BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om, hvad det vil koste kommunerne, hvis man indfører en pligt til at bidrage i 37 timer om ugen for alle indvandrere på integrationsydelse og kontanthjælp, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. februar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.

307 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 307:

”Vil

ministeren redegøre for, hvad det vil koste kommunerne, hvis man indfører en

pligt til at bidrage i 37 timer om ugen

–

fx gennem nyttejob eller virksomhedsprak-

tik - for alle indvandrere på integrationsydelse og kontanthjælp, som det er formu-

leret i Socialdemokratiets udspil ”Retfærdig og realistisk. En udlændingepolitik der

samler Danmark” fra februar 2018? Ministeren bedes dels opgøre de samlede ud-

gifter og dels udgifterne for hver kommune. Udgifterne bedes opført i en tabel.”

Svar:

27. marts 2018

J.nr. 2018 - 1536

Spørgsmålet er besvaret på baggrund af forslaget om fuldtidsaktivering i Socialde-

mokratiets udspil ”Retfærdig og realistisk –

et udlændingeudspil der samler Dan-

mark”.

I udspillet foreslår Socialdemokratiet, at alle indvandrere på kontanthjælp og inte-

grationsydelse forpligtes til at deltage i nyttejob, virksomhedspraktik, danskunder-

visning, jobsøgning eller en kombination af disse i 37 timer om ugen. For at sikre,

at pligten opfyldes, skal jobcentret/kommunerne udarbejde et aktivitetsskema, hvor

aktiviteterne tilrettelægges som en arbejdsuge på 37 timer. Desuden skal jobcen-

tret/kommunen følge op på, at ydelsesmodtagerne deltager i aktiviteterne 37 timer

om ugen. Partiet foreslår herudover, at pligten til at deltage i førnævnte aktiviteter

omfattes af sanktioner.

Forslaget vil dermed berøre nogle af de ydelsesmodtagere, som får tilbud efter hhv.

integrationsloven og lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Da de gældende krav om

f.eks. intensitet i aktiveringen efter de to lovgivninger er forskellige, vil forslaget

også have forskellige konsekvenser for målgrupperne.

De kommunale udgifter er udregnet på baggrund af de samlede offentlige udgifter.

Det forudsættes i beregningerne af de kommunale udgifter, at der i spørgsmålet

henvises til den del af de samlede offentlige udgifter til beskæftigelsesindsatsen,

der ikke dækkes af direkte statslig refusion, samt kommunale administrative mer-

udgifter. Det bemærkes imidlertid, at eftersom driftsudgifter til aktivering er omfat-

tet af budgetgarantien, kompenserer staten kommunerne for deres samlede drifts-

udgifter til aktivering. Således vil alle merudgifter til indsatsen i sidste ende blive

finansieret via henholdsvis direkte statslig refusion og bloktilskuddet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om, hvad det vil koste kommunerne, hvis man indfører en pligt til at bidrage i 37 timer om ugen for alle indvandrere på integrationsydelse og kontanthjælp, til beskæftigelsesministeren

Merudgifterne er skønnet på baggrund af gældende regler om refusion af driftsud-

gifter til aktivering. Det skal på den baggrund bemærkes, at der ikke er indregnet

samspil til forenklingen af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen,

jf.

Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om erhvervs- og

iværksætterinitiativer af november 2017.

Initiativet vil indebære en omlægning af

den statslige refusion af kommunernes driftsudgifter til aktivering for bl.a. modta-

gere af kontanthjælp og integrationsydelse (personer der ikke er omfattet af inte-

grationsprogrammet). Den nuværende detaljerede styring gennem statslig refusion

og driftslofter afskaffes, og finansieringsansvaret for driftsudgifter til aktivering

overlades fuldt ud til kommunerne. Kommunerne kompenseres i stedet gennem

budgetgarantien for de udgifter til beskæftigelsesindsatsen, hvor der i dag ydes

statslig refusion og godtgøres således fortsat for deres udgifter samlet set.

De kommunale udgifter forbundet med aktivering af ydelsesmodtagere udenfor in-

tegrationsprogrammet er udregnet på baggrund af en effektiv refusionsprocent på

33,4 pct. For kommunale udgifter forbundet med aktivering af ydelsesmodtagere

udenfor integrationsprogrammet er der regnet med en refusionsprocent på 50 pct.

De kommunale merudgifter som følge af forslaget er ikke beregnet for de enkelte

kommuner. Dette skyldes, at beregningerne i udgangspunktet er behæftet med be-

tydelig usikkerhed. Hertil kommer, at det kommunale tilskuds- og udligningssy-

stem medfører omfordeling kommunerne imellem. På den baggrund vurderes det

for usikkert at beregne potentielle udgiftsmæssige konsekvenser af forslaget i de

enkelte kommuner.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige merudgifter på i størrelsesorde-

nen 1.380-1.520 mio. kr. i årene 2019 til 2021,

jf. tabel 1.

Heraf udgør de umiddel-

bare kommunale merudgifter efter direkte statslig refusion i alt 960-1.040 mio. kr.

