Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1872554_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karina Adsbøl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
23. marts 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. februar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
312 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina
Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 312:
J.nr. 20185200111
”Hvad
mener ministeren er en rimelig sagsbehandlingstid i en arbejdsskadesag?”
Svar:
Det er afgørende for mig, at personer, der kommer til skade på deres arbejde, hur-
tigst muligt får en korrekt afgørelse og den erstatning, som de er berettiget til. Det
må der ikke herske tvivl om.
Ingen kan være tilfredse med de aktuelle sagsbehandlingstider på arbejdsskadeom-
rådet. De er for lange, og de skal nedbringes. Samtidig er det afgørende for de til-
skadekomne, at afgørelserne er rigtige, og at kvaliteten af sagsbehandlingen er i or-
den.
Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der er ansvarlig for behandlingen
af arbejdsskadesager. Gennem mine møder med AES ved jeg, at AES prioriterer
arbejdet med at nedbringe sagsbehandlingstiden, og AES er i 2017 gennem en sær-
lig indsats lykkedes med at afvikle de 5.000 ældste sager om tab af erhvervsevne.
Det har stor betydning for de mange personer, der længe har ventet på en afklaring.
Samtidig har AES oplyst, at der i 2017 er afviklet cirka 11.000 flere arbejdsskade-
sager, end der er modtaget. Samlet set betyder initiativerne, at de verserende sager i
AES henover 2017 er blevet gennemsnitligt 3,5 måneder yngre. Dermed understøt-
ter initiativerne et mål om kortere sagsbehandlingstider på sigt.
Som beskæftigelsesminister har jeg et ansvar for at føre tilsyn med, at bestyrelsen
for AES sikrer en forsvarlig drift af arbejdsskadeområdet under hensyntagen til til-
skadekomnes retssikkerhed. Jeg følger derfor udviklingen på området tæt
både
gennem min løbende dialog med bestyrelsen for AES og gennem ministeriets lø-
bende tilsyn.
I forhold til sagsbehandlingstiderne betyder det konkret, at ministeriet løbende føl-
ger udviklingen i sagsbehandlingstiderne og sagsafviklingen i AES. Desuden af-
holder jeg kvartalsvise statusmøder med AES, hvor vi blandt andet drøfter udvik-
lingen i sagsbehandlingstiderne og de iværksatte initiativer.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om, hvad der er en rimelig sagsbehandlingstid i en arbejdsskadesag, til beskæftigelsesministeren
Jeg vil gennem min dialog og mit tilsyn med bestyrelsen for AES fortsat følge
sagsbehandlingstiderne meget tæt og have stort fokus på at få dem nedbragt. Sam-
tidig er det vigtigt for mig, at Beskæftigelsesudvalget også kan følge AES’ arbejde
tæt. Derfor afholder jeg i april en ny teknisk gennemgang for Beskæftigelsesudval-
get, hvor AES vil orientere om sagsbehandlingstiderne mv., ligesom udvalget vil
have mulighed for at stille spørgsmål. Det ser jeg frem til.
Som bekendt har vi i regeringen besluttet at arbejde for et nyt og mere moderne ar-
bejdsskadesystem. Målet er at geare systemet til en hurtigere og mere enkel sags-
behandling for på denne måde at nedbringe sagsbehandlingstiden og styrke tilska-
dekomnes fastholdelse på arbejdsmarkedet. Jeg forventer, at vi tager hul på de poli-
tiske drøftelser meget snart med en ambition om at opnå en politisk aftale inden
sommerferien.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2