Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
5. marts 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. februar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
290 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 290:
J.nr. 2018 - 1201
”Vil
ministeren oplyse, hvad regeringen har overvejet i forbindelse med implemen-
tering af artikel 25 i ILO konvention nr. 29 om afskaffelse af tvangsarbejde i dansk
lovgivning?
”
Svar:
ILO's konvention nr. 29 om tvangsarbejde er en af ILO's otte kernekonventioner -
de grundlæggende internationale arbejdsstandarder. Danmark ratificerede konven-
tion nr. 29 i 1932.
Med vedtagelsen af konventionen i 1930 opfordrede
ILO’s arbejdskonference
med-
lemsstaterne til hurtigst muligt at standse brugen af tvangsarbejde og gøre det
strafbart.
Det fremgår således af artikel 25, at
”(d)en Handling, ulovligt at kræve
tvungent el-
ler pligtmæssigt Arbejde, skal belægges med egentlig Straf, og ethvert Medlem, der
ratificerer nærværende Konvention, skal være forpligtet til at sikre, at de af Loven
paalagte Straffebestemmelser virkeligt er virksomme og nøje overholdes.”
Tvangsarbejde og udnyttelse af arbejdskraft kan i Danmark efter omstændigheder-
ne straffes efter straffelovens bestemmelser om ulovlig tvang, frihedsberøvelse,
trusler og åger, jf. straffelovens §§ 260, 261, 266 og 282.
Menneskehandel med henblik på tvangsarbejde kan straffes efter straffelovens §
262 a. Endvidere kan den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstil-
ladelse eller i strid med de betingelser, der er fastsat i en arbejdstilladelse, straffes
efter udlændingelovens § 59, stk. 5.
Straffeloven indeholder ikke en definition af tvangsarbejde, men det fremgår af
forarbejderne til straffelovens § 262 a, at tvangsarbejde skal fortolkes i overens-
stemmelse med de gældende internationale instrumenter, heriblandt ILO-
konvention nr. 29.