Tabel 1

Fuldtidsaktivering af indvandrere på kontanthjælp og integrationsydelse

Mio. kr. 2018-niveau

Modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse uden

for integrationsprogrammet

Merudgifter til aktivering (øvrig vejledning og opkvalificering)

heraf kommunale merudgifter

1.200-1.300

[850-900]

1.200-1.300

[850-900]

1.200-1.300

[850-900]

2019

2020

2021

Modtagere af integrationsydelse i integrationspro-

grammet

Merudgifter til aktivering (øvrig vejledning og opkvalificering)

heraf kommunale merudgifter

150

[75]

140

[70]

140

[70]

Administrative udgifter

Aktivitetsskema

heraf kommunale merudgifter

Etablering af virksomhedspraktikpladser og nyttejob

heraf kommunale merudgifter

15-30

[15-30]

20-35

[20-35]

15-30

[15-30]

20-35

[20-35]

15-30

[15-30]

20-35

[20-35]

Merudgifter i alt

1.390-1.520

1.380-1.510

heraf kommunale merudgifter

[960-1.040]

Anm:

Udgifterne i tabellen er afrundet til nærmeste ti mio. kr..

Indvandrere på ydelserne uden for integrationsprogrammet: Det er beregningsteknisk antaget, at stignin-

gen fra det nuværende aktiveringsniveau til fuldtidsaktivering fordeles mellem tre af de fire i forslaget

nævnte aktiveringsformer (nyttejob, virksomhedspraktik og jobsøgning, som fortolkes som øvrig vej-

ledning og opkvalificering). Fordelingen baserer sig på den nuværende redskabsfordeling mellem virk-

somhedsrettede tilbud og vejledning og opkvalificering. På den baggrund er det forudsat, at øvrig vej-

ledning og opkvalificering vil udgøre 36 pct. af meraktiviteten for jobparate og 55 pct. for aktivitetspara-

te. Der er ikke antaget aktivering i form af danskundervisning for denne gruppe, da det primært er bor-

gere omfattet af integrationsprogrammet, som modtager danskundervisning.

Indvandrere på integrationsydelse i integrationsprogrammet: De gældende regler indebærer, at den sam-

lede indsats for jobparate modtagere, inkl. forberedelse til og deltagelse i danskundervisning, skal svare

til en almindelig arbejdsuge. Herudover må der maksimalt være seks uger mellem hvert virksomhedsret-

tet tilbud. For jobparate antages det derfor, at de jobparate fremover modtager jobsøgningskurser mv.

(øvrig vejledning og opkvalificering antaget at have samme enhedsomkostning som for personer uden

for integrationsprogrammet) i pauserne mellem virksomhedsrettede tilbud. For de aktivitetsparate anta-

ges det, at omfanget af aktivering øges til samme omfang som for jobparate. Da målgruppen er langt fra

arbejdsmarkedet, er det forudsat, at de ekstra tilbud alene vil bestå af øvrig vejledning og opkvalificering.

Kilde: Beregninger foretaget af BM (kontanthjælp og integrattionsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet) og UIM (integratoinsydelsesmodtagere i integrationsprogrammet

Stigende aktiveringsomfang og øgede enhedsomkostninger skønnes at medføre

øgede kommunale aktiveringsudgifter efter statslig refusion på i størrelsesordenen

850-900 mio. kr. årligt for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodta-

gere udenfor integrationsprogrammet.

Forslaget skønnes derudover at medføre øgede kommunale aktiveringsudgifter ef-

ter statslig refusion på ca. 75 mio. kr. i 2019 faldende til ca. 70 mio. kr. i 2021 som

følge af øget aktiveringsomfang med øvrig vejledning og opkvalificering for inte-

grationsydelsesmodtagere i integrationsprogrammet.

Herudover skønnes forslaget at medføre årlige kommunale administrative merud-

gifter på i størrelsesordenen 15-30 mio. kr. som følge af indførelsen af aktivitets-

skemaet. I tillæg hertil skønnes forslaget at medføre administrative udgifter i for-

bindelse med etablering af flere virksomhedspraktikpladser og nyttejob svarende til

20-35 mio. kr. årligt for kontakthjælpsmodtagere og modtagere af integrationsydel-

se, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet.

Beregningerne er forbundet med betydelig usikkerhed, da der ikke er klarhed over

det mere konkrete indhold i forslaget.

Adfærdsvirkninger

Forslaget om fuldtidsaktivering har til formål at øge aktiveringsomfanget samlet

set, hvilket potentielt kan indebære en større ”motivationseffekt”

af aktiveringsind-

satsen, dvs. afgang fra ydelsen forud for aktiveringen, og dermed en forbedring af

den strukturelle beskæftigelse. Desuden kan øget brug af øvrig vejledning og op-

kvalificering forbedre de lediges kompetencer, hvilket også påvirker beskæftigel-

sen positivt. Omvendt kan en øget brug af øvrig vejledning og opkvalificering også

potentielt fastholde personerne på ydelsen, hvilket medfører en negativ effekt på

beskæftigelsen. Effekten af forslaget er således ikke entydig.

Der er ikke tilstrækkelig empirisk evidens for aktivering af personer i integrations-

programmet til, at der kan skønnes over adfærdsvirkninger på beskæftigelsen af

forslaget. Der er desuden ikke empirisk evidens for effekterne på beskæftigelsen

for de øvrige modtagere uden for integrationsprogrammet af at indføre fuldtidsak-

tivering. Der er på den baggrund ikke indregnet dynamiske virkninger på beskæfti-

gelsen. Der er alene indregnet en direkte udgiftsvirkning af, at kommunerne for-

ventes at øge aktiveringsomfanget, herunder brugen af øvrig vejledning og opkvali-

ficering.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen