Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Lennart Damsbo Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
9. marts 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. februar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
280 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Len-
nart Damsbo Andersen (S)
Spørgsmål nr. 280:
J.nr. 1464486
2018-1570
”Ministeren
bedes redegøre for de offentlige udgifter til Arbejdstilsynet, inklusiv
interne statslige overførsler, i årene 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,
2014, 2015, 2016, 2017 og 2018. Det ønskes, at udgifterne fordeles på følgende
aktiviteter og at udviklingen belyses i løbende og faste priser (2018-pl):
a) Social dumping,
b) Tilsyn med Arbejdsmiljø,
c) øvrige aktiviteter og
d) i alt.”
Svar:
Der redegøres nedenfor for de offentlige udgifter til arbejdstilsynet. Til en indled-
ning vil jeg dog gerne slå fast, at det i forhold til indsatsen for et forbedret ar-
bejdsmiljø ikke er tilstrækkeligt alene at se på udgifter. Det handler også om den
måde, man indrettet tilsynsindsatsen på sådan, at tilsynsindsatsen får størst mulig
effekt, og vi kan få mere for pengene. Det er forsøget med den nye tilsynsmetode i
bygge- og anlægsbranchen, som regeringen og forligskredsen for nyligt har for-
længet, et godt eksempel på:
Det nye helhedsorienterede byggepladstilsyn finder frem til markant flere arbejds-
miljøproblemer. 45 procent af de første 490 besøgte bygge- og anlægsvirksomhe-
der har modtaget en afgørelse om konkrete arbejdsmiljørisici. Ved det såkaldte ri-
sikobaserede tilsyn fandt Arbejdstilsynet i første halvår af 2017 kun arbejdsmiljø-
problemer på 13 procent af virksomhederne.
Regeringen har nedsat ekspertudvalget for arbejdsmiljø, som lige nu er ved at se på
Arbejdstilsynets samlede tilsynsindsats og organisering. Når regeringen har modta-
get udvalgets anbefalinger, vil regeringen drøfte den fremtidige indsats efter 2019
med partierne i arbejdsmiljøforligskredsen, herunder spørgsmålet om, hvordan vi
får endnu bedre arbejdsmiljø for pengene.
Arbejdstilsynets bruttobevillinger siden 2007 fremgår af tabel 1 (løbende priser i
årets prisniveau) og tabel 2 (faste priser, 2018-pl). Tabellerne viser den samlede
bevilling til Arbejdstilsynet, inklusiv interne statslige overførsler fra fx Fonden for
Forebyggelse og Fastholdelse.