Folketingets Beskæftigelsesudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
6. april 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 330 alm. del stillet af udvalget den 13. marts
2018 efter ønske fra Lennart Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål:
På byggeriet af Kronprinsesse Marys bro ved Frederikssund gør Arbejds-
tilsynet en særlig indsats ift. social dumping og risikobaseret tilsyn vedr.
bygge/anlæg.
Da der er delt myndighedsrolle mellem Arbejdstilsynet og Søfartsstyrel-
sen vedr. brobyggeriet ønskes en redegørelse for, i hvilket omfang Sø-
fartsstyrelsen gør en tilsvarende indsats som Arbejdstilsynet?
Svar:
Jeg har indhentet følgende bidrag fra Søfartsstyrelsen, som jeg kan hen-
holde mig til:
”Entreprenøropgaver til søs håndteres sikkerhedsmæssigt af både Ar-
bejdstilsynet og Søfartsstyrelsen. For at sikre en klar ansvarsfordeling
bliver der i forhold til de konkrete entreprenøropgaver ved særlige aftaler
fastlagt, hvornår arbejdet er omfattet af henholdsvis Arbejdstilsynets og
Søfartsstyrelsens regler og tilsyn. Dermed afklares eventuelle tvivls-
spørgsmål mellem Søfartsstyrelsen og Arbejdstilsynet forud for opstarten
af arbejdet. Ved møder mellem Søfartsstyrelsen, Arbejdstilsynet og en-
treprenøren i løbet af byggeriets forskellige faser, kan der ske yderligere
afklaring af eventuelle spørgsmål. Arbejdsdelingen mellem myndighe-
derne bliver meddelt til bygherren.
I det konkrete tilfælde med Kronprinsesse Marys bro ved Frederikssund
har Søfartsstyrelsen og Arbejdstilsynet indgået en særlig aftale, som er
meddelt bygherren, om myndighedernes opgaver i forhold til byggeriet.
Søfartsstyrelsen og Arbejdstilsynet har siden projektets begyndelse gen-
nemført fælles tilsyn, hvor også Vejdirektoratet deltager.
Søfartsstyrelsens opgave er at føre tilsyn med de søsikkerheds- og ar-
bejdsmiljømæssige forhold på de skibe og pramme, der anvendes ved
byggeriet. De søfarendes ansættelsesmæssige rettigheder indgår også i
tilsynet, herunder i forhold til eksempelvis hviletidsbestemmelser og sik-
ring af, at søfarende om bord på et skib er omfattet af en ansættelseskon-
trakt. Kravene til indholdet heraf er detaljeret fastlagt dels i Konventionen
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk