Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
21. marts 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. februar 2018 stillet følgende spørgsmål
299 (alm del) som hermed besvares.
J.nr. 2018-1689
Spørgsmål nr. 299:
”Vil ministeren redegøre for, hvor meget de hhv. 100, 200, 300, 400, 500, 600,
700, 800, 900 og 1.000 kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget mest i samlede
offentlige ydelser de sidste 20 år, i gennemsnit har modtaget i samlede offentlige
ydelser i den 20-årige periode? Ministeren bedes samtidig opgøre, hvor stor en an-
del af grupperne, der udgøres af ikke-vestlige indvandrere.”
Svar:
Der henvises til besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål 297 med hensyn
til grundlaget for besvarelsen.
I
tabel 1
er vist, hvor meget de personer, der i perioden 1996-2015 har modtaget
kontanthjælp hvert eneste år, har modtaget i ydelser eller tilskud fra det offentlige.
Det er på baggrund af stikprøven skønnet, at omkring 900 personer må antages at
have modtaget kontanthjælp som væsentligste og muligvis eneste skattepligtige
indkomst i hvert eneste år fra 1996 til 2015.
Det bemærkes, at der er tale om skøn, som indeholder en betydelig usikkerhed. Be-
løbene er vist som gennemsnitlige årlige beløb, således at der for en periode på fx
20 år vil være udbetalt 20 gange det i tabel 1 viste beløb opgjort i 2018-priser.
Blandt de kontanthjælpsmodtagere, som har modtaget allermest i samlede offentli-
ge ydelser de sidste 20 år, har omkring halvdelen ikke-vestlig baggrund. Som jeg
også har svaret på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål 298, så understreger dette
endnu engang, at vi, foruden udfordringen med langtidsparkerede borgere i kon-
tanthjælpssystemet, har en integrationsudfordring.
Vi har alt for længe ikke stillet de nødvendige krav om job og selvforsørgelse, og
mange indvandrere er derfor endt i langvarig passivitet. Det er afgørende, at de får
tilknytning til det danske arbejdsmarked og ikke fastholdes i en passiv forsørgel-
seskultur. Det gør vi op med gennem trepartsaftalen om integration og regeringens
øvrige initiativer som fx Jobreform fase 1, integrationsydelsen og senest vores ud-
spil mod parallelsamfund.