kvar-
tal 2016 til 4. kvartal 2017 på ca. 1.800 personer skyldes således kun i nogen grad
en nettofraflytning i perioden.
Tabel 3: Antal tilflytninger, fraflytninger samt nettoflytning i Københavns Kommune for
personer på overførselsindkomst, 4. kvartal 2016 - 3. kvartal 2017
Antal
Tilflytninger
Fraflytninger
Nettoflytning
3.962
4.446
-484
Anm.: Opgørelsen indeholder flytninger til og fra Københavns Kommune i 4. kvartal 2016 og 1.-3. kvartal 2017 for
personer, som modtager overførselsindkomst i måneden for henholdsvis til- eller fraflytning. Offentlige overførsels-
indkomster er defineret som dagpenge, kontantydelse, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse, kontant-
hjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, jobafklaring, ressourcefor-
løb, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension og efterløn.
Ændringer i cpr-registret vedr. annulleret, ændret eller slettet personnummer samt personer registret som forsvund-
ne, døde eller med ukendt status er frasorteret. Flytninger, hvor enten fraflytnings- eller tilflytningskommune er uop-
lyst, indgår ikke.
Kilde: Egne beregninger pba. CPR-registret og STAR's ydelsesregistre.
Det bemærkes, at der ikke er tale om en opgørelse af fuldtidspersoner, men en op-
gørelse over antal berørte personer.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
3